FRA PAS TIL PRAKSIS. En e-bog af Lotte Behrend

FRA PAS TIL PRAKSIS En e-bog af Lotte Behrend

INDEX DEN INDLEDENDE SAMTALE 02 GRUNDLAGET FOR LÆRING 03 o OPMÆRKSOMHED 04 KOGNITIVE ANALYSER 06 KOGNITIVE STRATEGIER EKSEKUTIVE FUNKTIONER 08 INDIVIDUELLE KOMPETENCER OG POTENTIALER 10 NEUROPÆDAGOGISK PROFIL 12 1

DEN INDLEDENDE SAMTALE Et vigtigt element i PAS-udredningen er de indledende samtaler. Disse kan afvikles på mange forskellige måder, men i denne situation afvikles samtalerne mellem forældre og institution. Her gennemgås indstillingen eller henvisningen i detaljer. Konsulenten spørger ind til faktorer eller udlægninger, som er uklare og derfor bør præciseres. Områder som konsulenten er særlig nysgerrig i forhold til er omfang og hyppighed af vanskelighederne. Er det dagligt eller ugentligt vanskelighederne ses? Er det i alle situationer eller findes der undtagelser, hvor vanskelighederne ikke er synlige eller synlige i mindre grad? Hvem oplever vanskelighederne? Er det forældrene, lærerne, de andre elever og særligt Nikita selv. I løbet af denne samtale er konsulenten også opmærksom på, hvilke ressourcer Nikitas omsorgspersoner råder over. Tager pædagogerne i institutionen særlige forbehold og oplever forældrene at kunne imødekomme og rumme Nikitas følelser? På grundlag af den indledende samtale vælges der i denne sammenhæng at sætte fokus på Nikitas opmærksomhedsfunktioner. Det væ- rende fokuseret, fastholdt, udvalgt, fleksibel og delt opmærksomhed. Der fokuseres på hukommelsesdele, på evnen til at foretage kognitive analyser og til at udvikle strategier (eksekutive funktioner). PAS-konsulenten vælger i denne forbindelse også at være opmærksom på emotionelle aspekter i testsituationen og i samspillet med Nikita. Eksempelvis 1 Hvordan reagerer Nikita på fremmede, som i denne forbindelse er PAS-konsulenten? 2 Hvordan håndterer hun de forskellige opgaver i udredningen? 3 Hvilke medierende tilgange understøtter Nikita i hendes mestring? 4 Hvilke præferencer for læring har hun? 2

GRUNDLAGET FOR LÆRING I en grafisk oversigt over Nikitas kognitive grundlag for læring, ser det i en PAS-sammenhæng således ud: Sprog huk. pot. og komp. Handle / motorik huk. pot. og komp. Episodisk / visuel huk. pot. og komp. Udvalgt / fleksible pot. og komp. Tempo / koncentration pot og komp 31 32 28 32 35-8 -11-13 -18 Tempo/koncentration prob -28 Episodisk / visuel huk. prob. Udvalgt / fleksible prob. Handle / motorik huk. prob. Sprog huk. prob. 3

OPMÆRKSOMHED FOKUSERET OPMÆRKSOMHED Nikita udviser i denne deltest, at hun formår at udvælge relevant stimuli og kan ignorere det, der ikke er relevant. Nikita afledes ikke af støj fra tilstødende rum. FLEKSIBEL OPMÆRKSOMHED Kodeprøve Nikita magter skiftene fra en opgave til en anden. Hun bliver ikke forstyrret af de mange forskellige opgaver, som hun bliver stillet over for. Instruktion: Du skal udfylde så mange opgaver, du kan. Jeg tager tid på hver linje. Start nu. FASTHOLDT OPMÆRKSOMHED Nikita viser, at hun kan arbejde koncentreret med opgaverne gennem hele forløbet. Hun arbejder længe med en opgave uden at give op og bruger sproget som støtte. Dette viser sig ved, at Nikita hvisker for sig selv og til tider kan have en diskussion med sig selv om løsninger. Nikita arbejder langsomt og er meget grundig. Dette bevirker følgelig, at Nikita bruger meget tid. DELT OPMÆRKSOMHED Hun klarer det, når der er kendte strukturer. Eks. Kodeprøven, hvor hun klipper med en saks. Opmærksomheden er der, indtil hun skal til at løse selve opgaven. Her lader det til, at Nikita har vanskeligt ved at forarbejde både visuelle og sproglige indtryk og handle på grundlag af disse samtidigt. Nikita gør ligeledes aktivt brug af den voksne ved at henvende sig, spørge om uddybninger og bede om forklaringer. Denne relation har ligeledes en medierende støttefunktion for Nikita til at fastholde sin opmærksomhed. 4

