Redegørelse for byudvikling i områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Relaterede dokumenter
Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

TILLÆG NR. 15 TIL KOMMUNEPLAN 2013

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)

Marbjerg. Fløng. Hedehusene. Kommuneplantillæg. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Forslag

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Kommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Høje-Taastrup Kommune

KOMMUNEPLANTILLÆG 33. Kommuneplan FORSLAG 8 juni Sletteskovvej. - et boligområde i Nr. Bjert. Kolding Byråd (Dato for vedtagelse)

1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Rebild Kommune. Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE

Bilag 1 til grundvandsredegørelse

Vedtaget. Status. Plannavn februar Dato for offentliggørelse af forslag. 25. februar Startdato, Offentlighedsperiode

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan for Holbæk Kommune

GRUNDVANDSREDEGØRELSE

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan for Odsherred Kommune

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Kommuneplantillæg Til æg nr. 3 til Kommuneplan 2014

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Kommuneplantillæg nr. 32

Allerød Kommune. December 2013 REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING OG ANDEN ÆNDRET AREALANVENDELSE I OSD OG NFI I ALLERØD KOMMUNE

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Kommuneplantillæg nr. 4 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Engtoften, Brande

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.

Bilag 1 Solkær Vandværk

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)

Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Kommuneplantillæg nr. 16 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Møllegade, Ikast

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Tillæg nr. 7 til Furesø Kommuneplan Vandindvinding i Furesø Kommune Nord og Syd

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Kommuneplantillæg 11A/2013 for Dyrehavegårds Jorder

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Kommuneplantillæg nr. 8 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Finlandsgade, Ikast

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Egedal Kommune. Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD. Bilag Kommuneplan 2013

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Kommuneplantillæg nr. 15 Ikast-Brande Kommuneplan Nyt planlægningsgrundlag for Gl. Blåhøj

SÆRLIGE MULIGHEDER I HOLSTEBRO KOMMUNE SÆRLIGE UDFORDRINGER NÅR MAN BOR OVENPÅ SIT DRIKKEVAND

Kommuneplantillæg nr. 27

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Kommuneplantillæg nr. 22 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Skovbakken og Skolegade, Nørre Snede

3D Sårbarhedszonering

Tillæg nr. 6 til Køge Kommuneplan 2013

Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan By- og Udviklingsforvaltningen

Hjørring Kommuneplan 2016

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

Tillæg nr. 26. Forslag. Kommuneplan. Boligområde ved Tingagervej. Ullsgade. Herredsgade. Tingagervej LP nr Torstedvej.

Bilag 1 Daugård Vandværk

Forslag. Kommuneplantillæg nr. 16. til Kommuneplan Udvidelse af erhvervsområdet 6.E.04 - Jysk Uldum

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Ikast-Brande Kommuneplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Høje Taastrup Rådhus. Høje Taastrup landsby. Kommuneplantillæg

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern

TILLÆG NR. 1 TIL KOMMUNEPLAN 2013

FORSLAG. Gilleleje. Boligområde Bavne Ager Tillæg nr. 14 til Kommuneplan /9

Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Tillæg nr. 7 til Furesø Kommuneplan med VVM-redegørelser og miljørapport for vandindvinding FORSLAG. offentlig høring 1.

Kommuneplantillæg nr. 17 Ikast-Brande Kommuneplan Centerområde, Jens Holdgaards Vej, Ikast FORSLAG

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orø kortlægningsområde

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Bilag 1 Lindved Vandværk

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Kommuneplantillægget omfatter et område, som er større end lokalplanen, idet der udtages et areal af kommuneplanens rammer og inddrages et nyt.

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse

Kommuneplantillæg nr. 16

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Kommuneplantillæg nr. 12 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Tulstrupvej, Ikast FORSLAG

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Transkript:

Redegørelse for byudvikling i områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Bilag til Furesø Kommuneplan 2013 REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 1

Redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI ). Redegørelsen er udarbejdet af firmaet Grontmij og Furesø Kommune. Redegørelsen er et bilag til Furesø Kommuneplan 2013. INDHOLD Resumé af indeværende redegørelse... 3 De statslige interesser i grundvandsbeskyttelse... 3 OSD og NFI områder og plejecentre i Furesø kommune.... 5 Byudvikling i Furesø Kommune... 6 Vandforsyningen i Furesø Kommune... 6 Grundvandsressourcen i Furesø Kommune... 7 Grundvandsressourcen under Plejecenter Lillevang... 8 Plejecenter Lillevang... 12 Planforhold... 13 Alternativ placering udenfor OSD områder... 14 Alternativ placering indenfor NFI-områder... 14 Alternativ placering udenfor NFI-områder... 15 Anvendelse af pesticider... 18 Retningslinje for byudvikling i OSD og NFI områder... 19 Rammer 1B15... 20 Referencer... 25 REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 2

