Samarbejdsaftale mellem Børnehaverne i Rebild Syd og Dagplejen i Rebild kommune

Relaterede dokumenter
Samarbejdsaftale mellem Børnehaverne i Rebild Syd og Dagplejen i Rebild kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune

Bilag 4: Dagtilbudsstruktur

Bilag 4: Dagtilbudsstruktur

Bilag 4: Dagtilbudsstruktur

Oversigt over skoler, daginstitutioner og dagplejere i de 6 børnedistrikter

Bilag 4: Dagtilbudsstruktur

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Dagpleje eller vuggestue? Find den rigtige pasning til dit barn

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Evaluering af småbørnsgruppeprojektet i Tumlehøj august 14-marts 16

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Notat vedr. udmøntningen af beslutning om decentralisering af vejledning, sparring og ledelse af den kommunale dagpleje i Rebild Kommune

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Samarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune.

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere.

Høringssvar fra Børnehaven Tumlehøj vedr. udviklingsprojekter i forbindelse med projekt fremtidens dagtilbud.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Indstilling til styregruppen Decentralisering af dagplejeledelsen - administration

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Sammendrag af interviews med medarbejdere i forbindelse med slutevaluering af forsøgsordninger med småbørnsgrupper

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Læring og Samarbejde

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

Praktikstedsbeskrivelse Børnehuset ved Åen En god hverdag i børnehøjde

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Børnehuset Petra Tilsynsrapport 2015

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Sammenskrivning af halvdelen af

Forsøgsordninger med gæstedagpleje. Evalueringsresultater

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Idræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner

Dagplejen Sølyst. Dagplejen Sølyst - en del af Sølyst Dagtilbud. Tlf.: Studstrup Skæring Risskov Egå

Dagsorden. Børne- og Ungdomsudvalget

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018

Omlægning af dagplejen

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Forslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune

Ej heller denne gang klapper medarbejderne i den kommunale dagpleje i deres hænder!

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Børn med særlige behov

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Terndrup Skole og SFO

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Høringssvar til Børn og Unge udvalget i Rebild kommune fra Børnehusene i Skørping:

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Fælles Pædagogisk Grundlag

Administrationsgrundlag. for. dagtilbudsområdet. i Halsnæs Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud

Administrationsgrundlag. for. dagtilbudsområdet. i Halsnæs Kommune

Velkommen til dagplejen i Område Grenaa

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg

Velkommen i dagplejen i Område Grenaa

Strategi for udvikling og innovation

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Beskrivelse af praktiksted PAU elever Horsens Kommune. Dagtilbud Egebjerg Kaskelotten. Egesholm 5, 8700 Horsens. Torben Skov Lis B.

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Høringssvar til Fælles organisering af institutionerne i Støvring Nord.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

Transkript:

1. Rebild Syd -Samarbejdsaftale med dagplejen - besty Nørager, den 24. oktober 2013 Samarbejdsaftale mellem Børnehaverne i Rebild Syd og Dagplejen i Rebild kommune For forældrebestyrelsen for Børnehaverne i Rebild Syd er det meget vigtigt, at vi får styrket den tidlige indsats over for det relativt store antal børn i området, som ved overgangen mellem dagpleje og børnehave har bl.a. sproglige vanskeligheder. Et tættere samarbejde og en integreret indsats er vejen frem. Vi vil gerne forsætte og udvikle et konstruktivt samarbejde med dagplejen for at sikre den faglige kvalitet til gavn for det enkelte barns trivsel og udvikling. sammen afsøge de muligheder, vi har for at udvikle den service, vi yder i dag. samarbejde båret af tillid og respekt for de kulturer, som begge parter bevæger sig i. Vi vil i samarbejdet fokusere på Overlevering o Overgang - hvordan overleverer vi børnene nu, og hvordan kan vi udvikle på det? Besøg i børnehaven o Hvor ofte skal dagplejeren komme i børnehaven? o Hvad skal besøget indeholde? o Hvilke forventninger har vi til hinanden ved besøg i børnehaven? Besøg i dagplejen o Pædagog møder børnene på deres hjemmebane for at skabe første møde med barnet og dermed den vigtige relation. o Være proaktiv på børn som dagplejen vurderer vil være i risiko for at stagnere meget ved skifte. o Hvilke forventninger har vi til hinanden ved besøg hos dagplejeren? Legegrupper o Hvordan samarbejder vi om dette? o Hvordan udvikler vi dette tiltag? Sprogindsats o Styrke samarbejdet med skole og dagpleje omkring sprogindsats med henblik på bedre læseevne ved overgang til skole. Kompetencecenter -lignende møder o Styrke overlevering fra dagpleje til børnehave i de tilfælde dagplejepædagogen vurderer at en ekstra indsats er nødvendig for en optimal start. Bør etableres, så snart ekstra indsats sættes i værk i dagplejen. Jvf børnehavens tilgang til samarbejde med Sortebakkeskolen. 1

