GØR EN GØR EN FORSKEL FORSKEL MED DIT MED DIT PROJEKT PROJEKT EN HÅNDBOG I FORANDRINGS TEORI
5 FORORD 6 INDLEDNING 8 DEL 1: SKAB SAMMENHÆNG MELLEM PROJEKT OG POLITIK 8 København Kommunes integrationspolitik 11 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN 13 Trin 1: Udfordring 14 Trin 2: Målgruppe 15 Trin 3: Effekter 16 Trin 4: Resultater 17 Trin 5: Aktiviteter 18 Trin 6: Ressourcer 20 Mål projektets succes 22 DEL 3: INTEGRATIONSPROJEKTER OVER 100.000 KR. 22 Kvartalsvis projektstatus for projekter 24 DEL 4: EVALUERING HVORDAN? 25 Ordliste til Håndbogen 34 HVOR FÅR I MERE VIDEN? Udgivet af : KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3317 www.bif.kk.dk Håndbogen er skrevet af Projektbankssekretariatet og TaskForce Integration
S. 3 FORORD Integration handler ikke kun om at gøre tingene rigtigt. Det handler også om at gøre de rigtige ting. Derfor har vi brug for at styre og dokumentere integrationsindsatsen i København. Jeg mener, at vi kan bruge forandringsteori til at pege på de integrationsprojekter, der virker. Det handler denne håndbog om. Københavns Kommune har et højt ambitionsniveau for byens integrationsprojekter, og derfor har Borgerrepræsentationen i 2009 besluttet, at de puljer, som støtter integrationsprojekter, skal have et fælles ansøgnings- og evalueringsskema. Desuden blev det besluttet at sikre et endnu bedre overblik over, hvilke integrationsprojekter der skaber gode resultater. Derfor skal integrationsprojekter, der modtager minimum 100.000 kr. i støtte fra Københavns Kommune, fremover redegøre for projektets fremdrift kvartalsvis. Baggrunden for denne beslutning er: At sikre ensartede krav til integrationsprojekter. At sikre en fælles indgang for alle ansøgere til integrationsprojekter. At sikre at alle integrationsprojekter i ansøgningen forholder sig til Københavns Kommunes integrationspolitik, så der skabes større sammenhæng mellem projekter og politik. At sikre at større integrationsprojekter tager ansvar for deres fremdrift. At sikre at alle integrationsprojekter evalueres, så der skabes læring. At sikre et endnu bedre overblik over projekter, der virker, så gode aktiviteter og metoder kan forankres i kommunen. Jeg håber med denne bog at kunne give jer, som yder en stor og prisværdig frivillig indsats for integrationen i Københavns Kommune, et grundigt indblik i, hvordan I kan dokumentere effekterne af jeres projekter. God læselyst Klaus Bondam Beskæftigelses- og Integrationsborgmester
S. 4 Skab forandring med dit integrationsprojekt INDLEDNING Denne håndbog er skrevet til projektmagere, som søger en af Københavns Kommunes puljer, der støtter integrationsprojekter. Håndbogen er dels en guide til resultatbaseret styring af jeres projekt, så I opnår de effekter, I ønsker, dels en guide til at udfylde skemaer til ansøgning, projektstatus og evaluering for integrationsprojekter støttet af Københavns Kommune. Resultatbaseret styring af projekter Københavns Kommunes integrationspolitik har fokus på resultatbaseret styring. Det vil sige, at der er større fokus på at dokumentere og sandsynliggøre, hvad der virker for hvilken målgruppe. Et integrationsprojekt forstås som et projekt, der skal løse en specifik opgave inden for en afgrænset tidsperiode. Projektet bidrager til, at indvandrere og efterkommere får mulighed for at deltage i og bidrage til samfundet på lige fod med andre borgere. Udgangspunktet for at arbejde med projekter i denne håndbog er resultatbaseret styring. At arbejde med resultatbaseret styring vil sige, at der er en klar defineret målgruppe. En systematisk måde at fokusere på langsigtede effekter af et projekt frem for på kortsigtede resultater. Det gør I ved: At blive klar over, hvad de langsigtede effekter er med jeres indsats. At organisere jeres ressourcer og jeres indsats, så I målrettet kan arbejde mod disse mål. Løbende at dokumentere sammenhængen mellem jeres aktiviteter og de ønskede langsigtede effekter, så I systematisk kan vurdere, om jeres ressourcer bruges så godt som muligt. Forandringsteori I håndbogen præsenterer vi metoden forandringsteori. Det er en metode til resultatbaseret styring. I kan bruge forandringsteori til at sikre, at jeres projekt giver de resultater, I ønsker, fordi forandringsteori sørger for sammenhæng mellem målgruppen, aktiviteter, resultater og effekter. Håndbogen vil guide jer i, hvordan I kan bruge forandringsteori som metode til at gøre jeres projekt målrettet og effektbaseret og til at dokumentere, at jeres projekt er en succes, der lever op til målene. I håndbogen introduceres en række begreber og en opskrift på, hvordan I helt konkret kan udarbejde en forandringsteori for jeres projekt. For at konkretisere arbejdet med forandringsteori bruger vi Projekt Bydelsmødre som gennemgående case. Alle citater i bogen er fra medarbejdere fra Projekt Bydelsmødre. At arbejde med forandringsteori vil: Skabe sammenhæng og fokus i jeres projekt. Skabe transparens så andre kan se, det I har gjort godt. Give jer viden om, hvorvidt jeres indsats er lykkedes og har gjort en forskel for målgruppen. Være en stor hjælp, når I udfylder ansøgnings- og projektstatusskemaerne for integrationsprojekter, fordi de er opbygget efter principperne for forandringsteori. Håndbogens opbygning Håndbogen er delt i fire dele. Hver del præsenterer konstruktive redskaber, så I kan styre, at jeres projekt skaber den forandring for en bestemt gruppe, som I ønsker. Del 1 introducerer, hvordan I kan skabe sammenhæng mellem jeres projekt og Københavns Kommunes integrationspolitik, således at jeres projekt kan bidrage til at understøtte Københavns Kommunes integrationspolitik Del 2 er en introduktion til, hvordan I kan bruge forandringsteori trin for trin. Del 3 omhandler kvartalvis projektstatus for fremdriften i projekter. Del 3 henvender sig til jer, der søger minimum 100.000 kr. i støtte fra Københavns Kommune. Del 4 gennemgår kravene for evaluering af både større og mindre projekter.
