INDHOLDS- OG ÅRSPLAN for ODENSE FAGSKOLE 2010-2011
sfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 1.1 Demokrati... 4 1.2 Selvevalueringer... 4 1.3 Nathalie og Odense Fagskole... 4 1.4 s- og årsplan for perioden fra 1. august 2010 til 31. juli 2011... 5 2 SPECIALELINJER... 6 2.1 ANIMATION... 7 2.1.1 Fagene på animationslinjen... 7 2.1.2 ÅR TO PÅ ANIMATION... 11 2.2 BEKLÆDNING... 11 2.2.1 Fagene på Beklædningslinjen:... 12 2.2.2 ÅR TO PÅ BEKLÆDNING... 15 2.3 DESIGN... 16 2.3.1 Fagene på Designlinjen:... 17 2.3.2 ÅR TO PÅ DESIGN... 21 2.4 FORFATTER... 21 2.4.1 Fagene på forfatterlinjen... 22 2.5 KUNST... 28 2.5.1 Fagene på kunstlinjen:... 29 2.5.2 ÅR TO PÅ KUNST... 33 2.6 IVÆRKSÆTTERI... 34 2.6.1 Fagene på Iværksætterlinjen... 35 2.7 SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST UDTRYKSFÆRDIGHEDER... 39 2.7.1 Superkoncentreret billedkunst - udtryksfærdigheder... 39 2.7.2 Superkoncentreret billedkunst egne værker... 40 2.8 SUPERKONCENTRERET MEDIEFAG... 41 2.8.1 Superkoncentreret mediefag klassisk animation, Flash og hjemmesider... 41 2.8.2 Superkoncentreret mediefag 3D-animationer... 43 2.9 SUPERKONCENTRERET DESIGN... 44 2.9.1 Superkoncentreret design - udtryksfærdigheder... 44 2.9.2 Superkoncentreret design- præsentationsteknikker... 45 2.10 ÅR TO PÅ LINJERNE... 45 3 10. KLASSE... 46 3.1.1 Fagene på 10. klasse... 46 2
4 FAG PÅ HF-NIVEAU... 48 4.1.1 Fagene på HF-niveau... 48 5 DANSK MED VÆGT PÅ DANSK KULTUR OG SAMFUNDSFORHOLD... 50 6 KUNST- OG KULTURFAG OG TEMAUGER... 53 CROQUIS OG KLASSISK TEGNING... 53 KUNST- OG KULTURHISTORIE... 54 MALERI... 54 OPGAVER UD AF HUSET... 55 TEMAUGER... 55 7 VALGFAG I FRITIDEN... 56 SKIND, LÆDER OG PELS... 56 CROQUIS... 56 TEKSTILTRYK... 56 HJEMMESIDER... 57 SAMSPIL... 57 SMYKKER... 58 TEGNESERIE... 58 JAPANSK... 58 8 STUDIEVEJLEDNING... 59 9 MENTORORDNINGEN... 61 10 OPVISNING - FREMVISNING - UDSTILLING... 61 11 MORGENSAMLING... 62 12 KLASSENS TIME OG BOGRUPPEMØDER... 62 13 KONTAKTRÅD... 62 14 KOSTSKOLEAKTIVITETER... 63 15 EKSKURSIONER... 63 16 UGEPLAN... 64 17 ÅRSPLAN... 65 3
1 INDLEDNING Odense Fagskoles værdigrundlag er, at det er muligt at kende, forstå og udvikle livet gennem håndgribelige og livsnære gøremål. Ud fra dette værdigrundlag tilrettelægger og evaluerer skolen sin virksomhed. De håndgribelige og livsnære gøremål kommer til udtryk i den daglige undervisning og i det daglige kostskoleliv. Når eleverne bruger hænderne, har det en selvstændig livsværdi. For at kunne tænke og idéudvikle, skal eleverne have materialet i hænderne. Man ved først, hvad man kan og er, når man har prøvet det. 1.1 Demokrati I foråret 2009 startede vi et udviklingsarbejde med fokus på demokrati. Det skal være med til at gøre lovens hovedsigte livsdueligt i hverdagen. Demokratisk dannelse skal blive en naturlig del af skolelivet på Odense Fagskole. Vi har beskrevet forskellige begivenheder i hverdagen i særlige cases, som danner udgangspunkt for selvevalueringen i 2009 og 2010. Her udvikles også en ny metode, som er specielt egnet til ikke synlige resultater, som kendes fra kunstnerisk udfoldelse, den såkaldte ønskekvistmodel. I skoleåret 2009-2010 er der arbejdet videre med demokratiet i hverdagen. Der er udarbejdet en konkret tidslinje med vægt på de håndarbejds- og håndværksmæssige områder og udviklet en særlig demokratikanon, der værdsætter de livsnære og håndgribelige gøremål, der er kendetegnende for vores skole. 1.2 Selvevalueringer Bestyrelsen satte i skoleåret 2007-2008 fokus på arbejdsglæde, trivsel og velvære på Odense Fagskole. Eleverne, medarbejderne og bestyrelsen deltog i maj i en spørgeskemaundersøgelse til selvevalueringen. I 2008-2009 var der fokus på demokrati, og vi har udviklet en særlig metode med brug af ønskekvistmodellen, som skal anvendes til undervisningsevalueringer fremover. Fokusgruppemodellen anvendes i forbindelse med selvevalueringen. Bestyrelsen har besluttet at fortsætte med at bruge ønskekvistmodellen til selvevaluering. I 2009-2010 er demokratisk dannelse igen i fokus. Der kan læses mere om selvevalueringen på www.ofag.dk. 1.3 Nathalie og Odense Fagskole Odense Fagskole er Danmarks ældste håndarbejdsskole. Den blev grundlagt i 1910 af Nathalie Hansen. Den var oprindeligt tænkt som et sted, hvor de fattige sypiger kunne få en egentlig uddannelse inden for skrædderi, lærergerning, hjemmets syning m.m. Nu handler det om æstetisk dannelse og æstetiske læreprocesser, som kan bruges i livet og i et fremtidigt uddannelses- og erhvervsvalg. Igennem årene har skolen udviklet sig til at være en skole, hvor der arbejdes med de nyeste modetendenser inden for beklædning, design, kunst og animation. Der lægges vægt på, at de håndværksmæssige og kulturelle aspekter står centralt i den daglige undervisning, hvor der gives såvel almene, som faglige og personlige kvalifikationer. De almene kvalifikationer er: - at eleven fremmer og udvikler sine evner til kommunikation og formidling 4
- at eleven får en oplevelse ved at hente og bruge oplysning/viden fra forskellige steder, fx bibliotek, museum og udstilling - at eleven får erfaring i at arbejde i et team, gennem fælles problemløsninger af forskellig karakter De faglige kvalifikationer er: - at eleven erhverver sig ny viden og udvikler egne kompetencer inden for 10. klasse og HF og/eller den faglige linje, han/hun har valgt at følge De personlige kvalifikationer er: - at eleven i samvær med andre opnår en personlig udvikling og en større forståelse og respekt (accept) for andres meninger og holdninger - at eleven udvikler ansvarlighed over for sig selv og andre - at eleven udvikler sine kreative evner og opnår selvtillid i forhold hertil. Odense Fagskoles elever er i 2009/2010 mellem 16 og 53 år med en gennemsnitsalder på godt 19. Eleverne kommer fra mange forskellige samfundslag og har vidt forskellig uddannelsesbaggrund. Eleverne kommer fra hele landet, men især fra Odense og Fyn. Hvert hold har også enkelte udenlandske elever. Nogle elever foretrækker at bo hjemme, fordi de har familiemæssige og forsørger-forpligtelser, mens andre ønsker at bo her og deltager dermed fuldt ud i kostskolelivet. Undervisningen foregår med udgangspunkt i klassedannelsen, fra 3 til 5, alt efter aktuelt elevtal. Der er omkring 15 elever pr. klasse. Den teoretiske undervisning foregår på hele klassen og værkstedsundervisningen på delehold eller med 2 lærere, hvis antallet af elever når op på 24. Det gennemsnitlige årselevtal har de senere år været på omkring 50. Odense Fagskole modtager tilskud i henhold til Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lovbekendtgørelse nr. 869 af 11. september 2009. Lov nr. 1522 af 27. december 2009 (om tillægstakster) trådte i kraft 1. januar 2010. I forbindelse med brobygning i 10. klasse er lov nr. 208 af 31. marts 2008 vedtaget. Den trådte i kraft 1. august 2008. 