Dansk Luftfart Transportøkonomisk Forening 14. januar 2013 Infrastrukturens rolle i regional udvikling Luftfartens rolle og betydning Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet
Regional udvikling Generelle vækstfaktorer Vidensøkonomien Viden og information er nøgle-inputs og -outputs Information og viden: Stigende diffusionshastighed Vidensøkonomien er en netværksøkonomi Sammenhængskraft har stigende betydning Entreprenørskab og innovationsevne præmieres Kritisk masse har betydning Globalisering Man konkurrerer om (næsten) alt Vækst i samarbejde og afhængighed Prisen på transport: Faldende Prisen på Kommunikation: Faldende Prisen på face to face kontakt: Relativt stigende Lokaliseringsbeslutninger: Valgfrihed Derfor: Vælger man attraktive miljøer Storbyer er økonomiens motorer Stordriftsfordele - forskellighed Bedst udstyret med videnssamfundets infrastruktur Overgennemsnitslig andel af veluddannede personer Godt opkoblet til den globale økonomi (lufthavne, internettets grundstruktur) Hjemmebaser, klynger Attraktive bymiljøer (Richard Florida) Inerti
Infrastruktur By- og regional udvikling Tilgængelighed: mulighed for fysisk kontakt Veje Skinner Lufthavne Havne Personer Gods Løsninger: Individuelle Kollektive Geografi: relativ beliggenhed Rammebetingelser Lufthavnens rolle: Scenen Efterspørgsel på den enkelte bys/regions produkt Omkostningerne ved at bruge dette Argumentation: markedsføring Byen/regionens efterspørgsel på alle andre byers/regioners produkt Globalisering - samhandel Gateways Crosspoints - multimodalitet Funktionelle succes - produktion Mobilitet Flows Levevilkår Arbejdsmarked Adgang til service
Infrastruktur By- og regional udvikling Tilgængelighed: mulighed for fysisk kontakt Veje Skinner Lufthavne Havne Personer Gods Løsninger: Individuelle Kollektive Geografi: relativ beliggenhed Rammebetingelser Globalisering - samhandel Gateways Crosspoints - multimodalitet Funktionelle succes - produktion Mobilitet Flows Levevilkår Arbejdsmarked Adgang til service Lufthavnens rolle: Scenen Efterspørgsel på den enkelte bys/regions produkt Omkostningerne ved at bruge dette Argumentation: markedsføring Byen/regionens efterspørgsel på alle andre byers/regioners produkt Konkurrenceevne = byudvikling
Infrastruktur By- og regional udvikling Tilgængelighed: mulighed for fysisk kontakt Veje Skinner Lufthavne Havne Personer Gods Løsninger: Individuelle Kollektive Geografi: relativ beliggenhed Rammebetingelser Globalisering - samhandel Gateways Crosspoints - multimodalitet Funktionelle succes - produktion Mobilitet Flows Levevilkår Arbejdsmarked Adgang til service Lufthavnens rolle: Scenen Efterspørgsel på den enkelte bys/regions produkt Omkostningerne ved at bruge dette Argumentation: markedsføring Byen/regionens efterspørgsel på alle andre byers/regioners produkt Konkurrenceevne = byudvikling Ekstra gevinst: Transfer
Sydskandinavien: Missing Links Afstand mellem Sjælland og det europæiske Kontinent målt som tid Efter: The European Round Table of Industrialists 1989
Sydskandinavien: Links: Status 2013 1997-98 2000 2021
Storebælt (1997/1998) Indenrigs lufttrafik reduceret med 33 % Jernbanetrafik boosted Danmarks logistik forandret Endags turisme avancerer Færgebyer mister egenskaber
Øresund (2000) Crosspoint: forstærkning Ny tiltrækningskraft Centralitet: storbykonkurrence Kastrups næropland udvidet Synergi - integration - stordriftsfordele Ny masse = ny specialisering En ny storbyregion: Præ-bro Post-bro
Femern Bælt (2021) Metropol-niveauet: Forstærket konkurrenceevne Styrkelse af crosspoint Højhastigheds-banenet: tilknytning og systemeffekt Ny samspil og ny konkurrence: København/Øresundsbyen - Hamborg Femern Bælt korridoren: Styrket konkurrenceevne Satsning på lokale knudepunkter Nærregionen (Lolland - OstHolstein): Minus: Tab af arbejdspladser når færger ophører sejlads og broen står færdig Plus: Rigtig grænseregion Byggeperioden: Beskæftigelsestilskud Potentielle mobiliseringseffekter Nye samspil: Turisterhverv
Højhastighedsbaner 2025 Kilde: International Union of Railways, 2010 www.uic.org
