Pædagogiske læreplaner

Transkript

1 HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P

2 Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner for Dagtilbud Brædstrup er dagtilbudslovens 7 og 8, Udvalgsplan 2012 for Børn og Skole udvalget, samt indsats- og udviklingsområder fra kvalitetsrapporten for Proces Efteruddannelse, ny viden og implementering i praksis Vi har i Dagtilbud Brædstrup de sidste par år haft mulighed for at sende en stor del af vores pædagoger på efteruddannelse indenfor en række områder som eksempelvis inklusion, natur, bevægelse, sprog, vejledning osv. Derudover har vi også kunne tilbyde flere af vores medhjælpere den 1.årige uddannelse til pædagogisk assistent. Vi har på den måde sikret os, at opretholde den faglige høje standart i dagtilbuddet, og været opdateret på den nyeste viden indenfor det pædagogiske område. Fra 2015 vil vi have skærpet fokus på at få den nye viden solidt implementeret i hverdagen med børnene. Som led heri har vi, på tværs af de tre huset, etableret forskellige faglige netværk, der hver især har ressourcepersoner indenfor området. I forhold til de pædagogiske læreplaner betyder det, at vi kan trække på ressourcepersonerne og de faglige netværk, når vi arbejder med et tema. Eksempelvis startede vi i januar 2015 ud med læreplanstemaet sprog, og her havde vi vores sprogvejledere indover processen med faglige oplæg på personalemøder, anbefalinger af gode tiltag til sprogudviklende aktiviteter med børnene, og sparring til personalet i forhold til sprogarbejdet. Sammenlægning med dagplejen i Brædstrup Fra 1. januar 2015 blev Daginstitution Brædstrup og Dagplejen organisatorisk og ledelsesmæssigt slået sammen under navnet Dagtilbud Brædstrup. Som udgangspunkt i en forsøgsperiode frem til udgangen af Sammenlægningen giver os mulighed for, at trække på hinandens viden og kompetencer. Vi er bl.a. i gang med at iværksætte et tættere samarbejde omkring vuggebørnene og dagplejebørnene bl.a. i forhold til temaerne i de pædagogiske læreplaner. Tre huse tre profiler Vores tre huse er inddelt i profiler. Himmelblå har særligt fokus på natur, Tinggården bevægelse og Eventyrhuset musik. Vi ser stor værdi i den inddeling, og vi øver os i, at husets profil bliver endnu mere synlig i hverdagen også i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 2

3 Sprog som særligt fokus i 2015 Horsens Kommune har i disse år et særligt fokus på sprog. Forskningen viser også, at børn der har et veludviklet sprog klarer sig bedre i uddannelsessystemet og senere hen på arbejdsmarkedet. I Dagtilbud Brædstrup har vi også, som en del af kvalitetsaftalen, en målsætning om at højne det sproglige niveau i vores område. Dette gør vi bl.a. ved at alle grupper arbejder med materialet Hit med lyden, der har fokus på bogstavernes lyde (lydlige kompetencer). Derudover, som en del af de pædagogiske læreplaner, arbejder alle grupperne også med at styrke børnenes ordkendskab. På en periode på 3-5 uger vælges der 10 ord, som der arbejdes særligt med. Børnene får en rød, gul eller grøn prik på et iagttagelsesskema ved starten af perioden alt efter barnets kendskab til ordet. Efter perioden skulle vi gerne kunne se en udvikling. De 10 ord vælges ud fra læreplanstemaet (eks. natur og naturfænomener), og målet er, at der finder udvikling sted. Alle børn behøver ikke blive grønne ved slutningen. Hvis man kan rykke sig fra en rød prik til en gul så er der tale om udvikling, og barnet har lært noget nyt. De sprogrige miljøer (og gode børnemiljøer generelt) på grupperne er ligeledes et indsatsområde i Dagtilbud Brædstrup. Vi er bevidste om vores funktion som rollemodeller for børnene, og det er vores ansvar at skabe et sprogrigt miljø på gruppen og i huset, der skaber de optimale rammer for børnenes læring og trivsel. Multimedier arbejdet med ipads I dagtilbud Brædstrup er de digitale medier en del af børnenes lærings- og udviklingsmiljø. Børnene skal være fortrolige med den digitale medieverden, samt udvise tryghed i anvendelsen af den. Det betyder, at Ipads, computer, kamera mv. inddrages i børnenes hverdag hvor det findes relevant. Vores tilgang til brugen af digitale medier, herunder Ipads er, at de udvider muligheden for at lære gennem leg. Dermed bliver disse medier en del af den pædagogiske værktøjskasse, på lige fod med øvrige pædagogiske tiltag og metoder. Som en del af vores arbejde med de pædagogiske læreplaner anbefaler vores ressourcepersoner (i multimedienetværket) 1-3 Apps til hvert tema i de pædagogiske læreplaner, som de laver en skriftlig anmeldelse af i forhold til læringsmæssigt indhold. Disse Apps bliver børnene så præsenteret for, når temaet starter op, som en naturlig del af de pædagogiske aktiviteter. Fokus i Horsens kommune Inklusion Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. At der skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er ikke kun 3