1.4 s- og årsplan for perioden fra 1. august 2010 til 31. juli 2011 er godkendt den 2. juni 2010 af lærermødet og den 17. juni 2010 af bestyrelsen. Odense Fagskole tilbyder i henhold hertil undervisning og samvær, hvor animation, beklædning, design, forfatter, kunst og iværksætteri har en fremtrædende plads. Odense Fagskole giver almene, faglige og personlige kvalifikationer som baggrund for optagelse på videregående uddannelser fx inden for design, forfatter, kunst, beklædning og animation. Der udstedes kursusbevis og gives en personlig udtalelse ved gennemført kursus. 30. juni 2010 Karen Maigaard Forstander 5
2 SPECIALELINJER Specialelinjerne har til formål at give tværfaglig fordybelse. I kursusåret 2010/2011 tilbydes fra august seks specialelinjer: ANIMATION BEKLÆDNING DESIGN FORFATTER KUNST IVÆRKSÆTTERI Disse linjer vil indeholde forskellige perioder og gennemarbejde forskellige emner - se nærmere under de enkelte linjer. De fagskoleelever, der har valgt 10. klasse, fag på HF-niveau og dansk med vægt på dansk kultur og samfundsfag, deltager på linjerne på lige fod med de øvrige elever. Når eleverne på 10. klasse og HF har fx dansk, matematik og engelsk, har de øvrige elever almene fag. Se beskrivelsen af disse fag under fællesfag og specialelinjer. KURSUS 1 (44 uger fra 1. august 2010 til 25. juni 2011): ANIMATION BEKLÆDNING DESIGN FORFATTER KUNST IVÆRKSÆTTERI Kurset er delt op i 2 perioder: - periode er fra 1. august til 18. december (19 uger) - periode er fra 2. januar til 25. juni (25 uger) KURSUS 2 (4 uger fra 1. august til 28. august 2010): SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST (Indgår som en del af Design-HF) KURSUS 3 (4 uger fra 2. januar til 29. januar 2011): SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST (Indgår som en del af Design-HF) Der er mulighed for i kursusforløbet at vælge ny linje ved ny periodestart. 6
2.1 ANIMATION Forord På animationslinjen får du mulighed for at arbejde med et spændende kommunikationsmedie, som får større og større betydning i vores hverdag. Du vil blive undervist af lærere med branchekundskab, og vil blive støttet hele vejen fra skitse til færdiggørelse. Du bliver præsenteret for en verden, hvor begreber som kameravinkler, billedkomposition og timing vil åbne sig for dig, og du vil arbejde med forskellige kompetencer inden for historiefortælling, instruktion, design, storyboard og animation. Og om du er til amerikanske superhelte, fantasiverdener med troldmænd og krigere, eller små, blå nisser, om du er til Mickey Mouse eller Spiderman, vil du lære at designe og opbygge dine egne figurer. Og alt sammen startet med en idé, nogle løse streger og en cirkel. At animere er at give liv til noget der ellers blot ville være døde tegninger. En menneskelig figur, et sødt dyr, et uhyggeligt fantasivæsen eller en hverdagsting, er alt sammen ting som en animators pen kan tilføre personlighed og følelser, så overbevisende, at man reagerer på dem som var de levende væsener. De fleste tror at animation er et spørgsmål om tegnefærdigheder, men det er langt fra hele sandheden, for fantasi og fortælleglæde er mindst lige så vigtige. For at citere Walt Disney: In order to create the illusion of life we must FIRST learn about life, study it and all its elements. I løbet af kurset bruger vi derfor tid på at filosofere over vore personlige oplevelser med andre mennesker, og omsætter disse observationer i fysiske og psykiske situationer, som viser forståelse af livets mange forskellige facetter. Vi slutter kurset, med i fællesskab at producere en eller flere små film bygget på historier, eleverne selv har forfattet. Ingen film bliver skabt uden samarbejde, og pointen er, at alle får afprøvet de kundskaber de besidder, og får respekt for hinandens talenter. Derigennem får eleven indsigt i, hvordan det er at være på en reel arbejdsplads, og hvordan man bedst udnytter sine almene såvel som faglige kundskaber i det virkelige liv. Nogle bliver tegnere eller assistenter og andre afprøver sig som instruktører, men fælles for alle er tilfredsstillelsen ved at bidrage med netop sin del til skabelsesprocessen. En tanke er blevet til en film, noget alle kan glæde sig over. 2.1.1 Fagene på animationslinjen TEGNING ANIMATION - MANUSKRIPT STORYBOARDING OG KUNST-, KULTUR- OG FILMHISTORIE - EDB. TEGNING - at lære eleverne at se og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papiret gennem indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder - at give eleverne et nyt kommunikationsmiddel, der både forlænger skriftsprogets muligheder og udvikler den kreative fantasi. 7
Øvelser i de klassiske discipliner inden for tegning, perspektiv og krop og proportion. Mennesker i bevægelse, fanget i en hurtig streg og måske derefter omformet til et nyt væsen men i den samme position. Tegning af mennesker. Forstå anatomien. Lær proportionerne. Croquistegning efter nøgenmodel. Tegning af naturen: træer, planter, dyr, fisk, fugle og bygninger. Med udgangspunkt i de gradvist opøvede færdigheder arbejdes der videre med at udforme egne figurer som måske har andre proportioner og omsætte disse i udformning af modelsheets. Turnarounds, som er figuren set fra alle sider. Og dermed et første indblik i figurens mulige bevægelser. Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser i naturen og byen. Elevens egne tegneredskaber: HB og 2B blyanter, lineal, viskelæder og en blyantsspidser. (gerne batteridrevet pris ca. 50,- hos boghandleren ) Desuden vil der blive arbejdet med: kul, kridt, tusch og masser af papir. er Samtaler på klassen og individuel vurderering af den enkelte elevs arbejde. ANIMATION - at tilegne sig de grundlæggende teknikker og virkemidler en animator benytter, når et væsen eller en genstand skal levendegøres - at give en realistisk mulighed for at vurdere egne evner og lyst i forhold til ambitionsniveau vedrørende de fremtidige muligheder inden for animationsfaget. I faget animation lærer eleven de arbejdsmetoder og teknikker, som danner de grundlæggende principper for animation. Det handler som sagt om at efterligne og karikere virkelighedens bevægelser og få de enkle tegnede linier til at udtrykke menneskelige udtryk og følelser. Og for at nå dertil må man beskæftige sig med skuespilteknik, iscenesættelse, karakteranimation, kropssprog, tid og timing. Undervisningen foregår som traditionel klasseundervisning med øvelser og træningsforløb, hvor eleverne udformer små animerede sekvenser, som efterhånden skal forberede til mere avanceret animation. Papir, blyant, animationsborde, line-tester, film, video og bøger. er Samtale på klassen og individuel vurdering af resultater. 8