Infrastrukturkommissionens anbefalinger Prioriteringsredskab: samfundsøkonomisk rentabilitet - væk med sognerådspolitik! Høj prioritet: Fokus på det overordnede bysystem Jernbanen skal have et stærkt løft i Hovedstadsregionen Motorvejssystemet skal have et løft i Hovedstadsregionen Sammenhængende transportkorridorer i Det Østjyske Bybånd Det store H: De centrale dele skal gøres robuste Høj statslig prioritet til gateways to the world. Styrke kobling til andre overordnede netværk (vejnet, jernbaner) for centrale lufthavne Andre anbefalinger i udvalg Intelligente løsninger (ITS): optimering af transportkorridorer (veje) Bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur Forbedret samspil mellem trafikformer, multimodalitet (gods, personer) Miljø- og energivenlige transportmidler Fra sektorplanlægning til helhedsplanlægning Fra mobilitetsplanlægning til tilgængelighedsplanlægning Byvækst: kompression frem for spredning
Folketingsaftale 2009 om transportpolitik (alle partier minus enhedslisten) 150 mia. kr. : Femern Bælt forbindelsen Den københavnske metro: ringlinien Motorveje jernbaner (NB. Højere hastighed, timedrift) Kollektiv trafik styrkes CO 2 kurven skal knækkes Aftalerne omfatter ikke! Den midtjyske motorvej Kattegatforbindelsen H-H forbindelse og Ring V Havnetunnel i København Det europæiske højhastighedsbanenet Dobbeltspor: Vordingborg Rødby Trængselsring omkring København Yderligere aftale 2012 Næste fase af jernbanens elektrificering
Væsentlige nationale problemer: Stadig uløste Trusler mod Københavns lufthavn Tilslutning til det europæiske net af højhastighedsbaner Styrkelse af det store H som landets hovedstruktur Farvel til sognerådspolitik Byfortætning opprioriteres Helhedsplanlægning frem for sektorplanlægning Tilgængelighedsplanlægning frem for mobilitetsplanlægning
Danmark: bysystemet Metropol Regionalt center Andre byer > 20.000 indb. Vækstregioner: landsplanen Udkantsområder Transportkorridor
Danmark: bysystemet Metropol Regionalt center Andre byer > 20.000 indb. Vækstregioner: landsplanen Udkantsområder Transportkorridor Det store H
Konkurrence mellem byer og regioner Tiltrække aktivitet Investeringer Kvalificeret arbejdskraft Turister Familie Business Konkurrencens elementer Rammebetingelser (infrastruktur, skat, arbejdskraft) Egenskaber karakteristika. Markedsføring
Lufthavnskategorier Kategorisering på baggrund af rutetrafik
Lufthavnskategorier Intercontinental gateways Verdens ca. 15 stærkeste lufthavne Flere end 20 mio. internationale passagerer pr. år Typisk flere end 40 interkontinentale forbindelser Typisk flere end 100 forbindelser indenfor eget kontinent Giver one-stop forbindelse til/fra deres kontinent I Europa: London, Paris, Frankfurt og Amsterdam Large international gateways Verden: ca. 25 lufthavne Mellem 10 og 20 mio. internationale passagerer pr. år Typisk 10-40 interkontinentale forbindelser Typisk 40-100 forbindelser indenfor eget kontinent Kontinentalt dækkende netværk I Europa: Milano, Rom, København, Madrid, Barcelona, München, Zürich. Manchester-Liverpool
Small international gateways Lufthavne med betydelige kontinentale netværk og et mindre antal interkontinentale forbindelser Typisk forbindelse til 30-60 centre Mellem 5 og 15 mio. internationale passagerer pr. år I Europa f. eks. : Düsseldorf/Cologne, Stockholm, Bruxelles, Helsinki, Dublin, Wien, Moskva, Berlin, Warszawa Regional HUBs Typisk forbindelser til 10-35 centre De fleste ruter inden for deres del af kontinentet Enkelte ruter til andre store centre Mellem 4 og 8 mio. internationale passagerer pr. år I Nordeuropa: Oslo, Hamborg, St. Petersborg, Riga Origin-destination centres Typisk flere end 1 mio. internationale passagerer pr. år I Nordeuropa f. eks.: Göteborg, Tallinn, Stavanger, Bergen Feeder centres Feedertrafik til andre lufthavne Enkelte intercity ruter I Skandinavien f. eks.: Billund, Sturup, Aalborg, Trondheim
Københavns Lufthavn Large international gateway Motorveje, jernbane, Øresundsbro, metro (havnetunnel?) Hastig vækst i passagertal Transferandel: stor, men faldende. På 10 år fra 40% til 25% Man skal til Amsterdam, Frankfurt, London eller Paris for at finde stærkere centre To konkurrenttyper: 1. Intercontinental gateways og large international gateways 2. De store nabolufthavne
På- og afstigende passagerer (i tusinder) 2010 (estimat) 140000 Europas storbyer International lufttrafik: Top-30 120000 100000 80000 60000 1990 2000 2010 40000 20000 0
