ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten... 6 Sekretæren... 7 Præstefunktionen i... 7 Socialrådgiverfunktionen... 8 Frivillige... 8 Børn og sorg... 8 Nøglepersoner... 9 Uddannelsesforløb... 9 Kurser og kongresdeltagelse...10 Netværk og konferencer...11 Supervision til...11 Undervisningsopgaver...11 Studerende i...11 Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Region Midt...11 Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Danmark...12 Visioner...12 _ 2

Indledning Ved udgangen af 2009 har eksisteret i 11 år forstået således, at teamet indtil 2003 eksisterede som et smerteteam, men siden da har været et veletableret tværfagligt team i forhold til primær og sekundær sektor. Ved specialiseret palliativ indsats er antallet af samarbejdspartnere meget stort, idet patienter henvises fra læger i såvel primær som sekundær sektor, og personalegrupper, der beskæftiger sig med alvorligt syge og døende patienter og deres pårørende, kan benytte sig af teamets tilbud om faglig rådgivning og undervisning. arbejder ud fra de fælles værdier, der er for, som bygger på høj faglig kvalitet, respekt, ansvarlighed, engagement og tryghed. Ligeledes arbejdes der ud fra WHO s definition af palliativ indsats samt ud fra totalsmertebegrebet, som kendes fra hospicefilosofien. Antallet af patienter har gradvis været stigende i den tid, har eksisteret. Ud over fagpersonernes tiltagende opmærksomhed på behandlingstilbuddet kan en forklaring være, at flere kræftpatienter får flere behandlingstilbud og lever længere med uhelbredelig sygdom. Derved kan der forekomme flere patienter med komplekse problemstillinger og behov for den specialiserede palliative indsats. Samtidig er der generelt mere fokus på lindrende indsats for alvorligt syge og døende i den almene befolkning, hvilket har betydet, at flere patienter og pårørende selv får kendskab til tilbuddene og ytrer ønske om henvisning. har aktuelt en medarbejderstab, som består af: 1 overlæge 3 dage ugentligt 3 sygeplejersker på hver 34 timer ugentligt 1 psykolog 20 timer ugentligt 1 fysioterapeut 18 timer ugentligt 1 sekretær op til 30 timer ugentligt Præsten og socialrådgiveren ansat på hospitalet. 2009 har været præget af udskiftning blandt psykolog og fysioterapeut. En sygeplejerske har været på uddannelse i 6 uger, og en sygeplejerske har haft orlov 1 måned. _ 3

s aktiviteter Nøgletal/ydelser: I 2009 havde 206 nyhenviste patienter. 66 af patienterne er henvist fra lægepraksis, de resterende 140 patienter fra læger på hospitalerne i Region Midt. 2005 2006 2007 2008 2009 Patienter, der er behandlet/vurderet 188 187 220 239 263 Patienter, der døde/blev afsluttet 125 132 171 181 198 Telefonkontakter med patienter 727 725 1056 838 958 Tilsyn/ydelser til indlagte 1029 738 957 606 634 Ambulante besøg i teamet 106 52 94 35 54 Hjemmebesøg 273 329 400 478 549 Kontakter vedrørende døde patienter 123 155 190 223 152 Dertil kommet samtaler og rådgivning til pårørende og personale i primær og sekundær sektor. Forløbene foranlediger ofte flere telefoniske kontakter til f.eks. hjemmepleje, egen læge, hospice og sygehusafdelinger. Endvidere har teamet en rådgivende funktion for fagpersonale omkring patienter, der ikke er henvist til teamet. Nedlæggelse af Parenkymkirurgisk Afdeling har ikke haft nogen konsekvenser i forhold til patienttilgangen og arbejdsopgaver. I 2009 har teamet arbejdet med implementering af Den danske kvalitetsmodel. Derudover har vi bidraget til flg. projekter: Shared care projekt af Trine Brogaard Sorghåndtering i sundhedsvæsenet af Mai-britt Guldin. Overlægen: Overlæge Nils Tjelldén er tilknyttet som funktionsleder og har foruden det almindelige lægearbejde administrative opgaver. Overlægen i har ansvar for: Den kliniske udvikling og uddannelse. Organisatoriske problemstillinger. Personaleudvikling og personaleuddannelse. Deltagelse i det daglige arbejde med patienterne. Udvikling af kompetencer. Deltagelse i supervision. Deltagelse i ansættelse af nyt personale. Inspiration og deltagelse i projekter. Udvikling og formulering af instruktioner vedrørende symptombehandling. Information og undervisning af overlægekolleger mht. nye procedurer. Deltagelse i relevante møder og kongresser med videreformidling til PT. Udarbejdelse af årsrapport vedrørende aktiviteten i PT. _ 4

