Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Pædagogisk læreplan Side 1
Indledning: I Daginstitution Stensballe definerer vi os som Højkvalitetsdagtilbud, udfra en bevidsthed om, at forskningsresultater peger på, at har barnet de optimale lærings og udviklingsbetingelser i daginstitutionen følger dette børnene i deres senere uddannelsesvalg. Daginstitutionens fysiske og sociale læringsmiljøer er vigtige for børnenes trivsel, læring og udvikling. Den pædagogiske indsats i institutionen har sammenhæng med og stor betydning for barnets udvikling og læring senere i livet. I barnets liv i Daginstitution Stensballe har vi tilrettelagt vores pædagogiske læreplan med øje for både dannelses- og uddannelsesdimensionerne. Vi har til hensigt i samarbejde med forældrene at øge børnenes livschancer, i et dagtilbud hvor der arbejdes med udviklingen af både deres kompetencer og potentialer. Børnene skal opleve, at have mange strenge at spille på, og her oparbejde en stærk tro på sig selv og egen formåen. Pædagogisk fundament I Daginstitution Stensballe har vi defineret følgende børnesyn: Alle børn skal opleve sig som en del af fællesskabet, hvor de anerkendes for deres initiativer, ideer og væren, og hvor læringen foregår i inkluderende miljøer. Inklusion kommer af det latinske in + claudere, som betyder at lukke ind eller indbefatte. I en pædagogisk kontekst henviser ordet til, at daginstitutioners læringsmiljøer skal være for alle børn også dem med særlige behov. Ordet bruges ofte sammen med begreber som anerkendelse og rummelighed, og inklusion handler således om social integration af alle børn i fællesskaber. Børn udvikler identitet og selvværd gennem en oplevelse af at høre til og føle værdi. Derfor arbejder vi med deres ressourcer i et inkluderende miljø. At udvikles og dannes som et helt menneske forudsætter grundlæggende tryghed og omsorg. Og når vi taler om børn, så er disse følelser forbundet med at føle sig værdsat. Dette stiller krav til kvaliteten i relationen mellem barn og de professionelle omsorgsgivere der er i barnets liv. Sigtepunktet i udviklingen af barnets karakterdannelse, er at give barnet mulighed for at opnå autonomi, gennem den pædagogiske indsats. Derfor rummer opdragelse og karakterdannelse et paradoks: barnet skal finde sig selv gennem forældre det skal løsrive sig fra. På en gang binding og tilknytning, og samtidig en begyndende løsrivelse. Dette omfatter modet til at opdrage, til at fastholde forventninger og til at udvikle dannelsesrum med forbundethed der kan bære og fremelske børns karakterdannelse. Og dermed at give dem retten til deres eget liv. I den pædagogiske tilrettelæggelse arbejder vi ud fra et princip om Positiv forskelsbehandling. Dette kommer til udtryk ved, at ikke alle børn skal have det samme eller den samme oplevelse. Pædagogisk læreplan Side 2
Det enkelte barn skal mødes på dets udviklingstrin og behov, hvilket indsatsen tilrettelægges efter. Alle har brug for at være noget ganske særligt. I Daginstitution Stensballe er vi gennem de sidste par år blevet meget optaget af barnets tidlige følelsesmæssige udvikling, tidlige tilknytning og dermed den neuroaffektive psykologi, med henblik på at arbejde mere neuropædagogisk bevidst. Hjernen er plastisk og jo yngre man er, jo større plasticitet, hvorfor den tidlige indsats for barnet bliver endnu vigtigere. Hvad siger loven Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal: Ses som en del af og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Sociale kompetencer Alsidig personlig udvikling Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og mål, der opstilles og iværksættes i relation til arbejdet med inklusion. Der tages her højde for børnenes og børnegruppens forskellighed. De i Børne/skole udvalget udarbejdede resultat mål indarbejdes i læreplanen. Resultat målene indbefatter følgende områder: Læring Trivsel Personlig mestring Samskabelse. Værdier I Horsens kommune arbejder vi ud fra 4 følgende værdier: Helhed, respekt, resultat og kvalitet. Disse værdier er kendetegnet ved mødet med børn, forældre, Pædagogisk læreplan Side 3
