DI ANALYSE Årsrapport 215 > Det seneste år har vikarbranchen oplevet en vækst på næsten pct. i branchens samlede omsætning. Væksten ligger over de øvrige servicevirksomheder, og den ses som et resultat af et spædt opsving i dansk økonomi. Om publikationen Forord Den økonomiske situation Stigende beskæftigelse siden De seneste omsætningstal viser, at i. kvartal opnåede vikarbranchen en omsætning svarende til et årsniveau på knap mia. kr. Samme kvartal i var dette tal, mia. kr. Dermed er branchens omsætning vokset med næsten pct. på bare et år. Væksten skal ses i sammenhæng med, at vikarbranchen er en særdeles konjunkturfølsom branche. Branchen har over tid har haft markante udsving i omsætningen afhængig af den generelle aktivitet i dansk økonomi. I opgangstider er anvendelsen af vikarer for kundevirksomhederne et nemt og fleksibelt alternativ i forhold til at bruge fastansatte. Tilsvarende stopper kunderne oftest først med at anvende vikarer og andet løst ansat personale, før de begynder at afskedige fastansatte. Branchens økonomiske sundhedstilstand Branchens nøgletal Mindre stigning i andelen af konkurser De yngste virksomheder dominerer konkursstatistikken Strukturelle nøgletal Fortsat flest mindre vikarbureauer Høj personaleomsætning i vikarbranchen Vikarerne har fået en højere gennemsnitsalder Flere vikarer har en uddannelse Vikarbranchen bidrager fortsat med en stor integrationsindsats Stigende omsætning i branchen de senere år Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr. 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 213 214 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se
DI ANALYSE SIDE 2 OM PUBLIKATIONEN KILDER Publikationen er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik, DA s PersonaleomsætningsStatistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Som følge af datarevisioner er data om vikarbranchens omsætning revideret juni 215. DEFINITIONER Vikarbranchen er defineret på baggrund af følgende tre relevante DB7-branchekoder fra Danmarks Statistik: 78.1. Arbejdsformidlingskontorer 78.2. Vikarbureauer 78.3. Anden personaleformidling Servicebranchen er ligeledes defineret ud fra DB7-branchekoderne. En nærmere beskrivelse af definitionen af servicebranchen findes i publikationen Servicebranchens Årsrapport 215. REDAKTION Henrik Boesgaard Sørensen
SIDE 3 DI ANALYSE FORORD Vikarbranchen er sammensat af få store internationalt baserede vikarbureauer, flere mellemstore danske bureauer og en underskov af små specialiserede vikarbureauer. I forhold til andre brancher er vikarbranchen meget konjunkturfølsom. Det ses ved, at branchen oven på finanskrisen oplevede et meget stort fald i omsætningen. Samtidig har branchen de seneste fire år også haft en vækst, der ligger over det øvrige erhvervsliv. Fra 4. kvartal 213 til 4. kvartal 214 steg den operationelle servicebranches omsætning med godt 1 pct. Det er en pæn fremgang, men langt fra de knap 19 pct., som vikarbranchens omsætning voksede med i samme periode. Foreløbigt ser væksten ud til at fortsætte, hvormed 215 tegner til at blive et rekordår for vikarbureauernes omsætning. DI Service vil med vikarbranchens årsrapport 215 præsentere et samlet overblik over udviklingen i branchens samlede omsætning og beskæftigelse, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal for branchen. God læselyst! København, maj 215 Mette Rose Skaksen Branchedirektør, DI Service
