Sygefravær i staten. Januar 2008

Sygefravær i staten Januar 2008

Sygefravær i staten Udgivet januar 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk Design BGRAPHIC/Personalestyrelsen Elektronisk publikation ISBN 87-7956-290-6

INDHOLD Forord... 3 1 Indledning og sammenfatning... 5 Sammenfatning... 5 2 De seneste 10 års udvikling i statens sygefravær... 9 Udviklingen i sygefraværet... 9 Sygefravær og køn... 12 Sygefravær og alder... 13 Sygefraværets varighed... 14 3 Muligheder for benchmarking af sygefravær i staten... 15 Resultater fra analysen... 16 Konklusioner... 17 4 Sygefravær og motivation... 25 Indledning... 25 Motivation og sygefravær... 25 Stor sammenhæng mellem motivation, arbejdsglæde og sygefravær... 27 Jobindhold... 29 Arbejdsmiljø og samarbejde... 31 Ledelse... 33 Bilag 1 Metode... 37 Indsamling af sygefraværsdata i staten... 37 Beregnede sygefraværsdage... 37 Motivation og sygefravær... 38 2 Motivationsundersøgelsens spørgsmål sammenholdt med sygefravær... 41 INDHOLD 1

2 INDHOLD

FORORD Forebyggelse af sygefravær er et vigtigt emne i bestræbelserne på at skabe attraktive offentlige arbejdspladser. Det afspejles bl.a. i trepartsaftalerne mellem regeringen KL, Danske Regioner, LO, FTF og AC fra sommeren 2007, hvor der blev skabt enighed om at sætte fokus på sygefravær med henblik på at fremme en mere aktiv dialog herom på den enkelte offentlige arbejdsplads. Personalestyrelsen har i kraft af de meget veludbyggede sygefraværsstatistikker i staten kunnet gennemføre to nye analyser af sygefraværet. Vi har gennemført en analyse, som sætter fokus på sammenhængen mellem sygefravær og en række objektive faktorer på de statslige arbejdspladser. På grundlag heraf har vi beregnet et korrigeret fravær for en lang række større statslige institutioner. Analysen forbedrer benchmarkingsmulighederne mellem de statslige arbejdspladser. Personalestyrelsen gennemførte i 2006 en motivationsundersøgelse blandt mere end 8.600 statsansatte. Vi har på baggrund af denne undersøgelse gennemført en ny analyse af, hvordan de statsansattes syn på en række arbejdsforhold hænger sammen med deres sygefravær. Det har vi gjort ved at koble sygefraværsdata med de statsansattes syn på motivation, tilfredshed og en lang række andre forhold i relation til deres arbejde. Undersøgelsen udpeger hvilke forhold, der har størst betydning for de statsansattes motivation og jobtilfredshed og hvilke forhold, der kan arbejdes med for at fastholde og udbygge motivationen og nedbringe sygefraværet. Målet med begge analyser er at bidrage til skabe et bedre grundlag for den lokale dialog på de statslige arbejdspladser om, hvordan den del af sygefraværet, som kan have sammenhæng med forhold på arbejdspladsen, kan nedbringes. Med venlig hilsen Lisbeth Lollike FORORD 3

4 FORORD

1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Staten er den sektor i Danmark, der har den mest veludviklede og deltaljerede sygefraværsstatistik. Personalestyrelsen indsamler hvert kvartal oplysninger på individniveau om sygefraværet blandt samtlige af statens medarbejdere. Tallene offentliggøres efterfølgende på aggregeret niveau på Personalestyrelsens hjemmeside HTUwww.perst.dkUTH. Et godt statistisk grundlag er et ideelt udgangspunkt for en styrket dialog på de enkelte arbejdspladser om sygefravær, årsagerne hertil og hvordan fravær kan nedbringes. Det er kun på den enkelte arbejdsplads, at man kan afklare konkrete årsager til sygefravær og hvad der kan gøres ved det. Personalestyrelsen vil gerne bidrage til at kvalificere denne dialog yderligere og er derfor - som supplement til de kvartalsvise sygefraværsstatistikker - dykket dybere ned i tallene ved at analysere sammenhængen mellem sygefravær og en række objektive faktorer, der beskriver den enkelte arbejdsplads (personalesammensætning mv.). Samtidig har Personalestyrelsen sammenkoblet sygefraværsdata med det store datamateriale, som indgik i Personalestyrelsens motivationsundersøgelse i 2006, for at analysere, om der er sammenhænge mellem de statsansattes motivation, tilfredshed og syn på en række arbejdsrelaterede forhold og deres sygefravær. Sammenfatning Kapitel 2 omhandler udviklingen i sygefraværet i staten fra 1997 til 2006. Udviklingen viser, at hver medarbejder i staten i gennemsnit havde 7,9 sygefraværsdage i 1997, mens tallet i 1999 og 2000 var 7,4 dage pr. ansat. Siden 2000 har der været en tendens til et svagt stigende sygefravær i staten. I 2006 havde hver medarbejder i staten i gennemsnit 8,6 sygefraværsdage. 41 pct. af medarbejderne i staten havde intet sygefravær i 2006. Denne andel har været relativ uændret i hele perioden. Det svagt stigende sygefravær i staten skyldes bl.a., at andelen af kvinder i staten er stigende. Kvinder har generelt et højere sygefravær end mænd. Endvidere bliver medarbejderne i staten ældre, hvilket sammen med indførelse af job på særlige vilkår (Socialt Kapitel) er medvirkende årsager til det svagt stigende sygefravær. KAP. 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 5

Aldringen og den ændrede kønsmæssige sammensætning af medarbejdere i staten kan dog ikke forklare hele stigningen, idet sygefraværet også er stigende inden for de enkelte aldersgrupper fordelt på køn. Køn og alder er to forhold blandt en række objektive faktorer, som i kapitel 3 indgår i en mere dybdegående analyse af, hvordan objektive faktorer omkring demografi og personalesammensætning mv. kan medvirke til at forklare forskellene i det gennemsnitlige sygefravær på de statslige arbejdspladser. Analysen er gennemført på tal fra 2006 for statslige arbejdsplader med over 50 årsværk og undersøger sammenhængene for både korttids- og langtidsssygefraværet, dvs. sygefravær under henholdsvis over 30 dage. Analyserne viser, at det er muligt, at forklare ca. en tredjedel af forskellene (variationen) mellem arbejdspladsers gennemsnitlige sygefravær for begge typer fravær. Analyserne gør det dermed muligt at beregne et forventet gennemsnitligt sygefraværstal - givet de objektive forhold - for de arbejdsplader, der er indgået i analysen. Dermed skabes et mere retvisende benchmark for den enkelte arbejdsplads, når den sammenligner sit sygefravær med sygefraværet på andre arbejdspladser, ligesom grundlaget for dialogen om sygefraværet på den enkelte arbejdsplads styrkes. De forhold, der viser sig at have størst betydning for at forklare forskellene i de gennemsnitlige sygefraværstal mellem de statslige arbejdspladser er personalesammensætning, geografi og arbejdets karakter. I kapitel 4 har Personalestyrelsen endvidere undersøgt sammenhængene mellem besvarelserne på Motivationsundersøgelsen i 2006 og de adspurgtes registrerede sygefravær i perioden fra 4. kvartal 2005 til og med 3. kvartal 2006. Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem graden af motivation, jobtilfredshed og antallet af sygefraværsdage. Vurderingen af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt stress og balancen mellem arbejdstid og arbejdsmængde har betydning for antallet af sygefraværsdage men mindre end motivation, jobtilfredshed og jobindhold. Vurderingen af en række forhold omkring nærmeste leder viser ligeledes at have betydning for sygefraværet. 6 KAP. 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Det enkeltstående spørgsmål, der har den klareste sammenhæng med de statsansattes sygefravær er, hvorvidt de føler, der har et godt socialt forhold til deres kolleger. Det understreger betydningen af et godt socialt arbejdsmiljø. Heldigvis er det få statsansatte, der føler de har et dårligt forhold til deres kollegaer. Konklusionen på undersøgelsen er, at graden af motivation og tilfredshed med jobindhold, er de faktorer der har størst betydning for sygefraværet, mens de traditionelle arbejdsmiljøbelastninger og synet på ledelsen spiller en lidt mindre rolle. KAP. 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 7