o Repræsentanter til mødet: Børnehaven v/ledelsen og pædagog, dagplejepædagog evt. dagplejer o Hvornår er et barn børnehaveklar? Hvordan stimulerer vi det enkelte barns potentiale? Småbørnsgruppe i Regnbuen, Nørager Vi vil gerne undersøge muligheden for at oprette en småbørnsgruppe i Børnehaven Regnbuen i Nørager og dermed give forældrene i Rebild Syd et pasningstilbud til deres børn i de samme omgivelser, fra de er 0-6 år. Samtidig ønsker vi at undersøge om det er muligt at lave et gæstehus i børnehaven, som bruges, hvis der er sygdom, ferie og eller kurser i dagplejen i Nørager. Begge dele kan medvirke til et øget samarbejde mellem dagpleje og børnehaverne. Det antal børn ovenstående skulle omfatte kan vi ikke konkretisere nærmere da det vil kræve en nærmere analyse af børnehaven bygninger i Nørager. Der kan ses på de vilkår der er i Gæstehuset i Kronhjorten (Støvring), mht. hvor meget plads der kræves m.m. Andre punkter til drøftelse Fælles arrangementer da vi har samme målgruppe Fælles møder med dagplejepædagoger og dagplejere For oplæg: Forældrebestyrelsen for Børnehaverne i Rebild Syd kvalificeret af Finn Pilgaard. 2

2. Ravnkilde - Pilotprojekt dagplejen Pilotprojekt da Pilotprojekt for udvidet samarbejde mellem dagplejen i Ravnkilde og Mejlby og Daginstitutionen Kløvermarken. I projektet skal følgende afprøves: 1. Dagplejerne kan få supervision og sparing af Kløvermarkens ressourcepædagoger og medarbejdere som helhed. 2. Det nødvendige tilsyn i dagplejen foretages af en udpeget uddannet pædagog i Kløvermarken. 3. Dagplejen har i dag legestue i Kløvermarken hver anden uge. Dette udbygges så der i legestuen laves fælles aktiviteter med de mindste i børnehaven. To måneder før et barn skal starte i børnehaven, besøger dagplejeren og barnet den stue hvor barnet skal gå. 4. Ved fravær hos dagplejerne bruges Kløvermarken delvis som gæstepleje. Uddybende generelt: Et udvidet samarbejde mellem dagplejen og børnehavens personale, vil give indsigt og kompetencer for både medarbejderne i børnehaven og dagplejeren. Alle børn og forældre vil opleve de samme voksne med fælles ansvar, fra barnet er 0 år til skolealderen. Som eksempel kan nævnes at et barn med stort kendskab til børnehaven og dens voksne, ofte helt fra starten, vil føle tryghed og dermed være parat til at udforske omgivelserne. Modsat vil et barn med næsten ingen kendskab til børnehaven, måske kun føle tryghed med en voksen i hånden de første uger, hvorved barnets udvikling vil være begrænset af dette. På samme måde vil en medarbejder i børnehaven, der har haft et tæt samarbejde med dagplejeren, langt bedre kunne sætte ind med tiltag for de børn, der evt. er meget tilbageholdende eller har særlige behov. Ligeledes vil dagplejen kunne følge barnet efter start i børnehaven, og dermed bidrage med råd og vejledning til børnehavens personale. Et udvidet samarbejde vil kunne medvirke til at bevare dagplejen i området med de fordele og kvaliteter der findes ved denne pasningsform med den tryghed og nærhed, der er i en lille børnegruppe. Uddybende til de enkelte punkter: 1. I Kløvermarken er der blandt personalet nogle særlige ressourcer, hvor den enkelte medarbejder via efteruddannelse og erfaring, har tilegnet sig kompetencer som dagplejerne kan få udnyttelse af. Det kan gælde sprog, motorik, forældresamarbejde, it for børn, naturformidling og øvrige områder. Personalet i Kløvermarken vil samtidig være klædt bedre på til at modtage et barn med særlige vanskeligheder, når de har drøftet dette med dagplejen. 2. Tilsyn af en pædagog vil, ud over tilsynet, øge pædagogens viden om kommende børn i børnehaven og øge pædagogens viden om småbørnspædagogik. Der vil derudover være rationaliseringer i forhold til kørsel og tidsforbrug. 3