DI ANALYSE SIDE 4 DEN ØKONOMISKE SITUATION Stigende omsætning i branchen de senere år Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr. 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se 29 21 211 212 213 214 Vikarbranchen er en særdeles konjunkturfølsom branche, hvilket gør, at den over tid har haft markante udsving i omsætningen afhængig af den generelle aktivitet i dansk økonomi. Det er særligt brugen af vikarer i byggeriet, industrien og en række serviceerhverv, der er påvirket af de generelle konjunkturer og af forskellige sæsonmønstre. Det afspejler sig i vikarbranchens omsætning. I opgangstider er anvendelsen af vikarer for kundevirksomhederne et nemt og fleksibelt alternativ i forhold til at bruge fastansatte. Tilsvarende stopper kunderne oftest først med at anvende vikarer og andet løst ansat personale, før de begynder at afskedige fastansatte. Der har i den seneste tid været en markant vækst i vikarbranchens omsætning, og det skal netop ses i lyset af den gradvise bedring af dansk økonomi og de positive forventninger i erhvervslivet, der har taget til i styrke i løbet af 214. Helt konkret var vikarbranchens omsætning i 4. kvartal 213 på 11,7 mia. kr., mens den i 4. kvartal 214 var steget til 13,9 mia. kr. Det vil sige, at vikarbranchens omsætning er vokset med knap 19 pct. i løbet af 214. Der har i løbet af de seneste år været en vis usikkerhed om, hvorvidt et økonomisk opsving ville rodfæste sig i Danmark. Det har betydet, at virksomhederne har været tilbageholdende med ansættelse af nyt personale. Inddragelsen af vikarer
SIDE 5 DI ANALYSE Vikarbranchen vokser hurtigere end den øvrige servicebranche Samlet omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Indeks 29 = 1 15 14 13 12 11 1 9 8 29 21 211 212 Vikarbranchen Den operationelle servicebranche 213 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se 214 STIGENDE BESKÆFTIGELSE SIDEN 21 Antallet af beskæftigede i vikarbranchen har været stigende siden 21. Det gælder både for de fuldtids- og deltidsansatte medarbejdere. Nærmere bestemt beskæftigede vikarbranchen i 21 ca. 54.5 lønmodtagere i alt, og i 214 var det tal oppe på ca. 69.. Det vil sige, at beskæftigelsen i vikarbranchen samlet er steget med 27 pct. siden 21. De seneste år har der dog været en relativ større stigning i antallet af lønmodtagere i alt (altså for både fuldtids- og deltidsansatte) i forhold til antallet af fuldtidsansatte. Det skyldes, at branchen nu i højere grad består af deltidsansatte, end den gjorde for et par år siden. Til sammenligning har beskæftigelsen i den operationelle servicebranche gennemgået en stagnerende udvikling. I 21 var der ca. 25. fuldtidsansatte i den operationelle servicebranche, mens branchen i 214 beskæftigede 24. fuldtidsansatte. Dermed er beskæftigelsen i den operationelle servicebranche faldet med,5 pct. siden 21. udgør derimod en fleksibel løsning, hvilket har været medvirkende til branchens betydelige omsætningsfremgang. Stigning i antallet af fuldtidsansatte Udviklingen i beskæftigelsen Mens omsætningen i den øvrige servicebranche allerede i løbet af 21 kom tilbage på niveauet ved finanskrisens udbrud i 29, kom vikarbranchens omsætning først på niveau med 29-omsætningen i slutningen af 211. Siden da har vikarbranchen oplevet større omsætningsvækst end den øvrige servicebranche. Derfor er omsætningen i vikarbranchen i dag på et højere niveau set i forhold til omsætningen i 29, end det er tilfældet i den øvrige servicebranche. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 28 29 21 211 212 213 214 Antal fuldtidsbeskæftigede Lønmodtagere i alt Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definiton side 2 i publikationen)
DI ANALYSE SIDE 6 BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND Markant forbedrede regnskabstal siden 29/1 Gennemsnitlige regnskabstal, indeks 28/9 = 1 Periode 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Primært resultat Ordinært resultat 1-12,2 15,8 124,9 125,3 136,3 1 12,6 187,5 183,5 212,1 214,3 Egenkapital 1 126,6 211,9 22,4 22,9 215,2 Aktiver 1 99,4 122,9 13,9 126,9 129,7 Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat. Kilde: Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se I dette kapitel beskrives vikarbranchens økonomiske sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse. Vikarbranchen blev som det fremgår af omsætnings- og beskæftigelsestallene fra forrige kapitel hårdt ramt af