8 KAP. 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING

2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR Udviklingen i sygefraværet Sygefraværet blandt statens medarbejdere har siden 1997 ligget på omkring 8 dage pr. ansat pr. år, jf. figur 2.1. Figur 2.1: Udviklingen i sygefravær i staten, 1997 2006 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Fravær Fravær ekskl. langtidssyge Note: fravær ekskl. langtidssyge er fravær af 1-30 dages varighed. Sygefravær er inkl. arbejdsskade. Der tælles kun fravær på hverdage. Kilde: ISOLA. Mange forskellige faktorer kan spille ind på sygefraværet i staten og udvikling over tid. Et udsnit af faktorerne bliver præsenteret hér. Det gælder blandt andet forskellen på sygefraværet mellem køn og aldersgrupper. I kapitel 3 gennemføres en mere dybdegående analyse af en række arbejdspladsrelaterede faktorers betydning for sygefraværet på større statslige arbejdspladser i 2006. I 1997 havde hver medarbejder i staten i gennemsnit 7,9 sygefraværsdage, mens tallet i 1999 og 2000 var 7,4 dage pr. ansat. Siden 2000 har der været en tendens til et svagt stigende sygefravær i staten. I 2006 havde hver medarbejder i staten i gennemsnit 8,6 sygefraværsdage. KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR 9

Figur 2.1 viser også sygefraværet eksklusive langtidssyge, som er fravær af 1-30 dages varighed. Sygefraværet eksklusive langtidssyge har i perioden fra 2000 til 2004 ligget stabilt omkring 5 fraværsdage pr. ansat pr. år. De seneste to år har sygefraværet eksklusive langtidssyge - ligesom det samlede sygefravær - været svagt stigende og udgjorde i 2006 i gennemsnit 5,4 dage pr. ansat. Det kan i denne sammenhæng nævnes, at 41 pct. af statens medarbejdere slet ikke har haft sygefravær i 2006, hvilket ligger på niveau med de foregående år. Årsagen til det svagt stigende sygefravær er blandt andet, at andelen af kvinder i staten er stigende. Kvinder har generelt et højere sygefravær end mænd. Samtidig bliver medarbejderne i staten ældre, hvilket også påvirker sygefraværet i negativ retning. Det er også værd at bemærke, at sygefraværet begynder at stige i 2001 samtidig med, at antallet af personer på beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel (fleksjob, skånejob mv.) stiger. Personer omfattet af det sociale kapitel har typisk et højere sygefravær end øvrige medarbejdere i staten. Den demografiske udvikling og ændringer i den kønsmæssige sammensætning af statens medarbejdere kan dog ikke alene forklare stigningen i statens sygefravær, idet sygefraværet også har udvist en stigende tendens inden for de enkelte aldersgrupper fordelt på køn, jf. figur 2.2. 10 KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR

Figur 2.2: Udviklingen i de enkelte aldersgruppers sygefravær fordelt på køn 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 0-20 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år og ældre 2004 Kvinder 2004 Mænd 2005 Kvinder 2005 Mænd 2006 Kvinder 2006 Mænd Kilde: ISOLA samt egne beregninger. Figur 2.2 viser, at både mænd og kvinder i bestemte aldersgrupper har haft en stigning i sygefraværet de seneste år. Nedenfor er den kønsmæssige forskel i sygefraværet beskrevet mere uddybende. KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR 11

Sygefravær og køn Kvinder i staten har et gennemsnitligt højere sygefravær end mænd, jf. figur 2.3. Figur 2.3: Sygefraværet i staten fordelt på køn, 1997-2006 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Mænd Kvinder Note: Sygefravær er inkl. arbejdsskade. Der tælles kun fravær på hverdage. Kilde: ISOLA. I 1997 havde mændene i gennemsnit 7,2 sygefraværsdage, mens kvinderne havde 9,1 sygefraværsdage. I 2006 er mændenes sygefravær faldet til 7,1 dage, mens kvindernes sygefravær er steget til 10,6 dage i gennemsnit. Forskellen mellem mænds og kvinders sygefravær er dermed blevet større i perioden fra 1997 til 2006. 12 KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR

Sygefravær og alder Sygefraværet i staten stiger i takt med alderen, når man ser på aldersgrupperne til og med 59 år. Denne tendens gør sig gældende for både mænd og kvinder. For medarbejdere over 59 år falder sygefraværet igen, jf. figur 2.4. Figur 2.4: Sygefravær i staten fordelt på aldersgrupper, 2006 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat 14 12 10 8 6 4 2 0 under 20 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år over 59 år Mænd Kvinder Begge køn Note: Sygefravær er inkl. arbejdsskade. Der tælles kun fravær på hverdage. Kilde: ISOLA. Sygefraværet hos mænd i aldersgruppen 30-39 år falder i forhold til sygefraværet blandt mænd i aldersgruppen 20-29 år. Herefter stiger sygefraværet for mænd igen i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR 13

Sygefraværets varighed Halvdelen af statens sygefravær i 2006 bestod af fraværsperioder på 1-10 dages varighed, jf. figur 2.5. Figur 2.5: Sygefraværsdage i staten 2006 fordelt på periodernes varighed, i pct. 16,2% 9,3% 19,8% 22,0% 12,0% 20,7% 1 dag 2-3 dage 4-10 dage 11-30 dage 31-120 dage Over 120 dage Kilde: ISOLA. I 2006 var 9,3 pct. af sygefraværet i staten af 1 dags varighed. 19,8 pct. lå inden for 2-3 dage, mens 20,7 pct. var af 4-10 dages varighed. De resterende 50,2 pct. af det samlede antal fraværsdage i staten var i 2006 på mere end 10 dage. 12 pct. lå inden for 11-30 dages fraværsperioder og 22 pct. inden for 31-120 dage. Endelig er 16,2 pct. af det samlede sygefravær i staten i 2006 af mere end 120 dages varighed. 14 KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR

3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN Staten er den sektor i Danmark, der har den mest veludviklede og deltaljerede sygefraværsstatistik. Personalestyrelsen indsamler hvert kvartal oplysninger på individniveau om sygefraværet blandt samtlige af statens medarbejdere. Tallene offentliggøres efterfølgende på aggregeret niveau på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk og videregives til Danmarks Statistik. Den nuværende statistik gør det muligt for den enkelte arbejdsplads at sammenligne eget sygefravær i forhold til sygefraværet på andre arbejdspladser og det gennemsnitlige sygefravær for statens ansatte. Arbejdspladserne er imidlertid meget forskellige og har meget forskellige medarbejdersammensætning. Derfor kan de ikke som udgangspunkt forventes at have samme niveau for sygefravær. Undersøgelser viser blandt andet, at alder, køn og uddannelsesmæssig baggrund har betydning for det gennemsnitlige antal sygefraværsdage En række specifikke demografiske, socioøkonomiske og strukturelle forhold i en institution kan derfor forventes at spille en rolle for det gennemsnitlige sygefravær på arbejdspladserne. Med henblik på at udvikle et bedre benchmarkingsystem til de statslige institutioner har Personalestyrelsen gennemført en analyse af, om det er muligt at opstille en eller flere modeller, der kan medvirke til at forklare forskellene i det gennemsnitlige sygefravær mellem de statslige institutioner i 2006 ved hjælp af variationen i en række objektivt konstaterbare forhold i institutionerne. Undersøgelsens resultater gør det nu muligt for statslige institutioner at beregne et forventet sygefravær på baggrund af en række objektive faktorer. Det beregnede og faktiske sygefravær kan herefter indgå i dialogen på den enkelte institution om sygefravær og sygefraværspolitik. De faktorer, hvis betydning er undersøgt, fremgår af boks 3.1. KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN 15

Boks 3.1: Indikatorer på forhold, der kan antages at påvirke sygefraværet Arbejdspladsens størrelse (årsværk) Andel af chefer Gennemsnitsløn Gennemsnitsalder Personaleomsætning Andel ansatte over 35 år Andel mænd Ansættelsesområde (undervisning, administration, øvrige) Personalegrupper (andel akademikere, andel kontorfunktionærer) Andel ansatte uden sygefravær Andel ansatte på socialt kapitel Analysen er gennemført for 131 statslige institutioner med flere end 50 årsværk (på hovedkonto-niveau), hvor der er analyseret på såvel antal fraværsdage ekskl. langtidssygefravær som antal fraværsdage inkl. langtidssygefravær. Analysen er gennemført ved hjælp af multipel regression, jf. bilag 1. Resultater fra analysen Analysen viser, at 31 pct. af forskellene i sygefraværet inkl. langtidssygefraværet og næsten samme andel (32 pct.) af forskellene i sygefraværet ekskl. langtidssygefraværet kan forklares ved at inddrage variationen i ovennævnte objektive forhold i de statslige institutioner. Ansættelsesområde i staten - der dækker over ansættelse inden for en af følgende tre kategorier: undervisning, administration og øvrige - er den faktor, der giver den bedste forklaring på forskelle i det gennemsnitlige sygefravær (ekskl. langtidssygefravær) mellem de statslige institutioner. Uddannelsesinstitutioner har således et sygefravær, der gennemsnitligt er 1,0 dag lavere end andre statsinstitutioner. Personalesammensætningens fordeling på akademikere og kontorfunktionærer betyder også en del i forklaringen af forskellene i det gennemsnitlige sygefravær i institutionerne. Sygefraværet stiger jo højere andel kontorfunktionærer, der er ansat, mens sygefraværet falder med stigende andel akademikere. Hvis andelen af ansatte med kontoruddannelse øges med 10 procentpoint, så forhøjes det forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit. En øgning af AC-ansatte på 10 procentpoint mindsker det forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit. 16 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN

Andelen af medarbejdere over 35 år samt institutionernes geografiske placering (inden for eller uden for Hovedstadsområdet) bidrager også til at forklare forskellene i de statslige institutioners gennemsnitlige sygefravær. Hvis andelen af medarbejdere over 35 år øges med 10 procentpoints, så stiger det beregnede gennemsnitlige sygefravær med 0,7 dage. Er institutionen placeret i Storkøbenhavn øges det gennemsnitlige beregnede sygefravær med 0,9 dage. Analysen viser, at de øvrige undersøgte indikatorer ikke bidrager signifikant til forklaring af forskellene i statsinstitutioners sygefravær, når ovennævnte faktorer indgår i beregningsmodellen. Konklusioner Analysen viser nogenlunde samme resultater for sygefravær inkl. langtidssygefravær som for sygefravær ekskl. langtidssygefravær. Dog har arbejdsstedets geografiske placering ingen betydning, når langtidssygefravær medtages i analysen. Det er altså på det korte sygefravær, det gør en forskel, om arbejdspladsen er placeret i hovedstadsområdet. Ansættelsesområde - undervisning, administration og øvrige - har som ovenfor omtalt stor betydning for det gennemsnitlige sygefravær. Dette forhold forklarer bedre end nogen af de andre forhold forskellene i institutionernes gennemsnitlige sygefravær. I uddannelsesinstitutioner sænkes det beregnede gennemsnitlige sygefravær således med 1,0 dage i forhold til administrative og øvrige institutioner. Omkring personalesammensætning viser analysen, at andelen af akademikere og andelen af kontoruddannede har betydning, når forskellene i sygefraværet skal forklares. Øges andelen af akademikere, så mindskes det beregnede gennemsnitlige sygefravær, mens en øgning af andelen af kontoruddannede giver stigende sygefravær. Øges andelen af medarbejdere over 35 år, så stiger det beregnede gennemsnitlige sygefravær. Arbejdspladsens geografiske placering har stor betydning for det gennemsnitlige sygefravær eksklusiv langtidssygefravær. Er institutionen placeret i Storkøbenhavn øges det gennemsnitlige beregnede sygefravær med 0,9 dage. KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN 17

På baggrund af oplysninger om den enkelte institutions andel af AC ere, andel af HK ere, andel af medarbejdere over 35 år samt arbejdsstedets geografiske placering kan der således laves en beregning af institutionens forventede sygefravær 1. Disse beregnede sygefraværstal kan bruges til bl.a. benchmarking i de interne drøftelser om arbejdspladsens sygefravær. I nedenstående tabel 3.1 er det faktiske sygefravær i 2006 (opdelt på såvel kort- som langvarigt sygefravær) samt de beregnede gennemsnit for sygefravær opstillet for de 131 institutioner, der indgår i undersøgelsen. 1 De øvrige faktorer - eksempelvis køn og alder - indgår fortsat i modellen, men nu som bagved liggende faktorer. 18 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN

Tabel 3.1: Faktiske sygefravær i 2006 Hovedkonto Sygefravær i alt Ekskl. langtidssygefravær Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær ekskl. langtidssygefravær Statsministeriets departement 5,7 5 9,2 6,2 Udenrigstjenesten 6,3 4,7 7,8 5,6 Internationale studier og menneskeret 7,1 5,1.. Finansministeriets departement 5,7 4 5,8 4,4 Økonomistyrelsen 7,2 5,7 8,8 6,2 Personalestyrelsen 6,5 5,3 6,9 5,2 Slots- og ejendomsstyrelsen 11,2 5,8 8,8 6,2 Slotte og haver 5,6 2,6 9,0 5,7 Økonomi- og Erhvervsministeriet 4,6 4,2 6,3 4,8 Konkurrencestyrelsen 4,1 3,7 5,9 4,7 Erhvervs- og selskabsstyrelsen 9,6 5,4 7,7 5,8 Patent- og Varemærkestyrelsen 8,6 6,1 8,0 5,8 Sikkerhedsstyrelsen 7,8 5 8,3 5,8 Finanstilsynet 9,2 7,3 5,8 4,5 Erhvervs- og Boligstyrelsen 9 5,4 6,6 5,0 Statens Byggeforskningsinstitut 9,3 5,3 7,2 5,0 Danmarks Statistik 8,9 6,5 8,6 6,1 Søfartsstyrelsen 8,6 6,1 8,4 5,8 Maritime uddannelser 3,8 2,1 7,9 4,0 Skatteministeriet 6,1 5,1 7,1 5,1 Landsskatteretten 2,8 2,5 6,2 4,6 SKAT 12,4 8 10,1 5,4 Justitsministeriet 7,2 5,5 5,7 4,6 Politiet og anklagemyndigheden 9,9 6,2 9,4 4,9 Direktoratet for kriminalforsorgen 8,9 7,4 8,3 5,7 Kriminalforsorgen i anstalter 14,3 6,5 9,1 4,7 Domstolsstyrelsen 11,7 6,5 8,4 5,7 Retterne 9,6 5,2 10,6 6,5 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN 19

Hovedkonto Sygefravær i alt Ekskl. langtidssygefravær Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær ekskl. langtidssygefravær Forsvarsministeriets departement 6,9 5,8 8,0 5,6 Forsvarskommandoen 8,9 6,2 7,4 4,9 Hjemmeværnet 11,9 7,2 9,7 5,6 Farvandsvæsenet 9,7 5,3 10,2 5,4 Beredskabsstyrelsen 7,6 4,7 8,1 5,5 Socialministeriets departement 8,1 6,8 7,5 5,4 Ankestyrelsen 10,8 7,3 7,4 5,5 Den Sociale Sikringsstyrelse 10,9 8,9 11,5 8,0 Styrelse for Social Service 6,3 4,6 7,8 5,3 Socialforskningsinstituttet 6,3 4,5 6,6 4,6 John F Kennedy-instituttet 8,3 7,5 8,1. Kofoeds Skole 16,4 6 9,6 5,7 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 7,1 6,7 7,1 5,3 Sundhedsstyrelsen 6,2 5,4 8,3 5,9 Lægemiddelstyrelsen 8,3 6,7 6,8 5,1 Statsamterne 8 5,1 8,5 5,1 Statens Institut for Folkesundhed 4 3,2 4,8 3,9 Statens Serum Institut 11,5 7,7.. Beskæftigelsesministeriet Administrative center 8 6,4 12,8 8,7 Arbejdstilsynet 8,6 4,8 9,0 6,0 Arbejdsmiljøinstituttet 6,6 6,1.. Arbejdsskadestyrelsen 8,8 6,5 6,8 5,3 Arbejdsdirektoratet 8,5 6,3 8,7 6,2 Arbejdsmarkedsstyrelsen 9,5 4,3 7,0 5,2 Integrationsministeriets departement 9,1 7,2 6,7 5,2 Udlændingestyrelsen 10,4 8,7 8,6 6,4 Videnskabsministeriets departement 5,3 5,3 8,1 5,8 Forskningsstyrelsen 3,5 1,2 7,0 5,2 IT- og Telestyrelsen 7,8 6,8 6,6 4,8 20 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN

Hovedkonto Sygefravær i alt Ekskl. langtidssygefravær Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær ekskl. langtidssygefravær Myndigheds- og forvaltn.opg. 7 3,8.. Københavns Universitet 6,4 4,5 6,3 4,5 Århus Universitet 5,3 3,1 5,4 3,1 Syddansk Universitet 2,6 1,8 6,2 3,5 Roskilde Universitetscenter 7,3 4,2 6,4 3,7 Aalborg Universitet 6,1 3,7 4,9 3,0 Handelshøjskolen i KBH 5 4,3 6,4 4,6 Handelshøjskolen i Århus 6,2 2,2 5,8 3,3 DK Farmaceutiske universitet 2,2 1,9 5,0 3,8 Kgl. Veterinær- og landbohøjskole 8,4 5,4 5,7 4,1 Danmarks tekniske universitet 5 4 4,7 3,6 Danmarks Pædagogiske Universitet 8,2 5 6,4 4,6 IT-universitetet i København 3,2 2,8 4,6 3,7 Forskningscenter Risø 6,6 5,2 5,9 3,2 Dansk Dekommissionering 12,4 7 9,4 5,9 Dansk Rumcenter 2,9 3,1 5,7 4,3 Undervisningsministeriets departement 12,1 6,5 8,8 6,0 SUstyrelsen 15,2 7 9,4 6,6 CIRIUS 8,3 6,8 6,8 5,1 Erhvervsuddannelser 7,3 3,9 8,5 4,4 Sorø Akademis Skole 11,4 6,6 6,6 3,6 Korte videregående uddannelser 6,2 3,4 7,6 4,1 Danmarks Journalisthøjskole 4,8 3,9 6,3 3,5 Danmarks Evalueringsinstitut 6 3,9 5,6 4,4 UNI-C 8,7 6,1 6,9 4,7 Kulturministeriets departement 10,1 5,1 7,9 5,6 Kum.Adm 13,7 9,7 10,8 7,2 Kunststyrelsen 8,3 5,6 8,2 5,7 Det Kgl. Teater og Kapel 6,1 2,2 8,7 5,4 Det Danske Filminstitut 8,6 4,5 8,5 6,0 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN 21

Hovedkonto Sygefravær i alt Ekskl. langtidssygefravær Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær ekskl. langtidssygefravær Det Kongelige Bibliotek 8,2 6 9,2 6,2 Statsbibliotek Århus 7,5 5,1 9,0 5,5 Danmarks Blindebibliotek 9,2 4,4 9,0 6,5 Statens Arkiver 13,7 9,1 10,1 6,9 Kulturarvsstyrelsen 7,5 5,9 8,5 5,9 Nationalmuseet 6,4 4,9 8,8 5,7 Statens Museum for Kunst 5,4 2,5 8,2 5,5 Arkitektskolen Aarhus 4 2,3 5,4 3,3 Kunstakademiets Arkitektskole 7,1 3,7 6,6 4,7 Danmarks Designskole 5,4 4,4 7,1 4,6 Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 9,8 4,9 6,6 4,6 Det Jyske Musikkonservatorium 3,6 2,2 7,2 4,1 Statens Teaterskole 6,7 4,6 8,7 5,3 Den Danske Filmskole 6,3 6,3 7,7 5,1 Danmarks Biblioteksskole 7,8 5,8 6,5 4,7 Miljøministeriets Departement 5,6 3,3 8,0 5,7 Center for Koncernforvaltning 9,6 7,4 10,4 6,8 Klagenævn 0,1 0,1 7,8 4,7 Miljøstyrelsen 7,9 5,7 6,7 4,9 Danmarks Miljøundersøgelser 7,8 4,6 7,9 5,4 Skov og Naturstyrelsen 9,3 5,9 8,9 5,6 GEUS 7,1 5,7 8,0 5,5 Kort- og Matrikelstyrelsen 12,2 7,3 9,1 5,7 Fødevareministeriets departement 10,4 6 7,7 5,6 Direktoratet for Fødevare og Erhverv 9,7 8 9,4 6,8 Plantedirektoratet 7,7 6,8 9,2 6,0 Danmarks JordbrugsForskning 5,3 3,3 7,3 4,8 Danmarks Fiskeriundersøgelser 4,8 4 7,8 5,3 Fiskeridirektoratet 8,4 5,7 10,0 6,2 22 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN

Hovedkonto Sygefravær i alt Ekskl. langtidssygefravær Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær ekskl. langtidssygefravær Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 3,8 3,8 6,9 5,1 Forbrugerstyrelsen 6,5 4,9 5,9 4,5 Fødevarestyrelsen 12,8 7,6 8,6 5,6 Danmarks Fødevareforskning 9,1 6,4 7,1 3,6 Trafikministeriets Departement 6,8 4,9 7,2 5,1 Vejdirektoratet 8,4 7 9,2 5,9 Færdselsstyrelsen 13,1 7,6 9,0 6,1 Tilsyn med civil luftfart 8,3 5,6 10,6 6,8 Lufthavnsdrift 9,5 4,4 9,9 5,0 DMI 7,2 4,2 8,8 5,8 Lufttrafiktjeneste Danmark 8,8 6,2 9,0 5,6 Kystdirektoratet 6,6 4,2 9,6 5,1 Trafikstyrelsen for Jernbane og Færge 5,3 5,6 7,5 5,3 Banedanmark 9,1 5,2.. Energistyrelsen 8,8 7,2 7,7 5,5 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN 23

24 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN

4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION Indledning Som led i arbejdet med at skabe effektive og attraktive arbejdspladser i staten gennemførte Personalestyrelsen i foråret 2006 en undersøgelse af motivation blandt ansatte i staten. Undersøgelsen afdækker, i hvilken grad de ansatte er motiverede, og hvad der driver deres motivation. Personalestyrelsen har efterfølgende undersøgt sammenhængene mellem besvarelserne på motivationsundersøgelsen og de adspurgtes sygefravær i perioden 4. kvartal 2005 til og med 3. kvartal 2006. Blandt de 8.600 der besvarede motivationsundersøgelsen i 2006 har 7.608 været ansat i hele perioden 4. kvartal til og med 3. kvartal 2006, og kan dermed indgå i denne analyse. Det er dermed sygefraværet tre kvartaler forud for tidspunktet for besvarelsen af motivationsundersøgelsen og et kvartal efter, der ligger til grund for analysen. Motivation og sygefravær Sammenhængen mellem motivationsfaktorerne, motivation og sygefravær kan grafisk illustreres som vist i figur 4.1. KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 25

Figur 4.1: Undersøgelsens analysemodel Jobindhold Kompetenceudvikling og karriere Omdømme Arbejdsmiljø og samarbejde Jobtilfredshed Ledelse Sygefravær Mangfoldighed Motivation Særlige ansættelsesvilkår Løn Fleksibilitet Figuren viser analysemodellen fra Motivationsundersøgelsen i 2006. De statsansattes vurdering af en række faktorer som jobindhold, kompetence- og karriereudvikling, arbejdsmiljø og ledelse mv. har betydning for de ansattes motivation og jobtilfredshed. Figuren viser endvidere, at disse forhold også har betydning for de statsansatte sygefravær såvel direkte som gennem den sammenhæng, der antages at være mellem motivation, jobtilfredshed og sygefraværet. Det fremgår samtidig af figuren, at sammenhængen mellem motivation, jobtilfredshed og sygefravær i et vist omfang må antages at gå begge veje. Baggrunden er en antagelse om, at helbredsmæssige gener med nogen effekt kan påvirke en række forhold ved jobtilfredshed og motivation. 26 KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

Stor sammenhæng mellem motivation, arbejdsglæde og sygefravær Motivation, tilfredshed og arbejdsglæde er de centrale begreber i Motivationsundersøgelsen 2006. Motiverede og engagerede medarbejdere er afgørende for at sikre udvikling og høj kvalitet i opgaveudførelsen på moderne arbejdspladser. Motivationsundersøgelsen viser bl.a., at otte ud af 10 statsansatte er meget motiverede, tilfredse og glade for at gå på arbejde. Motivationen drives først og fremmest af et spændende jobindhold og gode muligheder for kompetence- og karriereudvikling, ligesom god ledelse og godt arbejdsmiljø har betydning. Undersøgelsen kan findes på www.perst.dk/motivation2006 Analyseres på sammenhængen mellem de statsansatte besvarelser i Motivationsundersøgelsen og deres sygefravær kan der konstateres en klar sammenhæng mellem graden af motivation og antallet af sygefraværsdage. Sammenhængen fremgår af figur 4.2.a. Figuren viser, at gruppen, der har svaret, at de er helt enige i, at de er meget motiverede i deres arbejde, i gennemsnit har 5,8 sygefraværsdage inkl. langtidsfravær. De ansatte, der har svaret, at de er meget uenige på spørgsmålet, har derimod sygefravær på i gennemsnit har 18,8 sygefraværsdage. Mønstret genfindes for det kortvarige sygefravær. De, der har svaret, at de er meget enige i, at de er meget motiverede i deres arbejde, har i gennemsnit 3,4 sygefraværsdage, mens de, der er meget uenige i dette udsagn, har 6,9 sygefraværsdage. KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 27

Figur 4.2.a: Jeg er meget motiveret i mit arbejde Figur 4.2.b: Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning 20 30 15 25 20 10 15 5 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom En tilsvarende tendens ses for sammenhængen mellem graden af jobtilfredshed og antallet af sygefraværsdage, jf. figur 4.2.b. De personer, der har angivet, at de er meget tilfredse med deres arbejde, har i gennemsnit 5,3 sygedage, mens de, der har erklæret sig meget utilfredse med deres arbejde, har 24,2 sygefraværsdage i gennemsnit. Antallet af sygefraværsdage stiger, som vist i figuren, gradvist i takt med, at de adspurgtes arbejdsglæde falder. Særligt stiger antallet af sygefraværsdage markant for gruppen af medarbejdere, der angiver, at de er meget utilfredse med deres arbejde. For det kortvarige sygefravær stiger antallet af sygefraværsdage tilsvarende gradvist fra 3,3 dage til 6,4 dage i gennemsnit, proportionelt med graden af de adspurgtes arbejdsglæde. Motivation og jobtilfredshed var afhængige faktorer (variabler) i Motivationsundersøgelsen 2006. I denne analyse har deres karakter af mellemkommende variabler, og deres betydning for sygefraværet fremgår ovenfor. Nedenstående belyses en række af de bagvedliggende faktorer uafhængige faktorer som har stor betydning for sygefraværet eller ofte påkalder sig interesse, når årsager til sygefravær belyses jobindhold, arbejdsmiljø og ledelse. I bilag 2 er en frekvenstabel, der giver et samlet overblik over sammenhængen mellem de statsansattes besvarelser i Motivationsundersøgelsen og deres sygefravær. Den viser samtidige, hvor stor en del af de statsansatte, der har svaret helt enig, enig osv. på de enkelte spørgsmål. 28 KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