S. 5 I starten kan det godt virke lidt uoverskueligt at arbejde med forandringsteori i praksis, fordi vi står midt i en kompleks virkelighed, som skal tænkes ind i en række kasser. Men det gav i høj grad mening, når vi først kom i gang med projektet, fordi det giver et fælles fundament og skaber retning for vores arbejde i projektet. Hanne Sass Jensen, Projektmedarbejder, Ydre Nørrebro
S. 6 Skab forandring med dit integrationsprojekt Del 1 SKAB SAMMENHÆNG MELLEM PROJEKT OG POLITIK Hvordan kan jeres integrationsprojekt bidrage til Københavns Kommunens integrationspolitik? I Københavns Kommune findes der seks puljer, som alle støtter integrationsprojekter. De seks puljer er: Støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til 18 (Socialforvaltningen) Integration (Teknik- og Miljøforvaltningen) Udviklingspuljen (Kultur- og Fritidsforvaltningen) Brobygningspuljen (Kultur- og Fritidsforvaltningen) Den Tværgående Integrationspulje (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen) Metodeudviklingspuljen (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen) Når I søger en af de ovenstående puljer, skal I forholde jer til, hvordan jeres projekt kan bidrage til Københavns Kommunes integrationspolitik. København Kommunes integrationspolitik Københavns Kommunes integrationspolitik er delt op i seks indsatsområder: Uddannelse: Beskæftigelse Bolig Kultur og Fritid Sundhed og Omsorg Tryghed I kan se beskrivelsen af de seks indsatsområder på www.kk.dk/integrationsbarometer Hvert indsatsområde har et eller flere konkrete mål. Indsatsområdet Sundhed og Omsorg har fx. som mål at øge: Andel indvandrere/efterkommere i København, der har et positivt selvvurderet helbred. Som eksempel arbejder Projekt Bydelsmødre blandt andet med fokus på at reducere sociale og sundhedsmæssige problemer i socialt isolerede familier. Derfor bidrager projektet til dette indsatsområde. Når I søger støtte til et projekt, skal I redegøre for hvilke indsatsområder jeres projekt støtter. I kan angive tre indsatsområder, som I vurderer, at jeres projekt bidrager til. Det vil gøre det tydeligt for de beslutningstagere, som bedømmer jeres ansøgning, hvordan jeres projekt bidrager til at opfylde de kommunale målsætninger og indsatser. I kan se beskrivelsen af de seks indsatsområders mål på Københavns Kommunes Integrationsbarometer. Københavns Kommune måler løbende hele integrationsindsatsen med et Integrationsbarometer som visualiserer indikatorer og viser ændringer og fremdrift eller mangel på samme i de integrationspolitiske indsatsområder. I kan se Integrationsbarometret på: www.kk.dk/integrationsbarometer Om ansøgningsskemaet De seks puljer, som støtter integrationsprojekter, har et fælles ansøgnings- og evalueringsskema. Det fælles skema sikrer ensartede krav til integrationsprojekter og skaber større sammenhæng mellem integrationsprojekter og politik. I kan finde ansøgningsskemaet på puljernes hjemmesider. De elektroniske skemaer er en fordel både for jer og for forvaltningerne og vil: Gøre det muligt at lave analyser af integrationsprojekter på tværs af indsatsområder og relevante temaer. Skabe større sammenhæng mellem integrationsprojekter og kommunens integrationspolitik. I bilag 1 kan I læse, hvordan projekt Bydelsmødre har brugt ansøgningsskemaet til at tydeliggøre sammenhængen mellem Projekt Bydelsmødre og Københavns Kommunes Integrationspolitik. Politiske krav og anbefalinger I 2009 besluttede Borgerrepræsentationen at stille nye krav om evaluering og løbende status til integrationsprojekterne, alt afhængig af projektets størrelse og kapacitet. I kan se kravene i tabellen nedenfor.
S. 7 Differentieret krav til integrationsprojekter Mindre projekter med under 100.000 kr. i finansiering fra Københavns Kommune Der stilles krav til udfyldelse af ansøgning samt selvevaluering via fælles skema. Mellemstore projekter med mellem 100.000 kr. og op til 1.500.000 kr. i finansiering fra Københavns Kommune Der stilles krav til udfyldelse af ansøgning, projektstatus samt selvevaluering via fælles skema. Større projekter over 1.500.000 kr. i finansiering fra Københavns Kommune Der stilles krav til udfyldelse af ansøgning, projektstatus samt selvevaluering via fælles skema. Herudover stilles der krav til ekstern evaluering. Du kan læse mere om kravene til projekter på minimum 100.000 kr. i del 3 i denne håndbog. Projektbanken Når jeres ansøgning om bevilling til et integrationsprojekt bliver godkendt, bliver projektet præsenteret på databasen Projektbanken på www.kk.dk/projektbanken I Projektbanken registreres de integrationsprojekter, der har et budget på minimum 50.000 kr., og som er helt eller delvist finansieret af Københavns Kommune. Databasen blev lanceret i 2007 for at imødekomme beslutningen om, at Københavns Kommune skal skabe en tilgang for alle borgere, et overblik over alle integrationsprojekter samt arbejde med systematisk evaluering. På Projektbankens hjemmeside kan I: Få overblik over aktive og afsluttede integrationsprojekter, så jeres projekt kan indgå i en større sammenhæng. Se den geografiske placering af integrationsprojekterne på et kort inden for de seks indsatsområder: Tryghed, Beskæftigelse, Bolig, Sundhed og Omsorg, Uddannelse og Kultur- og Fritid. Få overblik over integrationsaktører for de fire bydele: Brønshøj-Husum, Nørrebro, Valby og Amager symboliseret på kortet med TaskForce Integrations logo. Det giver jer mulighed for at finde mulige samarbejdspartnere og sikre opbakning til jeres projekt.
S. 8 Skab forandring med dit integrationsprojekt Del 2 FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN Skab forandring med jeres integrationsprojekt en guide Antagelser bag jeres projekt Bag alle projekter ligger nogle antagelser om, hvorfor nogle udvalgte aktiviteter fører til nogle bestemte resultater, som igen fører til nogle effekter, som virker for målgruppen. I mange projekter er antagelserne implicitte. At arbejde med forandringsteori kan gøre jer bevidste om hvilke antagelser, I arbejder ud fra. På de næste sider guider vi jer gennem seks trin, der giver en opskrift på, hvordan I konkret kan udarbejde en forandringsteori for jeres projekt ud fra jeres antagelser og dermed gøre processen eksplicit og transparent for jer selv og andre. Definition af forandringsteori: En forandringsteori består af relationer mellem årsag og virkning, det vil sige antagelser, der kæder aktiviteter, resultater og effekter sammen. Antagelser bygger på overvejelser om, at hvis I gør a, så sker b, som fører til c. Forandringsteori skaber: Klar prioritering af opgaver, ressourcer og aktiviteter. Fælles sprog. Afsæt for en evaluering, der giver læring på sigt. Synlighed om hvornår I gør en forskel.