MANUSKRIPT - at lære at komponere et manuskript gennem billeder og tekst. - at lære at fortælle en historie på en spændende og dramatisk måde. Vi ser på, hvordan et manuskript er opbygget og vi laver et selv. Vi laver en kort version af manuskriptet, som er nem at fortælle mundtligt. Klasseundervisning, gruppearbejde, samtaleform og individuel vejledning. Der vil være demonstrationer og teoretiske oplæg undervejs. Faglitteratur, tegneredskaber og bøger. er Der vil være løbende evaluering, såvel individuelt som på klassen. STORYBOARDING - at stifte bekendtskab med forskellige fortælletekniske principper for at give en forståelse af, hvad der kræves for at fortælle en historie i levende billeder. - at åbne øjnene for fortælleuniversets muligheder, både til brug i en fremtidig arbejdssammenhæng, men også i personlighedsudviklende sammenhæng. Det vigtigste ved arbejdet med animation er ikke altid det tekniske eller det tegnemæssige, men derimod selve IDÉEN, som danner baggrund for hele det møjsommelige arbejde, som skal udføres, før man kan vise den færdige film på lærredet. For at få styr på denne idé, er det vigtigt at lære, hvad der skal til for at kunne fortælle en god historie godt. Vi starter med en gennemgang af klassiske tegnefilm, for at præsentere nogle af de måder, som bruges til at levendegøre en fortælling, og dels for at give inspiration ved at se mange forskellige stilarter og typer af tegnefilm. Dernæst fortsættes med undervisning i storyboard. Her ligger vægten ikke kun på selve historiens handling, men også på hvordan den fortælles, med temposkift og opbygning af dramatiske spændingsmomenter. Og hvad med selve de medvirkende figurer? Vi arbejder med at opbygge vores personligheder, helte og skurke, venner og modsætninger, og giver dem karaktertræk som passer ind i historien. Undervisningen veksler mellem filmfremvisning og teoretiske oplæg med efterfølgende diskussion og praktiske øvelser både individuelt og som gruppearbejde. Film, bøger, tegneserier, tegneredskaber og papir. 9
er Samtale på klassen og vurdering af den enkelte elevs udtryk og arbejde. KUNST-, KULTUR- OG FILMHISTORIE - at søge inspiration i forskellige kunstneriske medier som film, kunst og musik for derigennem at skærpe elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse - at anspore til at eksperimentere med forskellige udtryksformer samt gøre eleven klart, hvilke andre vinkler end de rent teknisk/faglige, som kræves i udviklingen af animation. De almene fag indeholder elementer fra især filmkundskab, hvor der lægges vægt på at udforske filmmediets æstetik og dens særlige kommunikationsmuligheder, men også litteratur, kunst og kulturhistorie, musik og filosofi inddrages, hvor det synes relevant. Gennem diskussion og analyse af disse medier skabes forståelse for det at fortælle historier i levende billeder. Undervisningen indgår i sammenhæng med de øvrige fag på animationslinien og foregår ved fortælling, foredrag, debat og ekskursioner. Da linien stræber efter at give så bredt et billede af animationsbranchen som muligt, foretager vi besøg på filmstudier og virksomheder for at se, hvordan animation anvendes indenfor de forskellige medier som film, video, tv og spil. Film, video, bøger, artikler, dias, musik, gæsteforedrag og udstillinger. Samtale på klassen. IT - at give indblik i it-programmer, som anvendes i branchen Vi får indblik i Flash-animation, som ofte er den, der bliver brugt, når man laver hjemmesider. I anden periode er der placeret et fire-fem ugers forløb med undervisning i 3D Studio Max. Denne periode kan forlænges, hvis man ønsker at lave sit afslutningsprojekt i 3D. Undervisningen foregår i sammenhæng med de øvrige fag på animationslinjen og foregår ved oplæg og introduktion til programmet, individuelt undervisning og vejledning. Software på skolens pc ere og undervisningsmateriale udarbejdet i tilknytning hertil. Individuel vurdering af de færdige produkter, fremlæggelse og samtale på klassen. 10
2.1.2 ÅR TO PÅ ANIMATION Den første periode vil være fordybelse i bl.a. idéudvikling, storytelling, charakterdesign, styling og baggrund, og den anden periode vil være delt i to linjer: en klassisk linje baseret på tegning og 2 D- animation og en computerlinje baseret på Flash, TVpaint og 3D Studio Max. Begge linjer vil blive afsluttet med et individuelt projekt. Lærerne på animationslinjen: Lis Nielsen, Helle Madsen, Rasmus Dahlberg, Pernille H. Jensen, Marlene Toftegaard (10. klasse) og Susanne Nielsen (kunst- og kulturhistorie). 2.2 BEKLÆDNING Forord Kan klæ r skabe folk? Kunsten at kunne se er en meget vigtig del i enhver skabelsesproces, men de andre sanser kan bestemt ikke udelades. Det vil sige, at åbenhed for at samle indtryk af enhver art er betydningsfuld. Det kan være iagttagelse af former, linier, farver eller oplevelser i form af stemning og tanker fra en film, et stykke musik eller et digt. Inspiration findes overalt. Man kan fx gå en tur i byen og betragte husenes arkitektur, sidde på en bænk og opleve det pulserende liv omkring sig, eller ved en tur til skov og strand og her fornemme stilheden og de forskellige lyde sammen med oplevelsen af farvespillet i trækronerne, skyernes og vandets bevægelse. De forskellige observationer og iagttagelser samles, fastholdes, bearbejdes, udvikles og anvendes i processen fra idé til færdigt produkt. I løbet af processen skal der træffes valg og beslutninger, forskellige teknikker og principper skal afprøves og udvikles i forhold til målet. Hele processen skal planlægges inden for en bestemt tidsramme. Det at skabe er for en stor dels vedkommende et spørgsmål om samarbejde, hvor tingene diskuteres igennem på kryds og tværs, der analyseres og efterprøves i fællesskab. Under samarbejdet udveksles der erfaringer, meninger og holdninger af både faglig og almen art. Den enkelte gennemgår en personlig udvikling ved erhvervelse af en bredere viden og en bedre forståelse og respekt for andres synspunkter og kulturbaggrunde. Dette har betydning i enhver samarbejdssituation og er en god ballast at have med i bagagen ved videreuddannelse og job i fremtiden. I den afsluttende fase, hvor fremstilling af selve produktet foregår, opleves glæden og værdien ved at designe og skabe et stykke beklædning, og gennem det udtrykke sin personlige identitet. Jo, klæ r kan skabe folk! Alle skal jo ha tøj på kroppen, men ud over at holde varmen kan det enkelte menneske gennem en individuel påklædning understrege sin personlighed eller udtrykke sit tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Det at skabe og bære tøj er Ej blot til pynt (Erik Mortensen). 11