Resumé af indeværende redegørelse Indeværende redegørelse omhandler konsekvenserne for grundvandet ved udbygning af Plejecenteret Lillevang i Farum. Det kan opsummeres, at det vurderes ikke at have konsekvenser for grundvandet at udbygge det eksisterende Plejecenter Lillevang med et etageareal på ca. 1.700 m 2. Der vil ske en marginal reduktion i nedsivning til grundvandet, da det udelukkende er regnvand fra de befæstede arealer, der ledes til kloak. Grundvandsdannelsen vil blive reduceret med 120 m 3 /år, som ikke vurderes at have nogen betydning for den samlede grundvandsdannelse. Dertil kommer at en stor del af vandet i forvejen afstrømmer til Farum Sø. Det vurderes at der ikke er risiko for forurening af grundvandet som følge af den ændrede arealanvendelse, idet vand for befæstede arealer ledes til kloak. Det vurderes endvidere, at der ikke er reelle alternativer til udbygning af Plejecenteret udenfor OSD og NFI områder. De statslige interesser i grundvandsbeskyttelse Vandplanerne er i høring frem til 23. december 2013 og forventes endeligt vedtaget i 2014. Herefter er Furesø Kommune omfattet af vandplaner efter Miljømålsloven. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 omhandler grundvandsbeskyttelse og byudvikling /1/ 1. Formålet med retningslinjerne er, at sikre grundvandsressourcen, såvel kvantiteten som kvaliteten. I henhold til retningslinjerne skal Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD så vidt muligt friholdes for byudvikling. Endvidere må der i disse områder samt i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) ikke placeres særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Sker dette alligevel, skal der udarbejdes en hydrogeologisk redegørelse, der belyser konsekvensen for grundvandsressourcen af den planlagte byudvikling. Byudviklingen vurderes i to trin, hvor trin 1 omfatter OSD områderne og trin 2 omfatter NFI områderne, som ønskes særligt beskyttet. I NFI kan der kun placeres boliger og anlæg, som optræder på tilladelseslisten i vandplanernes retningslinjer 40 og 41 mens virksomheder og anlæg på opmærksomhedslisten og forbudslisten ikke må placeres i NFI. 1 Nummeret henviser til Referencer se side 17. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 3

Hele Furesø kommune er beliggende i OSD, hvorfor al byudvikling nødvendigvis sker i denne type område. Store dele af den nordlige del af kommunen er samtidig NFI område. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 4

OSD og NFI områder og plejecentre i Furesø kommune. Redegørelseskort 9.1 fra Kommuneplan 2013. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 5

Byudvikling i Furesø Kommune De to overordnede målsætninger i Forslag til Furesø Kommuneplan 2013 er bæredygtighed og livskvalitet. I Kommuneplanforslaget er det strategien at fortætte de eksisterende, centrale og stationsnære byområder og at byudvikle de allerede udlagte arealer på de tidligere militærarealer Farum kaserne og flyvestationen Værløse. Furesø Kommune er karakteriseret ved at bestå af en lige fordeling mellem byzoneareal og landzone. Det meste af landzonen er omfattet af beskyttelseshensyn i form af fredninger, indre og ydre grønne kiler, samt andre udpegninger af natur- og landskabsværdier, m.v. Forslag til Kommuneplan 2013 omfatter et nyt arealudlæg, der skal muliggøre en udvidelse af det eksisterende Plejecenter Lillevang i Farum. Plejecenteret Lillevang ligger i den vestlige del af Farum by. Den planlagte udvidelse vil omfatte et areal på 0,8 ha der kan muligøre en udvidelse af plejecenteret på ca. 1700 m 2. Arealet grænser op til vejen Lillevangsvej, se figur 1 i bilag 1. Der er i dag landbrugsdrift på det aktuelle område, dvs. arealet overføres til byzone i forbindelse med udvidelsen. Se figur 6 i bilag 1. Området, hvor udvidelsen er planlagt, er, som hele kommunen, beliggende i OSD område, samt i et udpeget NFI-område (Nitrat følsomt Indvindingsområde). I henhold til de Statslige udmeldinger om byudvikling og ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande kræves der derfor en redegørelse i forhold til beskyttelsen af grundvandet. Vandforsyningen i Furesø Kommune Oplysninger om forsyninger, geologiske forhold samt grundvandsressourcen er i baseret på Redegørelsesrapport for Grundvandskortlægning Farum Kortlægningsområde, 2010 /4/ og Søndersø Indsatsområde, 2007 /7/. I Furesø Kommune indvindes der over 10 mio. m 3 grundvand årligt. Mere end 7 mio. m 3 grundvand bruges til drikkevand udenfor kommunen. I alt findes 6 vandværker i kommunen, hvor af de 5 vandværker indvinder drikkevand til borgerne i kommunen, mens det sidst Søndersø Vandværk, behandler de ca. 7 mio. m 3 grundvand, der sendes ind mod København. Vandværkerne vurderes at være velfungerende og med tilstrækkeligt indvindings- og behandlingskapacitet i forhold til både det nuværende forsyningsbehov og det forventede fremtidige behov. Generelt vurderes dette at være acceptabelt i forhold til påvirkning af vandløb og søer. I hht. vandplanerne er det kun Tibberup Å, i den sydlige del af kommunen som er påvirket af indvindingen fra Tibberup Kildeplads. I forhold til den nuværende og forventede fremtidige indvinding vurderes grundvandsdannelsen og dermed ressourcens størrelse at være tilstrækkelig til at opfylde de indvindingsmæssige interesser i kommunen. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 6