Deltagelse i eventuelle forhandlinger vedrørende PT. Udarbejdelse af faglige kliniske retningslinjer. Nils Tjelldén underviser kontinuerligt overlægekolleger i Anæstesiologisk Afdeling og har undervist medicinske læger i palliativ medicin. Sygeplejerskerne: Sygeplejerskerne i teamet er: Karin Stengaard, Connie Mørk og Dorte Nielsen. Karin Stengaard har fra 1. marts været specialeansvarlig sygeplejerske. Ved patientens første kontakt med tilstræbes, at der både er en læge og en sygeplejerske tilstede. Ved denne samtale identificeres behovet for den palliative indsats, og der vurderes, om andre faggrupper fra teamet skal på banen. De palliative tiltag koordineres sammen med patienten, pårørende, læge og evt. sundhedspersonale afhængigt af, hvem der er impliceret i omsorgen for patienten. Kontakten opretholdes efter behov telefonisk, ved samtale i det palliative hus, på hospitalsafdelingen eller i hjemmet. Hyppigheden vurderes i hvert enkelt tilfælde. De palliative sygeplejersker fungerer som kontaktpersoner for patienten, de pårørende og for sundhedspersonalet, der er omkring patienten. De opgaver, der varetages, er meget forskellige, men målet er at højne patientens livskvalitet og støtte til de pårørende. Problemstillingerne kan være af såvel fysisk, psykisk, social som åndelig karakter. Patienten er den primære indgangsvinkel til, men som det fremgår af definitionen af den palliative indsats, er der også stort fokus på pårørendes behov og ressourcer. I sygdomsforløbet tilbydes samtaler med de pårørende, evt. familiesamtaler. Efter dødsfaldet tilbydes de efterladte opfølgende samtaler efter henholdsvis 3 uger og 3 måneder, og mange tager imod dette tilbud. Samtalen har til formål at give den efterladte mulighed for at dele sine tanker med en anden, at støtte den efterladte og informere om den naturlige sorgreaktion. Gennem samtalen vil der ligeledes være mulighed for at vurdere, om den efterladte har behov for yderligere støtte som f.eks. psykologhjælp til at bearbejde tabet af den døde. Sygeplejerskerne varetager en stor konsulentrolle, idet mange tværfaglige samarbejdspartnere ringer ind angående råd og vejledning. Ligeledes deltages i undervisning af sundhedspersonale i primær og sekundær sektor samt på sygeplejeskole og social- og sundhedsskole. Har supervision for sundhedspersonale i primær og sekundærsektor vedrørende patienter tilknyttet teamet og for de frivillige i teamet. Desuden medvirkende til udarbejdelse af kliniske faglige retningslinjer. Psykologfunktionen: Som led i det Palliative Teams tværfaglighed er der ansat en klinisk psykolog. Psykolog Ulla Sommer fratrådte stillingen med udgangen af august. Herefter tiltrådte psykolog Anna de Cros Dich 1. oktober 2009. Direkte patient- og pårørendekontakt: Vurdering og rådgivning i forhold til psykologisk behandlingsbehov og psykisk status for patienter henvist til. Vurdering og rådgivning i forhold til psykologisk behandlingsbehov og psykisk status for pårørende under sygdomsforløbet og af efterlevende til patienter, som har haft kontakt med. _ 5