Klædedragtens udformning er og har altid været en afspejling af samfundets udvikling socialt, kulturelt og kunstnerisk. I løbet af kurset vil der være flere museumsbesøg samt besøg på andre udstillinger og messer af både almen eller faglig karakter. Indtryk fra disse besøg diskuteres og bearbejdes i den daglige undervisning eller anvendes som inspiration for forskellige opgaver. Eleverne vil i løbet af kurset udføre forskellige beklædningsdele dels som selvstændigt arbejde, hvor de udvikler deres personlige kundskaber, og dels ved samarbejde, hvor eleverne får mulighed for at udveksle almen og faglig viden og derved opleve, hvilken betydning et samarbejde har for den personlige udvikling. Eleverne får samtidig et lille indblik i at arbejde i et team, som det ofte sker på en arbejdsplads i virkeligheden. De skal ydermere fremlægge projekter på klassen. Kurset er opdelt i perioder, og hver periodes skema er tilrettelagt ud fra samme overskrift/tema. Med denne fælles reference tilgodeses både den faglige og den brede almene dimension og giver samtidig fornemmelse for de enkelte fags vigtighed i forhold til helheden. Specialelinjen indeholder teoretiske og praktiske dele: moodboard og modeillustration, farveteori, idéudvikling øvelser i at iagttage, analysemetoder, materialelære, tilskæring mønsterbrug, syteknik, syvejledning og opsyning, fremlæggelse og formidling. Specialelinjen på Beklædning er delt op i perioder og emner. Hver periode indeholder opsyning i et emne, inden for beklædning, som vælges i samråd med eleverne. Kurset består af en efterårsperiode på 19 uger og en forårsperiode på 25 uger. I efterårsperioden er der 3 specialeemner, som fx kan være: nederdel, bluser, bukser. I forårsperioden kan emnerne fx være: sommerovertøj og kjoler. 2.2.1 Fagene på Beklædningslinjen: BEKLÆDNING/OPSYNING FARVELÆRE MATERIALELÆRE SYTEKNIK MODEILLUSTRATION, TEGNING OG KOMPOSITION BEKLÆDNING/OPSYNING - at eleverne på grundlag af den erhvervede teoretiske viden med hensyntagen til person, model, materiale, farve- og stilvalg på en kreativ og håndværksmæssig forsvarlig måde kan udføre forskellige former for beklædning - at eleverne gennemgår en personlig udvikling gennem samarbejde og dialog i forbindelse med forskellige problemstillinger, fx ved prøvning og tilretning af forskellige personlige modeller, hvorved de får en større kropsbevidsthed og dermed styrkes selvstændigt, socialt, fagligt og menneskeligt - at eleverne gennem problemløsning af forskellig karakter udvikler deres evne for kommunikation og samarbejde. - at eleverne erhverver sig den teoretiske viden og den praktiske kunnen, så de kan tilskære og tilrette mønstre til egen personlig model. Herunder lægges vægt på: måltagning, brug af 12
målskema, udkopiering af mønsterdele, tilretning af model i silkepapir og stout, stofberegning, materialevalg, forståelse af syvejledning og diverse prøvninger i processen indtil modellen er færdig forarbejdet. Syning af forskellige modeller for eksempel: nederdel, bukser, kjole, bluse, overtøj og andre aktuelle emner i samråd med eleverne. r Projektarbejde med vejledning, selvstændigt arbejde og individuel vejledning. Der anvendes mønsterpapir, silkepapir, karton, staut og forskellige tegnerekvisitter samt stof og syrekvisitter og relevant historisk og faglig litteratur. Fælles mundtlig og skriftlig evaluering over emnets forløb. Derudover foretages der evaluering med den enkelte elev under forarbejdningsprocessen. FARVELÆRE - at skærpe elevernes evne til at vurdere hvilke virkemidler, der ligger gemt i farvevalget, og give eleverne redskaber til bevidst at udnytte disse muligheder - at udvikle elevernes opfattelse af farver med udgangspunkt i eleven selv - at udvikle selvtillid gennem leg med farver og derved overskride egne grænser. Gennemgang af den traditionelle farvelære, hvor vi tager udgangspunkt i Goethes farvelære og arbejder med hans farvecirkel. Dernæst gennemgås forskellige farveblandingssystemer og kontrastfænomener. Kendskab til enkle farvelæreprincipper giver eleven en fornemmelse af, hvordan de selv styrer farvens udtryksmæssige og formmæssige funktion således, at farvevalget foregår som et bevidst valg. Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse af bl.a. en farvecirkel og dernæst efterprøves forskellige farveblandingssystemer i praksis. Til analyse af hvilke farvemæssige virkemidler, der anvendes, inddrages eksempler fra kunstens og modens verden. Remazolfarver, akvarelpapir, pensler, gamle modeblade, photoshop, kunstbøger og video. Samtale på klassen. MATERIALELÆRE - at give eleverne kendskab til forskellige tekstile fibre og deres egenskaber - at eleverne lærer, hvordan de skal behandle og vedligeholde de forskellige fibre. 13
- at give eleverne forståelse for den økologiske balance i såvel tekstilers fremstilling som anvendelse. Gennemgang af tekstile fibre: naturfibre og kemofibre. Gennemgang af forskellige former for mærkning og vedligeholdelse, samt prøvning og tests af forskellige udvalgte tekstile materialer. r Klasseundervisning med anvendelse af grundbog, plancher, artikler og materialer. Elevudarbejdelse af illustrationsmapper med materialeeksempler. Eksempler på de gennemgåede materialer stilles til elevernes rådighed. Grundbog: "Textil. Brugsegenskaber. Vedligeholdelse", DTI Beklædning og Textil. Evalueringen foregår løbende på klassen. SYTEKNIK - at eleverne erhverver sig en grundlæggende håndværksmæssig og faglig viden - at eleverne bliver i stand til at vurdere og analysere forskellige sytekniske detaljer på en model, samt at fremstille dem i forhold til forskellige stofkvaliteter - at eleverne udvikler deres æstetiske sans. Forarbejdning af teknikker i forhold til emner i beklædning. r Klasseundervisning, lærerstyrede demonstrationer, selvstændig opgaveløsning og gruppearbejde. Brug af overhead, video, bøger og modeblade. Vælges i forhold til emnerne. Til hvert emne udleveres skolens eget kompendium. Den enkelte elev udarbejder gennem kurset sine egne arbejdsmapper. Brug af historiske og nyere fagbøger på området. Eleverne løser mindre opgaver inden for de enkelte emner. Opgaverne kan fx være hjemmeopgaver, der drøftes på klassen. Fælles mundtlig og skriftlig evaluering på klassen, samt aflevering af pensum til lærerens gennemsyn og vurdering. MODEILLUSTRATION, TEGNING OG KOMPOSITION - at give eleverne et kommunikationsmiddel, der udvikler deres udtryksmuligheder og udvikler deres kreative fantasi 14