personalet samt ved tilgangen til vores pædagogiske arbejdsopgave. Udelivspolitikken Dagtilbud i Horsens Kommune skal gennem ophold i naturen i nærområderne fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser og leg. Dagtilbuddene skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring i naturen. I Horsens Kommune færdes alle børn i dagtilbud i natur- og udelivs faciliteter i dagtilbuddets nærområde hver dag. Alle børn skal have fortrolighed med og respekt for naturen. I Horsens Kommune udvikler børn deres sanser, relationer og koncentration gennem udeliv, samt får læring om livsforhold gennem udforskning af naturen i nærområderne. I Daginstitution Stensballe har vi gennem de seneste år prioriteret vores udelivs faciliteter økonomisk. Hvilket giver rige og inspirerende muligheder for pædagogisk indsats og aktivitet. Vores naturrige nærmiljø anvendes dagligt, hvor børnene færdes enten gående eller på cykel. Fokus i Horsens Kommune Inklusion Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. Der skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er en forudsætning for udvikling og læring. Forskerne siger om fællesskabets betydning for børns udvikling, trivsel og læring Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at have øje for børnenes og børnegruppens motivation og engagement som afgørende faktorer for læringen. Børns relationer Fra Bente Jensens forskning ved vi, at en pædagogisk praksis med fokus på barnets ressourcer og potentialer er det, der skal til for at gøre en forskel i forhold til barnets udvikling. Fra Pernille Hviid, Bent Madsen m.fl. ved vi, at det vigtigste set fra et børneperspektiv er, at føle sig som en del af fællesskabet. De professionelle skal skabe rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Fællesskaber hvor der er plads til forskellighed. Hvor den enkelte kan føle sig betydningsfuld for sit bidrag og sin væren, i kraft af den person barnet er, med de kompetencer og erfaringer barnet har med sig, qua den familiekultur barnet kommer af. Pædagogisk læreplan Side 4
Emotioner 3:1 I læringsmæssige situationer, er der en sammenhæng mellem hukommelsen og emotionelle stimuli. Emotionelle stimuli fanger og fastholder opmærksomheden, hvilket styrker koncentrationen og derved printer oplevelsen sig bedre fast i hukommelsen. Positive emotioner udmærker sig ved at der skabes en lyst til, at udforske omgivelserne og lysten til at skabe nye muligheder. De negative emotioner er dog også vigtige, da vi gennem vores liv skal lære at kunne håndtere negative emotioner og komme videre trods modgang eller tab. Ifølge den amerikanske forsker Barbara Fredrickson er den optimale balance mellem positive og negative emotioner er 3:1. Sprog Horsens Kommunes vision med den sprogpolitiske handleplan er, at alle børn udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder. At børn i dagtilbud har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ord kendskab som forudsætning for læring. At pædagoger og lærere samarbejder omkring børnenes overgange mellem de forskellige dagtilbud og skoleformer. Der udarbejdes en sprogpolitisk handleplan mellem Daginstitution Stensballe og Stensballe skole. At alle pædagoger og lærere opnår grundlæggende viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles, og dermed tager medansvar for børnenes sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene. Der udarbejdes individuelle sprogvurderinger når barnet fylder 3 år og 5 år. På baggrund af disse trækkes samlede rapporter på børnegrupper der er med til at fastsætte mål og indsatser for den samlede sproglige indsats i Daginstitution Stensballe. Dokumentation og evaluering I målopfyldelsen af den pædagogiske læreplan er der udarbejdet en faglig standard for evalueringskulturen i Daginstitution Stensballe, som beskriver en struktureret og kontinuerlig indsats. De kvartalsvise evalueringer og sparringer foregår i dialog mellem pædagogisk personale og ledelsen, og danner grundlag for den samlede evaluering samt for den fremtidige pædagogiske indsats. Ledelsen er ansvarlig for at der arbejdes målrettet efter de pædagogiske læreplaner, at de udarbejdes og endelig offentliggøres. Der afholdes årligt enten pædagogisk biennale eller pædagogisk markedsplads. Formålet med disse er, at skabe inspiration, være målindikator, samt skabe dokumentation og hermed vise alsidigheden i den pædagogiske praksis i Daginstitution Stensballe. Pædagogisk læreplan Side 5