OPMÆRKSOMHED UDVALGT OPMÆRKSOMHED Den udvalgte opmærksomhed er synlig i forløbet ved, at hun ikke lader sig forstyrre af, at der er meget støj udenfor. De andre børn fra hendes stue er på legepladsen og larmer højlydt. Hun lader sig heller ikke forstyrre af den anden person, der er i lokalet. HUKOMMELSE Under hukommelsesaktiviteten kimsleg benytter Nikita sig i særlig grad af den episodiske hukommelse, som en strategi til genkaldelse. Hun udtrykker spontant en fjer på en fugl, en, man kan finde ved stranden (muslingeskallen), min mor købte en gang sådan en med saft i. Dette understreger, at Nikita automatisk gør brug af sine tidligere erfaringer, og kontekstualiserer på den måde nye erfaringer. Via den episodiske hukommelse bygger hun således bro mellem aktiviteter og formår derved dels at skabe positive emotioner og dels skabe mening i forhold til opgaven. I kimsleg viser hun ligeledes, at hun har en hjælpestrategi. Når hun får at vide, at hun skal huske tingene, benytter hun sig spontant af sine sproglige præferencer for coping og benævner/sprogliggør alle tingene igen. At Nikita skal bruge tid på at genkalde sig tingene i kimsleg kan betyde, at hun i hverdagen kan have svært ved at lære nye regler og strukturer. Det kan også være et almindeligt udtryk for, at Nikita ikke er så gammel og derfor i takt med, at hun modnes vil udvikle en mere avanceret opmærksomheds- og hukommelsesfunktion. NEUROPÆDAGOGISKE OVERVEJELSER At give tæt guidning og styring fra tilgængelig voksen. At skabe ro og et emotionelt rart og trygt klima At bygge på erfaringer (episodisk hukommelse). At skabe overblik, gennemsigtighed og forudsigelighed. At bruge sproget aktivt som redskab til at føre Nikita ind i opgaver (sproglig forklaring og samtale om, hvordan hun gjorde sidst), til at støtte hende under aktiviteten (sproglig feedback) og til at evaluere strategier (metakognition). SPØRGSMÅL RELATERET TIL INKLUSION Hvilke informationer mangler i casen om Nikita? Hvad kunne mere være relevant viden? Hvem beskriver Nikita? Hvilket sprog gøres der brug af? Hvad er den voksnes vigtigste rolle i forhold til Nikitas udvikling og læring? Hvad bør karakterisere samarbejdet mellem institution og hjem? Hvad kunne eksempler på et forudsigeligt læringsmiljø være? 5

KOGNITIVE ANALYSER Dette analyseområde er relateret til hjernens blok 2 og refererer til nervesystemets evne til at omdanne sansning til symbolske processer dvs. til meningsfuld og ordnet information. Eksempler på denne type af omdannelse kan være at omdanne sproglige beskeder til handling, at udvælge det væsentlige i denne informationsstrøm. Det kan også være at omdanne symboler til mening, at læse og bearbejde tal. Dog er disse evner ikke kun relateret til blok 2, men blok 2 er helt central for de kognitive analyser. Nikitas profil i forhold til kognitive analyser ser således ud: 40 22 Del - del pot. og komp. Del - del prob. -18 Nikita viser, at hun i MiniPAS-tegningen arbejder med delelementer, hvor hun henter små informationer. Hun tegner mange del-streger og har brug for at ramme ting ind for at holde styr på analysen. Hun sætter hele tiden sprog på. -40 helhed pot. og komp. helhed prob 6

