- innovativ læring og dannelse Ikast-Brande Kommune Grundskoler og ungdomsuddannelser 2013-2014
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?... 3 2. Projektets formål... 4 3. Forankring af projektet målhieraki... 4 3.1. Folkeskolelovens formålsparagraf... 4 3.2. Regeringens ny strategi for uddannelse i entreprenørskab... 4 3.3. Ikast-Brande Kommunes Erhvervspolitik... 4 3.4. Ikast-Brande Kommunes vision 2016 Børne- og unge politikken. 4 3.5. Uhre Friskoles målsætning for entreprenørskab... 5 3.6 Herningsholm, HHX Ikasts målsætning med innovation og entreprenørskab... 5 3.7 Ikast Gymnasiums målsætning med innovation og entreprenørskab 5 4. Projektets visioner... 7 5. Projektets mål i skoleåret 2013-2014... 7 7. Organisering... 10 7.1. Styregruppe... 10 7.2. Projektleder... 11 7.3. Ledernetværk... 11 7.4. Tovholdergruppe... 13 9. Samarbejde med kultur- og foreningsliv... 15 Bilag 1: Den entreprenante landsby... 16 - Side 2 -
1. Indledning 1.2. Hvorfor Entreprenørskabsskolen? Fordi: nutidens børn og unge er fremtidens kompetente medarbejdere, ledere, iværksættere og borgere. Siden 2006 har man i Ikast-Brande Kommune på tværs af grundskole og ungdomsuddannelser arbejdet med at implementere Entreprenørskabsskolen I december 2008 besluttede Ikast-Brande Kommunes Byråd at gøre projektet til kommunalt indsatsområde i grundskolerne og den 26-04- 2010 besluttede Byrådet, at Entreprenørskabsskolen i byrådsperioden 2010-2014 er ét af kommunens 4 fyrtårne. I 2010 stiftedes InnovaPrisen, hvis formål er at fremme, motivere og integrere entreprenørskab i den daglige læring. Gevinsten er, at skolen og lokalsamfundet sammen involverer sig aktivt i at udvikle muligheder og aktiviteter, der skaber gensidig nytteværdi i form af viden, produkt og proces. Entreprenørskab i Ikast-Brande kommune er kendetegnet ved, at: - Der samarbejdes med det omkringliggende liv i form af den entreprenante landsby. 1 - Der ligger menneskelig handlekraft bag produkt og proces og at disse skaber forandringer - Læreren rammesætter - Der er behov for det, der laves - Der er nytteværdi for andre end eleven selv - Eleverne opfattes som ressourcer - Der er ikke én løsning eller ét facit på en opgave/et problem - Det er tilladt at dumme sig - Der stilles ikke kontrolspørgsmål 1 Se bilag 1: Visualisering og beskrivelse af den entreprenante landsby side 15. - Side 3 -
2. Projektets formål Projektets formål er at udvikle en kultur i undervisningen, erhvervslivet, foreningslivet og familien, der gør det muligt at opfylde visionen om, at Ikast-Brande Kommune er stedet, hvor børn og unges læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. 3. Forankring af projektet målhieraki 3.1. Folkeskolelovens formålsparagraf "Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi samt får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle". 3.2. Regeringens ny strategi for uddannelse i entreprenørskab Med den ny strategi præsenteres en ramme for, hvordan fremtidens entreprenørielle virksomhedsledere og medarbejdere skal uddannes. Regeringens ny strategi for entreprenørskab er under udarbejdelse og høring. 3.3. Ikast-Brande Kommunes Erhvervspolitik Entreprenørskabsskolen blev august 2009 indskrevet som parameter i Ikast-Brande Kommunes Erhvervspolitik. 3.4. Ikast-Brande Kommunes vision 2016 Børne- og unge politikken Entreprenørskabsskolen er et af Ikast-Brande Kommunes fire fyrtårne. Innovation, kreativitet og iværksætterlyst er en naturlig del af elevernes dagligdag og læring. Entreprenørskabsskolens styrke er det tætte samarbejde mellem kommunen og lokallivet - herunder erhvervsliv, kulturliv og offentlige organisationer. Ikast-Brande Kommune ønsker med Entreprenørskabsskolen at lægge kimen til en ny iværksættergeneration, hvor mod, handlekraft og samarbejde er bærende værdier. - Side 4 -