finanskrisen fra efteråret 28. Denne effekt påvirker i høj grad regnskabstallene for 28/9 men også 29/1 1, hvor krisen slog fuldt igennem for vikarbranchen. Virksomhederne oplevede i disse år en væsentlig forværring af regnskabstallene. Fra 21/11 og fremefter er billedet dog vendt således, at branchen løbende har forbedret samtlige regnskabstal over de seneste fem år. Som følge af finanskrisen var vikarbranchen særdeles hårdt ramt på branchens primære resultat, der decideret gik i minus i 29/1. Siden dette lavpunkt har branchens virksomheder forbedret positionen. I 213/14 opnåede branchen det højeste primære resultat siden finanskrisens udbrud. 1 Ikke alle virksomheders regnskabsperiode følger kalenderåret, og derfor dækker 29/1 over de regnskaber, der er afsluttet mellem 1/1 29 og 3/9 21. Branchens ordinære resultat består af virksomhedens primære og sekundære drift samt virksomhedens finansielle poster. I 29/1 havde branchen et meget lavt ordinært resultat, der allerede i 21/11 blev betydeligt forbedret. Siden har det ordinære resultat holdt sig på et pænt niveau, der i 213/14 var mere end dobbelt så højt som i 28/9. I modsætning til de øvrige regnskabstal fokuserede vikarbranchens virksomheder efter krisens udbrud hurtigt på at øge egenkapitalen, der allerede blev væsentligt forøget i 29/1. Da de eksterne finansieringsmuligheder har været begrænsede under krisen, har virksomhederne derfor været nødsaget til at konsolidere sig for at åbne for fremtidige finansieringsmuligheder. Siden 28/9 har branchen dermed mere end fordoblet sin egenkapital. I vikarbranchen er egenkapitalen vokset markant mere end i den øvrige servicebranche. Vikarbranchen oplevede efter krisen et fald i virksomhedernes samlede aktiver frem til 29/1. Herefter er aktiverne gradvist steget til et niveau, der i 213/14 ligger højere end niveauet fra før krisen. Samlet set har vikarbranchen således ikke haft en nedgang i egenkapitalen og aktiverne siden krisens udbrud, som ellers ses i mange andre brancher. Disse tal dækker dog over markante udsving imellem branchens virksomheder.
SIDE 7 DI ANALYSE I 213/14 fortsatte den positive udvikling i forhold til andelen af virksomheder med angrebet egenkapital. Der er således fortsat færre virksomheder i vikarbranchen, der har en egenkapital, som enten er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital er faldet fra ca. 42 pct., da dette tal toppede i 29/1, til i 213/14 at udgøre 31 pct. Dette tyder på, at vikarbranchen har konsolideret sig efter finanskrisen og er gået bedre tider i møde. For femte år har færre virksomheder angrebet egenkapital Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital 45 Mere end hver tredje virksomhed har underskud Andel af virksomheder med underskud 55 5 45 4 35 3 25 2 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se 4 35 3 25 2 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital (5. kr. for A/S og 125. kr. for Aps) Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se I lighed med udviklingen i andelen af virksomheder med underskud og angrebet egenkapital har der siden 29/1 været et stort fald i andelen af vikarbureauer med konkursretning. Denne faldt markant i 29/1, og efter en stagnerende udvikling siden 21/11 oplevede vikarbranchen fra 212/13 til 213/14 igen et fald i antallet af virksomheder med konkursretning fra 26 pct. til 22 pct. Det betyder, at der er færre virksomheder, der både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Den positive udvikling er endnu et tegn på, at situationen i vikarbranchen har ændret sig drastisk siden kriseåret 29/1. Andelen af virksomheder med underskud har gennemgået en stabil udvikling siden 211/12, idet den her har ligget på ca. 37 pct. Det er fortsat mere end hver tredje virksomhed i vikarbranchen, der har underskud. Dette er dog et godt stykke fra niveauet ved kriseåret 29/1, hvor hele 53 pct. af virksomhederne var underskudsramte.