Det generelle billede er heldigvis, at det er en lille andel, der har svaret negativt på de enkelte spørgsmål. Analyserne viser imidlertid, at kan de statsansatte generelt bevæges i en positiv retning på de enkelte spørgsmål, da kan sygefraværet forventes at falde. Jobindhold Motivationsundersøgelsen fra 2006 viste, at jobindholdet er den faktor, der har den største betydning for de statsansattes motivation. Samtidig viste undersøgelsen, at de statsansatte alt i alt er meget tilfredse med de forskellige aspekter af jobindholdet. Jobindhold dækker over arbejdsopgavernes karakter, deres oplevede betydningsfuldhed, kontaktflader i jobbet og oplevelsen af klarhed omkring succeskriterierne i jobbet. I undersøgelsen af sygefraværet hos de adspurgte i motivationsundersøgelsen viser det sig, at jobindhold er den faktor, der fremstår som en af de vigtigste i forhold til sygefraværet. Figur 4.3.: Mine arbejdsopgaver er spændende 25 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 29

Som det fremgår af figur 4.3, ses for både det samlede sygefravær og det kortvarige sygefravær en meget tydelig sammenhæng mellem tilfredsheden med jobindholdet og antallet af sygefraværsdage. På spørgsmålet om man finder sine arbejdsopgaver spændende, har de, der er helt enige, et sygefravær på henholdsvis 5,8 dage for det totale sygefravær og 3,4 dage i gennemsnit for det kortvarige sygefravær. I den modsatte ende af spektret, har de, der er helt uenige i, at deres arbejdsopgaver er spændende, henholdsvis 22,2 sygefraværsdage i gennemsnit for det totale sygefravær, og 8,4 sygefraværsdage, hvis man udelukkende ser på det korte sygefravær. Det forhold, at spredningen i figuren er meget stor indikerer, at der er en kraftig sammenhæng mellem sygefraværet, og om de adspurgte finder deres arbejdsopgaver spændende. Mønstret genfindes for en række andre spørgsmål vedr. aspekter af jobindholdet, jf. figur 4.4.a og figur 4.4.b. Figur 4.4.a: Det arbejde jeg udfører tjener et samfundsnyttigt formål Figur 4.4.b: Mit arbejde tillægges stor betydning på min arbejdsplads 30 25 25 20 15 10 5 0 Meget enig Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget uenig 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom Figur 4.4.a viser, at de, der er meget uenige på spørgsmålet om, i hvor høj grad deres arbejde tjener et samfundsnyttigt formål, har mere end fire gange så mange sygefraværsdage, som de, der svarer, at de er meget enige. Hvad angår det korte sygefravær ses samme mønster. De, der er meget enige, har blot 3,3 sygefraværsdage i gennemsnit, mens de der angiver, at de er meget uenige, i gennemsnit har haft 6,4 sygefraværsdage i perioden. 30 KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

Arbejdsmiljø og samarbejde Det er anerkendt og bekræftes af motivationsundersøgelsen 2006, at arbejdsmiljø og samarbejde spiller en væsentlig rolle for de ansattes arbejdsglæde og dermed for kvaliteten og effektiviteten i arbejdets udførelse. Et godt socialt og kollegialt klima med videndeling, inddragelse og samarbejde er således af afgørende betydning for at motivere de ansatte. Det samme er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I motivationsundersøgelsen 2006 er arbejdsmiljø og samarbejde den fjerde vigtigste faktor for motivationen. Billedet bekræftes i nærværende undersøgelse, hvor der kan konstateres en klar sammenhæng mellem oplevelsen af et godt arbejdsmiljø, gode samarbejdsrelationer og et lavt sygefravær. Figur 4.5.a: Jeg har et godt fysisk arbejdsmiljø Figur 4.5.b: Jeg har alt i alt et godt psykisk arbejdsmiljø 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig 25 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom Hvad angår det fysiske arbejdsmiljø, kan der, som vist i figur 5.5.a, konstateres en gradvis stigning i de adspurgtes sygefravær, jo mere belastende det fysiske arbejdsmiljø vurderes. Dette gør sig gældende både for det samlede sygefravær og det kortvarige sygefravær. I forhold til det samlede sygefravær forøges antallet af sygefraværsdage betydeligt for den gruppe, der angiver, at de er helt uenige i, at de har et godt fysisk arbejdsmiljø. Denne gruppe har 16,5 sygefraværsdage i gennemsnit, hvor de, der har svaret, at de er uenige, har 9,6 dage i gennemsnit. Figur 4.5.b belyser sammenhængen mellem de statsansattes oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø og deres sygefravær. For både det samlede sygefravær og det kortvarige KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 31

sygefravær ses en generelt stigning i antallet af sygefraværsdage, jo mere belastende det psykiske arbejdsmiljø vurderes. Som det var tilfældet med det fysiske arbejdsmiljø, ses en markant stigning i sygefraværet for dem, der har angivet, at de er helt uenige i, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø. De har således 20,3 sygefraværsdage i gennemsnit over de fire kvartaler, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Figur 4.6.a viser, at sammenhængen er lidt mindre stærk mellem hvordan de adspurgte oplever balancen mellem arbejdstid og arbejdsmængde og deres sygefravær. Gruppen af personer der har svaret helt enig, enig, hverken eller og uenig, har alle et sygefravær fra 7,2 til 8,2 dage i gennemsnit for det totale sygefravær. De, der har svaret, at de er helt uenige i, at de har en passende balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde, har 12 sygefraværsdage i gennemsnit for det totale sygefravær. For det kortvarige sygefravær ligger niveauet på mellem 4,2 og 4,8 dage for alle grupper. Figur 4.6.a: Jeg har normalt en passende balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde Figur 4.6.b: Jeg er ofte stresset 14 12 10 8 6 4 2 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom Stress har til gengæld en betydning på niveau med vurderingen af det fysiske arbejdsmiljø, jf. figur 4.6.b. De, der har svaret, at de ofte er stressede, har således et højere sygefravær end de, der har svaret benægtende på spørgsmålet. Forskellen er størst for det samlede sygefravær. Her har de, der er helt enige på spørgsmålet, haft 16 sygefraværsdage, mens de, der er uenige, har haft 5,8 sygefraværsdage i gennemsnit i perioden. For så vidt angår det kortvarige sygefravær ligger niveauet på 5,8 dage for de, der er helt enige på spørgsmålet, mens de, der har svaret helt uenig, i gennemsnit har 3,7 sygefraværsdage 32 KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

Det arbejdsmiljøforhold, der imidlertid har den klareste sammenhæng med de statsansattes sygefravær er, hvorvidt de føler, der har et godt socialt forhold til deres kolleger, jf. figur 4.7. Figur 4.7: Jeg har et godt socialt forhold til mine kolleger 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Figur 4.7 viser, at de ansatte, der er helt enige i, at de har et godt socialt forhold til deres kollegaer, har et sygefravær på 7,3 fraværsdage, mens de, der har angivet, at de er helt uenige har 37,1 sygefraværsdage i gennemsnit. Det bemærkes i den forbindelse, at alene fra dem, der svarer uenig til dem, der svarer helt uenig, er der en betydelig forskel i antal sygefraværsdage. Det skal i øvrigt bemærkes, at andelen, der har svaret helt uenig heldigvis, er lille (under 1 pct.). Ledelse Ledelse viste sig i motivationsundersøgelsen 2006, at være den femte vigtigste faktor for de statsansattes motivation. Og god ledelse må generelt anses som en forudsætning for stor tilfredshed med de fleste øvrige forhold, der motiverer de ansatte. KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 33