KOGNITIVE ANALYSER Hun analyserer del til del og afvikler på samme måde. Det er hendes primære arbejdsstil. Nikita vil hellere snakke end at løse opgaven, da vi kommer til hukommelsestegningen. Her ses det, at hun hurtigt rammer ind, og herefter tegner hun ting, som er kendte for hende. I kodeprøven arbejder hun ligeledes del-del. Hun vil også her gerne have ting rammet ind, da farverne på firkanterne er ikke til at se, når der ikke er en ramme om. Eks.: Den hvide firkant. Hun bruger her meget tid på at klippe. Sprogligt har hun forstået opgaven, men det lader til at være vanskeligt for Nikita at udføre handlinger på grundlag af eksplicit tilgængelig viden; især i situationer som er nye og ukendte. Det kan formodes, at efterhånden som Nikita generaliserer sine erfaringer, vil disse strategier og tilgange blive internaliserede, dvs. til interne kognitive og psykiske strukturer. NEUROPÆDAGOGISKE OVERVEJELSER: At alle visuelle opgaver støtter op/medierer med sprog. At afgrænse opgaver og give hende et overblik fx ved at forære hende strategien. Fortæl hende, hvordan hun kan eller skal løse opgaven. At indramme aktiviteter i tid, så hun ved, hvornår noget starter og slutter. At bidrage til Nikitas analysearbejde ved at sætte sprog på de billeder, hun ser. Tal om strategier. Hvordan gjorde du først, dernæst og så. Gå processens dele igennem - sprogligt. SPØRGSMÅL RELATERET TIL INKLUSION: Hvilke udfordringer kan Nikitas del til del tilgang give i leg? Er Nikitas analyseproblemer kun et individuelt fænomen? Kan det forklares i sociale termer? Hvilket narrativ fremlægges i PAS-analysen? Hvad kan man være opmærksom på i denne forbindelse? Hvad er det ideelle læringsmiljø for Nikita 7

KOGNITIVE STRATEGIER EKSEKUTIVE FUNKTIONER De eksekutive funktioner er et meget omfattende og et komplekst begreb, der kan anskues som værende en samlebetegnelse det samlede hjernenetværks måde at fungere på. Anne Vibeke Fleischer define- Dette område beskriver således, hvordan barnet handler og agerer på grundlag af allerede lærte ting, dvs. om barnet har en overvejende regelstyret tilgang til det nye (del til del), eller om barnet har - eller foretrækker at have - overblik over aktiviteten eller situationen. rer de eksekutive funktioner således: Initiativ til og planlægning af sammensatte, organiserede, sekventielle handleforløb, der udføres under stadig vurdering og eventuel justering og under hensyntagen til omgivelsernes forventninger og krav, således at barnets egne behov og ønsker tilgodeses, og som resulterer i, at målet (proces eller produkt) opnås i en nærmere eller fjernere fremtid 40 del - del pot. og komp. helhed pot. og komp. 21 Som det fremgår i citatet ovenover, aktiveres de eksekutive funktioner i situationer, hvor en person skal gøre noget, som denne ikke plejer at gøre. Rutineprægede opgavetyper aktiverer ikke det frontale system, men gør brug af allerede etablerede og kon- -30 soliderede kompetencer. Man kan på denne måde -46 sige, at de eksekutive funktioner står på skuldrene af tidligere erfaringer. Anne Vibeke Fleischer op- Del - del prob. stiller fire elementer ved de eksekutive funktioner, Helhed prob som kan rammesætte en karakteristik. Disse er 2 : At få en ide. 2. At planlægge. 3. At udføre. 4. At vurdere. Kognitive strategier 8 ¹ Fleischer, Anne Vibeke; Indsigt og adfærd i børnehøjde. Side 50. // ² Fleischer, Anne Vibeke; Neuropædagogik (kognition og pædagogik). Side 7.