DI ANALYSE SIDE 8 Gradvist færre virksomheder har konkursretning Andelen af virksomheder med konkursretning 4 35 3 25 2 15 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Note : Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se BRANCHENS NØGLETAL Der kan i lighed med de overordnede regnskabstal for vikarbranchen spores en markant forbedring af sundhedstilstanden i branchens nøgletal. Også her ses den fulde effekt af finanskrisens udbrud i regnskabsåret 29/1, men sidenhen har samtlige nøgletal gradvist normaliseret sig og ligger i 213/14 på et ganske pænt niveau. Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Dermed er det et mål for, hvor godt virksomhederne har evnet at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter. I vikarbranchen faldt afkastningsgraden markant frem til regnskabsåret 27/8, men har normaliseret sig og afkastningsgraden ligger i 213/14 på sit højeste niveau i de seneste seks regnskabsår. Egenkapitalens forrentning er et udtryk for, hvad ejernes formue i virksomheden forrentes med. Inden krisen havde vikarbranchen en meget høj forrentning af egenkapitalen, men dette nøgletal faldt markant under krisen. Egenkapitalens forrentning nåede bunden i 29/1, men er siden steget til i en årrække at ligge på godt 15 pct., hvilket også blev opnået i 213/14. Det er et højere niveau end for servicebranchen som helhed. Likviditetsgraden angiver virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav. Frem til regnskabsåret 213/14 er likviditetsgraden steget og ligger nu på det højeste niveau i de seneste seks år. I modsætning til de førnævnte nøgletal er likviditetsgraden i de seneste regnskabsår højere end før finanskrisen indtog i 28. Branchen har desuden en likviditetsgrad, der ligger betydeligt over niveauet for hele servicebranchen. Det tyder således på, at vikarbranchen trods krisen overordnet har været i stand til at indfri sine kortfristede forpligtigelser. Normalisering af branchens nøgletal siden 29/1 Nøgletal Periode 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Afkastningsgrad Egenkapitalens forrentning 7, -,9 6, 6,7 6,9 7,3 14,9 1,5 13,1 12,4 15,6 14,8 Likviditetsgrad 122,4 143, 153,7 152, 143,2 157,7 Soliditetsgrad 31,8 4,6 54,9 53,6 5,8 52,8 Note: Afkastningsgrad: Primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo Kilde: Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se
SIDE 9 DI ANALYSE Med soliditetsgraden angives, hvor stor en del af virksomhedens aktiver der er egenfinansieret. Branchens soliditetsgrad er steget endnu mere end likviditetsgraden således, at branchen i 213/14 har en soliditetsgrad på knap 53 pct. af virksomhedernes samlede aktiver. Den markante forbedring af likviditets- og soliditetsgrad i vikarbranchen ses som et tegn på, at branchen har haft et massivt fokus på at konsolidere sig. Virksomhederne har dermed øget deres robusthed i forhold til at kunne håndtere større tab. Mindre stigning i konkursramte selskaber i vikarbranchen 14 12 1 8 6 4 2 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 MINDRE STIGNING I ANDELEN AF KONKURSER Fra 212/13 til 213/14 steg andelen af vikarbureauer, der gik konkurs, fra 4 pct. til godt 6 pct. Der er tale om en mindre stigning, som ikke ændrer ved, at andelen af konkurser i vikarbranchen er faldet markant siden finanskrisens start, idet hele 13 pct. af branchens virksomheder gik konkurs i 28/9. Siden finanskrisen brød ud i 28/9, er der sket markante ændringer i typen af virksomheder, der går konkurs. I 28/9 gik både små, mellemstore og store vikarbureauer konkurs. I 213/14 var det derimod stort set kun vikarbureauer med færre end 2 ansatte, som indgik i konkursstatistikken. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se De helt små vikarbureauer udgjorde 41 pct. af det samlede antal konkurser i 28/9, mens de i 213/14 stod for hele 91 pct. af konkurserne. Dermed er de helt små vikarbureauers andel af det samlede antal konkurser steget med hele 5 procentpoint siden finanskrisens start. Den lette adgang til at etablere og drive et vikarbureau har derfor for alvor givet udslag i vikarbranchen. De store Konkurserne rammer igen altovervejende de mindste virksomheder Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte 28/9 213/14 35,2 pct. 6,1 pct. 3, pct. 4,8 pct. 23,9 pct. 9,9 pct. til 1 ansat 2 9 ansatte 1+ ansatte Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se
