Kulturpakker - en kulturel løftestang

Relaterede dokumenter
Evaluering af kulturpakker

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

forventningsko og oplevelseskort

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

EN VÆRDIBASERET SKOLE

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Kultur- og Fritidspolitik

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

Pædagogiske læreplaner isfo

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Velkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne. 14. Juni 2012

Kulturguide skolerne Albertslund Pixiudgave

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

forventningsko og oplevelseskort

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Forord til læreplaner 2012.

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Forældretilfredshedsundersøgelse 2013

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Pædagogiske læreplaner

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger


Rødding Skoles trivselspolitik

BØRNEKULTUREN LØFTER FREDERICIA

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Forslag til indsatsområde

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Udvalgspolitik Kulturudvalget

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Idræt fra at lave noget til at lære noget

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

FDF og skolereformen. et positionspapir Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Suveræne skoler i Lejre Kommune

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur

DER ER BRUG FOR ALLE

Forventningsafstemning i centrum

Identitet og venskaber:

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

KARISE EFTERSKOLE. Vi skaber rammerne for den tryghed og det nærvær, som vi mener, er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv.

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Indstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

Mentor ordning elev til elev

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

7. klasse linier - det er nu du skal vælge!

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Tilsynserklæring 2015/2016

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Børne- og Ungepolitik

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning

Transkript:

Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og Skanderborg kommuner. Evalueringen er en opsummering, der samler de hovedpunkter op, som lærere og ledere har lagt vægt på i deres besvarelser. Tekst i kursiv er direkte citeret fra besvarelserne. Stor tilfredshed Overordnet set er der meget stor tilfredshed med Kulturpakker hos både kulturpakkekontakter og skoleleder. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 står for meget tilfreds, er gennemsnittet i besvarelserne for, hvor tilfreds man er med ordningen 4,8. Kunst og kultur har en plads i skolen På det overordnede spørgsmål om, hvorfor det er vigtigt, at børn og unge møder kunst og kultur i skolen, er der stor enighed om at kunsten med sit mangfoldige udtryk er med til at udvide elevernes horisont og erfaringsverden, pirre deres nysgerrighed, eftertænksomhed og kreativitet og styrke andre kompetencer end dem, der normalt udvikles i skolen. Samtidig er mødet med kunsten en vigtig del af en almen dannelse. Gennem kunsten og det levende møde med professionelle kunstnerne får eleverne et afbræk i hverdagen med nye oplevelser, som giver mulighed for nærvær, fællesskab, identifikation og rollemodeller. En skoleleder i Skanderborg siger: Kunst og kultur kan noget som undervisning ikke kan det kan tale et æstetisk og mangfoldigt sprog, som taler ind til oplevelse og nærvær. En anden udtaler: Børn har i deres hverdag brug for disse store oplevelser! Der er mange børn, der ikke ellers vil komme i teateret eller til koncert og da slet ikke se danseforestillinger! De skal møde kunsten, når den er bedst opført og udført af professionelle, der kan deres fag! Det er kæmpe oplevelse, og kunstnerne er rollemodeller for vores børn. Man kan rent faktisk også arbejde med kunst og kunstnerisk udfoldelse som et fremtidigt arbejde! Det er en eye-opener for nogle børn. Skolen når alle børn Skal eleverne sikres mødet med den professionelle kunst og kultur spiller skolen en central rolle, fremgår det af besvarelserne, da det er det eneste sted, man kan nå alle elever uanset geografi og socio-kulturel 1