- at udvikle selvtillid gennem arbejde med former, linier og farver - at eleverne opøver øjet i at vurdere kroppens form og proportioner - at træne elevernes sans for at vælge beklædning til forskellige kropstyper - at udvikle elevernes evner til at vurdere farver til personens egne farver. Modeltegning: efter levende model samt studietegning af fx sko. Arbejdstegning: nederdele, bukser, bluser, jakker og kjoler. Design: information om de nye tendenser, materialer, farver osv. Designopgaver fra inspiration til færdigt layout. Farvelægning: kopiering af andre tegnere samt tegning af stoflighed, efter levende model samt andre studier. Desuden: klassisk tegning. r Klasseundervisning, samtaleform og gruppearbejde. Mode- og trendblade, faglitteratur, forskellige typer papir og tegneredskaber. Samtale. 2.2.2 ÅR TO PÅ BEKLÆDNING Den første periode vil være opsyning af skjorte (fem uger), opsyning af buks (seks uger) og opsyning af frakke (seks uger), og den anden periode vil være opsyning af coursage (otte uger), opsyning af klassisk jakke (otte uger) og opsyning af kjole (fire uger). Emnerne vil komme til at bestå af forskellige sværhedsgrader inden for hvert emne, fx vil skjorten indeholde diverse sømme, flipkrave, bærestykke, påsat lomme, fransk slids og manchet. Ved udarbejdelse af præsentationsmapper vil indholdet være: - indledning, herunder inspirationskilder og dragthistorie - design og arbejdstegning, evt. trendcollage - produktbeskrivelse, herunder hvad skal det bruges til, vinter eller sommer, er det pret-áporter elle houte couture - materialevalg, prøver og beskrivelse af materialet, funktion og tekstilfibre - indlægsmaterialer, prøver og beskrivelse af indlægsmatarialets funktion - tilskæring, metoder og snit - syvejledning - syteknikker - opsyning i stout og beskrivelser af ændringer - opsyning i stof. Lærerne på Beklædningslinjen: Susse Thorseng Lærche, Ditte Kærslund, Marlene Toftegaard (10. klasse) og Susanne Nielsen (kunst- og kulturhistorie). 15
2.3 DESIGN Forord Når Arne Jacobsens stol, ægget, endnu engang bliver solgt i stor stil, er det fordi designet er holdbart. Det er et godt design. Men, hvad er et godt design? Hvordan arbejder man med design? Hvordan bruges inspiration? Hvordan skabes idéer? Hvordan udvikles et godt design? Noget design er flygtigt med en kort levetid og kan være skabt med netop det som bagtanke. Her er det indlysende at pege på beklædning, altså tøj. Moden skifter konstant, fra efterår til forår, år efter år og opfordrer os hele tiden til at købe nyt. Altså udskifte gammelt design med nyt. Man ser - med fuldt overlæg - bort fra holdbart design. Der købes, gemmes væk, smides ud. Nogle af de gamle klude genbruges, pga. at de igen bliver aktuelle i modebilledet, eller også fordi forarbejdning og kvalitet går op i en højere enhed. Eller fordi dette stykke tøj ganske enkelt er holdbart design. Mennesket har i alle kulturer, i alle samfundslag, i fortid og nutid brug for at fortælle omverdenen, hvem de er og hvad de kan. Her spiller designet også en vigtig rolle. Når kunstmaleren maler sit billede, ønsker han at udtrykke en stemning, et synspunkt, en oplevelse. Kort sagt fortælle en historie. Designeren arbejder med samme begreber, billedet er blevet til fx en kollektion, en stol eller et stykke stof, der udsender signaler. For at opnå et holdbart design, uanset om man designer til sig selv eller for andre, skal man kende, forstå og udvikle de signaler, man ønsker at udsende. Processer, som er vigtige i ethvert menneskes udvikling. Fra idéfase til færdigt produkt. Vi vil på linien arbejde med hvordan en idé udvikles, hvad enten det er mønsterudvikling og mønsterkollektion til navngivne firmaer, legepladser, belysning, scenografi, produktdesign, kollektioner, sengetøj, indkøbsposer, rumudsmykning eller smykker. Processen - den røde tråd fra idéfase til produkt - er den samme uanset indhold, men udgangspunktet og det færdige resultat vil være forskelligt. For at udvikle nye ideer må man forlade de trygge rammer og begive sig ud i det ukendte, for det er i den ukendte verden, de fleste ideer gror. Man skal til stadighed være parat til at udvikle, udfordre og forvandle den oprindelige inspiration og idé i sin søgen efter målet. Der skal være plads til grænseoverskridende idéer, som fører til nye og hidtil ukendte designs. Vi tilbyder moduler på linjen, der giver forudsætning for at starte sin egen virksomhed: iværksætteri. Iværksætteri indeholder mere om selve designanalysen, besøg af erhvervsrådet og udarbejdelse af virksomhedsplan og budget, markedsanalyse og markedsføring, besøg hos iværksættere, udarbejdelse af salgsmateriale, besøg af en coach, besøg af en revisor, besøg af en bankrådgiver og endelig færdiggørelse af selve produktudviklingen til egen virksomhed. Specialelinjen indeholder teoretiske og praktiske dele: idé og design, it (photoshop), tegning/komposition, kunst-, kultur- og designhistorie, tekstile teknikker, farveteori og særlige iværksætterforløb. Specialelinjen veksler mellem små afsluttede opgaver og et eller flere selvstændige projekter, fx inden for iværksætteri. 16