3. Jo mere dagplejen færdes i børnehaven og jo mere medarbejder og dagplejer samarbejder om aktiviteter, jo mere trygt er det nystartede barn i børnehaven og jo mere udvikles den pædagogiske praksis i dagplejen og i børnehaven. 4. Når småbørnsforældre skal beskrive dagplejen, er det ofte med stor tilfredshed. Dog er gæsteplejen ofte nævnt som en ulempe. Denne ulempe kan elimineres ved at gæsteplejen er så tæt på dagplejen og i så kendte rammer som muligt, nemlig i områdets børnehave. Det kan organiseres, hvis alle parter har vilje og lyst til at eksperimentere og udvikle et koncept. Ved akut og planlagt fravær kan de største børn anbringes i børnehavens børnegruppe for de treårige, mens de yngste fordeles hos de tilbageværende dagplejere. I perioder hvor der ikke er ledig plads hos dagplejerne, kan ældste barn tilbydes plads i børnehaven, og dermed skabe plads i dagplejen til nye børn Afslutning: I Kløvermarken er de fysiske rammer for projektet til stede. Medarbejdernes lyst til at afprøve nye ideer er til stede, og vores nuværende gode samarbejde med dagplejen vurderer vi kan være grobund for at udvikle det projektet lægger op til. Det er herfra ment som et tiltag, der kan gøre en god dagpleje endnu bedre og som kan være med til at bevare dagplejen i området med de kvaliteter den har. Alle nuværende ressourcer til gæstepleje og henholdsvis 3 tilsyn i legestuen og 4 tilsyn i hjemmet, tildeles Kløvermarken. Omfanget af disse ressourcerne vurderes i et samarbejde mellem forvaltning og leder i Kløvermarken. På vegne af forældrebestyrelse og personale i Kløvermarken Hans Nyboe 4