Paris Hurghada Vienna Brussels Oslo Stockholm Faroe Islands Luxembourg Moscow Reykjavik Dublin Gdansk Milano Amsterdam Madrid Helsinki Barcelona Hanover Bangkok Turku Bergen London Istanbul Rome Bremen Frankfurt Munich Berlin Dusseldorf Prague Gothenburg Zurich Hamburg Vilnius Warsaw Stavanger Kristiansand Budapest Linkoeping Karlstad Manchester Nice Palanga Riga Sandefjord Stuttgart Talinn Trondheim Lisbon New York Chicago Las Palmas Malaga Birmingham Beijing Lyon Geneva Edinburgh Norrkoeping Joenkoeping Aberdeen Copenhagen Fly pr. dag: København
Fly pr. dag: Stockholm Vaasa Mariehamn Tampere Turku Helsinki Talinn Oslo New York Manchester London Amsterdam Billund Copenhagen Brussels Dusseldorf Lisbon Paris Las Palmas Madrid Frankfurt Barcelona Zurich Milano Stockholm Hamburg Munich Prague Riga Moscow Warsaw Berlin Bangkok Phuket Istanbul Hurghada Vienna
Fly pr. dag: Berlin Oslo Copenhagen Stockholm Helsinki Riga Dublin Moscow Amsterdam London New York Berlin Warsaw Brussels Doha Paris Budapest Madrid Luxembourg Barcelona Basel Milan Majorca Rome Prague Zurich Antalya Istanbul Tel Aviv Vienna Athens
Danske provinslufthavne
Danske provinslufthavne 1000 900 Billund Århus Rutefly: påstigende passagerer Billund 800 Aalborg Karup 700 Esbjerg 600 Bornholm Sønderborg Aalborg 500 Odense 400 300 Århus 200 100 0 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 Karup Esbjerg Bornholm Sønderborg Odense
Danske provinslufthavne 1000 900 Billund Århus Rutefly: påstigende passagerer Bedre adgangsforhold Ryanair Satsning Billund 800 Aalborg Karup 700 600 Esbjerg Bornholm Sønderborg Storebælt Øresund Aalborg 500 Odense 400 Kannibalisering Satsning 300 200 100 0 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 Århus Nye (motor-)veje Karup Esbjerg Bornholm Sønderborg Odense
Multiplikator effekter: Lufthavnens rolle Lufthavnens beskæftigelse Egen trafik Transfer Spedition Underleverandører Turisterhverv Familie Cruice skibe MICE Overbygning Finansiering Forsikring Inducerede jobs: Forbrugerservice Businessservice Tilgængelighedsafhængige virksomheder Forskning og udvikling Eksport/import virksomheder Internationale virksomheder Storbykonkurrence Og alt sammen videre i kæden af underleverandører
Københavns Lufthavns rolle: Trafikal platform Værdi for region/nation: Antal arbejdspladser (estimat) Jobs i lufthavnen: 15.000 Indirekte jobs (underleverandører, turister): 15.000 Lokaliserings faktor: 15.000 Inducerede jobs (forbrugerservice, businesservice): 30.000
Lufthavnes regionale effekt Den trafikale platform. Tommelfingerregel: 100.000 passagerer genererer ca. 300 lokale jobs: Operatører 20 Myndigheder 10 Luftfartsselskaber 40 Andre 40 Underleverandører 150 On og off site luftfartsrelateret aktivitet. Erhvervsparker (f. eks. Braunsvigs research airport). Vanskeligt for små eller nye lufthavne. Byens/regionens profil og tyngde spiller en stor rolle Lokaliseringsfaktor. Lufthavnes prestige er høj. Men en lufthavn er en blandt mange andre lokaliseringsfaktorer
Globale krise Den sorte sky Danmark: Omfanget af den internationalt konkurrerende del af økonomien Forholdet mellem konkurrerende/ikke-konkurrerende økonomi: skattetryk Lav vækst i produktiviteten BNP-vækst 2010-2025: bundplads i Europa (OECD 2010) Det demografiske problem Store udfordringer Globalt boom i lufthavnsudvikling og flytrafik. Tyskland: fordobling af antal runways på 12 år (i eksisterende og nye lufthavne) Nyt samarbejde/konkurrence i København/Malmö - Hamborg aksen Berlin, Warszawa (upcoming lufttrafikale centre) Norwegian (Stockholm/intercontinental) versus SAS (København) Københavns Lufthavn (SAS strategi; bypass-strategier) Det europæiske højhastigheds jernbanenetvæk Provinslufthavnenes rolle: Alle mod alle Bypass strategi (eksempel: KLM i Skandinavien) Playmaker og HUB: København
Globale krise Den sorte sky Danmark: Omfanget af den internationalt konkurrerende del af økonomien Forholdet mellem konkurrerende/ikke-konkurrerende økonomi: skattetryk Lav vækst i produktiviteten BNP-vækst 2010-2025: bundplads i Europa (OECD 2010) Det demografiske problem Store udfordringer Globalt boom i lufthavnsudvikling og flytrafik. Tyskland: fordobling af antal runways på 12 år (i eksisterende og nye lufthavne) Nyt samarbejde/konkurrence i København/Malmö - Hamborg aksen Berlin, Warszawa (upcoming lufttrafikale centre) Norwegian (Stockholm/intercontinental) versus SAS (København) Københavns Lufthavn (SAS strategi; bypass-strategier) Det europæiske højhastigheds jernbanenetvæk Provinslufthavnenes rolle: Alle mod alle Bypass strategi (eksempel: KLM i Skandinavien) Playmaker og HUB: København