KOGNITIVE STRATEGIER EKSEKUTIVE FUNKTIONER Som nævnt tidligere, er det tydeligt i kimslegen, at Nikita anvender den episodiske hukommelse, som strategi til genkaldelse. Det er af denne grund væsentligt, at der tages udgangspunkt i noget, der er kendt for hende, når hun skal lære noget nyt. Aktiviteter kan eksempelvis indledes med samtaler om noget, der er relevant i forhold til den forestående opgave. Skal hun tegne en tegning over temaet sommer, kan man snakke om hendes sommererfaringer; at være på stranden, bade, spise is, spille bold og bygge sandslotte. Nikita viser, at hun har gavn af gentagelser, det vil hjælpe hende til et bedre overblik. Disse gentagelser kan være af den karakter, at hun altid gør tingene på den samme måde på den måde får hun automatiseret handlingerne. En rækkefølge kan opstilles i billedsekvenser, hvoraf en situations delhandlinger figurerer. NEUROPÆDAGOGISKE OVERVEJELSER: At tage udgangspunkt i noget kendt, dvs. erfaringer. At invitere Nikita ind i dialoger, involvere hende ved at sætte sprog på, da hun viser, at når det er italesat før handlingen, er det lettere for hende at huske. At etablere rutiner, der bærer præg af gentagelser. At hjælpe Nikita med at danne sig et overblik. At afgrænse aktiviteter i tid. SPØRGSMÅL RELATERET TIL INKLUSION: Hvordan kan en narrativ tilgang understøtte pæda gogens arbejde? Hvilke af de 12 medieringskategorier kan man gøre brug af i institutionen - tænk på en konkret situation? Hvilke af de otte samspilstemaer kunne man gøre brug af i institutionen (tænk på en konkret situation? Hvilke ekskluderende processer og strukturer bør man være opmærksom på i forhold til Nikita? 9

INDIVIDUELLE KOMPETENCER OG POTENTIALER Nikitas kompetencer og potentialer opstilles i PAS-analysen i et diagram. Her fremgår det, hvor hendes præferencer for læring ligger ligesom afledt heraf også er pejlinger på, hvordan den voksne kan skabe støttende miljøer og samspilssekvenser for Nikita. Disse kompetencer og potentialer afspejler Howard Gardners 7 intelligenser. Individuelle kompetencer og potentialer Sproglig komp. Sproglig pot. 68 Motorisk komp. Motorisk pot. 71 Personlig/social komp. Personlig/social pot. 41 30 34 18 8 11 10 12 Visuel komp. Visuel pot. Logisk/matematisk komp. Logisk/matematisk pot. Den sproglige kompetence er klart Nikitas styrkeside. Hun linker al sin viden og erfaring op på netop denne kompetence. Gennem hele vurderingen viser hun tydeligt, at hun støtter sig til sproget. Sproget både støtter og beroliger hende emotionelt og er en hjælp til den kognitive analyse, dvs. i forhold til hendes måde at begribe verden på. Nikita har ligeledes kompetence og potentiale inden for det motoriske og det logisk matematiske. Disse præferencer for læring inviterer til aktivitetsprægede læringsformer i skolen, ligesom det kan danne ramme for socialt samvær i hjemmet. Nikita har i komplekse sociale sammenhænge vanskeligt ved at afkode ansigtsudtryk i og med, at hun er udfordret på 10