status. Lærere og ledere mener derfor, at skolen må tage ansvaret på sig og i samarbejde med andre - præsentere alle elever for professionel kunst. Som to af Kulturpakke-skolelederne formulerer det: Vor opgave i folkeskolen er at være med til at forme hele mennesker. I vores del af kommunen er levende og nærværende kunst og kultur for langt de fleste hjem ikke eksisterende. Det er min opfattelse, at børn desværre i alt for ringe grad oplever teater, dans og koncerter i deres fritid. Som offentlig institution må vi påtage os ansvaret for at eleverne får gode kulturelle oplevelser, som måske kan løftes ind i et fagligt perspektiv i undervisningen. Den enkeltes identitetsdannelse Alt i alt tyder svarene på, at Kulturpakker er en mulighed for at give eleverne kulturelle spor, som de ellers aldrig ville have fået. I det følgende udfoldes lidt flere perspektiver på, hvad disse kulturelle spor kan være. Mange er i deres besvarelse inde på, at Kulturpakker bidrager med gode forstyrrelser for den enkelte elevs identitetsdannelse. Det handler først og fremmest om simpelthen at opleve nogle kunstneriske højdepunkter, som børnene kan huske tilbage på. De er udviklende og en lise for sjælen. Et andet aspekt handler om, at eleverne gennem kunstoplevelser kan erfare deres egen situation fra en anden vinkel. At se et stykke hvor man kan se dele af sig selv, kan gøre meget ved de unge. Eleverne kan få belyst flige af deres eget univers fra en anden vinkel og relatere til det. De kan, bliver det fremhævet, på den måde forstå at der er forskellige måder at tænke/forstå hvad man ser/hører. En dimension, der også nævnes flere gange, er den levende kunst som en vigtig modpol til massemediernes perfekte billeder af perfekte mennesker. Det er væsentligt for den enkeltes identitetsdannelse, at der findes mange forskellige rollemodeller. En lærer siger: Det har en kæmpe værdi, at børnene møder den rene vare. Levende mennesker på scenen LIVE på allerbedste måde! Der kan være skønhedsfejl, der altså ikke er klippet væk. Børnene kan meget bedre identificere sig med kunstnerne på scenen. En anden lærer udtrykker det sådan: Nutidens unge får de fleste af deres kulturindtryk fra de sociale medier, radio og tv. Også derfor er det vigtigt at møde, se, føle, lugte, høre og opleve kunstneriske udtryk live. Her kan man hverken slette eller spole I forlængelse heraf fremhæver mange, at Kulturpakker er med til at danne eleverne til at have glæde af kunst. Det at være et menneske, der har glæde af kultur og kunst kommer ikke af sig selv. Mødet med den levende kunst i Kulturpakker giver mål og retning i en sådan bestræbelse. En skoleleder skriver: Eleverne bibringes en nysgerrighed overfor kunst og kultur, som er vigtig i forhold til deres alsidige personlige udvikling og som kan være med til at forankre en interesse, som holder hele livet. 2

Endelig fremhæver nogle lærere, at Kulturpakker er medvirkende til at eleverne overskrider egne grænser, når de fx selv skal deltage dele af kunstoplevelsen eller arbejde med forberedelsen af den. Positive, fælles oplevelser Kulturpakker bidrager tilsyneladende på mange måder til den enkelte elevs udvikling. Også det fælles bliver fremhævet af næsten alle lærerne som noget af det væsentlige, Kulturpakker er med til at styrke. I et læringsrum, der i stigende krav er differentieret, virker det som noget, alle er meget optagede af. En lærer siger fx: Det er fællesoplevelser, og det giver gode diskussioner og styrker det sociale i klasserne. En anden påpeger, at der gennem de fælles oplevelser er grundlag for samtale og dialog, og særlige emner, der kommer i spil i klassen. Platform for kulturel nysgerrighed og aktivt medborgerskab Med blot to år på bagen er KulturCrew allerede en kæmpe succes. Konceptet, der tager udgangspunkt i de kunstneriske arrangementer, rammer ned i helt centrale værdier for de deltagende skoler. En lærer beskriver det sådan her: På vores skole har vi et KulturCrew bestående af 10 unge mennesker, der i samarbejde med mig hjælper til ved de kulturelle arrangementer, der er på vores skole. De sørger for det praktiske, information af de øvrige elever om, hvad der skal ske, sørger for forplejning, skriver på hjemmesiden og til de lokale aviser. De tager et ansvar, og de nyder at bliver taget alvorligt og være medansvarlige for så vigtige arbejdsopgaver! De tager ansvar for egen læring og det at være aktive medborgere i vores samfund. Tilmed får de også ofte en god snak med nogle mennesker, der brænder lige så meget for musik, dans og teater som de selv. Kunst i skolefaglighed og skolehverdag Ud over at give oplevelser, der bidrager til at udvikle individ og fællesskab, kan Kulturpakker bruges som et konkret udgangspunkt for undervisning og andre pædagogiske aktiviteter i skolehverdagen. En skoleleder skriver: Kunst og kultur kan være svært at arbejde med, for det er ikke det lærere nødvendigvis bedst er uddannet i. Og her stiller Kulturpakker efter manges mening op med god inspiration. Dels i form af selve kunstnerbesøgene, dels ved at stille undervisningsmaterialer og lærerkurser til rådighed, og dels ved på lærernetværksmøderne at tilbyde måder at samtale om kunsten på. Det kan have direkte indflydelse på årsplanlægningen, eller man søger at tage temaer op, som den kunstneriske oplevelse har sået. På den måde flettes det skolefaglige og det kunstfaglige sammen i elevernes læring. 3