3. Børnehusene Skørping- Endelig projekt ansøgning fr Oktober 2013. Til Styregruppen For fremtidens dagtilbud Udviklingsprojekt på 0-3 års området. Baggrunden for vores henvendelse er, at styregruppen omkring Fremtidens dagtilbud, har, i en henvendelse til institutioner, bestyrelser, personale og ledelse, opfordret til at komme med projekter på 0-3 års området, der ligger vægt på indholdsdelen i forhold til pædagogik, faglighed og evt. organisering. Børnehusene i Skørping vil gerne byde ind på et projekt, som skal skabe sammenhæng for børn, forældre og ansatte i forhold et forpligtende fællesskab, som vil få sidegevinster, såsom overgangen mellem dagpleje og børnehave. Baggrunden er, at der er 8 dagplejere og en vuggestuegruppe, som dækker 0-3 års området i Skørping skoledistrikt. Vores samarbejde med dagplejen er minimalt, vi har samarbejdet omkring brugen af Skovbørnehaven og ved overleveringer af enkelte børn, ellers har vi intet kendskab til hinandens kompetencer, viden og dagligdag. Det vil vi gerne ændre på vi tror på, at vores samarbejde kan udvikles væsentligt. Vi mener, vi hver især kan bidrage ind i fællesskabet med forskellig viden og dermed udvikle samarbejdet, så det kommer børnenes trivsel, inklusion og læring til gode. Vi vil arbejde på at få klarlagt de forskellige fordele, der er ved vores område, som både kan byde på dagpleje og institution. Vi vil udvikle vores samarbejde med dagplejerne i Skørping /Rebild området, så vi sammen opnår større faglighed og udvikling af metoder, samt processer, til fælles bedste for børnene og området. Vi foreslår en forsøgsperiode på to år, hvor dagplejerne er en del af Børnehusene i Skørping, det betyder fælles leder, p-møder, kompetenceudvikling, ferie/sygdom-dækning, pladsanvisning større fleksibilitet i fordeling af pladser, deltagelse i Børnekonferencer tidlig indsats, inklusionspædagog, sparring på tværs i forhold til sprog, motorik og børnene og et forpligtende samarbejde mellem alle ansatte det vil betyde ligestillede kollegaer, med fælles kontraktgrundlag. Der er mange sideeffekter ved dette projekt, en af de mest væsentlige vil være, at børn og forældre oplever en større sammenhæng i deres dagtilbudsforløb som også er et af målene i Den sammenhængende børne og Ungdomspolitik i Rebild Kommune - men vi finder det meget væsentligt, at de berørte parter med til at forme projektet, så der opnås ejerskab, før det vi sætter det i gang. På vegne af forældrebestyrelsen og ledelse i Børnehusene i Skørping Bente Devantie Kontraktholder Børnehusene i Skørping. 5

4. Tumlehøj - Småbørnsgruppe endelig Småbørnsgruppe e Ønske om etablering af småbørnsgruppe i børnehaven Tumlehøj i Suldrup. Suldrup d.17.9.13. Vi vil gerne etablere en småbørnsgruppe i Suldrup med opstart fra januar 2014, eller efter nærmere aftale! Gruppens størrelse afhænger af efterspørgslen vi forestiller os 5-10 børn med mulighed for at have et passende antal gæsteplejepladser. Vi kan også tilbyde forsøg med udvidet åbningstid hvis det ønskes eventuelt 15 min før om morgenen og 15 min senere om eftermiddagen vi er bekendt med at der er et behov, dog ikke voldsomt! Man kunne tilbyde det til et begrænset antal, evt. ud fra nogle nærmere definerede kriterier. I dagplejen tilbydes det nu! I bestyrelsen ved vi, at der er et fortrinligt samarbejde mellem børnehave og dagpleje, også på ledelsesniveau. Vi er derfor helt trygge ved at de nærmere beskrivelser af hvordan det hele skal etableres kan udføres af ledelserne i samarbejde. Forældrenes begrundelser for at småbørnsgruppen skal være i Suldrup: Bedre mulighed for gæstepleje i lokalmiljøet eller i den institution, som børnene kender fra legestuen hver onsdag. Et tiltag der startede i januar 2002, som giver stor tryghed ved opstart i børnehave. Børnene kan blive det samme sted, og for gæstebørnenes vedkommende, kan de undgå at blive flyttet så meget rundt og de risikerer heller ikke at komme til et sted de ikke kender til! Vi ved der i stadig større grad er ønske fra forældre om valgfrihed mellem dagpleje og vuggestue/ småbørnsgruppe. Forventning om større faglighed i en institution, ikke kun fordi det er uddannet personale med forskellige fokusområder, men også fordi de er flere til at sparre med hinanden i dagligdagen. Der vil i Tumlehøj være adgang til en hel palette af forskellige kompetencer afhængig af udfordringernes art såfremt der er et behov. Vi ønsker, at Suldrup fortsat skal være en by i vækst Overvejelser og strategier i bestyrelsen: o Vi ved, at Suldrup skole og børnehaven i fællesskab allerede har startet forskellige inklusionstiltag op. Dette arbejder alle parter på at udbrede til hele byen. Vores strategi er, at forældrene kommer til at kende hinanden så tidligt som muligt i deres børns og kammeraternes liv. Vi arbejder med fællesskaber blandt både børn og forældre i de årgange de har børn i! Netop derfor er børnehaven opdelt i aldersgrupper. Vi arbejder med at skabe kendskab til og forståelse for hinanden og hinandens børn ud fra den viden at det fremmer inklusionen. Forældrenetværk er godt o Børnehaven tilbyder hjemmebesøg inden børnene starter i børnehaven, det vil vi videreføre i småbørnsgruppen. Vi har oplevet, at det giver en stor tryghed for børnene, at have mødt den nærmeste voksen i eget hjem. Vores erfaring er også, at det er lettere for personalet at forstå barnet, når man kender dets kontekst. Endvidere afklares der mange ting og afstemmes forventninger, som følges op af en samtale efter 3 måneder i institutionen. o Børnehaven har nogle rigtige gode udenoms arealer, med gode rum for alle interesser, som kan gavne børns udvikling. o Vi har lavet aftale med skolen om at den ældste gruppe i børnehaven kan låne lokaler der, således vi, indtil vi får bygget til, kan tilbyde egne lokaler til småbørnsgruppen, samtidig med, at vi kan bevare legestuen for dagplejerne hver onsdag. o Det er vores opfattelse at overgangene fra småbørnsgruppen til børnehaven kan gøres endnu mere fleksibel end i dag. Nogle børn er parate til børnehave når de er under 3 og andre først når de er over 3. o I Tumlehøj er der en sprogpædagog og 2 motorikpædagoger, en inklusionspædagog og en der har kendskab til problematikkerne omkring for tidligt fødte alle disse spidskompetencer kan komme i spil også til småbørnsgruppen. 6