Grundvandsressourcen i Furesø Kommune Kvaliteten af grundvandsressourcen samt beskyttelsen af samme, afhænger af den naturlige beskyttelse, som navnlig er bestemt af mængden af lerlag over grundvandsmagasinet, nedsivningsforholdene samt de generelle grundvandskemiske forhold. Den naturlige beskyttelse defineres som den samlede ler tykkelse over det mest sårbare grundvandsmagasin, der indvindes fra. Grænseværdien mellem god og mindre god naturlig beskyttelse er i denne redegørelse fastsat til en ler tykkelse på 15 m. Dette er ikke en fast grænse, men den er et rimeligt valg for at give et overblik over variationen, og de 15 m er også anvendt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /6/. En opadrettet gradient vil også være et supplement til en høj, naturlig beskyttelse, da overfladevand derved ikke vil kunne infiltrere til de dybe grundvandsmagasiner men strømme i de øvre sandmagasiner i stedet for. Furesø Kommune ligger i hovedvandopland 2.3 Øresund i henhold til vandplanerne. Grundvandet vurderes at have en god tilstand, når både (1) den kvantitative tilstand og (2) den kemiske tilstand er god. Miljømål for grundvandsforekomster er afhængig af, om grundvandets kvantitet (mængde) og kemi (kvalitet) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, så de ikke er i stand til at opnå de fastsatte miljømål. Desuden sættes miljømål, så grundvandsforekomsternes brug til drikkevand ikke forringes væsentligt og så omfanget af behov for rensning på vandværker reduceres. I Furesø Kommune er tilstanden af grundvandet som følger /5/: Grundvandsforekomst Kvantitativ Kvalitativ Samlet Terrænnær 2.3.1.1 Øresund Ringe Ringe Ringe topsand Regional 2.3.2.2 Kbh.- Ringe Ringe Ringe kalk God Ringe Ringe 2.3.2.4 Nordkbh-kalk Dyb - - - - Der er store usikkerheder forbundet med beregning af den kvantitative tilstand, så vandbalancen giver ikke nødvendigvis et troværdigt billede af den udnyttelige ressource. Den kvalitative tilstand er ligeledes ringe i 2 af forekomsterne. Det skyldes fund af miljøfremmende stoffer i Københavnsområdet. I Furesø Kommune, er der også fundet spor af miljøfremmede stoffer, hvilket vurderes at hænge sammen med den begrænsede naturlige grundvandsbeskyttelse fra bl.a. lerlagstykkelsen. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 7

Geologi Kommunen er beliggende i et område, der er karakteriseret ved en varierende terrænoverflade med bakker og større dale. De ældre geologiske, kalklag, er præget af en markant dybtliggende dalstruktur Søndersødalen der løber fra Øresund til Roskilde Fjord. Oven på kalken er aflejret smeltevandssand og grus. Grundvandet strømmer fra nord mod syd (figur 5 i bilag 1) og synes at være styret af Søndersødalens struktur, hvor potentialet er mere stejlt ned mod dalen. De tre store søer, Furesø, Farum Sø og Søndersø har også en afgørende indflydelse. Det samme gælder vandindvindingerne ved Bogøgård Kildeplads og kildepladserne ved Søndersø. Sårbarhed De nitratsårbare områder findes i områder med ringe dæk lag, hvor infiltrationen er stor og der er nedadrettet gradient. I den nordlige del af kommunen er der udpeget større områder som NFI, mens der i den sydlige del af kommunen kun er udpeget nogle få mindre afgrænsede områder. Specielt i den nordlige del er grundvandsressourcen sårbare overfor påvirkninger fra overfladen da lerlagstykkelsen flere steder er under 10 meter. Arealanvendelsen har således betydning for vandkvaliteten. Grundvandskemi Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringen. Ifølge grundvandskortlægningen for Furesø Kommune er der generelt i området tale om en råvandskvalitet af vandtype C, dvs. den svagt reducerede grundvandstype, som indirekte er påvirket fra overfladen/4/. Generelt udgør ingen af de naturligt forekommende stoffer, inklusiv nitrat, et kvalitetsmæssigt problem i forhold til indvindingen af grundvand til drikkevandsformål i kommunen. De miljøfremmede stoffer derimod udgør til et vist omfang et kvalitetsmæssigt problem. Der er konstateret pesticider (primært BAM) og klorerede opløsningsmidler i en række boringer. Hovedparten er dog i koncentrationer under de respektive grænseværdier. Grundvandsressourcen under Plejecenter Lillevang Grundvandsressourcen under Plejecenter Lillevang forventes at have samme tilstand som under Furesø Kommune generelt. Kvaliteten af grundvandsressourcen samt beskyttelsen af samme, afhænger af den naturlige beskyttelse, som navnlig er bestemt af mængden af lerlag over grundvandsmagasinet, nedsivningsforholdene samt de generelle grundvandskemiske forhold. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 8