DI ANALYSE SIDE 1 vikarbureauer har fået konsolideret deres økonomi oven på krisen og går af den grund sjældnere konkurs sammenlignet med for fem år siden. DE YNGSTE VIRKSOMHEDER DOMINERER KONKURSSTATISTIKKEN Den lette adgang til at drive og etablere vikarbureauer afspejler sig tydeligt i konkursstatistikken. I 28/9 var det hovedsageligt virksomheder, der havde eksisteret i mindre end 2 år, som gik konkurs. Det skyldes, at en stor del af de vikarbureauer, der blev etableret under højkonjunkturen i midten af erne, måtte dreje nøglen om, da finanskrisen brød ud. Efterfølgende har det med undtagelse af 211/12 været vikarbureauer, som har eksisteret i 2 5 år, der har domineret konkursstatistikken. Det skyldes til dels, at andelen af nyetablerede bureauer i vikarbranchen er faldet fra 32 pct. i 28/9 til 15 pct. i 213/14. Siden finanskrisen er andelen af 5 1 år gamle vikarbureauer, der går konkurs, steget fra 8 pct. til 21 pct. Stigningen skal ses i lyset af, at de 5 1-årige vikarbureauer udgjorde 21 pct. af branchen i 28/9, mens de i 213/14 repræsenterede 36 pct. af det samlede antal vikarbureauer. Udviklingen i andelen af vikarbureauer med mere end 1 år bag sig, der går konkurs, har derimod været præget af udsving og synes ikke at have nogen klar tendens. Langt flest nye virksomheder går konkurs Andel af konkurser fordelt på alder 7 6 5 4 3 2 1 2 år 2,1 5 år 5,1 1 år 1+ år Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14
SIDE 11 DI ANALYSE STRUKTURELLE NØGLETAL Branchen domineres af mindre virksomheder Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel 8 7 6 5 4 3 2 1 28/9 213/14 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se Under 1 1 til 5 over 5 FORTSAT FLEST MINDRE VIKARBUREAUER I dag består vikarbranchen hovedsageligt af mindre og til dels mellemstore virksomheder. Ca. 71 pct. af branchens virksomheder har under 1 ansatte, mens andelen af virksomheder med mellem 1 og 5 ansatte tilsammen udgør ca. 17 pct. Kun 11 pct. af branchens virksomheder har over 5 ansatte. Siden regnskabsåret 28/9 har der ikke været væsentlige ændringer i vikarbranchens størrelsesmæssige sammensætning. Andelen af virksomheder med under 1 ansatte har ligget konstant på omkring 71 pct., mens andelen af virksomheder på mellem 1 og 5 ansatte udgør 17 pct. Andelen af store virksomheder med over 5 ansatte er ligeledes uændret og ligger også i 213/14 på 11 pct. Denne udvikling er atypisk for servicebranchen, hvor underbrancherne typisk har set forskydninger siden krisen. Selvom branchen har en virksomhedsskare bestående af mange mindre virksomheder, er det de etablerede vikarbureauer med adskillige år på bagen, der udgør branchens kerne. Gruppen af virksomheder med under 2 års levetid har oplevet et markant fald siden 28/9, hvor de udgjorde godt 32 pct. af alle vikarbureauerne. I 213/14 er dette tal nede på bare 15 pct. At det er de etablerede vikarbureauer, der i højere grad definerer markedet, ses også ved, at der siden 28/9 er sket en stigning på 22 procentpoint i antallet af virksomheder, der har eksisteret i 5 1 år. I 213/14 udgjorde denne gruppe 64 pct. af den samlede branche.
DI ANALYSE SIDE 12 Branchens virksomheder har fået en væsentligt højere anciennitet Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel 4 35 3 25 2 15 1 28/9 213/14 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se 5-2 år 2,1-5 år 5,1-1 år 1+ år HØJ PERSONALEOMSÆTNING I Vikarbranchen har en væsentlig højere personaleomsætning end det øvrige erhvervsliv. I 213 oplevede vikarbureauerne en medarbejderafgang på 52 pct. af branchens samlede medarbejderstab. Samme år havde branchen en tilgang af nye medarbejdere på hele 56 pct. af alle branchens ansatte. Det vil sige, at over halvdelen af alle medarbejderne var nyansatte i 213. En betydelig del af personaleomsætning udgøres dog af medarbejderne, der roterer imellem branchens virksomheder. I 213 blev der rekrutteret 4 procentpoint flere medarbejdere, end der forlod virksomhederne. Der har således være en nettotilgang af medarbejdere. Det afspejler den pæne beskæftigelsesfremgang, der har været i vikarbranchen i de sidste år. Personaleomsætningen i vikarbranchen var i 213 markant højere end i den samlede operationelle servicebranche. Helt konkret var medarbejdertilgangen og -afgangen henholdsvis 12 og 13 procentpoint højere, end den var i den samlede operationelle servicebranche. Både høj til- og afgang af medarbejdere Personaleomsætningen i pct. af alle ansatte i branchen, 213 6 5 4 3 2 Kilde : DA s PersonaleomsætningsStatistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition side 2 i publikationen) 1 Tilgang af nye medarbejdere Medarbejderafgang
