Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Relaterede dokumenter
BEKYMRET FOR DIT BARN?

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sådan inkluderer vi i Fredensborg Kommune. Helt i mål

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR

Folkeskolerne i Struer kommune

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Styrket Tværfagligt Samarbejde

Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

SÅDAN ER VI ORGANISERET

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Børnepsykologisk Team

Vi forebygger kriminalitet

Handleguide. om underretninger

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Skovvangskolens. Specialcenter

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Skabelon for standard for sagsbehandling

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Indstilling til Pædagogisk Udviklingsafdeling (Orientering til forældre eller andre nære omsorgspersoner)

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade Aabybro Tlf

FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Skolens ledelse Didaktisk leder

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

Den tværfaglige model. Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

trivsels metode BARNETS NAVN:

Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER

Hvor lang tid tager det? Udfyldelsen af spørgeskemaet for et barn tager ca minutter som forberedelse til forældresamtalerne.

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud

Særlig dagtilbud efter servicelovens 32

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Transkript:

Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre

Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet for at sikre god trivsel og udvikling blandt alle vores børn og unge, og vi ønsker at sikre dem lige muligheder for succes i voksenlivet. Det tværfaglige samarbejde, beskrevet i denne folder, sætter rammen for det samarbejde, der foregår på tværs af sundhedsplejen, institutioner, skoler, PPR og myndighedsrådgiver fra Center for Familie og Unge. Formålet for det tværfaglige samarbejde er at skabe gode professionelle og effektive tværfaglige mødeforløb, som afsæt for bæredygtige løsninger til gavn for kommunens børn og unge. Det er muligt gennem et stærkt tværfagligt samarbejde og et godt samarbejde med jer forældre at skabe nye handlemuligheder i forhold til, at ændre på de vilkår der omgiver børn/unge i vanskeligheder, så de kan komme til at navigere og mestre eget liv Side 1

Opsporingsmodellen Find Børnene er med til at kvalificere dette tværfaglige samarbejde. Find Børnene er det materiale, der i skoler og institutioner bruges så pædagoger og lærere tidligt kan blive opmærksomme på tegn hos børn, der viser at de ikke trives og derfor har brug for særlig opmærksomhed og støtte. Hvis I har yderligere spørgsmål kan I kigge i ordforklaringen, bagerst i denne folder, og I er også altid velkomne til at spørge i jeres barns institution eller skole. Med venlig hilsen Lina Thieden Direktør for Kultur og Sundhed Side 2

Det tværfaglige samarbejde sådan er vi organiseret Det tværfaglige samarbejde er organiseret gennem en fast mødestruktur, hvor ressourcepersoner på tværs af hele børne- og ungeområdet mødes og drøfter det enkelte barn/ung, der af forskellige årsager er en ekstra opmærksomhed omkring. Figurerne illustrerer de to forskellige modeller for det tværfaglige arbejde, og hvilke mødefora, der er gældende på både skole og institutionsområdet. Det er op til den enkelte skole eller områdeinstitutionerne, hvilken af de to modeller der følges. Følgende er en kort gennemgang af, hvem der mødes, hvornår og med hvilket formål begyndende fra bunden: Dialogmøde Myndighedsområdet Konference Dialogmøde Myndighedsområdet Konference Den Tværfaglige Konference Den Tværfaglige Konference Den Interne Konference Den Interne Konference Koordinationsudvalg Arbejdet på skoler og institutioner Arbejdet på skoler og institutioner Side 3

I vil, som forældre, blive inddraget, så snart der er en ekstra opmærksomhed omkring jeres barn. Der vil i hele forløbet være en tæt kontakt mellem jer og de professionelle. I vil blive inddraget løbende i relevante drøftelser og møder. Arbejdet på skoler og institutioner Både skoler og institutioner arbejder målrettet med at sikre god trivsel blandt deres børn og elever. Dette gøres blandt andet ved at bruge trivselsskemaet fra opsporingsmodellen Find Børnene. Ved hjælp af dette skema bliver medarbejderne ekstra opmærksomme på børn og unge der ikke udviser optimal trivsel. Både skoler og institutioner har tydelige interne arbejdsgange for, hvordan der skal handles, såfremt der er en ekstra opmærksomhed for et barn eller ung. Det kan dreje sig om en ekstra opmærksomhed af faglig, social eller personlig art. Alle skoler og institutioner har uddannet AKT-personale, faglige vejledere, vejledere i dansk som andetsprog og andre, der skal give sparring til de øvrige lærere og pædagoger. Derudover arbejdes der på både skole og institutioner i team, hvor der reflekteres og afprøves tiltag der skal hjælpe barnet/den unge. Hvis indsatserne ikke hjælper barnet, vil lærerne/ pædagogerne udfylde en opmærksomhedsskrivelse, som alt efter den valgte model for det tværfaglige arbejde, sendes videre til enten Den interne konference eller koordinationsudvalget. Side 4

Koordinationsudvalg Udvalget består af skolens psykolog, AKT- /ressourcecenterleder og netværkskonsulenten. Her afgøres det om beskrivelsen af barnet/den unge vurderes til: At der skal arbejdes videre med barnet i hverdagen med yderligere indsatser, der endnu ikke er afprøvet At handle om en faglig/kognitiv problematik, så sendes sagen videre til en intern konference At handle om familiemæssige udfordringer, så kommer barnets sag på en tværfaglig konference At være af så voldsom karakter, at der skal sendes en underretning til de sociale myndigheder Side 5