De nærmeste indvindingsboringer tilhører Lillevang Vandværk og ligger ca. 600 meter nord for Plejecenteret (figur 2 og figur 6 i bilag 1). Selv om området vest for Lillevang Plejecenter ligger i et OSD, er det ikke beliggende inden for nogen af vandværkernes indvindingsoplande (figur 2 i bilag 1). Da grundvandsstrømningen er mod syd (figur 5 i bilag 1), vil infiltrerende vand fra området ved Plejecenteret ikke ende i indvindingsboringerne. Vandet vil i stedet strømme i sydlig retning og enten strømme ud i Farum sø eller ådalen igennem de øvre sandlag. En mindre del vil formentlig infiltrere helt ned til den primære kalkakvifer og derved indgå i grundvandsressourcen syd for plejecenteret. Ud fra modelberegninger /4/ kan det ses, at der i området er en nedadrettet gradient med en infiltration til grundvandet på 100-200 mm/år (figur 4 i bilag 1). Geologi Overfladen af kalkaflejringerne omkring Lillevang Plejecenter er beliggende i ca. kote 0, og styret af den sydvest-nordøst gående geologisk struktur i Søndersødalen. Over kalken ses kvartære aflejringer bestående af vekslende sand og ler aflejringer. Omkring Plejecenter Lillevang er de kvartære lag domineret af tykke sandlag med mindre lag af ler. Konkret ses der i boring 193.218C (figur 3 i bilag 1) beliggende ca. 500 m nord for Lillevang Plejecenter, glacialt moræneler med lidt sand fra toppen til ca. 12 meters dybde. Derunder ses glacialt smeltevandssand helt ned til toppen af kalken, i 48 meters dybde. I boring 193.95 beliggende ca. 500 meter syd for plejecenteret ses samme tykke kvartære sandlag, dog med kalkoverfladen i 43 meters dybde. Morænelerslaget på 10-12 meter omkring Plejecenter Lillevang vurderes ikke at kunne yde den store beskyttelse for grundvandsmagasinerne. Den begrænsede tykkelse samt små sprækker i moræneleret muliggør nedsivning af forurening i tilfælde af forurenet overfladevand. Sårbarhed Grundvandsressourcen er beskyttet af et begrænset morænelerslag, der muliggør nedsivning af forurening fra overfladevand. Det vurderes derfor, at grundvandsressourcen i området ved Plejecenter Lillevang, er sårbart, og at sårbarheden skal tages i betragtning i forbindelse med den projekterede udvidelse. Grundvandskemi Hele plejecenterområdet ligger i et Nitrat Følsomt Indvindingsopland (NFI) (figur 6 i bilag 1), hvilket hænger sammen med den forholdsvis ringe lerlagstykkelse. Der er ikke dog ikke fundet nitrat i vandet fra Lillevang Vandværks indvindinger, og vandanalyserne viser også reducerede forhold med lavt sulfat indhold, hvilket også antages at gælde for det aktuelle område. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 9

Infiltration af grundvand Det samlede byudviklingsområde udgør ca. 8.000 m 2. Et mindre område på i alt ca. 800 m 2 forventes udlagt til parkering, gangarealer og nærrekreative friarealer, der befæstes, og selve byggeriet forventes at omfatte ca. 1700 m 2. Regnvand fra byggeriet forventes at kunne nedsives på ejendommen, mens vandet fra de 800 m 3 befæstede arealer ledes til kloak. Dette vil reducere grundvandsdannelsen med ca. 120 m 3 /år, hvilket giver en marginal reduktion i nedsivningen, som ikke vurderes at have nogen betydning for den samlede grundvandsdannelse. Dertil kommer at en stor del af vandet i forvejen afstrømmer til Farum Sø. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 10

Planmæssige begrundelser for udvidelse af plejecenter Lillevang På baggrund af den demografiske udvikling og etablering af plejeboliger, vurderes det, at der vil være behov for yderligere plejehjemspladser i Furesø Kommune i fremtiden. Det er et mål at udbygning af de eksisterende plejecentre sker på baggrund af vurderinger af udbygningernes bæredygtighed såvel økonomisk, socialt som miljømæssigt. Der er behov for, på en robust og fleksibel måde, at kunne udbygge eksisterende plejecentre for at imødekomme fremtidige behov. Behovene vurderes løbende på baggrund af dækningsgrad, flyttemønstre og sundhedstilstand hos de ældre. Det er Furesø Kommunes vision, at kunne tilbyde et varieret boligudbud der imødekomme forskellige behov. Kommunens plejecentre skal ligeledes imødekomme forskellige behov og omfatte et bredspektret tilbud med mulighed for at bo i nærhed til by og land. Det samlede antal borgere over 65 år forventes at stige godt 20 % fra 2013 til 2025. Antallet af borgere over 80 år forventes at stige mere end 85 % fra ca. 1.600 til ca. 3.000 og er den største vækst blandt alle aldersgrupper. Det er samtidig den befolkningsgruppe, der traditionelt har det største behov for serviceydelser som bo- og dagtilbud, træning samt personlig og praktisk hjælp i hjemmet mm. Furesø Kommune har 5 plejecentre: Ryetbo i Værløse, plejecenter Lillevang i Farum, Solbjerghaven i Værløse og Søndersø i Jonstrup, samt et specialplejecenter for blinde og svagtseende i Stavnsholt i Farum. Plejecenteret Søndersø er utidssvarende og afløses af et nyt plejecenter i Farum Midtpunkt. Det nye plejecenter er ved at blive bygget i boligbebyggelsen Farum Midtpunkt i Farum. Det kommer til at omfatte 35 nye plejeboliger og 30 rehabiliteringsboliger, der forventes færdigt til indflytning i 2014. På den baggrund vurderes det, at udvidelse af plejehjemskapacitet skal foregå som udvidelser af eksisterende plejecentre, idet det giver den største fleksibilitet, synergieffekt og stordriftsfordele ved en rationel udnyttelse af de eksisterende centres fællesfaciliteter. Fordelen ved en tilbygning er endvidere, at den eksisterende organisation og ledelse ved det eksisterende plejehjem kan indgå i en udbygning. Der planlægges derfor for en eventuel udvidelse af Plejecenter Lillevang i Farum. Det eksisterende plejecenter foreslås at kunne udvides mod Lillevangsvej med i alt ca. 1.700 m 2 på et ca. 0,8 ha stort areal på Lillevanggårdens jorder. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 11