4 befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. Forskerne siger om fællesskabets betydning for børns udvikling og trivsel En god sprogudvikling gør det nemmere at lære at læse og klare skole og senere uddannelse, og sproget påvirker derfor børns livsmuligheder. (Kilde: Forskningsprojekt ved Syddansk Universitet, Center for Børnesprog, ved professor Dorthe Bleses). Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvværdet og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at have øje for barnets/ børnegruppens motivation og engagement som afgørende faktorer for læringen. De voksne skal derfor være opmærksomme på barnets interesser og ressourcer samt det sociale samspil og læringsmiljøet i dagtilbuddet. Børnemiljø Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. I Dagtilbud Brædstrup har vi et særligt fokus på børne- og læringsmiljøet på grupperne. Det kan bl.a. ses i vores måde at evaluere og dokumentere på, hvor vi ikke kun har fokus på resultater, men også på proces og børnenes oplevelse af vores forløb. Indhold De pædagogiske læreplaner for Dagtilbud Brædstrup bygger på visionen om, at de pædagogiske læreplaner skal fungere som et samlende og dynamisk pædagogisk værktøj. Dette kommer til udtryk i læreplanens opbygning, der rummer de didaktiske elementer fra SMTTE - modellen, men også det indbyggede fokus på børnemiljø gennem valget af evalueringsspørgsmål og dokumentationsformer. Hensigten er, at de pædagogiske læreplaner kommer til at fungere både som overordnet didaktisk ramme for det pædagogiske arbejde, men også som dynamisk planlægnings- og evalueringsmodel for den konkrete pædagogiske praksis. Konkret betyder det, at fokus for læringsmålene er flyttet fra individfokus til udviklings- og læringsfokus, samt handlekompetence- og mulighedsfokus. Dette er i overensstemmelse med de kommunale visioner om social inklusion, som indebærer, at fokus rettes mod børnefællesskaber i stedet for mod individer. 4

5 Implementering af de pædagogiske læreplaner De pædagogiske læreplaner for Dagtilbud Brædstrup trådte i kraft 1. januar Implementeringen af disse vil herfra ske løbende, med afsæt i et årshjul, der fastsætter hvornår der arbejdes, med hvilke temaer. Dette muliggør samarbejde mellem de forskellige huse og dagplejen om konkrete læreplanstemaer eks. tværgående projektforløb eller aktiviteter, samt opfølgning på fællesmøder. Der arbejdes med tre overordnede temaer om året. Alle grupper udarbejder 1 SMTTEmodel der lægger indenfor det fælles tema, herudover arbejdes der fortsat med alle læreplanstemaer på de enkelte grupper, med afsæt i gruppens behov Sociale kompetencer Alsidige kompetencer Jan-april Maj-aug Sept-dec Krop og bevægelse Der arbejdes med de pædagogiske læreplaner på de pædagogfaglige møder. Derudover tilser ledelsen, at der med jævnlige mellemrum sættes tid af til faglige input og oplæg i fælles forum, hvor relevante metoder, ny viden eller erfaringer deles på tværs. 5

6 Fokusområder Personale: Personalet er ansvarlig for et godt børne- og læringsmiljø på grupperne. De er bevidste om deres funktion som rollemodeller, og skaber af rammer der bedst muligt sikrer tryghed, trivsel, udvikling og læring for børnene. Alle børn skal møde responderende og tydelige voksne, herunder voksne der er opmærksomme på at sige goddag og farvel til alle børn og forældre Alle børn og forældre mødes af et ressourcesyn. Gennem fokus på egen praksis og vores sprogbrug overføres dette til måden vi støtter børnene i, at tale om og med hinanden. Personalet inddrager digitale medier i de læringsmiljøer børnene er en del af, herunder kameraer og Ipads. Personalet støtter børnene i at hjælpe hinanden, og til at se hinanden som mulig støtte i forhold til aktiviteter i dagligdagen; herunder i garderoben, når man har slået sig (lidt), når man skal have hjælp til Ipad en osv. Forældresamarbejde: Forældrene er den vigtigste ressource i barnets liv, derfor er inddragelse af forældrene i barnets liv i institutionen noget vi vægter højt. Vi ser gerne, at forældrene har det godt med at komme i vores huse, og at de deltager i arrangementer, traditioner og aktiviteter. Vi lægger konkrete ting fra børnenes hverdag på Daycare eller Børneintra (sange, beskrivelse af aktiviteter mm.), så forældrene kan støtte op om børnenes initiativer, og skabe sammenhæng mellem barnets forskellige arenaer; hjemmet og institutionen. Som en del af et tæt forældresamarbejde inviterer vi forældrene til værdi- og trivselssamtaler flere gange i løbet af barnets tid hos os. Vi ser en stor værdi i den daglige kontakt, såvel som den mere strukturerede samtale. Overgange: Vi har fokus på betydningen af overgange i barnets liv, vi markerer disse overgange sammen med børnene (gruppeskift, overgang til skole mm.) Vi er opmærksomme på, at det der er blevet arbejdet med i førskolegrupper, formidles videre til skolen/rød tråd. I førskolegrupperne er vi opmærksomme på at introducere børnene for lege, opgavetyper mm. som vi ved benyttes i skole/sfo, så børnene kender dem, og oplever mestring når de skifter rammer. 6