3.5. Uhre Friskoles målsætning for entreprenørskab Uhre Friskole er en del af Entreprenørskabsskolen, der sammen med et af Skandinavien største LEGO Education Centre, udgør de to væsentligste ben i skolens pædagogik. Entreprenørskab er integreret i alle klasser og alle fag og er oftest dét pædagogiske grundlag, undervisningen baserer sig på. Såvel skole som SFO-delen har gennemgået den kulturforandring, der gør, at der arbejdes entreprenørielt i hele organisationen. Uhre Friskole ønsker at betragte hele sit virke og opleve hver enkelt elev som en unik ressource gennem Entreprenørskab kreativitet, innovation og iværksætteri. 3.6 Herningsholm, HHX Ikasts målsætning med innovation og entreprenørskab Formålet med innovations- og entreprenørskabsundervisning på HHX, Ikast, er at lære eleverne at identificere og udvikle den gode idé samt at bringe den til live. Filosofien er at gøre det hele så virkelighedsnært som muligt, hvorfor de innovationsstuderende skal lave virkelighedstro forretningsplaner, prototyper og deltage i messer, hvor de får feedback fra forretningsfolk og meget mere. Desuden bliver de innovationsstuderende uddannet som procesguides og skal i løbet af året sprede deres kreative viden til de ældste folkeskoleelever igennem InnovationDAY og InnovationCAMP. 3.7 Ikast Gymnasiums målsætning med innovation og entreprenørskab Med ændrede behov i samfundet, må uddannelsessystemet også følge med. Som følge heraf er Gymnasieskolen ligeledes under forandring, og innovationstænkningen fik for alvor en plads i den danske gymnasieskole med den nye Gymnasiereform: Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. (UVM, 2007 maj: kap1 2, stk. 4). Denne tænkning giver nogle nye udfordringer, og som Gymnasium bliver det derfor relevant at tage stilling til, hvordan innovations- samt entreprenørbegrebet skal forstås. Skal Gymnasiet tage udgangspunkt i den markedsorienterede tilgang, den alment orienterede, den fagligt orienterede, eller er der tale om en kombination? - Side 5 -
Ikast Brande Gymnasium har gennem de sidste par år især haft fokus på, at implementere den alment orienterede tilgang blandt andet i AT samt i projektet Bølger i hverdagen. Endvidere har der de sidste fire år været fokus på den markedsorienterede tilgang med projektet Young Enterprise som frivillig studieaktivitet. - Side 6 -
4. Projektets visioner Projektets visioner: - Erhvervsliv, kulturliv, fritidsliv, familieliv, grundskole, ungdomsuddannelser og Byråd oplever projektet som værdiskabende og et fælles anliggende - Alle skoler i Ikast-Brande Kommune arbejder efter det politiske indsatsområde med at skabe en entreprenant kultur - 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse - Entreprenørskabsskolen skaber grundlag for at øge antallet af nye virksomheder og vækst i eksisterende virksomheder - Entreprenørskab indgår i elevernes dagligdag, læring og dannelse - Arbejdet med entreprenørskab understøtter rekruttering af fremtidens kompetente medarbejdere - Entreprenørskabsskolen har et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, kulturliv, foreningsliv og familieliv i den entreprenante landsby 2. 5. Projektets mål i skoleåret 2013-2014 Igennem projektets forløb har der været særlige fokusområder. Målet med skoleåret 2013-2014 er: - At der arbejdes videre med de eksisterende mål i projektbeskrivelsen, som vil give mening i forbindelse med 20 % mere læring i SFO og Ny Skolereform. - At skoleåret 2013-2014 bruges til videreudvikling og fokus på didaktik med udgangspunkt i projektets samarbejde med VIA og Fonden for Entreprenørskab. - At skolerne udpeger 1-2 entreprenørskabstovholdere, som skal indgå i et centralt netværk og mødes 8-10 gange pr. år. - At Entreprenørskabsskolen har rum på grundskolernes lederforum - At der holdes ledelsesnetværksmøder, hvor også skolernes entreprenørskabstovholder deltager. 2 Se bilag 1 side 15 - Side 7 -