Plejecenter Lillevang Plejecentret Lillevang ligger i den vestlige del af Farum. Plejecenteret er opført i 1998 og rummer 72 plejeboliger og 24 rehabiliteringsboliger. Plejecenteret har en klar bebyggelses-struktur dannet af lave bygninger der er samlet i fire kvadratiske karreer/boliggrupper omkring et fælles friareal med en overdækket gangsti. Fællesfunktioner og administration er samlet i to bygninger, en u-formet bygning og en L-formet bygning, der er orienteret ud mod Lillevangsvej. Bebyggelsen er ikraft at sit udtryk såvel i plan, materialer og beplantning søgt tilpasset landskabet. Længehusene i karreer har referencer til firlængede gårde på landet. Det er vurderingen, at en eventuel tilbygning skal tilpasses den klare struktur i bebyggelsen og videre føre disse kvaliteter, så bebyggelsen fortsat fremtræder som en helhed. Det skal dog tilstræbes, at udvidelsen sker inden for plejehjemmets eksisterende område f.eks. i form af etageboligbyggeri. Den foreliggende lokalplan muliggør ikke tilbygning for 30 boliger. En ny lokalplan bør muliggøre, at bebyggelsens hovedidé og særlige udformning med afgrænsede landskabeligt placerede grupper fortsat respekteres. Dette betyder, bl.a. at det arkitektonisk og byggeteknisk vil blive vanskeligt at opnå udvidelsesmulighed ud over 2.000 m 2. Stedet giver således mulighed for en begrænset udvidelse af antallet af plejeboliger. Lillevang Plejecenter set fra Lillevangsvej Boligenhederne er ejet af det almene boligselskab Domea, mens centerdelen med bl.a. drift of vedligeholdelse af fællesarealer og administration ejes af Furesø Kommune. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 12

Det vurderes, at en tilbygning til Plejecenter Lillevang vil kunne resultere i et moderne plejecenter i naturomgivelser. En tilbygning vil betyde stordriftsfordele og plejecenterets eksisterende boliggrupper vil kunne få et større volumen, et bedre underlag for bemanding, og bedre og større fællesrum. Planforhold Det pågældende areal ligger i et fredet område, i ydre grøn kile i landzone. Området skal overføres til byzone ved lokalplanlægning af området. Mulighederne for at udvidelse af Plejecenteret Lillevang har haft et længere forløb, som startede i 2004 og er behandlet i de ordnede instanser: Hovedstadens Udviklingsråd, Fredningsnævnet, Naturklagenævnet og Miljøcenter Roskilde /By- og landskabsstyrelsen. Alle instanser har medvirket til, at der har kunnet planlægges for en udvidelse af Plejecenteret Lillevang, herunder har Naturstyrelsen godkendt, at der er sket en justering af kileafgrænsningen i Fingerplan 2013. Fredningsnævnets afgørelse i 2006 åbner mulighed for opførelse af bebyggelse og anlæg til offentlige formål på arealet, efter Fredningsnævnets forudgående godkendelse af placering og udformning /2/. Det er dette der gør, at kommunen har rejst spørgsmålet om udvidelse af Plejecenter Lillevang i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2009, Forslag til Kommuneplan 2013 og Fingerplan 2013. Kommuneplan 2013 Kommuneplanen fastlægger, at anvendelsen er udlagt til offentlige formål, boligformål, pleje/ældreboliger med tilhørende faciliteter. Bebyggelsesprocenten er 35 % og at der højest må bygges i 2 etager. En udvidelse af plejecentret mod vest ud til Lillevangsvej med ca. 8.000 m² og 1.700 m² etageareal, kan skabe rammen om ca. 30 nye plejeboliger. Arealet, der ligger i landzone, skal overføres til byzone ved lokalplanlægning af området. Mht. grundvandsforhold, så skal der fastlægges bestemmelser, der sikrer, at parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Det fastlægges, at der max. må befæstes 13 % af det ubebyggede areal der overføres til byzone, at tagvand skal nedsives til faskine. og at der ikke må anvendes kobber til udvendige bygningsdele. Der skal fastlægges bestemmelser, der sikrer, at der etableres skovplantninger og beplantningsbælter efter en samlet plan for området. Eksisterende skovplantninger skal søges indpasset i den samlede beplantning. Udvidelsen af plejecenteret kræver Fredningsnævnets godkendelse, da området er omfattet af Farum Vest fredningen. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 13