S. 9 TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter De 6 trin i en forandringsteori Første trin I jeres forandringsteori er at klarlægge, hvilken udfordring I gerne vil løse. Næste trin er at definere hvilken målgruppe udfordringen er gældende for. Når udfordringen og målgruppen er klart afgrænset, begynder arbejdet med at definere kæderne af logiske antagelser mellem effekter, resultater og aktiviteter, som er selve forandringsteorien. Når I skal lave disse antagelseskæder er det bedst at begynde ved målet, altså den effekt I ønsker at opnå med jeres projekt. Vi kalder det at begynde bagfra. Det sikrer, at de aktiviteter I sætter i gang og de resultater I skaber med jeres projekt, er de rigtige i forhold til at nå effektmålet. Selve arbejdsprocessen for at udarbejde en god forandringsteori for jeres projekt er illustreret i modellen ovenfor. CASE Projekt Bydelsmødre en introduktion Projekt Bydelsmødre blev igangsat i 2008 i fem af Københavns bydele. De fem bydele er Nørrebro, Sjælør, Bispebjerg, Akacieparken og Tingbjerg. Projektet arbejder resultatbaseret. Det vil sige projektet har en defineret målgruppe, en formuleret forandringsteori og projektet måler løbende på de resultater og effekter, som skabes for målgruppen. Antagelsen i Projekt Bydelsmødre er, at bydelsmødrene lettere kan få kontakt med de socialt isolerede og udsatte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, fordi de har træk i deres livshistorie til fælles med målgruppen. De har etnisk minoritetsbaggrund, et andet modersmål end dansk, og de kender til de problemstillinger, som en kvinde med etnisk minoritetsbaggrund kan møde i det danske samfund. Projekt Bydelsmødre er støttet af Københavns Kommune og Integrationsministeriet.
S. 10 Skab forandring med dit integrationsprojekt Trin 1: Udfordring TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af udfordring Det konkrete problem, som I ønsker at gøre noget ved. De fleste projekter tager udgangspunkt i et ønske om at løse et problem for nogle borgere. Når I skal indkredse problemet eller udfordringen, er det en god ide at samle så meget viden som muligt om udfordringen og blive bevidste om, hvordan I kan overvinde udfordringen. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på udfordringen Projekt Bydelsmødre bygger på den udfordring, at en gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund lever isoleret. De arbejder ikke, og de har ikke noget netværk. De ved ikke særlig meget om samfundet omkring dem. De har ikke rigtig kontakt til nogen uden for familien, og vejen til et arbejde er lang. Ofte er deres danske sprog ikke særlig godt. Erfaringerne fra kommunale instanser viser, at denne gruppe kvinder er svær at få kontakt til gennem de sociale og beskæftigelsestiltag, som kommunen allerede arbejder med.
S. 11 Trin 2: Målgruppe TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af målgruppe Den gruppe af mennesker,, som I ønsker at skabe forandring for. Når I formulerer udfordringen, har I sikkert allerede en bestemt målgruppe i tankerne. Det er vigtigt at få afgrænset målgruppen så præcist som muligt. Formålet med en præcis afgrænset målgruppe er, at I sikrer sammenhæng mellem målgruppen, det I ønsker at forandre og jeres projekt. Det vil sige, at I sikrer, at de aktiviteter I sætter i gang, også opleves som relevante for målgruppen. Afgrænsning af målgruppen handler blandt andet om at tage stilling til: Alder Køn Etnicitet Geografisk område Fysiske og psykiske forudsætninger Socioøkonomisk status Antal Andre karakteristika, fx sprog "Det har været inspirerende og konstruktivt at arbejde med en veldefineret og afgrænset målgruppe. Du får mulighed for at sætte dig ind i deres behov, ønsker, handlinger og tanker. Og ved at afgrænse målgruppen blev det tydeligt for mig, hvilke konkrete aktiviteter der skulle igangsættes for, at projektet når i mål". Kirsten Bruun, Projektkoordinator Tingbjerg CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på målgruppen I Projektet Bydelsmødre er målgruppen socialt isolerede og udsatte mødre med etnisk minoritetsbaggrund. De er uden for arbejdsmarkedet og har ikke kontakt til kommunen. De bor i en af de fem bydele Nørrebro, Sjælør, Bispebjerg, Akacieparken eller Tingbjerg.
S. 12 Skab forandring med dit integrationsprojekt Trin 3: Effekter TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af effekt De forandringer I overordnet stræber efter at ændre i målgruppens livssituation. Når udfordringen er klarlagt og målgruppen defineret er det næste skridt i jeres forandringsteori at formulere hvilke effekter, I ønsker at opnå for jeres målgruppe. Effekten er det endemål, der er løsningen på udfordringen. Det er en god ide kun at have et eller to effektmål, fordi det bliver tydeligere for alle i projektet, hvilken forandring I arbejder frem imod. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på effekter Projekt Bydelsmødre ønsker at opnå en reduktion af de sociale og sundhedsmæssige problemer i socialt isolerede familier. Effekten af projektet er således at sociale og sundhedsmæssige problemer mv. reduceres i socialt isolerede familier.
S. 13 Trin 4: Resultater TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af resultater De holdninger eller handlinger jeres projekt direkte ændrer for målgruppen. Når jeres effekter er defineret, skal I finde ud af, hvordan I opnår dem. Resultaterne er en forudsætning for at effekterne opnås. I skal overveje, om de resultater I arbejder for at skabe, er tilstrækkelige for at gøre de ønskede effekter mulige. Overvej løbende om der er logisk sammenhæng mellem de resultater I skaber, og den effekt I stræber mod. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på resultater Projekt Bydelsmødre har opstillet tre resultater for projektet, som bidrager til apfyldelsen af effekten. Resultater for projekt bydelsmødre: At socialt isolerede kvinder (og deres mænd og børn) gør mere brug af de kommunale tilbud. At socialt isolerede kvinder bliver mere aktive i lokalsamfundet At socialt isolerede kvinder med etnsike minoritetsbaggrund får mere socialt samvær med andre.