SIDE 13 DI ANALYSE VIKARERNE HAR FÅET EN HØJERE GENNEMSNITSALDER Alderssammensætningen har i vikarbranchen gennemgået en betydelig forandring i løbet af de seneste år. Hvor gruppen af 3 39-årige i 23 udgjorde 34 pct. af alle udsendte vikarer, er denne gruppe faldet til ca. 21 pct. i 213. Derimod er gruppen af ansatte over 5 år steget fra 19 pct. i 23 til i 213 at udgøre ca. 26 pct. af samtlige vikarer. Den ændrede alderssammensætning vidner om, at den generelle tilbagetrækningsalder er blevet forrykket. For vikarbranchen er andelen af medarbejdere over 6 år næsten blevet fordoblet siden 23. Den beskrevne udvikling mod en højere andel af ældre ansatte er dog ikke isoleret for vikarbranchen, men skal ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre. Det bemærkes dog, at den samlede servicebranche ikke har oplevet et tilsvarende fald i antallet af 3-39-årige ansatte, som vikarbranchen har. Sammenlignes alderssammensætningen i vikarbranchen med den øvrige servicebranche eller med alle brancher samlet set, så ses det, at vikarbranchen har en markant overrepræsentation af yngre medarbejdere. Branchen har siden 23 fået lidt flere ansatte i gruppen af 18 29-årige, hvor erhvervslivet samlet set har oplevet et fald i denne aldersgruppe. I 213 er godt 28 pct. af alle vikarer derfor mellem 18 og 29 år, mens kun 2 pct. af medarbejderne har denne alder i alle brancher samlet set. Der er endvidere en tendens til, at vikarbranchen stadig har markant færre medarbejdere over 4 år, da gruppen kun udgør knap 5 pct. af branchens ansatte. Til sammenligning er ca. 57 pct. af de ansatte i alle brancher samlet set over 4 år. At vikarbureauerne sammenlignet med andre erhverv benytter en så stor mængde yngre ansatte, er der flere forklaringer på. For det første supplerer mange unge studierne med sabbatår eller sommerferier, hvor de arbejder som vikarer. Den fleksibilitet, der er i vikarjobs, gør netop denne type arbejde attraktiv for de unge studerende. Samtidig har relativt færre unge en historik med tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor de i konkurrence med mere erfarne jobsøgere ofte bliver valgt fra til en fastansættelse grundet manglende joberfaring. Et vikarjob giver de unge gode muligheder for at få oparbejdet en vis erfaring, der kan profileres på CV et. Branchen består i højere grad af folk over 4 år Aldersfordelingen inden for vikarbranchen 4 35 3 25 2 15 1 5 18-29 årige 3-39 årige 4-49 årige 5-59 årige 6-64 årige 23 213 Note : Der anvendes her 213-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se
DI ANALYSE SIDE 14 Mange yngre ansatte i vikarbranchen Aldersfordelingen fordelt på brancher, 213 4 35 3 25 2 15 1 5 18-29 årige 3-39 årige 4-49 årige 5-59 årige 6-64 årige Vikarbrancen Alle brancher Note : Der anvendes her 213-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se FLERE VIKARER HAR EN UDDANNELSE Vikarbranchen har siden 23 oplevet en generel forbedring af de ansattes uddannelsesniveau. Dette afspejler sig i, at branchen særligt har fået markant flere vikarer med en mellemlang videregående uddannelse men også flere ansatte med enten en erhvervsfaglig eller lang videregående uddannelse. Samtidig ses et markant fald i andelen af medarbejdere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvor næsten halvdelen af alle vikarer i 23 ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, er dette tal faldet til godt en tredjedel i 213. Derimod er andelen af vikarer med en mellemlang videregående uddannelse gået fra at udgøre godt 11 pct. i 23 til ca. 21 pct. i 213. Samtidig ses en stigning på ca. 3 procentpoint i både gruppen af medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse samt i gruppen med en lang videregående uddannelse. Det forbedrede uddannelsesniveau skal ses i sammenhæng med, at arbejdsstyrken med tiden generelt bliver bedre uddannet. En del af forklaringen på dette skift kan samtidig findes i, at der siden krisen har været en faldende efterspørgsel på ufaglærte vikarer inden for byggesektoren og fremstillingserhvervene. Dertil stiger antallet af vikarjobs, der kræver en mellemlang eller længere uddannelse. Endelig har krisen og det stigende antal ledige medført, at flere og bedre uddannede ledige har søgt beskæftigelse som vikarer. Efter vikarbranchen det seneste årti har oplevet et stigende uddannelsesniveau, ligger branchen nu stort set på niveau med det øvrige erhvervsliv. Dette gælder både for andelen af medarbejdere uden Flere ansatte har en videregående uddannelse Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktikog hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse 23 213 Lang videregående uddannelse 1 2 3 4 5 Note : Der anvendes her 213-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se