Der introduceres til beklædningsdesign, arbejdstegninger, modeillustrationer, kollektionsopbygning, scenografi, kostumer, plakat, eventyr, litteratur, emballage, smykker, stole og tilbehør. Vi vil plukke i de forskellige emner, og hvert enkelt fag vil blive vægtet forskelligt alt efter hvilken indgangsvinkel, der vil blive lagt på opgaverne. Eleverne vil i hver opgave komme igennem designprocessernes 3 hovedpunkter: - IDÈFASE : oplæg, analyse, brainstorm, inspiration m.m. - PRAKTISK ARBEJDE: bearbejdelse, prøver, analyse, materialekendskab. - FÆRDIGT PRODUKT: fordybelse, forarbejdning, udformning, færdiggørelse, udstilling/præsentation. 2.3.1 Fagene på Designlinjen: IT/LAYOUT FARVELÆRE - IDÉ OG DESIGN IVÆRKSÆTTERI - KUNST-, KULTUR- OG DESIGNHISTORIE TEGNING, KOMPOSITION OG FARVEPÅLÆGNING TEKSTILE TEKNIKKER. IT/LAYOUT - at styrke eleverne til at kunne begå sig i tekno/info-samfundet - at give eleverne grundlæggende færdigheder og kendskaber til brugen af it, som et kreativt redskab inden for design og layout - at give eleverne færdigheder til at kunne præsentere deres idéer bedst muligt ved hjælp af it Udgangspunktet i undervisningen er gennemgang af programmernes basale og mere avancerede funktioner. It bruges som et kreativt hjælperedskab til bearbejdelse af skitser, til udarbejdelse af mønstre/prints, til farvekombinationer og billedmanipulation, til indscanning af stof- og billedmateriale samt skitser. It gør det nemmere at visualisere sine kreative idéer, samt at arbejde med layout. Der anvendes p.t. følgende software: Windows, Word og Photoshop. Undervisningen er en blanding af lærerstyrede, bundne opgaver og elevernes leg med it-mediet. Stof, arbejds- og modetegninger samt billeder til indscanning, papir og disketter. er Individuelt løbende, samt fremvisning af færdige arbejder/opgaver i klassen. FARVELÆRE - at udvikle elevernes opfattelse af farverne, teoretisk, praktisk og psykologisk - at styrke elevens evne til at arbejde med farver - at udvikle selvtillid gennem leg med farver og derved overskride egne grænser 17
I faget farveteori vil eleven få en oplevelse af farvernes verden, og derved en bredere forståelse af farvernes samspil. Med udgangspunkt i Goethes farvecirkel vil vi blande farver på forskellig vis. Gennem øvelser og små opgaver vil vi danne nye farvepaletter, så eleven får en personlig indgangsvinkel til farvelæren. Teoretiske oplæg med vægt på den praktiske udførelse. Individuel undervisning og arbejde i små grupper. Pigmentfarver til papir, remazolfarver, papir af forskellige typer. er Fremvisning af produkter med efterfølgende diskussion og evaluering på klassen. IDÉ OG DESIGN - - at tilegne sig et grundlæggende kendskab til hvordan designprocessen udvikler sig. - at give eleverne redskaber til at kunne bearbejde inspiration til et givent færdigt produkt, hvad enten dette er en legeplads, belysning, scenografi, produkter, kollektioner, sengetøj, indkøbsposer, rumudsmykning, smykker eller andet - at eleverne opdager glæden og tilfredsstillelsen ved at gennemføre en sådan arbejdsproces og ser muligheden i at kunne arbejde selvstændigt i projektorienterede forløb. - at eleverne til stadighed provokeres og udvikles til at afprøve nye idéer - at give eleverne sikkerhed til at kunne stå frem og præsentere deres idéer/produkter - at få eleverne til forholde sig kritisk til deres produkter og præsentationen af dem. Inspirationsbearbejdelse, idéudvikling, design, tegning, arbejde med collage og inspirationssider, opsætning, farvebearbejdning, præsentation. Teoretiske oplæg som inspiration, individuel vejledning og klasseundervisning. Forskellige papirtyper, tegneredskaber som tusch, kridt, farveblyanter, klippeblade, pantonetuscher, computer, inspirationsoplæg, modeblade, trendmagasiner m.m. er Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af obligatoriske opgaver, samt ved elevens egne fremlæggelser. IVÆRKSÆTTERI Iværksætteri skal være en kobling til designanalyse og produktudvikling og give forudsætninger for at kunne starte selvstændig virksomhed. 18
Emnerne tager udgangspunkt i den viden, du skal have for at starte din egen virksomhed. Vi starter med designanalyse, idéudvikling og produktudvikling og fortsætter med gæsteundervisere fra erhvervsråd, coach, revision og bank. Desuden tager vi på besøg hos forskellige iværksættere. Når der har været input af ny viden, starter udarbejdelsen af egen virksomhedsplan, herunder budget, markedsføringsplan og udarbejdelse af salgsmateriale. Produkter, som er fremstillet på designlinjen, kan anvendes som virksomhedens produkter, eller der kan tages udgangspunkt i produkter, som er fremstillet uden for kurset, fx i forbindelse med tidligere erhvervsuddannelse eller i egen virksomhed. Der sluttes med forberedelse og gennemførelse af en salgsmesse. Iværksætterdelen er placeret i forårsperioden med i alt 10 ud af 44 uger på designlinjen. Teoretiske oplæg som ny viden og inspiration, gæstelærere og virksomhedsbesøg, elevens egen opsøgende virksomhed med interviews og analyse, individuel vejledning og klasseundervisning. Præsentationsmateriale fra eksisterende virksomheder, materialer fra bank, revision og markedsføringsbureauer, bøger, tidsskrifter, forskellige medier, grafiske programmer og alverdens materielle kultur- og naturprodukter. er Samtale på klassen, individuelle tilbagemeldinger og feedback fra publikum på salgsmessen. KUNST-, KULTUR-, OG DESIGNHISTORIE - hensigten er at søge inspiration i tidligere tiders kunst og formgivning og derved skærpe elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse - at give redskaber til, hvordan man kan arbejde anderledes og mere målrettet med sin kreativitet - at kunne forstå hvordan alting er et produkt af samtiden, kulturen m.m. og derved skærpe interessen for, hvordan design opstår - at bruge litteratur, eventyr, historier m.m. som inspiration til de forskellige opgaver - at anspore hver enkelt elev til at søge inspiration i kunst, mode, kultur, historie, natur, at holde sig orienteret og dermed løfte blikket mod omverdenen Emnerne kan være alt fra middelalder til land-art, fra minimalisme til symbolisme, fra Rødhætte til Dr. Dante. Alt efter emnets karakter vil der blive givet en teoretisk baggrund for forståelsen af emnet, som derefter analyseres, diskuteres og problematiseres. Hvis det er muligt suppleres der med besøg on locations, på udstillinger, teatre, virksomheder og hos kunstnere, designere o.l. Undervisningen lægger i sin form op til hele tiden at drage paralleller mellem dengang og nu. Ved at diskutere og problematisere, perspektiveres de forskellige emner og forståelse bliver skabt. Vi vil bruge dias, artikler, diverse litteratur, designobjekter og video som medier til at diskutere ud fra. Andre materialer som maling, papir, klippeblade, skrot etc. vil blive brugt i opgaver undervejs. 19