Som det fremgår af figurerne 4.8a og 4.8b, kan der iagttages en ikke helt entydig sammenhæng mellem de adspurgtes vurdering af deres leder og deres sygefravær. Figur 4.8a: Min nærmeste leder er alt i alt en god personaleleder Figur 4.8b: Min nærmeste leder er faglig kompetent 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom Figur 4.8a viser, at sygefraværsniveauet er lidt svingende på et niveau omkring i alt 7 sygefraværsdage for medarbejdere, der svarer helt enig, enig, hverken eller og uenig på spørgsmålet om, hvorvidt deres nærmeste leder er en god personaleleder. De der har svaret, at de er helt uenige i, at de har en god personaleleder, har 14,1 sygefraværsdage i gennemsnit. Hvis der udelukkende fokuseres på det kortvarige sygefravær, ses samme mønster dvs. generelt et fald i antallet af sygefraværsdage jo mere positivt personaleledelsen vurderes. Som det fremgår af figur 4.8b, ses der for både det totale og det kortvarige sygefravær en mere tydelig sammenhæng mellem sygefraværet og om personalelederen vurderes som faglig kompetent. Mest iøjnefaldende er, at gruppen der er helt uenige i at deres faglige leder er faglig kompetent har henholdsvis 15,8 og 6,1 sygefraværsdage. Det er forholdsmæssig betydelig højere, end den gruppe der blot har angivet at de er uenige, der har henholdsvis 9,7 og 4,9 sygefraværsdage i gennemsnit Oplevelsen af anerkendelse og påskønnelse har også sammenhæng med de statsansattes sygefravær, jf. figur 4.9. 34 KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

Figur 4.9: Min nærmeste leder anerkender og påskønner mit arbejde 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Figuren viser, at antallet af sygefraværsdage falder, jo mere respondenterne erklærer sig enige i, at deres nærmeste leder anerkender og påskønner deres arbejde. Gruppen, der har svaret, at de er helt enige i, at deres arbejde anerkendes og påskønnes af deres nærmeste leder, har i gennemsnit 6,8 sygefraværsdage, mens de der har svaret, at de er uenige eller helt uenige, i gennemsnit har 10 og 16,2 sygefraværsdage. Mønstret genfindes for det kortvarige sygefravær. Den største stigning i antallet af sygefraværsdage ses igen hos gruppen, der har svaret, at de er helt uenige i spørgsmålet. KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 35

36 KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

BILAG 1. METODE I dette metodebilag redegøres kortfattet for indsamling af sygefraværsdata i staten (kapitel 2), den anvendte metode i forbindelse med beregnede sygefraværsdage (kapitel 3) og den anvendte metode i forbindelse med analysen af sammenhængen mellem motivation og sygefravær (kapitel 4). Indsamling af sygefraværsdata i staten Personalestyrelsen indsamler hvert kvartal oplysninger på individniveau om sygefraværet blandt samtlige af statens medarbejdere. Tallene offentliggøres efterfølgende på aggregeret niveau på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk. Personaleansvarlige i staten kan også selv arbejde videre med tallene og foretage egne analyser på individniveau i ISOLA. Det er disse tal, som beskrivelsen af udviklingen i statens sygefravær over de seneste 10 år er baseret på. I Personalestyrelsens fraværsstatistik registreres kun fravær på hverdage. Fravær i forbindelse med arbejdsskade medregnes også som sygefravær. Beregnede sygefraværsdage Personalestyrelsen har - med henblik på at udvikle et bedre benchmarkingsystem til de statslige institutioner - gennemført en undersøgelse af, om det er muligt at opstille en eller flere modeller, der kan medvirke til at forklare variationen i det gennemsnitlige sygefravær mellem de statslige institutioner i 2006 ved hjælp af variationen i en række andre objektivt konstaterbare forhold i institutionerne. Undersøgelsen skal medvirke til at tilvejebringe et bedre grundlag for institutionernes vurdering af deres aktuelle sygefravær. I undersøgelsen beregnes et forventet niveau for hver enkelt institution, bl.a. på baggrund af deres alderssammensætning, geografiske placering og uddannelsesmæssige sammensætning. Undersøgelsen udgør dermed et supplement til det øvrige statistiske materiale fra ISOLA. Undersøgelsen har ikke til formål at opstille en egentlig kausalmodel med tids- og årsagskæder, der forklarer variationen i de gennemsnitlige sygefraværstal mellem de statslige institutioner. Undersøgelsen har derimod haft til formål at opstille den model, der samlet set - ud fra de medtagne faktorer - bidrager mest muligt til at forklare variationen. BILAG 1. METODE 37

Undersøgelsen er gennemført i 131 statslige institutioner/områder med selvstændigt hovedkontonummer. For at mindske usikkerheden i beregningerne, er undersøgelsen alene foretaget i institutioner med mindst 50 årsværk. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af multipel regressionsanalyse. Motivation og sygefravær Som led i arbejdet med at skabe effektive og attraktive arbejdspladser i staten gennemførte Personalestyrelsen i foråret 2006 en undersøgelse af motivation blandt ansatte i staten. Ud af 13.000 adspurgte har godt 8.600 ansatte fra alle dele af staten - medio juni 2006 - svaret på undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 67. Dermed er motivationsundersøgelsen 2006 den hidtil største undersøgelse af motivationen blandt de ansatte i staten. Personalestyrelsen har efterfølgende undersøgt sammenhængene mellem besvarelserne på motivationsundersøgelsen og de adspurgtes registrerede sygefravær i perioden fra 4. kvartal 2005 til og med 3. kvartal 2006. Blandt de 8.600 der besvarede motivationsundersøgelsen 2006 har 7.608 været ansat i hele perioden 4. kvartal til og med 3. kvartal 2006 og kan dermed indgå i denne analyse. Det er sygefraværet tre kvartaler forud for tidspunktet for besvarelsen af Motivationsundersøgelsen og et kvartal efter, der ligger til grund for analysen. De 7.608 besvarelser i motivationsundersøgelsen bliver sammenholdt med deres individuelt registrerede sygefravær. I denne undersøgelse skelnes mellem sygefravær af kortere varighed (på eller under 30 sygefraværsdage i perioden) og det samlede sygefravær. 7.229 personer ud af de i alt 7.608 havde i perioden et sygefravær af kortere varighed. I kapitel 4 redegøres nærmere for modellens sammenhænge ved at fremlægge tal for gennemsnitssygefraværsdage for de, der har svaret helt enige i et udsagn i motivationsundersøgelsen med dem, der har svaret enige. Der fremlægges desuden fraværstal for dem, der har svaret hverken/eller samt de, der har svaret henholdsvis uenige og meget uenige. Der er dermed taget udgangspunkt i de fem mulige svarkategorier fra 38 BILAG 1. METODE

motivationsundersøgelsens spørgsmål, og det er de pågældende gruppers gennemsnitssygefravær, der afrapporteres. Undersøgelsen viser god sammenhæng mellem tendenserne på de to former for definitioner af sygefraværet, men helt generelt ses, at spredninger er størst ved anvendelsen af den brede definition af sygefraværet. Det kan måske tolkes i den retning, at helbredsproblemer spiller tilbage på en flere faktorer omkring trivsel og motivation på arbejdet, jf. kapitel 4. Der anvendes variansanalyse som statistisk metode. Svarfordelingen i de fem svarkategorier på en række af motivationsundersøgelsens spørgsmål er for en række spørgsmål meget ujævnt fordelt. I disse tilfælde sker gennemsnitsberegningen af sygefraværet på et meget lille antal respondenter og at generaliseringen fra sådanne observationer dermed bliver mindre sikker. Der er gennemført to-vejs variansanalyse vedr. kontrol for køn og leder/ikke leder. De fundne sammenhænge viser sig at kunne genfindes for disse opdelinger. BILAG 1. METODE 39