7 Vi har i 2015 indledt et større samarbejde med Brædstrup Skole omkring overgange og sprog. Vi tager jævnligt gruppebilleder, så børnene - især ved overgange, kan se sig selv visuelt som en del af den nye gruppe. Evaluering Når vi arbejder med et læreplanstema, er det altid spændende, at undersøge om vores indsats har skabt læringsmæssig værdi. Da vores arbejde som oftest er meget processuelt giver det god mening både at evaluere på mål, tiltag og tegn. Når vi starter op med et nyt læreplans tema, er det altid mål, tiltag og ikke mindst tegn, vores opmærksomhed kredser omkring. Hvilke tegn ønsker vi at se? Da vi har et skærpet fokus på lærings og børnemiljø på gruppen, er det ikke alle mål, der er direkte målbare. Det er lettere at måle på, hvor hurtigt børnene kan løbe rundt om huset, før - og efter, vi har arbejdet med krop og bevægelse, end at måle på om børnene er mere motiverede for en aktivitet efter end før en pædagogisk indsats. Derfor giver det god mening, som supplement til de mere målbare resultater, også eksempelvis at spørge børnene om, hvad deres oplevelse har været af et forløb. Der evalueres med afsæt i følgende støttespørgsmål: Så vi de tegn, vi gerne ville se? Hvad skal vi have justeret til næste gang? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vore tiltag? Da vi var bedst, på hvilken måde gjorde vi det så? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Hvad har vi lært omkring børne- og læringsmiljøet på gruppen? Dokumentation Vi dokumenterer vores arbejde med de pædagogiske læreplaner på den måde, der giver bedst mening i forhold til de tiltag, der er arbejdet med. Som en del af arbejdet med sprog og ordkendskab, bruger vi iagttagelsesskemaerne, hvor vi markerer ud for hvert barns navn, om deres kendskab til ordet er henholdsvis rød, gul eller grøn. Skemaerne er dokumentation for børnenes sproglige udvikling. Dokumentationsmetoder som praksisfortællinger (nedskrevne udpluk fra hverdagen) og børneinterviews (børnesamtaler med fokus på børnenes oplevelser af læringsmiljøer og muligheder 7

8 for læring) er meningsfyldte i forhold til at give os viden om børnenes perspektiv og processen når vi arbejder med et læreplanstema. Billeder, optagelser, tegninger og lignende vil fortsat være blandt de anvendte dokumentationsformer. 8

9 Læreplanstema: Alsidige personlige kompetencer Sammenhæng De samfundsborgere vi i institutionerne er med til at forme, forventes af samfundet at være læringsparate, omstillingsparate og socialt velfungerende. Det stiller store krav til den måde vi møder børnene på i de første år. Børn der mødes af responsive, empatiske og inkluderende voksne, i et anerkendende og udfordrende læringsmiljø klarer sig generelt bedre, og udvikler sideløbende et solidt selvværd og robusthed i forhold til at indgå i sociale sammenhænge. Kreativitet, fantasi og lyst til læring opstår, når det grundlæggende behov for omsorg og tryghed i relationerne til børn og voksne dækkes, og der sættes ord på egne og andres følelser og handlinger. Den narrative tilgang til børnene betyder, at børnenes spor følges, og at der er fokus på børnenes initiativer og motiver. Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, initiativ, fantasi og kreativitet. Kompetence til at forstå og håndtere følelser 9