Der skal stilles krav til bebyggelsens placering og udformning, så den tilpasses landskabet. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes sammen og knyttes til de eksisterende bygninger, så plejecenteret fremstår som et samlet anlæg. Lokalplan Den gældende lokalplan for området er Farum Lokalplan 31.4 fra 1996 /3/. En udvidelse af plejecenteret vil forudsætte en ny lokalplan, idet udvidelsesmuligheden inden for den gældende lokalplan er begrænset, af størrelsesorden 1.000 m 2. Lillevang Plejecenter Alternativ placering udenfor OSD områder Som nævnt indeholder vandplanernes retningslinjer en mulighed for byudvikling i OSD, hvis der kan redegøres for, at der ikke er alternative placeringer udenfor OSD områder og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved udpegning af alternative placeringer af udvidelse af plejehjem, er det relevant at se på to forhold: dels grundvandsforholdene, dels placeringen af de eksisterende plejehjem i kommunen. (jf. kort side 4). Det er ikke relevant at udpege alternative placeringer for udbygningen af et plejecenter udenfor OSD områder, da hele kommunen ligger i OSD. Alternativ placering indenfor NFI-områder Størstedelen af den nordlige del af kommunen er kortlagt som NFI område. Tre af kommunens plejecentre er placeret her: Plejecenter Solgaven, et kommende i Farum Midtpunkt og Lillevang Plejecenter. I det følgende beskrives alternative placeringer af tilbygning til de to andre plejecentre indenfor NFI-område. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 14

Plejecenter Solgaven Plejecenteret Solgaven er et mindre plejehjem, der ligger i den østlige del af Farum tæt på landsbyen Stavnsholt. Bebyggelsesstrukturen i kvarteret er præget af åben lav og tæt lav bebyggelse. Plejecenteret er opført i 1973-74. Plejecenteret er privat ejet og et special plejehjem til blinde og svagtseende beboere. Det er opført i en etage med plads til ca. 60 beboere og er dagplejehjem for ca. 30 personer. Plejecenteret er udformet med vægt på oplevelser for blinde og svagtseende. Til plejehjemmet hører bl.a. en særlig dufthave og friarealer med håndlister. En tilbygning til dette plejehjem vil kræve en nærmere afdækning af behovet for specialpladser, og af mulighederne for kommunen for at tilkøbe sig pladser her. Andre beboere fx demente ældre kan ikke umiddelbart samlokaliseres med plejecenterets blinde beboere. Det vurderes, at plejecenteret er vanskeligt at tilbygge, da det er specialiseret og privat ejet. Plejecenter Farum Midtpunkt Plejecenteret i Farum Midtpunkt ligger i det stationsnære område i Farum Midtby. Bebyggelsesstrukturen i kvarteret er etageboliger i tre etager i en terrasseboligbebyggelse. Plejecenteret rummer 35 plejeboliger og 30 rehabiliteringsboliger. Plejecenteret forventes opført i 2014 og omfatter ombygning af to boligblokke i det almennyttige boligselskab KAB i Farum Midtpunkt. Hermed er der skabt nye bynære plejeboliger i et i øvrigt fuldt udbygget boligområde. Det vurderes, at det er uhensigtsmæssigt at omdanne yderligere boligblokke til plejecenter i den eksisterende boligstruktur. Alternativ placering udenfor NFI-områder Med hensyn til alternative placeringer for udbygningen af et eksisterende plejecenter udenfor NFI områder, er det udelukkende relevant at vurdere muligheder i den sydlige del af kommunen. 8 jf. kort side 4). De to eksisterende plejecentre der ligger udenfor NFI udpegede områder er henholdsvis Ryetbo og Solbjerghave i Værløse. Begge plejecentre ligger i de centrale dele af Værløse bymidte og bydele i fuldt udbyggede byområder. Ryetbo Plejehjem Ryetbo plejehjem er et større plejecenter der ligger by- og stationsnært i Værløse. Bebyggelsesstrukturen i kvarteret er præget af en blanding af etageboliger og villaer. Plejecenteret er oprindeligt opført i 1970. Det er i to til tre etager og rummer i alt 92 boliger. Bebyggelsen har en intensiv karakter bl.a. afspejlet i bebyggelsesprocenten på 75 %. Plejecenteret er udvidet med en tilbygning senest i 2008. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 15