40 BILAG 1. METODE

BILAG 2. MOTIVATIONSUNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL SAMMENHOLDT MED SYGEFRAVÆR Tabel: Motivationsundersøgelsens spørgsmål sammenholdt med sygefravær Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ved ikke Kort Langt Kort Langt Kort Langt Kort Langt Kort Langt Kort Langt 38,60% 48,40% 7,70% 4,00% 1,20% 0,10% 8a. Jeg har varierede arbejdsopgaver 3,8 6,8 4,7 8,1 5,1 10,2 6,1 13,1 7,8 17,1 4,8 4,8 8b. Mit arbejde tillægges stor betydning på min arbejdsplads 3,8 22,60% 49,90% 17,80% 6,30% 2,20% 1,10% 7,2 4,4 7,0 4,9 8,8 5,3 11,2 6,7 19,4 4,5 11,2 8c. Min indsats har stor indflydelse på kvaliteten af de opgaver, der udføres på min arbejdsplads 3,8 28,10% 51,20% 15,00% 3,60% 0,90% 1,10% 6,7 4,6 7,9 4,9 8,8 6,0 11,7 5,5 23,4 3,8 5,8 8d. Det arbejde jeg udfører tjener et samfundsnyttigt formål 3,9 35,10% 45,50% 13,90% 2,90% 1,00% 1,50% 7,7 4,5 7,7 5,5 8,1 4,7 9,4 7,8 19,5 4,7 8,7 28,20% 49,50% 16,80% 4,10% 1,30% 0,10% 8e. Mine arbejdsopgaver er spændende 3,4 5,8 4,4 7,7 5,6 10,0 6,5 14,2 8,4 22,2 11,6 11,6 8f. Der er et klart formål med det arbejde, jeg udfører 4,2 38,50% 50,60% 7,60% 2,20% 0,90% 0,20% 7,6 4,4 7,5 5,3 10,2 5,0 13,0 7,1 21,2 5,4 8,7 27,90% 43,70% 17,20% 7,50% 3,30% 0,40% 8g. Jeg bliver fagligt udfordret i mit arbejde 3,6 5,6 4,2 7,4 5,4 10,0 6,1 12,5 6,5 16,3 7,2 7,2 8h. Jeg har indflydelse på, hvilke arbejdsopgaver jeg udfører 3,4 16,90% 47,30% 20,80% 11,10% 3,70% 0,20% 5,8 4,1 7,0 5,2 8,9 5,8 11,4 6,0 16,4 7,6 7,6 8i. Jeg har indflydelse på beslutninger, som har væsentlig betydning for arbejdspladsen 2,6 7,90% 26,60% 29,30% 23,30% 12,20% 0,70% 4,8 3,7 6,1 4,6 7,7 5,3 9,8 5,5 11,6 6,4 8,3 8j. Samarbejdsudvalget (SU) har stor indflydelse på min arbejdsplads 5,6 2,70% 19,60% 34,30% 19,40% 11,20% 12,80% 9,5 4,5 7,5 4,3 7,2 4,5 7,6 4,4 10,2 4,5 9,2 8k. Jeg kender målsætningerne for min arbejdsplads 3,9 16,30% 53,60% 17,60% 7,80% 3,60% 1,10% 7,4 4,4 7,5 4,6 7,0 4,8 10,4 5,6 15,2 5,7 13,3 BILAG 2. MOTIVATIONSUNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL SAMMENHOLDT MED SYGEFRAVÆR 41

8l. Jeg ved, hvilke arbejdsopgaver jeg har ansvaret for 4,1 8m. Jeg ved, hvornår jeg har gjort mit arbejde godt 4,4 8n. Alt i alt er jeg godt tilfreds med indholdet i mit job 3,6 9a. Jeg har direkte kontakt med brugere, borgere og/eller virksomheder 4,2 9b. Jeg har daglig kontakt med mange kolleger 4,4 9c. Jeg har ofte kontakt til eksterne samarbejdspartnere 3,9 10a. Min arbejdsplads tager hensyn til den enkelte medarbejders behov i forskellige livsfaser (ny på arbejdsmarkedet, familieetablering, seniorer mv.) 4,4 10b. Min arbejdsplads tager sociale og personlige hensyn, f.eks. ved sygdom og kriser 4,5 10c. Min arbejdsplads arbejder aktivt for at drage nytte af medarbejdernes forskellighed, f.eks. etnisk oprindelse, alder og køn 4,4 10d. Jeg ser mangfoldighed på arbejdspladsen som en styrke 4,3 11a. Jeg har et godt socialt forhold til mine kolleger 4,3 11b. Mine kolleger deler deres viden og erfaring 4,5 38,30% 52,30% 6,10% 2,30% 0,90% 0,10% 7,2 4,7 8,0 4,6 9,2 4,6 11,8 5,9 19,2 5,6 5,6 33,90% 50,20% 10,80% 3,30% 1,60% 0,20% 8,0 4,4 7,5 4,5 7,8 5,4 10,3 5,7 19,4 3,2 8,6 24,00% 53,20% 14,70% 5,40% 2,40% 0,30% 6,5 4,4 7,1 5,2 9,7 5,5 12,7 7,6 20,2 6,9 12,8 41,80% 35,40% 10,60% 6,90% 4,70% 0,60% 7,7 4,5 7,7 4,4 7,7 4,8 9,7 6,1 10,2 6,2 15,2 39,60% 44,60% 9,40% 5,10% 1,30% 0,00% 7,6 4,5 7,7 4,4 7,7 4,8 10,0 4,1 25,7 17,90% 37,90% 20,60% 15,70% 7,40% 0,40% 6,7 4,4 7,7 4,7 7,9 4,6 7,8 5,8 13,1 3,6 13,2 11,30% 42,40% 23,50% 13,50% 6,80% 2,50% 8,9 4,3 6,7 4,3 7,4 4,9 9,5 5,2 12,9 4,0 8,4 20,60% 50,70% 16,30% 7,00% 3,00% 2,30% 9,4 4,4 6,7 4,2 7,1 5,4 10,5 5,6 19,4 4,1 6,1 5,80% 25,10% 37,40% 17,90% 6,80% 7,00% 10,8 4,4 7,5 4,4 7,2 4,2 7,0 5,2 13,9 5,0 8,4 28,50% 48,80% 16,10% 2,70% 1,00% 2,90% 7,6 4,5 8,1 4,4 7,3 5,6 8,6 6,0 17,1 5,0 9,3 32,80% 53,80% 10,50% 2,10% 0,60% 0,20% 7,8 4,4 7,3 4,6 8,9 5,8 16,3 9,6 37,1 5,8 5,8 21,50% 57,20% 15,50% 4,30% 1,20% 0,30% 7,8 4,2 7,0 5,1 8,9 5,0 12,1 7,1 32,3 8,7 10,5 42 BILAG 2. MOTIVATIONSUNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL SAMMENHOLDT MED SYGEFRAVÆR