Psykoterapeutiske forløb og ad hoc kriseintervention til patienter, pårørende, efterladte. Design og afvikling af gruppeforløb til efterladte. Ikke primær psykoterapeutisk gruppe, idet der ikke er tale om kompliceret sorg. Gruppen er en ledet livs- og sorggruppe for enker/enkemænd aldersmæssigt i begyndelsen af 50 erne til midten af 60 erne, som har mistet efter et langt ægteskab (25-35 år). Fokus er på erfaringsudveksling og genkendelse. Terapeuternes rolle er at sikre et trygt klima i gruppen, og at gruppen hjælpes til at holde sit fokus, så processen kan blive hjælpsom for den enkelte. Supervision, vejledning og ad hoc opfølgning med personale på sygehusets afdelinger og i primær sektor. Fysioterapeuten Fra januar til august blev stillingen varetaget af fysioterapeut Linda Skov. Fysioterapeut Betty Salling tiltrådte stillingen i d. 10. august 2009. Stillingen er normeret til 18 timer, og timerne er fordelt på mandag, tirsdag og torsdag. Arbejdsopgaverne er : - Ødemprolylakse og behandling - Lungefysioterapi: Sekretmobilisering Dyspnødæmpning Hvilestillinger - Afspændingsteknikker - Massage - Bevægelsesterapi - Lettere genoptræning/vedligeholdelsestræning - Afprøvning/vejledning omkring hjælpemidler - Samarbejde med mobile terapeuter - Samarbejde med lokale ergoterapeuter omkring hjælpemidler og boligændringer - Vejledning af pårørende - Deltagelse i ugentlige teammøder - Deltagelse i tværfaglig supervision (4 gange årligt) - Deltagelse i netværksmøder i regionen for palliative fysioterapeuter (4 x årligt) Organisering af arbejdet: Fysioterapeuten kan både have kontakt til patienten, når de er indlagt og er i hjemmet. Oftest vil den fysioterapeutiske behandling under indlæggelsen varetages af terapeuter fra medicinsk terapigruppe, hvis der er behov for daglig behandling, det drejer sig især om lungefysioterapi. Den palliative fysioterapeut forsøger at have kontakt til patienten omkring udskrivningstidspunktet og fortsætter denne kontakt efter udskrivelsen. Fysioterapeuten har mulighed for at give hjemmehandling 1, højst 2 gange ugentligt. Hvis der er behov for flere behandlinger ugentligt eller hvis det skønnes, at det kommer til at dreje sig om et længere forløb, kan der tages kontakt til en mobil praktiserende terapeut. Kommunale terapeuter involveres, hvis patienten udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan. _ 6

Hvis patientforløbene er både komplicerede og længerevarende, varetages behandlingen 1 gang ugentligt, og derefter kontaktes en mobil eller kommunal terapeut til at varetage den øvrige behandling (1-2 gange ugentligt). Den palliative fysioterapeut fungerer således som sparringspartner omkring evt. problemer. Patienter med lymfødem behandles ud fra generelle principper omkring ødembehandling og profylakse. Ved svært lymfødem opstartes med ødemdrænage og anlæggelse af kompressionsforbinding, og dette følges op af hjemmesygeplejerskerne med omlægning af forbindingen ca. hver anden dag. Sekretæren: Sekretær Anne Marie Lolck har op til 30 timer i teamet. Arbejdsopgaverne er: Opretter/afslutter patientforløb og journaler. Indhenter journaloplysninger fra andre sygehuse. Registrerer procedurer og diagnoser i Grønt System. Skriver journalnotater for sygeplejersker, overlæge, psykolog og fysioterapeut. Fører lister over nye patienter og mors patienter. Registrerer data i palliativ database. Udfærdige terminalerklæring til medicin, proteindrik og fysioterapi. Udskriver røntgensvar. Trækker statistikker. Arkiverer palliative journaler i hospitalsjournaler. Deltager i at arrangere undervisningsdage og regionsmøder i. Ugentlig kalender for teamet og feriekalender føres. Redigerer/renskriver materiale omkring retningslinjer, vejledningsmateriale og årsrapport. Redigerer og bestiller visitkort og informationspjecer til patienter og afdelinger. Arbejds-/journalpapirer redigeres og udskrives. Varetager telefonpasning. Koordinerende/adviserende funktion i teamet. Bestiller depotvarer. Vedligeholder printer og fax. Undervisning/oplæring af lægesekretærelev. Deltager i morgenkonference, tværfaglig konference og supervision. Deltager med teamet i regionsmøder med de øvrige palliative team og hospicer. Telefonisk/skriftlig rådgivning til andre palliative team ang. registrering/drg. Præstefunktionen i : Som hospitalspræst, Christian Højlund, på er jeg fast tilknyttet. Det betyder, at jeg deltager i den ugentlige konference, hvor der formidles kontakt til de patienter, der måtte ønske eksistentiel/åndelig omsorg. Det bliver til ca. 75 kontakter på årsplan, hvoraf nogle er palliative patienter med andre sygdomme end cancer. Derudover deltager jeg i supervision og efteruddannelseskurser sammen med de øvrige medlemmer af teamet. _ 7