S. 14 Skab forandring med dit integrationsprojekt Trin 5: Aktiviteter TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af aktiviteter De konkrete handlinger som jeres projekt sætter i gang for at opnå de ønskede resultater for målgruppen. Aktiviteterne er det, I konkret laver eller sætter i gang. Det kan fx være informationsmateriale, hjemmebesøg, fællesspisning m.v. Forandringsteoriens fokus på sammenhæng støtter jer til at afklare, om de aktiviteter, I har valgt, er de rigtige for at skabe de ønskede resultater og på sigt nå de ønskede effekter. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på aktiviteter Projektet har flere aktiviteter, som på forskellig vis støtter op om deres resultater: Der udarbejdes informationsmateriale om projekt Bydelsmødre Bydelsmødrene rekrutteres og gennemfører uddannelsesforløb Bydelsmødrene har taget kontakt til 100 udsatte familier I kan fx undersøge, om der er dokumentation, der sandsynliggør, at nogle typer aktiviteter er bedre end andre til at nå jeres resultater. Med forandringsteoriens fokus vil I løbende diskutere jeres antagelser for at vælge nogle aktiviteter frem for andre, eller overveje om nogle af aktiviteterne skal justeres for bedre at bidrage til de ønskede resultater.
S. 15 Trin 6: Ressourcer TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af ressourcer Ressourcer er de midler, som projektet har til rådighed for at gennemføre projektet. I sidste trin i forandringsteorien handler det om at præcisere, hvilke ressourcer der skal til for at gennemføre aktiviteterne. Et overblik over ressourcer giver jer en realistisk idé om, hvor mange aktiviteter I kan sætte i gang, og hvor stor en målgruppe I i sidste ende kan nå. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på ressourcer Der er afsat følgende ressourcer til projekt Bydelsmødre: Økonomiske ressourcer: 1.966.500 kr. Erfaringer fra andre lignende projekter En fuldtids projektleder Netværksgruppe med fire andre Projekt Bydelsmødre Ressourcer kan eksempelvis være: Penge Arbejdskraft Viden Faciliteter Netværk Når I har overblik over jeres ressourcer, kan I regne ud, hvor mange aktiviteter I kan sætte i gang, og hvor mange fra målgruppen I kan nå. Dette overblik giver jer også mulighed for at regne ud, hvilke og hvor mange ressourcer der skal være til stede, hvis effekterne skal opnås.
S. 16 Skab forandring med dit integrationsprojekt Afsluttende om forandringsteori Nu har I været gennem de forskellige trin i en forandringsteori. Det er vigtigt, at jeres forandringsteori er overskuelig og nem at følge, så I kan bruge den som et redskab til at give jer en fælles forståelse af projektets formål og den ønskede effekt. I nedenstående figur kan I se den samlede forandringsteori for Projekt Bydelsmødre. Figur: Forandringsteori for Projekt Bydelsmødre Udfordringen I nogle udsatte boligområder er der Mål kvinder projektets med etnisk minoritetsbaggrund, succes som står udenfor arbejdsmarkedet og i særlig grad er socialt isolerede og marginaliserede. Der er hidtil ikke skabt kontakt til disse kvinder gennem sociale og beskæftigelsesfremmende tiltag. Målgruppe Socialt isolerede og udsatte mødre med etnisk minoritetsbaggrund. De er uden for arbejdsmarkedet og har ikke kontakt med kommunen. De bor i en af de fem bydele Nørrebro, Sjælør, Bispebjerg, Akacieparken eller Tingbjerg. RESSOURCER AKTIVITETER RESULTATER EFFEKTER Økonomiske ressourcer: 1.966.500 Erfaringer fra andre lignende projekter 1 fuldtids projektleder Netværksgruppe med 4 andre Projekt Bydelsmødre Der udarbejdes informationsmateriale om projekt Bydelsmødre Bydelsmødrene rekrutteres og gennemfører uddannelsesforløb Bydelsmødrene har taget kontakt til 100 udsatte familier Socialt isolerede og udsatte kvinder (og deres mænd og børn) gør mere brug af de kommunale tilbud. Socialt isolerede og udsatte kvinder bliver mere aktive i lokalsamfundet. Socialt isolerede og udsatte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund får mere socialt samvær med andre. Sociale- og sundsmæssige problemer m.v. reduceres i socialt isolerede familer.
S. 17 Jeg synes, at det er både interessant og svært at arbejde med forandringsteorien. Når man arbejder med mange samarbejdspartnere og i forskellige områder, kan der opstå forskellige opfattelser og definitioner af, hvordan projektet bedst når målet. Forandringsteorien tvinger partnerne til at blive enige om projektets konkrete aktiviteter og ressourcer. Rikke Skovfoged Nordentoft, Projektleder, Akacieparken og Bispebjerg Dokumentation er en central del af resultatbaseret styring. Det primære formål med dokumentation er at skabe viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker for målgruppen og gøre denne viden synlig for andre. Det kan I gøre ved at opstille indikatorer (det I måler på) og succeskriterier (den ønskede værdi: hvor mange eller meget). Definition på indikator En måleenhed for den ønskede forandring for målgruppen. Indikatorer skal I bruge til at måle på, om jeres forandringsteori virker. Har I sammensat den rigtige kæde af aktiviteter, resultater og effekter? Når I udarbejder indikatorer for at måle jeres projekts effekt, kan man sige, at I forenkler virkeligheden for at gøre jeres arbejde med dokumentationsarbejde overskueligt. Det vil sige, at I skal udvælge få, men troværdige indikatorer, der kan fortælle, om jeres projekt har den effekt, I ønsker for målgruppen. Definition af succeskriterium Det kvantitative mål, der ønskes opnået inden for en bestemt tidsperiode. Hvor ambitiøst jeres succeskriterium skal være, afhænger af hvor mange ressourcer, I har til rådighed. Hvis I har mange ressourcer kan succeskriteriet sættes højere ved at flere fra målgruppen får gavn af projektet og/eller, at jeres indsats øges. Hvis I kan opstille succeskriterier, der tager udgangspunkt i jeres status nu, og hvor I ønsker at være på et givent tidspunkt, kan I komme endnu tættere på at måle resultater og effekter.