En eventuel tilbygning til plejecentret kan ske ved at opkøb af tilstødende parcelhuse mod vest med henblik på nedrivning og nybyggeri. En tilbygning kan også ske ved omdannelse og mere intensiv udnyttelse af det eksisterende plejecenter mod øst. Det forudsætter nedrivning af en eksisterende boligfløj i to etager og etablering af ny bebyggelse i tre etager. Herved kan der opstå gener i form af skygge og indblik for naboer i de omkringliggende villaer mod øst. Det vurderes, at plejehjemmet kan tilbygges yderligere. Dog vil tilbygningen vil medføre en yderligere fortætning af området og forudsætte ny lokalplanlægning. Plejecentret Solbjerghaven Solbjerghaven er et mindre plejehjem, der ligger i et fuldt udbygget tæt-lav boligområde i Værløse ved Ryget Skovby. Bebyggelsesstrukturen i kvarteret er præget af tæt-lav bebyggelse i en til to etager. Solbjerghaven er opført i 1999. Plejecenteret rummer plads til 20 beboere. Solbjerghaven er et plejecenter for borgere med en demenssygdom. Plejecenteret er opført med formålet om at skabe et trygt, overskueligt og roligt hverdags miljø for demente. Bygningen er relativ dyb og oplyst ved ovenlys. En tilbygning til dette plejehjem med flere etager vurderes som byggeteknisk vanskelig og i strid med den generelle bebyggelsesstruktur i området. En tilbygning på matriklen er ikke mulig, da den er fuldt udnyttet. Et tilkøb af nabomatrikel ville betyde opkøb og nedrivning af en relativ ny og velfungerende børneinstitution. Det vurderes som et større indgreb i den eksisterende lave bebyggelsesstruktur at omdanne plejecenteret med en mere intensiv udnyttelse med flere etager. Konklusion I vurderingen af muligheden for at bygge til de to eksisterende plejehjem udenfor NFI områder i Værløse, vurderes det som uhensigtsmæssigt at tilbygge Solbjerghaven. Ryetbo plejehjem vurderes som mulig at tilbygge, men dog med større konsekvenser for tilgrænsende villaområder. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 16

Tiltag til grundvandsbeskyttelse I ovenstående er den samlede viden om sårbarheden omkring byudviklingsområdet ved Lillevang Plejecenter anvendt. Inden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) vil det være muligt at lægge særlige restriktioner på arealanvendelsen. Byudvikling inden for disse områder vil som udgangspunkt være begrænset til bl.a. boliger som er tilfældet her, forudsat at tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelsen. Etablering af plejecenter falder ind under den såkaldte tilladelsesliste /1/ for byudvikling, under byudviklingstypen: Boliger. For liste 1 byudvikling er der ingen begrænsninger i OSD udover hvad denne redegørelse nævner. For liste 1 byudvikling i NFI (nitratfølsomme indvindingsområder) skal grundvandsbeskyttelsen sikres ved tekniske tiltag. I Furesø Kommune tilstræbes det generelt at nedsive regnvand lokalt, hvor det kan lade sig gøre, som det sker i den naturlige ubebyggede tilstand. Dette er med til at sikre, dels at kloaksystemer og vandløb ikke overbelastes eller oversvømmes unødigt, dels at grundvandsressourcen fornyes. De tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse Tæthed af regnvands- og spildevandsledninger Etablering af regnvandsbassiner Befæstelsesgraden Anvendelse af pesticider Tæthed af regnvands- og spildevandsledninger I byudviklingsområdet anlægges regnvands- og spildevandsledninger til afledning af spildevand samt regnvand fra p-pladser m.v. hvor overfladevandet kan blive forurenet. I Furesø Kommunes forslag til spildevandsplan 2014 17 stilles der krav om at ledningerne skal opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning m.v. Etablering af regnvandsbassiner I forbindelse med byggeriet, skabes der plads til etablering af nedsivningsbassiner for regnvand, så overfladevand fra tage, gangarealer og andre uforurenede flader kan nedsive gennem biologisk aktivt jordlag, frem for at blive ledt til kloak. Befæstelsesgrad Fast belægning på arealer i byudviklingsområdet vil reducere grundvandsdannelsen lokalt, men det planlagte befæstede areal i nye byudviklingsområder i Furesø Kommune er så lille i forhold til de samlede arealer med grundvandsdannelse, at dette forhold ikke vurderes at have nogen betydning. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 17

Dog skal det tilstræbes, at så meget rent overfladevand som muligt nedsives til fornyelse af grundvandsressourcen. Dette sikres ved at tagvandet i videst muligt omfang nedsives på ejendommen, og belægningerne til stier og gangarealer anlægges med permeabel belægning. I kommunens Klimatilpasningsplan, Tillæg nr. 1 til kommuneplanen, er der opstillet retningslinjer om håndtering af regnvand som udmøntes i bl.a. kommunens forslag til spildevandsplan 2014-17. I spildevandsplanen fastsættes der bl.a. en maksimal befæstelsesgrad for afledning af vand direkte i kloakken, ved nybyggeri. Hvis befæstelsesgraden overstiges skal der etableres f.eks. faskiner så regnvandet ikke overbelaster kloakkerne, men siver ned. Ved udvidelsen af Plejecenter Lillevang vil der således være fokus på den lokale nedsivning og befæstelse, så det sikres at rent overfladevand fra tage og gangarealer infiltreres, mens potentielt forurenet vand fra veje og parkeringspladser kan afledes til kloakken. Nedsivning af overfladevand fra tætte belægninger kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Tilladelsen vil blive givet med vilkår, der sikrer mod forurening af grundvandet. For så vidt angår de nævnte tiltag i trin 2 for NFI områder i den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41, har Furesø Kommune indarbejdet retningslinje vedr. befæstelse af parkeringspladser og kørearealer i nedenstående retningslinjer 10.1-10.3 og tilføjelser til kommuneplanramme 1B15. Anvendelse af pesticider Da den naturlige grundvandsbeskyttelse er lav, er det afgørende at der er fokus på ikke at anvende pesticider på arealet. Befæstede arealer må ikke etableres med pesticidbehandlede materialer, af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Lillevang Plejehjem er en offentlig institution, der får kommunen som ejer. På kommunens arealer må der ikke anvendes pesticidbehandlede materialer. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 18