er På klassen. TEGNING, KOMPOSITION OG FARVEPÅLÆGNING - at skærpe elevens evne til at se rigtigt, og at overføre forskellige motiver til streg eller rummelig form på papiret - at give eleverne kendskab til forskellige tegneteknikker og tegneredskaber - at give eleverne grundlæggende færdigheder og kendskab til arbejdstegning, modeillustration samt design for således at kunne visualisere egne idéer - at opøve eleverne i at vurdere krop- og beklædningsformer, proportioner, mønstre og farver samt samspillet herimellem Vi starter fra bunden med at opøve samarbejdet mellem hånd og blyant, igennem forskellige stregøvelser. Herefter arbejder vi med at skærpe iagttagelsesevnen og glemme, hvordan vi tror motivet ser ud. Vi fortsætter med at lære at beskrive den rummelige form på det flade papir, at gengive stoflighed og at arbejde med lys/skygge og bevægelse. Gennem forskellige designopgaver vil vi arbejde med modeillustration, arbejdstegning og detaljetegning. Klasseundervisning, gruppearbejde, samtaleform, individuel vejledning. Der vil være demonstrationer og teoretiske oplæg undervejs. Faglitteratur, forskellige papirtyper og tegneredskaber, akvarel, pastelkridt og pantonetuscher. er Der vil være løbende evaluering, såvel individuelt som på klassen. TEKSTILE TEKNIKKER - at give eleverne kendskab til forskellige materialer; deres fordele, ulemper og bearbejdelses muligheder - at kunne bearbejde et givent produkt, alt efter emne, hvad enten det måtte være en T-shirt, et kostume, et print, en collage eller et smykke - at kunne inspireres til at bruge forskellige materialer i utraditionelle sammenhænge - at turde kombinere og videreudvikle et givent materiale - at eleven lærer at eksperimentere og derved bryder egne grænser Tilpasset det valgte emne, kan der blive undervist i forskellige stoftrykteknikker, fx akvarelteknik, fortykket farver, krakelering, udbrænding, ætseteknik, pigmenttryk eller indfarvning. Derigennem vil eleven få et grundigt kendskab til forskellige farvetyper. Forskellige dekorations-, udsmyknings- og syteknikker, broderi, effekt syning, flet og strik også i metal, lodning, overfladebehandling m.m. vil indgå ifald det passer til emnerne. Der vil alt efter valgte teknikker blive introduceret forskellige materialer. Deres opbygning, fordele, ulemper m.m. vil blive gennemgået, således at eleverne opnår et bredt materialekendskab. 20
Teoretiske oplæg med vægt på den praktiske udførelse. Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Eleven skal eksperimentere og udarbejde selvstændige projekter. Der lægges vægt på elevens selvstændighed. Vælges i forhold til emnerne og kan derfor variere meget. er Fælles evaluering på klassen. Løbende dialog mellem lærer og elev. 2.3.2 ÅR TO PÅ DESIGN den første periode vil være fordybelse i idéudvikling og konkret ny viden inden for iværksætteri, materiale- og farvelære, og den anden periode vil arbejde med forskellige elementer til fx legepladser, det offentlige rum, belysning og produktdesign til navngivne firmaer. År to vil også indeholde praktikforløb, så eleverne kan følge håndværket for bachelor-, master- og kandidatopgaver på de videregående, kunstneriske og kreative uddannelser. År to tager udgangspunkt i de nyeste teorier inden for at gøre er at tænke / making is thinking (Richard Sennett). Lærerne på designlinjen: Ditte Kærslund, Susse Thorseng Lærche, Marlene Toftegaard (10. klasse) og Susanne Nielsen (kunst- og kulturhistorie). 2.4 FORFATTER FORORD Forfatterlinjen har til formål at tilbyde skriveteknisk kunnen, alment kendskab til litteratur og almen æstetisk debat herunder dialog med de øvrige livsnære og håndgribelige færdigheder og erkendelsesområder, som der arbejdes med på skolen introduktion til og arbejde med alle skønlitterære genrer og virkefelter samt praktisk kendskab til forfatteres vilkår og arbejdsforhold. Nye tendenser og udfordringer, der hele tiden vokser frem i litteraturen, i de andre kunstarter, i filosofien og etikken og i videnskaben, tages ind i linjens mange forskellige faglige elementer. Grundsynet på linjen er, at litteratur altid bliver til og må analyseres og forstås i et samspil med de øvrige dele af kulturen, med videnskaben og det sociale og politiske liv. Linjen vil sikre, at disse områder gøres til genstand for en bred teoretisk, praktisk og analytisk funderet diskussion, og at eleverne får mulighed for at omsætte det i et sprog med den særlige sensibilitet, som hører den litterære skabelse til. Forfatterlinjens hovedsigte er altid de håndværksmæssige og kunstneriske skabelsesprocesser og det litterære formsprogs egenart. 21
2.4.1 Fagene på forfatterlinjen SANS OG SAMLING, KONTROL OG KREATIVITET, BOGEN SOM BEGREB, BOGMARKEDET, FORFATTEREN, FIKTIONENS VERDEN, FAGLITTERÆRE GENRER, SKRIVEVÆRKSTED, TEGNING, ILLUSTRATIONER, FARVELÆRE, IT/LAYOUT, KUNST-, KULTUR-, LITTERATUR- OG FILMHISTORIE. SANS OG SAMLING - at lære eleverne at sanse verden og transformere deres oplevelser til litterære troper - at give eleverne konkrete redskaber til idéudvikling, inspiration og kreativitet. Ved hjælp af individuelle og gruppebaserede øvelser om fx brainstorming, hurtigskrivning, benspænd og lateral tænkning bevidstgøres eleverne om sammenhængen mellem det at sanse og at skabe. Der inddrages case studies med eksempler på kreative forbilleder, fx store forfattere, som i bøger eller interviews fortæller om, hvordan de arbejder. Øvelser på klassen og i byens rum, fx i parker, busser, cafeer, museer o.l. Elevoplæg om inspiration m.v. Tekstlæsning og diskussion. Ekskursioner til inspirerende steder. Besøg af forfattere og kunstnere. Øjne og ører, pen og papir - og tekstbehandling Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning. KONTROL OG KREATIVITET - at lære eleverne at omsætte ideer til praksis i en procesorienteret forståelse - at bibringe eleverne konkrete redskaber til arbejdsplanlægning, projektstyring og tidsstyring. Gennem præsentation af metoder og modeller såsom treatment, plot, storyboard, aktant, nyhedstrekant, SWOT, GANTT og computerprogrammer som Writer s Café udrustes eleverne med en værktøjskasse, som sætter dem i stand til at være kreativt innovative at omsætte deres ideer til egentlige projekter. Overvejende lærerstyret undervisning i brug af modeller, metoder og tekniske hjælpemidler, f.eks. procesorienterede arbejdsmetoder og computerprogrammer. Fælles og individuelle øvelser i brugen heraf. 22