S. 18 Skab forandring med dit integrationsprojekt I casen kan I se en måde at opstille indikatorer og succeskriterier på aktivitets-, resultat- og effektniveau. I kan se, hvordan de tre elementer er knyttet tæt sammen: Kvalitetstest af indikatorer og succeskriterier For finde gode indikatorer og succeskriterier kan I bruge SMART-metoden. Det er et redskab som understreger, at indikatorer og succeskriterier tilsammen skal være: Specifikke det skal være klart, hvad der måles. Målbare indsatsen skal kunne måles. Acceptable alle skal være enige om, hvad der måles. Realistiske det skal være muligt at måle det, der måles. Tidsafgrænsede der skal være fastsat et tidspunkt for, hvornår målingen afsluttes. Ambitionen for indikatorer og succeskriterier Jeres indikatorer og succeskriterier kan rette sig mod meget forskellige niveauer. Nogle indikatorer og succeskriterier måler på aktiviteter, fx antallet af deltagere. Andre indikatorer og succeskriterier måler resultater fx forandringer i holdninger, vidensniveau eller adfærd hos målgruppen. Indikatorer og succeskriterier på effektniveau måler på målgruppens livssituation, fx forandringer i målgruppens beskæftigelsessituation eller mere komplekse målinger om målgruppens oplevelse af forbedret selvværd. Udvikling af indikatorer og succeskriterier handler altså om at få svar på, hvorvidt jeres projekt bidrager til den forandring for målgruppen, som I ønsker. For at måling af forandring er mulig, er det vigtigt at understrege, at I ikke skal måle på alle elementer i jeres projekt. I skal udvælge centrale elementer og lave indikatorer og succeskriterier netop for dem. Gode råd Opstil indikatorer og succeskriterier på både aktivitets-, resultat- og effektniveau Opstil så få indikatorer på hvert niveau som muligt Vær enige om hvilke indikatorer der giver relevant viden Indsaml viden løbende på indikatorer og succeskriterier Gør redskaberne så få og enkle som muligt. Fx et spørgeskema med kun fem centrale og velovervejede spørgsmål. Vær sikker på at I har ressourcer til at indsamle og behandle data. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus succeskriterier Aktivitet: Bydelsmødre besøger socialt isolerede og udsatte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og fortæller om emner om sundhed og sociale problemstillinger. Indikator: Antal af kvinder som besøges. Succeskriterium: Mindst 50 kvinder i hvert boligområde er besøgt pr. 30.6.2010 Resultat: Kvinderne får mere viden om sociale tilbud og bliver mere motiverede for at søge hjælp. Indikator: Antal af kvinder som oplever, at de har fået mere viden om de kommunale tilbud og er blevet mere motiverede for at søge hjælp. Succeskriterium: 75 % af de besøgte kvinder oplyser, at de gør mere brug af de kommunale tilbud efter at have deltaget i projektet pr. 15.5.2009. Effekt: Sociale og sundhedsmæssige problemer m.v. reduceres i socialt isolerede familier. Indikator: Antal af familier som har færre sociale og sundhedsmæssige problemer. Succeskriterium: 60 % af de besøgte familier oplever, at de har færre sociale og sundhedsmæssige problemer.
S. 19 Del 3 INTEGRATIONS- PROJEKTER MINIMUM 100.000 KR. Kvartalsvis projektstatus for projekter Mellemstore og større integrationsprojekter med minimum 100.000 kr. i finansiering fra Københavns Kommune skal redegøre for fremdriften i projektet. Hvert kvartal skal I indsende et statusskema, som er et vigtigt redskab for at indhente viden om fremdriften på projektets fastsatte succeskriterier på aktivitets, resultat og effektniveau. Hensigten med kvartalsvis status er at skabe transparens i forhold til, hvordan større integrationsprojekter virker og vise, at der er fremdrift i projektet. Det vil sige, at kommunen har mulighed for at få viden om hvilke projekter, der skaber gode resultater og effekter og derfor eventuelt skal forankres. Kommunen har samtidig mulighed for at gå i dialog med og eventuelt understøtte projekter, der ikke har tilstrækkelig fremdrift. Hvad sker der, når I skal redegøre for projektets status? Hvis jeres integrationsprojekt bliver støttet med 100.000 kr. eller mere, tager kommunen kontakt til jeres kontaktperson for projektet og tilbyder jer en workshop for projektleder og relevante projektmedarbejdere. Formålet med workshoppen er at udarbejde en forandringsteori for jeres projekt, således at I får gjort antagelserne mellem aktiviteter, resultater og effekter tydelige. På den baggrund udvælges relevante indikatorer og succeskriterier for projektet fordelt på aktivitets-, resultatog effektmål. Det er fremdriften på disse indikatorer og succeskriterier, I skal redegøre for i statusskemaet. Workshoppen indeholder følgende: Afklaring af udfordring Præcisering af målgruppe Formulering af tilsigtede effekter og resultater Sammenkædning med aktiviteter Drøftelse og justering af jeres antagelser Drøftelse om projektet har tilstrækkeligt med personalemæssige og finansielle ressourcer til at gennemføre projektet som planlagt Udvikling af indikatorer og succeskriterier Formulering af milepæle Udbyttet med workshoppen er en intern afklaring i projektgruppen om, hvilke effekter jeres projekt skal opnå, på hvilken måde og for hvilken målgruppe (forandringsteorikæden). Derudover får I klarhed over hvilke milepæle, I skal nå i løbet af projektperioden for at realisere den ønskede effekt. Desuden vil I vurdere forskellige forhold, der kan spænde ben for jeres projekts succes. Denne viden kan I bruge til at modvirke eventuelle risici. På workshoppen lærer I at udfylde statusskemaet. Projekt Bydelsmødre har udfyldt et statusskema for deres projekt, som I kan se i bilag 3. Hvornår indsender I statusskemaet? I vil hvert kvartal automatisk modtage en påmindelse om, at det er tid til at udfylde statusskemaet og indsende det til Projektbanken. Den løbende opsamling af data giver mulighed for at følge projekterne og indhente et vidensgrundlag, som danner grundlag for læring og udvikling af jeres projekt undervejs. Formidling af data De kvartalsvise statusskemaer bliver offentligt tilgængelige på Projektbankens hjemmeside www.kk.dk/projektbanken, så både projektledere, medarbejdere og deltagere, men også andre, fx politikere og embedsmænd, kan få del i den viden. Fremdriften i projekterne bliver illustreret med grøn, gul eller rød farve: Grøn betyder, at fremdriften forløber planmæssigt. Gul viser, at projektet halter på nogle områder. Rød illustrerer, at der ikke er fremdrift i projektet, og at projektet derfor skal have ekstra støtte til at nå sine resultater og effekter.