Retningslinje for byudvikling i OSD og NFI områder 10.1 Befæstelsesgraden skal søges minimeret. 10.2 Parkeringsarealer skal udformes, så der ikke nedsiver forurenet vand i grundvandet. Ikke grundvandstruende foranstaltninger som sandfang- /olieudskiller skal sikre, at der ikke sker nedsivning af forurenet vand fra parkeringsarealer til grundvandet. 10.3 Tagvand skal nedsives til faskine. 10.4 Der må ikke anvendes kobber til udvendige bygningsdele. Frigivelse af kobber kan medføre forurening af miljøet. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 19

Rammer 1B15 Plejecenteret Lillevang Anvendelse Boligformål: Tæt lav boligbebyggelse. Offentlige formål: Pleje/ældreboliger med tilhørende servicearealer. Bebyggelsesprocent Højst 35 %. Etageantal Højst 2 etager. Ubebyggede arealer Der skal fastlægges bestemmelser, der sikrer, at der etableres skovplantninger og beplantningsbælter efter en samlet plan for området. Eksisterende skovplantninger skal søges indpasset i den samlede beplantning. Grundvandsforhold Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstede med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Der må ikke anvendes kobber til udvendige bygningsdele. Frigivelse af kobber kan medføre forurening af miljøet. Befæstelse Der må max befæstes 13 % af det ubebyggede areal der planlægges overført til byzone. Arealet omfatter dele af matr. nr. 10 ez, Lillevanggårdens jorder. Solenergianlæg Etablering af solenergianlæg må kun ske på en måde, der ikke anfægter arkitektoniske værdier eller den samlede bebyggelses helhedskarakter. Udvidelse af plejecentret Rammeområdet kan udvides med ca. 8.000 m² mod vest ud til Lillevangsvej for at skabe ramme for ca. 30 nye plejeboliger. Arealet, der ligger i landzone, skal overføres til byzone ved lokalplanlægning af området. Udvidelsen af plejecenteret kræver endvidere Fredningsnævnets godkendelse, da området er omfattet Farum Vest fredningen. Der skal stilles krav til bebyggelsens placering og udformning, som den tilpasses landskabet. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes sammen og knyttes til de eksisterende bygninger, så plejecenteret fremstår som et samlet anlæg. Supplerende oplysninger Lokalplan nr. 31.4. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 20

BILAG Figur 1. Beliggenhed for Lillevang Plejecenter samt udvidelsen mod vest. Figur taget fra /3/. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 21

Figur 2. Indvindingsoplande for Farum. Fokus på indvindingsopland for Lillevang Vandværk optegnet med grønt. Figur taget fra /4/. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 22

Figur 3. Nord-Sydgående tværsnit der viser geologien i et par udvalgte boringer. Kalkoverfladen ses lidt dybere end kote 0 overlejret af en tyk Kvartær sandpakke. Figur 4. Grundvandsdannelse og gradientforhold. Figur taget fra /4/. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 23

Figur 5. Gradient forhold for det primære kalkmagasin. Figur taget fra /4/. Figur 6. Det blå er indvindingsopland til det nærmeste vandværk Lillevang, det røde skraverede er NFI-område (nitratfølsomt indvindingsområde), det grønne er byudviklingsområde. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 24

Referencer /1/ Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) med tilhørende bilag, september 2012. /2/ Naturklagenævnets afgørelse af 25. juni 2009 om fredning af Farum Vest i Furesø Kommune. /3/ Plejeboliger med tilhørende servicearealer i Farum Vest. Lokalplan 31.4, 1996, Farum Kommune. /4/ Grundvandskortlægning Farum Kortlægningsområde. Redegørelsesrapport, marts 2010. ORBICON /5/ Forslag til vandplan, Hovedvandopland 2.3 Øresund. Naturstyrelsen. Offentlig høring, juni 2013 /6/ Zonering, Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen, Vejledning nr. 3, 2000. /7/ Søndersø Indsatsområde. Fase 2. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed og anbefalinger til indsatser til beskyttelse af grundvandet, August 2007. Niras. REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 25

Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Udgivet: november 2013 REDEGØRELSE FOR BYUDVIKLING I ODS OG NFI OMRÅDER. FURESØ KOMMUNEPLAN 2013 26 www.furesoe.dk