- At Ikast-Brande Kommune deltager i projektet Innovation i Folkeskolen. - Der arbejdes fortsat med progressionsmodeller på baggrund af projektets progressionsmodel. - Medarbejdere arbejder systematisk med entreprenørskab som læringsbegreb og -tilgang igennem konkrete forløb. - Der udvikles ny uddannelsesplatform for lærere og pædagoger - Det fremgår af skolernes pædagogiske årsplaner, at der arbejdes systematisk med entreprenørskab. - Det fremgår af skolernes hjemmesider, at skolerne er Entreprenørskabsskoler. - Der er samarbejde med flere erhvervsvirksomheder, kulturinstitutioner, foreninger og kommunale institutioner. Skoleafdelingen I samarbejde med VIA University College arbejder Entreprenørskabsskolen i et projekt med det formål at udarbejde en model/en metode for eksemplarisk implementering af Entreprenørskabsskolen. Der er bevilget midler af Fonden for Entreprenørskab (FFE) til udarbejdelse af en booklet for lærere om arbejdet med entreprenørskab. Bookletten er tænkt som et redskab for lærere i grundskolen og forventes færdiggjort i løbet af skoleåret 2013-2014. Fremadrettet vil bookletten være den faglige læringstilgang for Ikast-Brande Kommunes arbejde med Entreprenørskabsskolen og FællesSkolen. Igennem det sidste år har der været et særligt fokus på, hvilke omstændigheder, der har betydning for, at projekter ikke bliver døgnfluer men bider sig fast og skaber reel forandring i organisationer og disses kulturer, udvikling og arbejdsmetoder. Den viden om implementering, som er blevet tilgængelig medtænktes fortsat i Entreprenørskabsskolens udvikling. Der opstilles følgende mål for Skoleafdelingen i projektåret 2013-2014: - Der arbejdes fortsat med implementeringsplan, modeludvikling og strategier i samarbejde med VIA University College - Forsat vedligeholdelse af projektets hjemmeside - Fortsat udvikling af samarbejdet med ungdomsuddannelser - Side 8 -
- Skoleafdelingen sætter fokus på viden om implementeringsforskning, og hvilken betydning denne forskning har for skolernes måde at organisere og implementere Entreprenørskabsskolen på - Side 9 -
7. Organisering 7.1. Styregruppe Styregruppen består af: - Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget Annette Mosegaard. - Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Peter Kempf Pedersen - Repræsentant fra Kultur- og Fritidsudvalget Brian Bøge Christensen - Skolechef Kim Brøbech - Repræsentant fra erhvervslivet. CFO Henrik Borum, KMC Kartoffelmelscentralen Amba - Repræsentant fra erhvervslivet. Direktør i Jydske Sparekasse Christian Flensborg - Leder af Uhre Friskole Kent Lykke - Uddannelsesleder HHX i Ikast Erik Sidenius - Rektor Ikast-Brande Gymnasium Kurt Møller Pedersen - Skoleleder ved Engesvang Skole Claus Bredahl - Pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen Lisbeth Tarp Mouritzen Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget er formand for styregruppen. Der kan indkaldes gæster ad hoc til styregruppens møder. Styregruppen mødes som udgangspunkt 2 gange årligt. Styregruppen kan mødes ekstraordinært, hvis det findes nødvendigt. Styregruppens formål er, at - sikre progression og udvikling i projektet - være ambassadører for projektet - være døråbnere til samarbejdspartnere i forbindelse med konkrete entreprenante forløb - fungere som netværk og videndelingsorgan - sikre helhedsorienteret udvikling og forankring - Side 10 -
7.2. Projektleder Pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen er projektleder. Projektledernes ansvar er, at - Bistå i udarbejdelsen af dagsordner til styregruppemøder - Udarbejde dagsordner til ledernetværksmøder - Være ansvarlig for møder i tovholdergruppen - Sikre kommunikationslinjer mellem interessenterne i entreprenørskabsorganisationen - Sikre progression i projektet - Sikre pædagogisk udvikling i projektet - Synliggøre projektet i Ikast-Brande Kommune 7.3. Ledernetværk Ledernetværket består af en ledelsesrepræsentant og en tovholder fra hver af Entreprenørskabsskolerne. Projektlederen leder netværket. Formålet med ledernetværket er, at - Ledere drøfter ledelse af Entreprenørskabsskolen - Der skabes erfaringsudveksling skolerne i mellem - Ledere udvikler ledelseskompetencer, der understøtter læring og ledelse af entreprenante lærere og pædagoger - Ledere skaber sig fælles billeder og forståelse af begreberne innovation, kreativitet og iværksætteri - Ledere inspireres af det omliggende samfund i forhold til ledelse af kreative, innovative og entreprenante processer - Ledere drøfter viden om implementering, og hvordan denne viden kan støtte implementeringen af projektet på skolerne - Ledere drøfter hvilke organisationsforandringer, der kan støtte implementeringen af projektet på skolerne herunder en kobling til den nye skolereform. - Side 11 -