o Vi kører små motorikgrupper og sproggrupper for de børn der har behov herfor. Børn med særlige behov og/eller familier med særlige forhold bør visiteres til en småbørnsgruppe. Det kan være meget svært for ét menneske at stå med svære problematikker i hverdagen. De socioøkonomiske undersøgelser viser, at der kunne være behov herfor i vores lokalområde. Når vi får bygget til : Vil vi gerne være en 0-6 års institution, med plads til det nødvendige antal børn, og med stor fleksibilitet mellem aldersgrupperne. Har vi plads til at være buffer, således, at det er dagplejen der har en fast kerne og 0-6 års institutionen der kører op og ned i antallet af børn. Det er ikke vores hensigt at udslette dagplejen! Vi ønsker blot, at der, for forældre i vores lokalområde er et valg om de ønsker institution eller dagpleje Vi mener omvendt, at det kan forbedre dagplejernes arbejdsforhold, så de kan udføre det arbejde de er så gode til og således at de ikke behøver have det 5. barn i lange perioder. Vi håber I vil se velvilligt på vores henvendelse! Tankerne er også drøftet og godkendt i MED udvalget i Tumlehøj Mvh Bestyrelse og MED i Tumlehøj Morten Christensen Karen Lassen Bente Leth Frederiksen Lene K. Laursen Bestyrelsesformand Sikkerhedsrep. Tillidsrep. Kontraktholder 7