Pædagogisk tilgang: Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder for børns deltagelse i fællesskaber. Alle pædagoger og pædagogmedhjælpere har været på uddannelse i Social Inklusion. Størstedelen af vores pædagoger har desuden taget forskellige pædagogisk moduler af diplom uddannelsen, samt deltager i forskellige relevante konferencer og temadage. De er i besiddelse af kompetencer, der gør at de kan skabe udvikling og læring for børnene, som er afstemt i relation til børnenes alderstrin, potentialer og handlekompetencer. I den pædagogiske tilrettelæggelse tages der udgangspunkt i en organisering af både små og store børnefællesskaber. Ressource syn Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet og integritet, at de mødes med ressource syn. De professionelle som er omkring barnet, møder barnet anerkendende og på barnets hensigter. De professionelle arbejder til stadighed med udviklingen af den pædagogiske kontekst, samt retorikken med og om de enkelte børn. Vi ved, at vi gennem vores retorik er med til at skabe virkeligheden. Legen som læringsrum Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege. De professionelle skal tilbyde vejledt deltagelse, samt være bevidste om, at tilbyde et inspirerende legemiljø, som bidrager til at udvikle handlekompetencer. Da leg er en vigtig social forudsætning i det videre liv understøttes børns leg af voksne der er både anvisende og vejledt deltagende. Samarbejdet med forældrene Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive samarbejdspartnere i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med forståelse for, og accept af, at alle børn er noget ganske særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. Vi har i samarbejde med forældrebestyrelsen udarbejdet en kommunikationsstrategi, som er beskrivende for vores samarbejde mellem forældre og Dagtilbud. Sammenhæng i barnets liv Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. Pædagogisk læreplan Side 6
Læringssyn Læringssynet i Daginstitution Stensballe tager sit afsæt i Knud Illeris tanker omkring og definition af læring: Læring er: Enhver proces, der hos levende organismer fører til varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. Læringens 3 dimensioner iflg. Knud Illeris: Indhold (det der skal læres) udvikler barnets indsigt, formåen og forståelse. Drivkraft (motivation, følelser og vilje) Samspil Forudsætningen for, at der kan foregå læring er, at barnet trives. Læring kan foregå på mange måder gennem fx: Leg Selv at erfare Oplevelser Samtale med andre Deltagelse i det almindelige hverdagsliv Ved at blive undervist For socialkonstruktivisterne er sproget et vigtigt redskab til at opnå læring, da man via sproglig interaktion konstruerer betydning. I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsrum: Aktiviteter der er voksenstyrede; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege og kommunikation m.m. Pædagogisk læreplan Side 7
De professionelles rolle i en læreproces: Skal være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. Skal gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem engagerede. Skal være bevidste om arbejdet med de 3 læringsrum, da læring foregår igennem leg og i samspil. (foran, bagved, ved siden af barnet) Skal guide og bekræfte børnenes handlinger. Skal være anerkendende og fremmende for barnets nærmeste udviklingszone. Skal understøtte børnenes læringsproces sprogligt og visuelt. Overordnede læringsmål Sociale kompetencer. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Alsidige personlige udvikling. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Sproglig udvikling. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Delmål: Der vil være målrettet fokus på: Børnenes ordforråd Bogstavkendskab Ords endelser. Børnerelaterede samtaler (mindst 5 turtagninger) Pædagogisk læreplan Side 8
Kvalitet i voksen/barn interaktionerne Krop og bevægelse De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Natur og naturfænomener De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Metode I udarbejdelsen af læreplaner 2014-2016 har vi valgt, at udskifte de kendte SMTTE-modeller med det som Kjeld Fredens kalder den didaktiske relationstænkningsmodel. Den ligner på mange måder SMTTE-modellen, den adskiller sig på to områder, da den har medtænkt rammefaktorer og barnets læringsforudsætninger. Tiltag er skiftet ud med læreprocesser. Modellen ser ud som følger: Pædagogisk læreplan Side 9
Pædagogisk læreplan Side 10
Som beskrevet tidligere udfyldes nedenstående skitse til systematisk (kvartalsvis) didaktik, som beskriver de pædagogiske mål og indsatser for den kommende periode. Vurdering: Mål: Barnets/børnegruppens læringsforudsætninger: Rammefaktorer: Indhold: Læreprocesser: Tegn: Pædagogisk læreplan Side 11
Pædagogisk læreplan Side 12