INDIVIDUELLE KOMPETENCER OG POTENTIALER at foretage visuelle analyser, dvs. behandle begivenheder eller information via sine øjne. Men på grafen ovenover ses der på det personlige og sociale område, at Nikita har gode forudsætninger. Nikita vil givetvis profitere af at indgå i pædagogiske tilrettelagte aktiviteter i frikvarteret, hvor en voksen kan understøtte ved at fortolke sociale begivenheder. NEUROPÆDAGOGISKE OVERVEJELSER: Nikita har brug for en voksen, der fortæller helt konkret, hvordan regler er i sociale sammenhænge. Med relation til noget, hun har oplevet før, så hun er fri for at bruge energi på at lave analysen af det nye. Det er vigtigt at tydeliggøre stemninger og ansigtsudtryk for Nikita. Sætte tydeligt sprog på stemninger og ansigtsudtryk. Gentage regler i sociale sammenhænge. Afgrænse Nikitas legeområde med tape. Give Nikita en dækkeserviet som en regel for, at det er hendes område. Sætte sprog på alle nye handlinger. Lave små bøger/materialer, der tager udgangspunkt i små dele af en helhed. Lave punkttegninger. SPØRGSMÅL RELATERET TIL INKLUSION Hvordan kan viden om hemisfærerne bidrage til inklusion i for hold til Nikita? Hvordan kan viden om de tre hjerneblokke bidrage til inklusion i forhold til Nikita? Hvilke af de mange intelligenser er relevante i forhold til Nikita? Spejlneuroner; kan viden om dem bruges i forhold til Nikita? Hvem definerer Nikitas behov? 11

NEUROPÆDAGOGISK PROFIL De elementer, der hidtil er gennemgået samles i PAS-analysen i en (neuro)pædagogisk profil. Denne profil peger på muligheder for, hvordan Nikitas lærere og forældre kan imødekomme hendes behov. Som det fremgår af profilen nedenunder, er det særdeles betydningsfuldt, at tilgangen til Nikita i overvejende grad er sprogligt båret i og med, at sproget for Nikitas samlede kognition har en stilladserende funktion. Det lader til, at Nikitas arbejdsfacon er del til del. Helheder opfatter hun som en samling af smådele, hvilket kan forklare, at hun nemt frustreres i situationer, hvor informationen er kompleks og nonverbal, som store dele af leg er. I forhold til de emotionelle aspekter giver ovenstående særlig god mening. Nikitas adfærdsmønster, der især er præget af udadreageren, affekt og vredesudbrud, kan måske ændres via en sproglig guidning, hvor en voksen med et emotionelt beroligende sprog afstemmer sig i forhold til Nikita. Det emotionelt beroligende består i at gennemleve tidligere erfaring sprogligt og i at forberede Nikita til de fremtidige erfaringer. Denne sproglige afstemning vil have en regulerende virkning på Nikitas oplevelse af sociale situationer. Pædagogisk strategi for sproglæring Visuel/motorisk helhedslæring Visuel/motorisk elementlæring Nikitas neuropædagogiske profil ser ud således: 60 27 19 21 Automatiseret læring -38 Ny læring 12

NEUROPÆDAGOGISK PROFIL NEUROPÆDAGOGISKE OVERVEJELSER: At anvise sprogligt og konkret At tydeliggøre stemninger og ansigtsudtryk At opstille klare, tydelige og meningsfulde regler At visuelle opgaver støttes sprogligt At afgrænse opgaver, skabe klarhed og overblik; at forære hende strategi erne eller reflektere sammen med hende om strategier At afgrænse aktiviteter i tid At afgrænse Nikitas spiseplads med en dækkeserviet At udgangspunktet er erfaringsnært SPØRGSMÅL RELATERET TIL INKLUSION Hvad ved vi om Nikitas egne tanker om de udfordringer, som de voksne beskriver? Hvordan kan Nikitas eget perspektiv blive mere synligt (aktørperspektivet)? Er Nikita rummet eller inkluderet? Hvordan kan man genere viden om det? Hvilke kompetencer skal være til stede blandt det pædagogiske personale for at på kvalificeret vis imødekomme Nikitas læringsmæssige behov? Hvad er pædagogisk kvalitet i arbejdet med Nikita? Hvilke udviklingspsykologiske aspekter er relevante at tage i betragtning i arbejdet med Nikita? 13