S. 20 Skab forandring med dit integrationsprojekt I mit arbejde med Bydelsmødrene anvender jeg supervision som et udviklings- og læringsredskab til at styrke kvindernes faglige og personlige kompetencer. Bydelsmødrene tilbydes både individuel supervision og gruppesupervision alt efter behov. Fordelen ved gruppesupervisionen er, at Bydelsmødrene får mulighed for at støtte hinanden og bidrage med faglig viden på tværs, og samtidig giver mig mulighed for løbende at vide, hvor den enkelte Bydelsmor er i forhold til sit arbejde. Lotte Siert Larsen, Koordinator, Sjælør & Kgs. Enghave
S. 21 Del 4 EVALUERING HVORDAN? Definition af evaluering: Evaluering er en systematisk og kritisk vurdering af projektets implementering og effekt. Evaluering kan bruges til: At undersøge, hvorfor resultaterne udvikler sig som de gør At komme i dybden med enkelte elementer, der ikke logisk kan forklares af forandringsteorien At styrke resultaternes validitet At analysere, hvad der gik godt og hvad der ikke virkede efter hensigten Evaluering er en samlet vurdering af hele projektet fra ende til anden, hvor der er fokus på læring og erfaringsopsamling. Selvevaluering Alle integrationsprojekter, der støttes af de seks førnævnte puljer, skal udfylde et selvevalueringsskema. For at gøre det så let for jer som muligt, er der opstillet et fælles skema for samtlige integrationsprojekter. Det giver overblik og sammenlignelighed mellem de forskellige integrationsprojekter. Selvevalueringsskemaet bygger ligesom ansøgningsskemaet på principperne i forandringsteorien. Selvevaluering udføres umiddelbart efter jeres projekt er afsluttet og handler primært om, at I skal redegøre for, hvorfor projektet har opnået sine resultater, og hvad der gik godt i processen. Refleksion over hvad der gik godt, er vigtigt for at identificere de gode metoder, projektet har skabt eller benyttet sig af. Gode metoder vil blandt andet blive formidlet gennem foldere udgivet af Kontor for Integrationsservice. Ekstern evaluering Større projekter med en kommunal finansiering på 1.500.000 kr. eller mere, skal ud over selvevalueringen også evalueres af en ekstern evaluator. Det skal sikre en systematisk og uafhængig evaluering af projektets resultater og effekter, herunder om pengene er brugt fornuftigt og hensigtsmæssigt af projektet i forhold til at skabe de ønskede forandringer for målgruppen. Et andet væsentligt perspektiv ved en mere dybdegående evaluering af større projekter er læring. Store projekter har bedre muligheder for at få afprøvet nye metoder over længere tid for en større målgruppe og vil derfor ofte rumme større læringspotentiale end små projekter. Derfor er det vigtigt, at der fokuseres på vidensindsamling i et læringsperspektivet.
S. 22 Skab forandring med dit integrationsprojekt Ordliste til Håndbogen Aktiviteter: Aktiviteter er de konkrete handlinger, som projektet udfører for at opnå de ønskede forandringer for målgruppen. Aktiviteter kaldes også leverancer. Effekter: Effekter er de forandringer, der sker i målgruppens livssituation. Effekter kaldes også virkninger. Evaluering: Evaluering fortages ofte efter projektets afslutning fx for at afdække, hvorfor resultaterne udvikler sig, som de gør, finde elementer som forandringsteorien ikke kan forklare, styrke resultaternes validitet eller analysere hvad der gik galt. Brugen af projektstatus er en form for løbende evaluering. Forandringsteori: Forandringsteori er en metode til resultatbaseret styring, som skaber sammenhæng mellem målgruppen og projektets aktiviteter, resultater og effekter. Forandringsteori er et dynamisk redskab, som løbende skaber viden og læring omkring projektet. Forankring: Forankrede projekter er de projekter, der får fast støtte af Københavns Kommune. Indikatorer: Indikatorer er den måleenhed, som fastsættes for at måle det, der skal forandres for målgruppen. Integrationsbarometer: Københavns Kommune måler løbende hele integrationsindsatsen med et Integrationsbarometer som visualiserer indikatorerne og viser ændringer og fremdrift eller mangel på samme i de integrationspolitiske indsatsområder. Integrationsbarometeret findes på www. kk.dk/integrationsbarometer. Integrationsprojekt: Et integrationsprojekt forstås som et projekt, der skal løse en specifik opgave inden for en afgrænset tidsperiode. Projektet bidrager til, at indvandrere og efterkommere får mulighed for at deltage i og bidrage til samfundet på lige fod med andre borgere. Mindre projekter modtager under 100.000 kr. i finansiering fra Københavns Kommune. Mellemstore projekter modtager mellem 100.000 kr. og 150.000 kr. i finansiering fra Københavns Kommune Større projekter modtager over 1.500.000 kr. i finansiering fra Københavns Kommune. Antagelser: Antagelser er knyttet til årsagssammenhænge. Det betyder, at antagelser bygger på overvejelser om, at hvis man gør a, så sker b, som fører til c. Kvalitativ metode: Kvalitativ metode fokuserer på indhold og dybde. Det kan være interviews, der afdækker målgruppens forståelse af en situation eller deres rationale for at handle, som de gør. Kvantitativ metode: Kvantitativ metode er baseret på tal og store repræsentative grupper af observationer. Det vil fx sige, at mange deltagere spørges om projektets effekt. Målgruppe: Målgruppen er den gruppe af mennesker, som projektet ønsker at skabe forandring for. Det er muligt at skelne mellem primær og sekundær målgruppe. Projektbanken: Projektbanken er en database, hvor de integrationsprojekter, der har et budget på min. 50.000 kr., og som er helt eller delvist finansieret af Københavns Kommune, registreres. Projektbanken findes på www.kk.dk/projektbanken. Resultat: Resultater er de ændringer, der sker i projektdeltagernes holdning eller adfærd. Resultatbaseret styring: At arbejde med resultatbaseret styring vil sige, at der er en klart defineret målgruppe, og at man løbende måler på, om aktiviteterne giver det ønskede udbytte. Resultatbaseret styring er en systematisk måde at fokusere på langsigtede effekter af et projekt frem for de kortsigtede resultater. Resultatbaseret styring kaldes også Performance Management. Ressourcer: Ressourcer er de penge, arbejdskraft, viden, faciliteter, netværk mv., projektet har til rådighed for at nå den ønskede effekt. SMART-metode: SMART er en metode til kvalitetssikring af indikatorer og succeskriterier. For at være smarte skal de være: Specifikke det skal være klart, hvad der måles. Målbare indsatsen skal kunne måles. Acceptable alle skal være enige om, hvad der måles. Realistiske det skal være muligt at måle det, der måles. Tidsafgrænsede der skal være fastsat et tidspunkt for, hvornår målingen afsluttes. Succeskriterium: Succeskriterium er det kvantitative mål, der ønskes opnået.