5. Dagplejen - Forslag til projekt i fremtidens dagti Forslag til fælles uddannelse for ansatte indenfor 0-3 års området. Baggrund: Formål: Der har aldrig været uddannelse på tværs at dagplejen og småbørns grupperne. Dermed er der ikke opbygget en fælles forståelse for de enkelte tilbuds kompetencer og strukturer. Der har aldrig været udarbejdet overordnet mål for 0-3 års området og som en følge deraf ingen fælles 0-3 års pædagogik. Gennem fælles uddannelse at opbygge en fælles faglighed/pædagogik indenfor 0-3 års området uanset om dagtilbuddet er dagpleje eller småbørnsgruppe. Skabe grundlag for netværksdannelse og vidensdeling gennem den fælles forståelse fra uddannelsesforløbet. Uddannelsen er bygget op med vekslen mellem teori og praksis. Beskrivelse af uddannelsesforløbet: Certificeret uddannelse i relationspædagogik (ICDP) niveau 1 og 2 Uddannelsesforløbet er sammensat af to niveauer, hvoraf de begge er certificerede uddannelsesforløb. Certificeret uddannelse ICDP niveau 1 At arbejde med egen relationskompetence Formålet med denne uddannelse er, at give en fælles teoretisk ramme til forståelse af det relations- og ressourceorienterede pædagogiske arbejde. Endvidere arbejdes med at give udvidet kompetence med hensyn til iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil med børn, forældre og kolleger. Indhold Interaktionsorienterede teorier fra primært psykologien, men også sociologien og filosofien, som dokumenterer, at relationen er grundstenen i udviklingen Teori og praksiserfaring med iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil Genne iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil med andre at udvikle en bevidsthed og sensitivitet i forhold til egen relationskompetence. Og sensitivitet i forhold til egen relationskompetence. Undervisningsform Uddannelsesforløbet foregår over ca. ½ år. Der vil være 6 undervisningsgade á 6 timer og mellemliggende praksisperioder. I praksisperioderne skal deltagerne på uddannelsen arbejde med opgaver, som fokuserer på samspillet med børn /dagplejere/kollegaer. Praksisnetværk kan deltage i uddannelsen, som foregår ud fra principper om en teambaseret læring gennem selviagttagelse, kollega- og videofeedback og ved anvendelse af logbog. Efter uddannelsen udstedes en certificering. Certificeret uddannelse ICDP niveau 2 Hvordan vejleder du kolleger og forældre? Målgruppe Uddannelsen kan søges af team (Min. 2 personer, som har fælles praksis), der opfylder følgende krav: Minimum 2 års erfaring med pædagogisk arbejde. Mulighed for at vejlede dagplejere, kolleger og har gennemført certificeret uddannelse i Relations- og Ressourceorienteret Pædagogik niveau 1. 8

Formål Formålet med dette kursus er: - At udvikle vejlederpersonens relationskompetence - At udvikle deltagernes metodisk/didaktiske viden, som gør dem i stand til at igangsætte og fastholde læreprocesser i forhold til dagplejernes eller kollegers samspil med børn, forældre og kolleger - At kvalificere vejlederne til at deltage i uddannelse af dagplejere/kollegaer mfl. ud fra et relations- og ressourceorienteret perspektiv. Indhold - Interaktionsorienterede teorier (niveau 2) - Vejledningsteori herunder sensitiveringsprincipper - Fokus på rammebetingelser (organisations- og lovgivningsperspektiv) for udvikling af relationskompetence - Metodik og praksiserfaring med at udvikle relationskompetence hos dagplejere, kolleger m.fl. Undervisningsform Uddannelsesforløbet foregår over ca. ½ år. Der vil være 6 undervisningsgade á 6 timer og mellemliggende praksisperioder. I praksisperioderne skal deltagerne på uddannelsen arbejde med opgaver, som fokuserer på samspillet med dagplejere/kollegaer og børn. Praksisnetværk kan deltage i uddannelsen, som foregår ud fra principper om en teambaseret læring gennem selviagttagelse, kollega- og videofeedback og ved anvendelse af logbog. 9