Ledernetværket mødes 4 gange i skoleåret. - Side 12 -
7.4. Tovholdergruppe Tovholdergruppen består af: Præstelundskolen: Lotte Stoltenborg: Lotte.Stoltenborg1@skolekom.dk Nordre Skole: Christine Johansen: christine.johannsen@skolekom.dk Østre Skole: Inge Dinis: Inge.dinis@skolekom.dk Hanne Pedersen: Hanne.pedersen85@skolekom.dk Ejstrupholm Skole: Hulda Askjær: Hulda.askjaer@skolekom.dk Vestre Skole: Jesper Sørensen: Jesper.hougaard.soerensen1@skolekom.dk Poul Olesen: Poul.olesen3@skolekom.dk Dalgasskolen: Jesper Andersen: jesper0074@hotmail.com Jette Mejlgaard Christensen: Jette.mejlgaard@skolekom.dk Blåhøj: Bjarne Jessen: bjjes@ikast-brande.dk Ida Thomsen: thomsen.ida@gmail.com Isenvad skole: Maria Norge: maria.norge.andreassen@skolekom.dk Hyldgårdskolen: Preben Rasmussen:preben.rasmussen1@skolekom.dk Marianne Thuesen: Marianne-thuesen@mail.dk Bording Skole: Tina Buch: tina.buch@skolekom.dk Engesvang Skole: Mette Riisager: Mette.riisager@skolekom.dk - Side 13 -
Nørre Snede Skole: Martin Thing: Martin.thing@skolekom.dk IUC: Jesper Frandsen: jesper.manpower@live.dk Uhre Friskole Stine Brørup Kristensen: stine@uhrefriskole.dk STX: Marie Louise Telling Jepsen: mj@ikast-gym.dk HHX: Mikkel Søndergaard Jensen: mik@herningsholm.dk Tovholdergruppens ansvar er, at Sikre projektets progression og pædagogiske fremdrift i samarbejde med projektlederen. Sikre en fremdrift i projektet kommunalt herunder projektets vision/mission og mål, således det hænger sammen med den nye skolereform. Skabe synergi i projektet gennem erfaringsudveksling. Udforme en strategi for Kompetenceudvikling i entreprenørskab for medarbejdere på skolerne i kommunen for skoleåret 14/15 Udvikling og implementering af entreprenørskab på de enkelte skoler Deltage i ledernetværk 4 møder årligt Udvikle, planlægge og gennemføre InnovaPrisen Forsat udvikling af progressionsmodellen i samarbejde med ungdomsuddannelserne Udforme en ny projektbeskrivelse for skoleåret 2013-2014 i samarbejde med ungdomsuddannelserne Tovholdergruppen mødes 8-10 gange om året. - Side 14 -
9. Samarbejde med kultur- og foreningsliv I efteråret 2009 blev Ikast-Brande Kommunes Kulturudvalg repræsenteret i Entreprenørskabsskolens styregruppe med henblik på at udvikle Entreprenørskabsskolens samarbejde med kultur- og fritidsliv. Kulturlivet er nu en naturlig integreret del af Entreprenørskabsskolen og skolerne har mange samarbejdspartnere i kulturlivet. Ikke mindst projekt Bølger i hverdagen har været med til at styrke dette. I den nye skolereform er det direkte indskrevet, at et samarbejde med kultur- og fritidslivet skal ske på alle skoler, hvilket fordrer det fremtidige samarbejde. - Side 15 -
Bilag 1: Den entreprenante landsby Den entreprenante landsby Nærmeste relationer Familie og venner Mulig kontakt med ekstern partner Kontakt/kontrakt med eksterne partnere E- Ambassadør Egen skole. En anden klasse problemstilling) Den entreprenante læringstilgang skal gælde i alle fag. Eleverne skal tilegne sig et fagligt fundament i et tillidsfuldt og trygt fællesskab, der motiverer eleverne til at ville og kunne bruge deres faglige kompetencer kreativt og innovativt og medføre en lyst til at sætte handlinger i gang, der skaber værdi for sig selv og for andre (det iværksættende element). Eleven ser sin læring ind i et større perspektiv, hvor faglige kompetencer afprøves i konkrete handlinger gennem samarbejde og netværk med andre om reelle problemstillinger. Dette er et godt fundament for at elevens læring bliver menings- og værdifuld. En sådan tilgang skal læres og trænes fra skolestart, hvilket den entreprenante landsby illustrerer. Samarbejde og netværk kan ske på forskellige niveauer: mellem eleven selv og sidekammeraten, mellem to klasser, mellem en klasse og en virksomhed i kommunen etc. Klassens netværk til det omgivende samfund udbygges med tid. En e- ambassadør fx en forældre eller en skolebestyrelse kan have ansvaret for at være linket i at hjælpe med at skabe kontakter til klassens/ skolens omverden. De enkelte skoler kan ligeledes opbygge skolens entreprenante landsby, hvor fx tovholderen for entreprenørskab har ansvaret.