Smertelindring og eksistentiel/åndelig omsorg er to uadskilleligt forbundne hovedområder inden for den palliative indsats over for alvorligt syge og døende mennesker. Derfor glæder jeg mig over at være en fast del af. Socialrådgiverfunktionen: Med virkning fra den 1. marts 2009 blev socialrådgiverfunktionen på reduceret med 20 timer ugentlig således, at der nu er ansat 1 socialrådgiver (Birte Mønsted) med 20 timer pr. uge til varetagelse af de socialfaglige og retslige problemstillinger for patienterne på de somatiske afdelinger herunder på. Foruden patientkontakten deltager socialrådgiveren i de ugentlige tværfaglige konferencer. I 2009 har der været kontakt til 95 patienter/pårørende, der enten er blevet henvist fra eller har været i kontakt med teamet. Der har været følgende hovedarbejdsområder: Plejeorlov. Terminaltilskud til medicin, proteindrikke m.m. Beløb ved kritisk sygdom. Legat. Sygedagpenge/pension. Anden bolig. Patientens/de efterladtes økonomiske situation. Frivillige: Vi har aktuelt 6 frivillige tilknyttet. Der afholdes 6 møder mhp. supervision i løbet af året. I 2009 har 15 patienter haft en frivillig tilknyttet. De frivilliges opgaver er konkret aflastning af pårørende samt medmenneskelig støtte og kontakt til patienten og de pårørende. Patientens kontaktsygeplejerske finder den rette frivillige til opgaven og introducerer derefter den frivillige til patienten/familien ved et hjemmebesøg. Herefter aftaler patient/pårørende og den frivillige selv fremtidige besøg med ca. en uges interval. Et besøg er af 2 3 timers varighed. Forløbene har været varierende - fra typisk korte til enkelte længerevarende forløb. Børn og Sorg: En sygeplejerske fra teamet har i samarbejde med en sundhedsplejerske i Kommune færdiggjort projektet vedrørende Tydeliggørelse af, hvilke tilbud, der er til børn og unge, der har mistet en forælder i forbindelse med pludselig død eller i forbindelse med alvorlig sygdom. Kommunes folder GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG og GUIDE TIL LÆRERE OG INSTITUTIONSPERSONALE DER MØDER BØRN I SORG er færdigrevideret, og der er lavet et link til folderen. Af linket fremgår, hvilke støttemuligheder, der er til børn og unge i sorg, og der er oplyst tlf.nr. og mailadr. _ 8

til 2 kontaktpersoner: En sygeplejerske fra og en sundhedsplejerske fra Kommune. Efterfølgende har især kontaktsundhedsplejersken haft en del henvendelser fra familier med børn, der har mistet en forælder. Der har været enkelte henvendelser til kontaktsygeplejersken i. Nøglepersoner: Siden 2007 har der været etableret et netværk af palliative nøglepersoner fra relevante afdelinger på for at styrke og ensarte den palliative indsats generelt på hospitalet. I 2009 har der bl.a. været undervisning af teamets psykolog om sorgteorier. Teamets fysioterapeut underviste i fysioterapiens muligheder indenfor palliation, og sygeplejerske fra huset underviste i girafsprog. Derudover blev der afholdt en temadag med besøg på Hospice Djursland med rundvisning samt undervisning i symptomlindring. Uddannelsesforløb: Sygeplejerske Connie Mørk: Er efter 3 år stoppet på 4-årig familieterapeutiske uddannelse (SIF) af familiemæssige årsager. Sygeplejerske Karin Stengaard: Sundhedsfaglig Diplomuddannelse, Obligatorisk modul. Kurser og kongresdeltagelse: Tværfagligt: Symposium om Supportive Care in Cancer. 3 sygeplejersker og 1 læge deltog. 5. nationale kongres i Palliation: Sårbarhedens ansigter. Hele teamet deltog. Besøg på hospice Limfjorden. Sekretær, præst og 2 sygeplejersker deltog. Besøg på Hospice Hvide Sande: Fysioterapeut og 2 sygeplejersker deltog. Uddannelsesdag om Den danske kvalitetsmodel. Hele teamet deltog. Kursus omkring Udfordringer i den palliative indsats. 1 læge og 2 sygeplejersker deltog. Kvalitetsudvikling i det palliative felt et nationalt anliggende? 1 sygeplejerske og 1 læge deltog. Sygeplejersker: Temadag arrangeret af Jysk Smerteforum om smerter og depression. 1 deltog. Smertetræf i Kbh. 2 deltog. _ 9