Bilag 1 Fælles ansøgningsskema Eksempel på et udfyldt ansøgningsskema med Projekt Bydelsmødre som case. Faneblad 0: Information Faneblad 1: 1. Hvilken pulje søges: Pulje 1: Den tværgående Integrationspulje Pulje 2 Pulje 3 Faneblad 2: Kontaktoplysninger 2. Ansøger Navn: Adresse: Tlf.: E-mail: Evt. hjemmeside: Evt. SE/CVR nr.: 3. Kontaktperson Navn: Adresse: Tlf.: E-mail: 4. Juridisk ansvarlig Navn: Adresse: Tlf.: E-mail: Faneblad 3: Om projektet 5. Titel på projektet: Projekt Bydelsmødre og Kvindeambassadører i Akacieparken og på Bispebjerg 6. Hvis systemet genkender titlen på projektet, får ansøger følgende spørgsmål: Er dette en forlængelse af et eksisterende projekt? Ja: Nej: X 7. Tidsperiode for projektet Startdato: 1/11/2008 Slutdato:
Faneblad 4: Projekttype 8. Er projektet et integrationsprojekt (sæt kryds)? Ja: X Nej: Hvis ja, besvar venligst spørgsmål 9. Hvis nej, gå til spørgsmål 10. 9. Indsatsområde (besvares kun, hvis der er svaret JA til sp.8) Sæt kryds ud for de af Københavns Kommunes indsatsområder som projektet i højest grad støtter (PRIORITER 3 TEMAER). Sæt 1 ved det indsatsområde som projektet primært støtter, dernæst 2 og 3 ved de efterfølgende støttede indsatsområder. Læs mere om Københavns Kommunes integrationspolitik på: www.kk.dk/politikogindflydelse/ipolitiskfokus/integration/integrationspolitik.aspx Beskæftigelse Mål: Københavns Kommune skal øge andelen af beskæftigede indvandrere. 1 Uddannelse Mål: K øbenhavns Kommune v il lu kke præst ationsgabet melle m et - og tosprogede børn. Bolig Mål: Der må i kke komme nye uds atte boligo mråder i K øbenhavns Kommune. Og andel en af personer uden ti lknytning ti l arbejdsmarkedet i de udsatte boligområder reduceres. Tryghed Mål: At unge indvandrere har en kriminal itetsfrekvens på niveau med andre 3 unge danskere, når der tages højde for den sociale fordeling. Kultur og Fritid Mål: At indvandrere deltager i k ultur- og f ritidslivet i samme grad som et niske danskere. Sundhed og Omsorg Mål: Forskellene i etniske danske res og in dvandreres sund hedstilstand s kal 2 udlignes. Faneblad 5: Formål 10.Formål Beskriv kort hovedformålet med projektet. Projektet Bydelsmødre har det formål at kompetenceudvikle en række ressourcestærke kvinder, som skal fungere som rollemodeller og lokale rådgivere for kvinder og familier med etnisk minoritetsbaggrund. Målet er, at bydelsmødrene via hjemmebesøg kan udbrede deres budskaber gennem beboernes egne netværk med henblik på at styrke disse netværk og på sigt afklare beboernes muligheder for aktivering. Faneblad 6: Målgruppe og Udfordring 11.Målgruppe(r): Beskriv i præcise træk, hvilke målgruppe(r), projektet er rettet mod, herunder alder, køn, etnicitet, social baggrund m.v. Socialt isolerede mødre med etnisk minoritetsbaggrund bosiddende i Akacieparken eller Bispebjerg. Kvinderne er uden for arbejdsmarkedet og har ikke kontakt med kommunale instanser. De bruger ikke lokalområdet eller andre af kommunens tilbud.
12.Udfordring Hvad er det, der gør behovet for en indsats for målgruppen særlig vigtig? I nogle udsatte boligområder er der etniske minoritetskvinder, som står uden for arbejdsmarkedet og i særlig grad er socialt isolerede og marginaliserede. Der er hidtil ikke skabt kontakt til disse kvinder gennem sociale og beskæftigelsesfremmende tiltag. Faneblad 7: Projektplan 13.På hvilken måde skal projektet hjælpe med at forandre situationen for målgruppen? Aktiviteter Beskriv de vigtigste aktiviteter, hvormed projektet vil opnå de ønskede effekter. Fx at afholde arrangementer for forældre, der formidler vigtigheden af børns aktive deltagelse i skolegang. Hovedaktivitet 1 Bydelsmødre udpeges og gennemfører uddannelsesforløb på CBSI og kompetenceudvikles herefter løbende. Hovedaktivitet 2 Der udarbejdes informationsmateriale Succeskriterier på aktivitetsniveau Succeskriterierne er retningsgivende ikke bindende, men skal være realistiske inden for de ressourcer, projektet har til rådighed. Fx at 80 forældre bliver informeret om vigtigheden af børn skolegang. Succeskriterium 1 2X5 kvalificerede kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, (5 i hver bydel) er ansat pr. 1.3.2009 Alle bydelsmødre har gennemført kurset for bydelsmødre pr.15.5.2009 Succeskriterium 2 Færdig informationspjece Formål med aktiviteten Beskriv hvilke effekter/ forandringer projektet forventer at medføre for målgruppen på længere sigt. Fx at sikre bedre uddannelse af skolebørn. Effekt 1 Socialt isolerede familiers integration styrkes i forhold til uddannelse, beskæftigelse og deltagelse i lokal samfundet. Effekt 2 Samme effekt som ovenstående Tidsplan Angiv enten den måned/kvartal, aktiviteten skal være gennemført eller hvor ofte aktiviteten skal finde sted. Ansat pr. 1.3.2009 Gennemført kursus pr.15.5.2009 Færdig januar 2009 Hovedaktivitet 3 Kontakt med udsatte familier Faneblad 8: Samarbejdsparter Succeskriterium 3 Bydelsmødre har været i kontakt med mindst 50 familier i hvert boligområde pr.30.6.2010 Effekt 3 Samme effekt som ovenstående [Tilføj linje] Besøgene er gennemført pr. 30.6.2010 14. Samarbejdsparter Skal projektet organiseres i samarbejde med andre parter og/eller med en bestyrelse? Hvis ja, nævn hvilke samarbejdsparter og bestyrelse samt beskriv, hvordan samarbejdet skal foregå. Bydelsmødreprojekter på Nørrebro, Amager, Sjælør, Frederiksberg, Beskæftigelses og Integrationsforvaltning, Socialforvaltning Faneblad 9: Forankring 15. Forankring Beskriv hvorvidt, ansøger forventer at videreføre projektet efter bevillingsperiodens udløb, herunder eventuelle forankringstiltag. Der indledes et samarbejde med de andre bydelsmødreprojekter, i København, samt BIF og SOF om mulighederne for videreførelse af projektet Faneblad 10: Placering 16. I hvilken bydel/bydele finder aktiviteten/aktiviteterne sted (sæt X)?