6. Aavangen - Pilotprojekt ang fremtidens dagtilbud - Terndrup d. 5. oktober 2013 Projektforslag til implementeringen af Fremtidens Dagtilbud fra bestyrelsen v/ Børnehuset Aavangen: Vi byder ind med et bredt projekt, eventuelt etableret i etaper over tid, som i høj grad kan skabe sammenhængende og inkluderende børnemiljøer 0-6 år. Projektforslaget går på en integreret institution 0-6 år med pladsanvisning, kompetencecenter, gæstehus, legestue og evt. madordning. Børnehuset Aavangen er en velfungerende institution, hvor der udvises en stærk pædagogisk faglighed, og med de rammer der allerede rådes over, mener vi det giver en oplagt mulighed for at etablere et velkvalificeret børnecenter indeholdende småbørnsgruppe, børnehavegruppe, gæstehus og kompetencecenter med de muligheder, der ligger heri: Børnegrupper: 0 3 år: 10 12 børn 3 5 år: 80 børn Gæstehusfunktion: Plads til alle Legestue: Kommunale dagplejere Private dagplejere Pladsanvisning: Kommunale dagpleje Private dagplejere Børnehuset Aavangen Kompetencecenter dagplejen: Supervision af dagplejere Faglig sparring med dagplejere Kompetenceudvikling for den enkelte dagplejer efter udviklingsplan og i gruppen Madordning: Modtagekøkken/produktionskøkken Vi ser, at der kunne være god synergi i at småbørnsgruppe, gæstehus og kompetencecenter etableres samtidig, da det giver gode muligheder for at skabe konsensus om opgaverne, at arbejde under fælles tag. De udfordringer vi står overfor med hensyn til et øget fokus på inklusion, tidlig indsats og kompetencer svarende til udfordringerne mener vi kan afhjælpes/løses på bedste vis 10

med et samarbejde mellem forældre og bredt fagligt fællesskab, som Børnehuset Aavangen vil komme til at udgøre. Vi ser store muligheder for organisatorisk sammenhængskraft. En integreret institution 0-6 år vil skabe større fleksibilitet og tryghed i overgange for det enkelte barn. Det enkelte barns skift mellem afdelingerne i institutionen (småbørnsgruppe og børnehave) kan følge barnets udvikling, når behovet taler derfor. Der vil ligge en væsentlig tryghed i, at dagplejens børn kan være i gæstehus i samme institution, som de er vant til at komme i legestue i. På den måde lærer både forældre og børn institutionens voksne samt de fysiske rammer at kende, hvilket igen vil lette og give en tryg og glidende overgang fra dagpleje til børnehave. Samtidig vil et gæstehus gøre det lettere for både børn og voksne i forbindelse med sygdom. Der vil også være fordele i forhold til samarbejdet mellem pædagogerne og dagplejerne, som kan blive opkvalificeret ved hjælp af kompetencecentret, så fagligheden styrkes på alle områder. Det vil kunne sikre en fortsat udvikling af 0-3 års-området. Det pædagogiske arbejde har sit afsæt i læreplanstemaerne, og TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling) er det redskab, der bruges også af dagplejerne med henblik på faglig kvalificering i overgangssamtalerne og det kompetenceudviklende samarbejde, der vil have udgangspunkt i kompetencecentret. Vi ser en stor gevinst i et øget samarbejde dagplejere og børnehave imellem, som vil styrke de kommunale tilbuds kvalitet og status. Etableringen af en småbørnsgruppe samt kompetencecenter og gæstehus mener vi vil styrke den kommunale dagpleje gennem øget kvalitet og fleksibilitet, så dagplejen på sigt vil kunne tiltrække endnu flere børn. Vi mener dermed at en småbørnsgruppe skal ses som en kvalificeret samarbejdspartner og ikke en konkurrent for dagplejen. Samtidig styrker vi den lokale planlægning som vil gå via pladsanvisningen. Set i et større perspektiv vil et fagligt velkvalificeret børnecenter med et tæt samarbejde med den lokale folkeskole samtidig være et stort aktiv i forhold til tilflytning af ressourcestærke familier. Vi må vel medregne et vist vækstpotentiale for byen i forhold til det nye supersygehus der er på vej 20 minutters kørsel nord herfra. Vi mener, at projektet i Børnehuset Aavangen kan give forældrene i Terndrup-området et reelt valg - med udgangspunkt i et fagligt stærkt og fleksibelt kommunalt tilbud. På Bestyrelsens vegne Mette Overgaard Mette Kappel Jensen 11