Den interne konference Denne konference afholdes jævnligt og på i forvejen aftalte datoer med henblik på at drøfte børn, som lærere og pædagoger har en særlig bekymring for eller hvor bekymringen har været drøftet på koordinationsudvalget. Hver skole og institution har tilknyttet en psykolog, som er fast deltager på den interne konference sammen med den ansvarlige leder på skolen eller institutionen. På skolen er det en afdelingsleder, der er AKT/ressourcecenter-leder, i institutionerne er det en daglig leder. Derudover deltager de lærere eller pædagoger, der har behov for sparring om barnet. På institutionernes interne konferencer deltager også en talepædagog og en specialpædagogisk vejleder. Konferencen omhandler primært barnets faglige og kognitive udfordringer, samt tilpasninger af iværksatte initiativer. Forældre kan inviteres til at deltage, hvis det er relevant, for at udbrede barnets sag. Dette kan kvalificere de fremtidige tiltag. På konferencen vurderes de kommende tiltag. Disse kan være: Sparring til pædagog/lærer og ideer til nye initiativer på stuen/i klassen, som der kan arbejdes videre med Iværksættelse af et forebyggende forløb, det kan dreje sig om observationer eller sparring med lærerteamet/ pædagoggruppen Indstilling til PPR med henblik på en nærmere udredning Iværksættelse af forældresamtaler eller elev-samtaler med en psykolog Sagen sendes videre til en tværfaglig konference Sagen er så bekymrende, at der udarbejdes en underretning til de sociale myndigheder Side 6

Den tværfaglige konference Såfremt barnet ikke afhjælpes tilstrækkelig ved de indsatser, som den interne konference igangsætter - og det vurderes, at det handler om nogle mere familiemæssige udfordringer, tages bekymringen videre til en tværfaglig konference. Det særlige ved de tværfaglige konferencer er, at der er tilknyttet en netværkskonsulent. Netværkskonsulenten har særlige kompetencer med henblik på at rådgive børnefamilier, ligesom netværkskonsulenten har erfaring med forebyggende indsatser, der gerne skal hjælpe barnet/familien på rette kurs. På Skoleområdet deltager endvidere en repræsentant fra fritidshjem/klub, AKT/ressourcecenterleder samt PPRpsykolog. På Institutionsområdet er der udover netværkskonsulenten endvidere tilknyttet en sundhedsplejerske, en psykolog fra Center for Familie og Unge og en AKT-leder. Derudover kan yderligere relevante faggrupper som UUvejleder, SSP-medarbejdere, sundhedsplejerske m.fl. eller familiære ressourcepersoner for barnet. På konferencen aftales de kommende tiltag. Disse kan være: At sagen kommer tilbage til de pædagoger/lærere, der er omkring barnet/eleven for iværksættelse af tiltag som ikke er afprøvet. Et netværksforløb med en netværkskonsulent. Dialogmøde med sagsbehandler. Sagen vurderes at være så bekymrende at der underrettes til myndighederne. Side 7

Dialogmøde Deltagerne i dialogmødet er som udgangspunkt de samme som deltagerne i den tværfaglige konference, men nu suppleret med en myndighedsrådgiver, ved mødet præsenteres de udfordringer der har været arbejdet med, hvordan der har været arbejdet, samt hvordan samarbejdet har fungeret. Mødet skal fungere som en sparring til forældre og skole/institution om eventuelle ikke afprøvede tiltag. Derudover får myndighedsrådgiveren indsigt i de tidligere indsatser omkring barnet/den unge. For forældrene vil mødet give mulighed for en uvildig parts kompetencer til at give sparring på det videre forløb. Myndighedsområdet Vurderer skolen/institution at der er tale om så store problematikker omkring barnet/den unge, at disse ikke kan løses i det forebyggende område, skal der sendes en underretning til de sociale myndigheder. Side 8

Forkortelser og ordforklaringer AKT Adfærd Kontakt og Trivsel AKT/Ressourcecenterleder Den leder der på institutionsområdet eller skoleområdet har ansvaret for afholdelsen af de interne og tværfaglige konferencer Indstilling til PPR Et skema der indstiller et barn/en ung til PPR, om at der laves en pædagogisk psykologisk vurdering. En pædagogisk psykologisk vurdering kan være baseret på observationer, samtaler, test og forældres, pædagogers/læreres beskrivelse af barnet/den unge Netværksforløb Her arbejder netværkskonsulenten sammen med forældrene og evt. andre ressourcepersoner. På møderne drøftes de forandringer, som skal til for at øge barnets/den unges trivsel i hverdagen Netværkskonsulent Medarbejder med særlig viden indenfor familierådgivning. Der er en netværkskonsulent knyttet til hvert bysamfund. Netværkskonsulenten arbejder på det forebyggende niveau tæt sammen med skolerne og institutionerne PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Specialpædagogisk vejleder Medarbejder med viden om støtte til børn/unge med særlige behov Side 9

SSP Skole, Socialforvaltning og Politi Tværfagligt samarbejde Forebyggende samarbejde mellem forskellige fag- Professioner Udredning En grundigere undersøgelse af et barns vanskeligheder og miljøet omkring barnet Underretning til de sociale myndigheder En underretning er en henvendelse til de sociale myndigheder, der indeholder en bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling UU-Vejleder Vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning : Sådan er vi organiseret i Børn, Kultur & Sundhed Center for Skoler og Dagtilbud Skoler & Institutioner Center for Familie og Unge PPR-psykologer Netværkskonsulenter Specialpædagoger Myndighedsrådgiver Psykolog Center for Kultur og Sundhed Sundhedsplejen Side 10

Side 11