S. 26 Skab forandring med dit integrationsprojekt Hele København Amager Øst Amager Vest Bispebjerg X Brønshøj-Husum Indre By Nørrebro Valby X Vanløse Vesterbro/ Kongens Enghave Østerbro Andet: 17. Projektets fysiske placering Hvis projektet er placeret et konkret sted angiv: Gadenavn: Husnummer: Postnummer: Faneblad 11: Budget 18. Ansøgt beløb Angiv det beløb, der søges til gennemførelse af projektet (fra puljen angivet under spørgsmål 1). Hvis der søges midler for flere år, redegør da for beløb pr. år. År Ansøgt beløb 19.Budget Angiv udspecificeret budget for hele projektperioden. Indtægter i kr. Udgifter i kr. (Til Consignit: Indtægter og udgifter skal være i samme tekstfelt) Er budgettet inklusiv moms? Ja Nej
S. 27 Bilag 2 Projektstatus Eksempel på et udfyldt projektstatusskema med Projekt Bydelsmødre som case. Faste oplysninger Faneblad 0: Information Faneblad 1: Faste oplysninger Titel på projektet Projekt Bydelsmødre og kvindeambassadører i Akacieparken og på Bispebjerg * Projektholders kontaktoplysninger Projektleder Navn: Adresse: Tlf.: E-mail: Daglig kontaktperson Navn: Adresse: Tlf.: E-mail: Projektets hjemmeside: Tidsperiode for projektet Startdato: 1/11/2008 Slutdato:30/06/2010 * Dette skema er udfyldt på baggrund af Projekt Bydelsmødre i Akacieparken og på Bispebjerg Faneblad 3: Fremdrift Fremdrift for aktiviteter, resultater og effekter Beskriv udviklingen i projektet i forhold til de fastsatte succeskriterier for aktiviteter, resultater og effekter. Måneder og år Aktiviteter (A) Bydelsmødre udpeges og gennemfører uddannelsesforløb på CBSI og kompetenceudvikles herefter løbende. Succeskriterier pr kvartal 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. kvartal 10 bydelsmødre udpeges 10 Bydelsmødre uddannes Bydelsmødre uddannes Status Uddybende forklaring til status Der udarbejdes informationsmateriale Udarbejdelse af materiale Udarbejdelse af materiale Materialet er klar til at komme med Status Uddybende forklaring til
S. 28 Skab forandring med dit integrationsprojekt status Kontakt med 100 udsatte familier [Tilføj rækker efter behov] Resultater (R) Kvinderne får mere viden om sociale tilbud Status Uddybende forklaring til status [Tilføj rækker efter behov] Effekter (E) Sociale og sundhedsmæssige problemer m.v. reduceres i socialt isolerede familier. Status Uddybende forklaring til status [Tilføj rækker efter behov] Faneblad 4: Risikovurdering Risikovurdering Bydelsmødrene har besøgt 20 familier De besøgte kvinder får mere viden om sociale tilbud og bliver mere motiverede for at søge hjælp. Bydelsmødrene har besøgt 50 familier De besøgte kvinder får mere viden om sociale tilbud og bliver mere motiverede for at søge hjælp. Sociale og sundhedsmæssige problemer m.v. reduceres i socialt isolerede familier. Beskriv de risici projektet er stødt på i forhold til at gennemføre de planlagte aktiviteter og opnå effekt for målgruppen. Risikofaktorerne vurderes i kategorierne: Lav, mellem eller høj. Risikofaktor Lav Mellem Høj Hvad gør projektet for at modvirke risici? Fx at forældre ikke X ønsker at deltage At Bydelsmødre ikke kommer i kontakt med de mest udsatte og isolerede kvinder X [Tilføj rækker efter behov] Faneblad 5: Eventuelle ændringer Eventuelle ændringer til succeskriterier som følge af fremdrift og risikovurdering På baggrund af fremdriften og vurderingen af risici kan der her stilles forslag til ændringer af de
S. 29 opstillede succeskriterier i forhold til aktiviteter, resultater og effekter, hvis dette vurderes nødvendigt. Angiv ændringer til succeskriterier. Hvis der ikke er ændringer sættes - i feltet. Der etableres et overblik over de indtil nu besøgte familier med henblik på at vurdere om de falder ind under målgruppen de mest udsatte isolerede kvinder. Såfremt de ikke gør udarbejdes en strategi for, hvorledes nye måder at arbejde med målgruppen i de kommunale tilbud kan implementeres. Eventuelle ændringer i projektets forandringsteori På baggrund af risici og implementeringsbarrierer kan der her stilles forslag til ændring af projektets forandringsteori. Dvs. ændringer til projektets aktiviteter, resultater og effekter eller ændringer i sammenhænge mellem aktiviteter, resultater og effekter. [Link til projektets eksisterende forandringsteori]. Angiv ændringerne til forandringsteorien. Hvis der ikke er ændringer, sættes - i feltet. Supervision af Bydelsmødre afholdes i form af et månedligt møde, samt løbende sparring efter behov med projektleder. Dette skyldes bl.a. at målgruppen skal udbygges/ ændres, når der foreligger en strategi for kvindeambassadørfunktionen og dens implementering i de kommunale tilbud. Faneblad 6: Forankring Forankring af projektet Her beskrives arbejdet med forankring af projektet efter bevillingsperiodens udløb. Der er indledt et samarbejde med de andre bydelsmødreprojekter i København samt BIF og SOF om mulighederne for videreførelse af projektet. Angiv ændringer til forankringsstrategien. Hvis der ikke er ændringer, sættes - i feltet. (Tekstfelt til at beskrive ændringer)
S. 30 Skab forandring med dit integrationsprojekt HVOR FÅR I MERE VIDEN? Håndbogen er en guide til at udfylde skemaerne for ansøgning, projektstatus og evaluering. Hvis I ønsker hjælp eller sparring til jeres projekt, er I meget velkomne til at kontakte følgende: Projektbankssekretariatet hjælper jer med at udvikle og evaluere integrationsprojekter. Projektbankssekretariatet vejleder bl.a. i: At udvikle forandringsteori, indikatorer og succeskriterier Evaluering www.kk.dk/projektbanken TaskForce Integration er et team af konsulenter, der har fingeren på pulsen, når det gælder integration, der virker i praksis. TaskForce Integration tilbyder bl.a.: Rådgivning og hjælp til at få kontakt til relevante aktører i byen Rådgivning om projektstyring og mangfoldighedsledelse Gode metoder bl.a. til at nå målgruppen Hjælp til at skrive en god ansøgning Integration og Fritid tilbyder bl.a.: Rådgivning om integration i det frivillige folkeoplysende foreningsliv Hjælp til at søge om støttemidler Oplysning om relevante netværk Læs mere på www.kk.dk/integrationogfritid ProjektVærkstedet tilbyder bl.a.: Rådgivning om opstart eller videreudvikling af projekter i København. Hjælp til at søge om støttemidler Rådgivning om økonomisk planlægning Læs mere på www.kk.dk/pv Støttemidler I finder en oversigt over puljer i Københavns Kommune og andre offentlige institutioner her: www.kk.dk klik på Støttemidler. Læs mere her: www.kk.dk/taskforceintegration