Undervisningsmateriale helt konkret er som at få et kursus stukket i hånden. Forberedelsesmaterialer, der sendes til skolen, er generelt af meget høj kvalitet, og de bidrager til, at lærerne (oftest) efterbehandler oplevelsen og inddrager materialerne i den fortsatte undervisning. Flere nævner, at Kulturpakker er med til at konkretisere forskellige trinmål og er Et konkret afsæt til at gennemgå forskellige kulturelle genrer. En lærer skriver: Efter et besøg af Jacob Venndt har vi et par drenge, der er begyndt at spille mundharpe. Vores 7. klasse digtede og skrev deres eget skuespil efter at have set teaterstykket. Vores SFO startede et dansehold efter børnene havde været med til en danseworkshop. Så vi har brug for denne inspiration udefra til at sætte vores eget liv og hverdag i perspektiv! Endelig fremhæver en lærer, at der med Kulturpakker skabes et større udtryksrepertoire: Det gør det naturligt at referere ti l forskellige udtryksformer, fx i forbindelse med projektopgaver og afgangsprøve. Kulturpakker som garant for tilgængelighed og kvalitet På det mere specifikke spørgsmål om, på hvilke måder Kulturpakker bidrager, kredser mange af svarene om det at løfte i flok i kommunen. Som det lyder fra en leder: Kun ved at gå sammen på kommunalt plan kan vi få kunstnerne på skolen i den målestok, Kulturpakker kan klare. Andre supplerer: Ellers tror jeg ikke, vi fik oplevelserne det ville være for dyrt, besværligt, blive nedprioriteret. Og: Det gør det økonomisk muligt for os i udkanten af udkants-danmark at tilbyde vore elever disse tilbud. Også det strukturelle i ordningen med koordinatorer på flere niveauer, fremhæves som noget positivt. Strukturen giver tilgængelighed og kvalitet som én formulerer det: Kulturpakker er en løftestang for de kulturelle islæt i skolen. Med udgangspunkt i rundsendt materiale og initiativer fra de(n) lokale formidler, spredes "kultur-undervisning" mere ud både hvad angår aldersklasser og fag. Et andet strukturelt aspekt, der fremhæves, er netværkene og det deraf følgende samvær med andre skoler. I forbindelse med netværkene giver Kulturpakker, mener nogle, inspiration og medvirker til en udvidet dialog. Endelig er mange inde på, at kompetencecentrene bag Kulturpakker giver både kvalitet og mangfoldighed. Med Kulturpakker får man kunst og kultur af høj kvalitet, hvor nogen med særligt forstand på varen, har valgt. Det er godt!! Hvor er tiden? Sammen med de mange positive ord er der i lærernes besvarelser formuleret nogle udfordringer, som alle handler om tid i en skolehverdag, hvor mange forskelligartede opgaver skal løses. Det handler først og 4

fremmest om, at det er svært altid at finde ressourcer til lærernes deltagelse i Kulturpakkekurser og - møder. Særligt kulturpakkekontakterne bruger meget tid i det daglige på deres vigtige funktion. En enkelt nævner, at de ældste klassetrin virker til at have meget på programmet i løbet af skoleåret. Bare der var mere kunst og kultur i skolen... Umiddelbart efter den skriftlige evalueringsrunde afholdt vi i Kulturpakker de halvårlige netværksmøder i alle tre kommuner, og her blev den positive holdning til projektet bekræftet. Det generelle ønske fra netværkene var, at kunst og kultur kommer til at fylde mere i skolen, og gerne i form af længerevarende forløb. Det ønske står nu, august 2012, som en fælles og perspektivrig udfordring til kompetencecentrene og kommunerne i Kulturpakker. Kulturpakker, august 2012 5