Studiebesøg Det palliative Team Ålborg. 1 sygeplejerske i 3 dage. Temadag for specialeansvarlige, 1 sygeplejerske. Læge: Word Pain Congress, New York. Sekretær: Som webredaktør undervisning i Synkron Via. Superbrugerundervisning i SpeechMax. Undervisning i Klinisk meningsfuld kodning, E-learningsprogram. Undervisning i ILM. 2 dages kursus for sekretærer i palliative team i Middelfart. 1 dages kursus i Århus ang. lægesekretæruddannelsen. Undervisning i DDKM, E.-dok., TAK. Psykolog: Sorg og Krise ved Dansk Psykolog Forening. Temaaften: Hvor svært kan det være Om udsigtsløs behandling (v. Christian Højlund). Fysioterapeut: Hospice Djursland, rundvisning og intro til stedet. Følgedag hos palliativ fysioterapeut Anne Marie Salomonsen, Palliativt Team i Århus. Tværfagligt kursus omkring palliativ smertebehandling, Århus sygehus. Fysioterapi til den uhelbredeligt syge og døende patient Kursusarrangør: HR efter og videreuddannelse. Socialrådgiver: Værgemål 1 dags kursus. Arveloven 1 dags kursus. Møde for socialrådgivere ansat på hospitaler i Region Midtjylland 1 dags møde. _ 10

Netværk og konferencer: Regionalt netværk for psykologer i palliation og onkologi og hospice (2 mødedage á 5 timer). Palliative psykologer i Østjylland 2x3 timer. Nationalt netværk for psykologer i palliation og onkologi (1 dagsmøder). Regionalt netværk for læger i palliation, ca. 4 eftermiddage / år. Nationalt netværk for sygeplejersker der arbejder med palliation og smerter. Regionalt netværk for fysioterapeuter ca. 4 eftermiddage/år. Sekretæren deltog i konference arrangeret af lægesekretærelever: Hånden på hjertet, har du faglig stolthed. Supervision til : Tværfagligt: Internt med ekstern supervisor, 6 gange årligt. Psykolog: Supervision 3 x 1 time individuel ekstern supervision ved psykolog på specialistniveau. Undervisningsopgaver: Sygeplejerske har undervist hjemmesygeplejersker, område Nord, kommune, en temaeftermiddag i palliativ smertebehandling og orientering vedrørende teamets funktion. Sygeplejerske har undervist social- og sundhedsassistentelever på Social- og sundhedsskolen,, vedrørende teamets funktion. Læge undervist læger på Medicinsk og Anæstesiologisk Afdeling. Læge undervist introlæger i smertebehandling. Sekretæren underviste sygeplejersker på Akut Medicinsk Modtageafsnit i brugen af Grønt System. Udarbejdet instrukser vedrørende akutte tilstande indenfor palliation. Findes på: www.regionshospitaletsilkeborg.dk - Patienter og pårørende Afdelinger - Anæstesiologisk Afsnit - Informationsmateriale. Studerende i : Lægestudenter i Anæstesiologisk Afdeling kommer løbende hele året og følger primært lægen i på skemalagte dage. I løbet af 2009 har der været tilknyttet 3 lægesekretærelever til teamet, hver elev af ca. en måneds varighed, hvor sekretæren som elevansvarlig har forestået oplæring af disse elever og haft ansvaret for deres elevforløb i Anæstesiologisk Afdeling. Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Region Midt: De fem team samt 4 hospicer i Region Midtjylland mødtes ca. tre gange årligt med henblik på at styrke og udbygge samarbejdet. Styregruppen, som består af repræsentanter af ledere fra hvert palliativt team og hospicer i regionen, afholder møde ca. 4 gange årligt. _ 11

Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Danmark: Det er etableret et forum, hvor ledere i de palliative team og hospicer fra hele landet mødes. Der været afholdt et 3 dages seminar som omhandlede Kvalitetsudvikling af det palliative felt et nationalt anliggende? Derudover mødes de palliative team og hospicer med fælles undervisning og fælles udviklingsmøder ca. 2 gange årligt. Bl.a. foredrag Mod til at sige ingenting af sjælesørger og sygehuspræst Lars Björklund. Der er nedsat et eksternt og et internt uddannelsesudvalg, som er bredt repræsenteret såvel fagligt som geografisk. Visioner Undervisning og videregivelse af viden indenfor det palliative felt er i højsædet i 2010. Det er undervisning af sundhedspersonale på alle niveauer i såvel primær og sekundær sektor. Fortsætte uddannelse af læger på sygehuset indenfor det palliative område. Arbejde med den Danske Kvalitetsmodel og e-dok samt implementere disse i teamets virke. Styrke den tværfaglige funktion og sætte tværfagligheden i fokus og dermed være medvirkende til at give patienter og pårørende de optimale tilbud. _ 12