Diverse IT-programmer. Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning. BOGEN SOM BEGREB - at give eleverne et kronologisk overblik over tekstens og bogens udvikling fra de første skrifttegn til e-bøger - at bevidstgøre eleverne om bogen som et kulturelt, historisk og teknologisk begreb. Med historien som ramme etableres et overblik over den kulturelle og teknologiske udvikling, som har ført frem til nutidens forståelse af bogen som begreb. De historiske nedslag omfatter væsentlige paradigmeskift såsom Gutenbergs opfindelse af trykpressen, udbredelsen af skrivemaskinen og internettets fremvækst. Desuden sættes fremtiden i spil som genstandsfelt for diskussioner på klassen. Forelæsningsbaseret undervisning. Elev- og debatoplæg. Kompendium med artikler, uddrag af bøger, historiske oversigter m.v. Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning. BOGMARKEDET - at give eleverne indsigt i det danske og internationale bogmarkeds organisering - at sætte eleverne i stand til at forstå og til dels mestre en professionel branchediskurs. For at kunne begå sig som forfatter er det relevant med en grundlæggende viden om den socioøkonomiske kontekst, man som sådan indgår i. Det handler om at forstå branchen ud fra de økonomiske, organisatoriske og kulturelle strukturer. Denne indsigt tilvejebringes gennem beskrivelser og analyser af f.eks. branchens tidsskrifter, forlagshjemmesider og overenskomstmæssige forhold. Forelæsningsbaseret undervisning. Elev- og debatoplæg. Ekskursioner, bl.a. til BogForum i København. Branchebladet BogMarkedet 23
Forlagshjemmesider Boghandlerkataloger og -hjemmesider Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning. FORFATTEREN - at udvikle elevernes forfatteridentitet - at sikre eleverne en fundamental viden om kontrakt- og ophavsretlige forhold. At være forfatter er traditionelt blevet udlagt som et ensomt, pinefuldt kunstnerhverv. I dag ser den moderne forfatter imidlertid sig selv som en professionel person, der indgår i en lang række relationer og konventioner. Gennem bl.a. case studies og besøg udefra sættes begreber som self branding til diskussion i dette fag, som har til formål at højne elevernes selvbevidsthed i processen, som i større eller mindre grad skal føre frem til en egentlig forfatteridentitet. Forelæsningsbaseret undervisning. Elev- og debatoplæg. Besøg af forfattere. Forfatterhjemmesider. Kompendium med artikler, interviews og uddrag af bøger m.v. Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning. FIKTIONENS VERDEN - at give eleverne et bredt overblik over de skønlitterære genrer - at sætte eleverne i stand til at forstå og samtale om skønlitteratur og beslægtede kunstarter - at lade eleverne prøve kræfter med en række forskellige genrer i praksis. Gennem læsning, debat og tekstanalyse etableres og udvikles elevernes evne til at bruge skønlitteratur på et metatekstuelt niveau. I faget arbejdes med romaner, noveller, digte, drama, filmmanuskripter, mundtlig fortælling m.v. Nogle værker læses fælles, mens andre er selvvalgte og danner udgangspunkt for individuelle oplæg, anmeldelser o.l. Holdet vælger en række genrer, som der gås ekstra i dybden med, f.eks. kriminalromanen, selvbiografien eller haikudigtning. Til disse genrer knyttes konkrete skriveøvelser. Forelæsningsbaseret undervisning. Elev- og debatoplæg. Fælles og individuelle øvelser. 24
Bøger i klassesæt. Kompendium med noveller, digte, uddrag af bøger m.v. Film og tv-programmer. Websider. Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning. FAGLITTERÆRE GENRER - at give eleverne et bredt overblik over de faglitterære genrer - at gøre eleverne i stand til at mestre et udvalg af relevante faglitterære genrer. At skrive er også at læse og forstå andre(s) tekster. I dette fag læses eksempler på et bredt udvalg af faglitterære tekster med henblik på at bibringe eleverne et generelt genrekendskab. Genrerne tæller bl.a. monografi, biografi, antologi, essay, kronik, artikel, interview, blog, statusopdatering og foredrag. Teksternes opbygning, målgruppe, narrative overenskomst m.v. analyseres og diskuteres, og eleverne prøver selv kræfter med en række udvalgte genrer gennem konkrete skriveøvelser. Forelæsningsbaseret undervisning. Elev- og debatoplæg. Fælles og individuelle øvelser. Bøger i klassesæt. Kompendium med artikler, uddrag af bøger m.v. Film og tv-programmer. Websider. Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning. SKRIVEVÆRKSTED - at træne eleverne i konkret skrivning med udgangspunkt i deres eget forfatterskab - at øve elevernes evne til at give og modtage kritik på egne tekster. Hver elev formulerer et selvstændigt, personligt skriveprojekt, fx en lille roman, en børnebog, en håndbog eller noget helt fjerde, og opstiller sin egen arbejdsplan, individuelle succeskriterier m.v. I løbet af forårssemesteret undervises der én dag ugentligt i faget. Undervisningen består i elevoplæg i form af oplæsning og fremlæggelser, kollektiv feedback, lærerstyrede øvelser og oplæg med udgangspunkt i elevernes egne tekster og ekskursioner/besøg ude fra af relevante personer. 25
Lærer, elev- og debatoplæg. Oplæsning, tekstlæsning. Fælles og individuelle dialogøvelser. Tekstbehandling. Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning. Hertil en skriftlig individuel udtalelse vedr. elevens udgivelse. TEGNING - at lære eleverne at se og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papiret gennem indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder - at give eleverne et nyt kommunikationsmiddel, der både forlænger skriftsprogets muligheder og udvikler den kreative fantasi. Øvelser i de klassiske discipliner inden for tegning, perspektiv, kropsdimension, kropsudformning, fx fødder og hænder, studier af menneskets bevægelser gennem skitser og hurtige croquiser. Studier af figurens holdning ved brug af forskellige ting og redskaber. Tegning af naturen: træer, dyr, skyer, planter etc. Tegning af mennesker i bevægelse, fange en bevægelse med enkelte streger, som fx i sportssituationer. Tegning af mennesker. Anatomi. Croquistegning efter nøgenmodel. Med udgangspunkt i de gradvist opøvede færdigheder arbejdes der videre med at udforme egne figurer, som besidder andre kropsproportioner og et første indblik i figurernes bevægelse. Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser i naturen og byen. Tegneredskaber: blyant, lineal, viskelæder, kul, kridt, tusch, papir, papir, papir. er Samtaler på klassen og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde. ILLUSTRATIONER - udvikle elevernes evne til at bruge deres fantasi og skabe spændende billeder - at give eleverne grundlæggende håndværksmæssig viden inden for komposition og at kunne gengivne den skrevne tekst i billeder. 26