10 0-2år: 3-5år: 10

11 Førskolegrupper: 11

12 Læreplanstema: Sociale kompetencer Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i, og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i, og vedligeholde venskaber Sammenhæng Børns deltagelse i meningsbærende fællesskaber, er essentielt for deres almene, herunder især sociale udvikling. Deltagelse og inklusion indebærer, at det den enkelte byder ind med i fællesskabet, opleves som meningsfuldt af fællesskabet. Derfor er det vores opgave, i samarbejde med forældrene, at arbejde med at udvikle børnenes handle- og læringskompetencer. Sideløbende er det vores opgave, at sikre at børnene tilbydes differentierede fællesskaber, med mulighed for vejledt deltagelse. Vi er opmærksomme på egen pædagogiske praksis i forhold til eksklusion, og vi er bevidste om, at når vi vælger grundlæggende at anskue børnene ud fra et ressourcesyn, har det betydning for børnenes opfattelse af egne evner og muligheder, og dermed for deres inklusion i fællesskaberne. Den valgte metodik for arbejdet med de sociale kompetencer er: De tre læringsrum (den voksne går foran, ved siden af, og bagved barnet i læreprocessen) Vejledt deltagelse Differentierede fællesskaber. Projektarbejde med fokus på sociale perspektiver 12

13 0-2år: 3-5år: 13

15 Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. At udforske og eksperimentere med forskellige medier, og oplever disse som en integreret del af læringsmiljøet. Sammenhæng Børns kreativitet, nysgerrighed og fantasi udvikles i mødet med det nye og ukendte. Gennem tilpas afmålte forstyrrelser i børnenes opfattelser af verden, udfordres og inspireres de, hvilket er grundlaget for en positiv tilgang til læring. Differentierede kreative processer, samt kulturelle input er med til at åbne for børnenes omverdensforståelse og respekt for forskelligheder. Mødet med, og udforskningen af forskellige medier, herunder digitale, støtter børnenes oplevelse af mestring, og giver børnene flere måder at opleve verden på. Den valgte metodik for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier er: Projektarbejde med fokus på forskellige æstetiske processer Projektarbejde med fokus på differentierede kulturelle udtryksformer og værdier De tre læringsrum, hvor børnenes initiativer følges, støttes eller der vokseninitieres Legitim perifær deltagelse 15

16 0-2år: 3-5år: 16

18 Læreplanstema: Natur og naturfænomener Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrig på, og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikle respekt for naturen. Sammenhæng Børns positive oplevelser i, og udforskninger af naturen bidrager til udvikling af fordybelsesevne, nysgerrighed og respekt for naturen. Ved at opleve og bevæge sig i den, får børn den optimale læring om naturen og dens vilkår herigennem opnås også en generel udvi:kling af børnenes læringskompetencer. Ophold i naturen skærper børnenes sanseapparat, og stimulerer lysten til bevægelse og leg. Den valgte metodik for arbejdet med natur og naturfænomener er: Projektarbejde Vejledt deltagelse NUZO SMTTE Det fælles 3 de 18

19 0-2år: 3-5år: 19

21 Læreplanstema: Krop og bevægelse Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at eksperimentere med, og bruge kroppen. At videre udvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysisk sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng Kroppen er vores umiddelbare forbindelse til omverdenen og vi er helt afhængige af kroppens sanseapparat. Derfor er det vigtigt at vi skaber et miljø som inspirerer til bevægelse, og som udfordrer børnenes lyst til kropslige udfoldelser. Den perception som kroppen omdanner sanseindtryk til, er grundlaget for vores erfaringsdannelse, læring, følelsesmæssige og sociale processer, samt kommunikation. Det er derfor helt essentielt, at børn støttes i at bruge kroppen alsidigt, og at de rammer vi skaber for børnene også indeholder et fokus på den fysiske sundhed. Den valgte metodik for arbejdet med krop og bevægelse er: Aktiv deltagelse/vejledt deltagelse NUZO Projektarbejde 21

22 0-2år: 3-5år: 22

24 Læreplanstema: Sproglig udvikling Sammenhæng Lokalt og nationalt er der stort fokus på børns sproglige kompetencer og udvikling. Dette afspejles også i Hosens kommunes sprogpolitiske handleplan, som er grundlaget for arbejdet med sprog og sproglig/skriftsproglig udvikling i institutionen. Børn udvikler sig gennem kontakt med deres omverden, derfor har deres sproglige kompetencer stor betydning for børnenes mulighed for deltagelse i fællesskaber. Vi er opmærksomme på, at de sproglige og skriftsproglige miljøer vi skaber, er differentierede og fleksible, så børnenes læring støttes med udgangspunkt i hver enkelt barns NUZO. Som voksne er vi bevidste sproglige rollemodeller i hverdagen, og er opmærksomme på, at vi - gennem vore verbale (og nonverbale) ytringer, er medskabere af børns virkelighed og deres fortællinger om sig selv. Overordnede mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær. At have lyst til, og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Den valgte metodik for arbejdet med sproglig udvikling er: NUZO Dialogisk læsning Udvekslingstone Visuelt stimulerende sprogligt miljø Differentierede læringsmiljøer Vejledt deltagelse 24

25 0-2år: 3-5år: 25