SIDE 15 DI ANALYSE en erhvervskompetencegivende uddannelse samt for andelen med enten en kort videregående eller lang videregående uddannelse. Vikarbranchen adskiller sig særligt fra den operationelle servicebranche ved at have betydeligt flere ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Denne gruppe medarbejdere udgør ca. 11 pct. i den operationelle servicebranche og alle brancher samlet set, hvor hele 21 pct. af de ansatte i vikarbranchen har en mellemlang videregående uddannelse. Mange ansatte har en mellemlang videregående uddannelse Beskæftigelse fordelt på uddannelsesniveau, 213 Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktikog hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 Vikarbranchen Alle Brancher Den operationelle servicebranche Note : Der anvendes her 213-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se BIDRAGER FORTSAT MED EN STOR INTEGRATIONSINDSATS Mange borgere har oplevet, at vikararbejde er et springbræt til et liv i fast beskæftigelse særligt personer fra ikke-vestlige lande. Årsagen er, at disse borgere har sværere ved at dokumentere deres kompetencer og erfaring. Siden 25 har vikarbranchen hvert år beskæftiget en højere andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk sammenlignet med det øvrige erhvervsliv. I hele servicebranchen udgjorde indvandrere eller efterkommere knap 12 pct. af de ansatte i 213, hvorimod vikarbranchen med sine godt 14 pct. i højere grad har beskæftiget disse grupper. Indvandrere og efterkommere har siden 25 udgjort en gradvist større andel af medarbejderne i vikarbranchen. Således er andelen af ansatte med anden etnisk baggrund end dansk frem til 213 steget med ca. 4 procentpoint. Denne udvikling er mere udtalt end i det øvrige erhvervsliv, hvilket indikerer, at branchen spiller en vigtig rolle i forhold til at inkludere folk i det danske arbejdsmarked. Vikarbranchen står stadig for en stor integrationsindsats Andel beskæftigede, der enten er invandrer eller efterkommer 18 16 14 12 1 8 6 4 2 25 26 27 28 29 21 211 212 213 Vikarbranchen Den operationelle servicebranche Alle brancher Note : Der anvendes her 213-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition side 2 i publikationen)
I DI VikarBranchen i DI varetager medlemmernes erhvervspolitiske interesser og fokuserer på at skabe de bedste rammevilkår for branchen. Foreningen arbejder aktivt på at højne branchens image og har udviklet en godkendelsesordning for vikarbureauer. Godkendt af VikarBranchen i DI er en branchestandard, der fungerer som en blåstempling og et kvalitetsmærke for medlemmerne, der løbende bliver underlagt kontrol. > Kontaktperson: Michael Bøgelund Andersen Tlf.: 3377 4828 Email: miba@di.dk / vikarbranchen@di.dk Web: vikarbranchen.di.dk Alle VikarBranchens medlemmer kan trække på DI s ekspertise inden for emner som arbejdsmarkedspolitik, personalejura, arbejdsmiljø, uddannelse, integration og internationalisering. Samtidig er medlemmer af VikarBranchen automatisk medlemmer af DI Service, der kan rådgive medlemmerne i alle erhvervs- og branchepolitiske spørgsmål. > DI SERVICE 1787 KØBENHAVN V TLF.: 3377 3377 SERVICE@DI.DK SERVICE.DI.DK DI Service DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-to- Business- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor serviceydelser indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. De fire foreninger i branchefællesskabet er henholdsvis; Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), VikarBranchen, Vagt- & Sikkerhedsindustrien (VSI) og Brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning (BVT). I tillæg til de fire foreninger har DI Service samlet sundheds- og velfærdsleverandørerne i en sektion Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) der her varetager medlemmernes erhvervspolitiske og forretningsmæssige interesser. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder for at styrke de politiske bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og kunder. DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk