Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Relaterede dokumenter
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

Hvor udbydes 10. klasse?

Søgning til ungdomsuddannelser 2018

Holbæk Kommune: Tabel 1

Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne

Hvor udbydes 10. klasse?

Tal om efterskolen august 2011

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Efterskolen og kommunerne

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune

Uddannelsestal Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018

Elever i grundskolen, 2015/16

Uddannelsesønsker og uddannelsesparathed i 8. klasse

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Notat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017

Fakta om frie skoler

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Fremtidens kommunale 10. klasse

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Virksomhedsplan Bilag

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

Virksomhedsplan Bilag

Elevtal for grundskolen 2009/2010

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

Tal om efterskolen august 2012

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016

Virksomhedsplan Bilag

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

September Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018

Notat om udskolingen Juni 2016

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Tal om efterskolen, august 2013

Virksomhedsplan Bilag

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

Notat: Elevers tilmelding til ungdomsuddannelse Assens Kommune

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

HVEM ER EUD ELEVERNE?

UPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) Ringsted Kommune

Danske Erhvervsskoler HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2015

HVEM ER EUD ELEVERNE?

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Det skal bemærkes, at UU Vejle igen i år har oplevet en del vanskeligheder i forbindelse med indhentning af data til dette notat.

UU Odder Skanderborg. Kvartalsrapport. Skanderborg Kommune. Andelen af unge i gang med en uddannelse. Forord

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Virksomhedsplan Bilag

Bilag 1, supplerende data

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

UU Thy Kvartalsrapport. 2. kvartal 2016: Unges uddannelsesvalg

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

lyst til at lære arbejde

Der er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt elever på 240 skoler.

De gymnasiale eksamensresultater 2016

lyst til at lære arbejde

Kvartalsrapport 1. kvartal 2016 S. 1

Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) Sorø Kommune

AKTIVITETSUDVIKLINGEN PÅ PRODUKTIONSSKOLERNE 2016

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

UU Thy Kvartalsrapport. 2. kvartal 2018: Unges uddannelsesvalg

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

på unges uddannelse og

Status for grundskoleelever, som forlod grundskolen i 2011, 2012 og hvor er eleverne i dag?

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Transkript:

Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor forsinkelse offentliggjort tal for, hvilke valg af ungdomsuddannelse, de unge foretog i foråret 2010. 1 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk Statistikken omfatter knap 98.000 elevers valg. Heraf kommer knap 58.000 fra folkeskolernes 9. og 10. klasse, medens efterskolerne med knap 23.500 er næststørste leverandør. 2 Følgende hovedtendenser gør sig gældende: Valg af at fortsætte i 10. klasse svarer til sidste år 47,6 %, men sammenlignet med år 2000 er der tale om et fald fra 61,8 %. Færre efterskoleelever end folkeskoleelever vælger 10. klasse efter afslutningen af 9. klasse (48,3 % mod 46,8 %). Efterskoleelevernes valg af gymnasial uddannelse efter 9. klasse er nu næsten på niveau med folkeskoleelevernes (35,9 % mod 38,0 %). Efterskolerne leverer samlet set en større andel afgangselever til en gymnasial uddannelse end folkeskolen (72,5 % mod 67,9 %) Der er meget store regionale forskelle mellem elevernes valg i Hovedstadsområdet og de øvrige fire regioner, men efterskoleelevernes valg - primært efter 10. klasse - udligner en stor del af denne forskel. Blandt alle elever, der vælger en gymnasial uddannelse udenfor Hovedstadsområdet, udgør efterskoleeleverne en andel på 39 %. Godt 51 % af alle 10. klasse elevernes valg, der vælger en gymnasial uddannelse kommer fra en efterskole. Eftersom en gymnasial uddannelse er et første led i opnåelse af en videregående uddannelse, har det stor betydning, at der er en høj gymnasial andel i alle regioner, og hertil bidrager efterskolen i særdeleshed. Notat Sophus Bang Nielsen. Der er bred politisk enighed om, at mindst 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse. For efterskolerne har det høj prioritet at bidrage til, at dette mål opnås, og at det vel at mærke opnås i alle dele af Danmark. Det første trin for at de unge får en ungdomsuddannelse er, at de melder sig dertil, men ikke nødvendigvis at det sker umiddelbart fra 9. klasse. En meget stor andel af efterskoleeleverne vælger at tage 10. klasse, før de går i gang med en ungdomsuddannelse, og meget tyder på, at dette ekstra år er medvirkende til, at efterskolerne udenfor Hovedstadsregionen er storleverandør af unge til ungdomsuddannelserne. 96 % af efterskolernes afgangselever 3 fra 9. og 10. klasse har valgt en ungdomsuddannelse. Som i folkeskolen vælger de fleste enten en erhvervs- eller gymnasial uddannelse og følgende, og blandt 1 En tidligere undersøgelse har vist, at efterskoleelevernes tilkendegivelse svarer nogenlunde til elevernes faktiske valg i efteråret, medens der inden for andre skoleformer kan være ret store afvigelser. 2 I det følgende sammenlignes primært med folkeskoleeleverne, men også i nogle tilfælde med alle afgangselever. 1 af 5

efterskoleeleverne er søgningen stigende til de gymnasiale uddannelser og faldende til erhvervsuddannelserne. Tal for afgangselever fra de efterskoler, der er godkendt med et samlet tilbud til alle elever indgår på linje med øvrige tal for efterskoleeleverne, hvorimod folkeskolens specialskoler eller den kommunale ungdomsskoles tilbud ikke indgår i tal for folkeskolen. 4 Følgende sammenligningsskema kan opstilles: Valg efter 9. klasse 10. klasse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Folkeskole 48,3 % 10,9 % 38,0 % Efterskole 46.8 % 13,1 % 35,9 % Valg efter 10. klasse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Folkeskole 36,7 % 55,5 % Efterskole 20,3 % 73,2 % Afgangselever i alt Folkeskole 26,4 % 67,9 % Efterskole 21,6 % 72,5 % Der er de seneste år sket den udvikling, at efterskolernes 9. klasse afgangselever vælger en gymnasial uddannelse i næsten samme omfang som folkeskolens 9. klasse afgangselever, og at forskellen i gymnasialt valg efter 10. klasse bliver større de to skoleformer imellem. Valg af 10. klasse i forlængelse af 9. klasse Andelen af unge, der vælger 10. klasse er n år 2000 faldet fra 61,8 til 47,6 %. Som anført ovenfor er andelen, der efter 9. klasse vælger 10. klasse lidt større i folkeskolen end i efterskolen. Af de knap 32.000 9. klasse elever, der vælger at fortsætte i 10. klasse, har de 47,0 % valgt at gøre det på en efterskole. 66 % af efterskolernes 10. klasse elever kommer fra en efterskole og 43,3 % fra en folkeskoleskole. 5 Voldsomme regionale forskelle Den regionale opdeling 6 baseres på skolens beliggenhed. Det betyder, at tallene for Hovedstadsregionen er noget misvisende, idet langt hovedparten af efterskoleelever fra denne region går på skoler i de øvrige regioner, ikke mindst Sjælland og Syddanmark. En stadig større andel af elevtallet på de gymnasiale uddannelser kommer fra en efterskole. Tilmeldingerne i år viser, at 30,1 % af de knap 46.000 der har valgt en gymnasial uddannelse kommer fra en efterskole. Der er imidlertid store regionale forskelle. Størst er andelen i region Syddanmark, hvor 45,5 % af de gymnasiale tilmeldinger kommer fra efterskoleelever (og hvor efterskolerne udgør 41,1 % af afgangseleverne), og mindst i Hovedstadsområdet, hvor kun 3,7 % kommer fra efterskoleelever (og hvor efterskoleeleverne udgør 4,1 % af afgangseleverne). 3 Afgangselever er elever, der efter 9. eller 10. klasse foretager andet valg end 10. klasse. 46,8 % af efterskolernes 9. klasseelever vælger at fortsætte i 10. klasse, og 1,2 % af 10. klasse eleverne tager endnu et år i 10. klasse. 4 Der er ikke foretaget en særskilt analyse af afgangseleverne fra specialundervisningsefterskolerne, så vi ved ikke, om de 41 valg af EGU, 97af STU og 211 af produktionsskole eller ungdomshøjskole primært kommer fra disse elever. 5 Når næsten 13 % af efterskolernes 9. klasse elever vælger at vende tilbage til folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole for at tage 10. klasse der, kan det både skyldes forskelle i 10. klasse tilbud, og det forhold, at det er dyrt at gå mere end ét år på efterskole. 6 Opgørelsen over de unges valg bygger på Optagelse.dk, som fra 2009 har været obligatorisk for elever fra 9. og 10. klasse. 2 af 5

9. og 10. klasse efterskoleelevers andel på udvalgte uddannelser og fordelt på regioner Region 10. klasse Erhvervsudd. Gymnasial udd. Afgangsandel 7 Hovedstad 1,7 % 4,8 % 3,7 % 4,1 % Sjælland 9,3 % 25,9 % 31,5 % 30,4 % Syddanmark 17,8 % 30,8 % 45,5 % 41,1 % Midtjylland 19,9 % 31,7 % 39,5 % 37,0 % Nordjylland 18,6 % 36,0 % 35,0 % 35,3 % I alt 13,8 % 26,3 % 30,1 % 28,9 % Vælger man at se på afgangseleverne fra 10. klasse tegner der sig følgende mønster: 10. klasse afgangselevernes valg fordelt på regioner Region Erhvervsudd. Gymnasial udd. Efterskoleandel Hovedstad 6,7 % 11,2 % 9,8 % Sjælland 38,4 % 62,1 % 51,2 % Syddanmark 33,9 % 51,3 % 54,6 % Midtjylland 44,7 % 54,7 % 52,3 % Nordjylland 37,3 % 56,3 % 51,2 % I alt 33,9 % 51,3 % 45,5 % Læsevejledning: Når vi ser på alle afgangselever fra 10. klasse i alt knap 32.000 udgør efterskoleandelen 45,5 %. Godt 8.600 vælger en erhvervsuddannelse, og heraf udgør afgangselever fra efterskolernes 10. klasse 33,9 %, men udenfor Hovedstadsregionen mellem 50 og 60 %. Tilsvarende af de 20.600, der har valgt en gymnasial uddannelse kommer 45,5 % fra en efterskoles 10. klasse, men i regionerne udenfor Hovedstaden udgør efterskoleandelen over 50 %. Af de knap 46.000, der har tilmeldt sig en gymnasial uddannelse, kommer de godt 25.000 fra 9. klasse og de knap 21.000 fra 10. klasse, men af disse knap 21.000 fra 10. klasse kommer mere end halvdelen fra en efterskole 10. klasse, og andelen er meget markant i region Sjælland og Nordjylland. Af de 15.500, der har tilmeldt sig en erhvervsuddannelse, kommer knap 7.000 fra en 9. klasse og godt 8.500 fra 10. klasse. Af sidstnævnte udgør efterskoleeleverne en tredjedel. Alle afgangselevers valg fordelt på regioner Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Alle. Folkesk. Eftersk. Alle Folke Efter Eftersk.andel Hovedstad 17,7 % 19,3 % 21,0 % 75,1 % 75,6 % 69,1 % 4,1 % Sjælland 25,3 % 28,6 % 21,5 % 69,5 % 67,2 % 72,0 % 30,4 % Syddanmark 25,6 % 31,3 % 19,2 % 68,6 % 63,6 % 76,0 % 41,1 % Midtjylland 24,0 % 27,7 % 20,6 % 68,6 % 64,4 % 73,2 % 37,0 % Nordjylland 29,5 % 30,5 % 30,0 % 63,8 % 62,6 % 63,2 % 35,3 % I alt 23,7 % 26,4 % 21,6 % 69,7 % 67,9 % 72,5 % 28,9 % Læsevejledning: Afgangseleverne fra efterskolernes 9. og 10. klasse udgør 28,9 % af samtlige afgangselever, men deres andel er helt oppe på 41,1 % i region Syddanmark. Tabellen illustrerer, at der i valg af erhvervsuddannelse er meget lille forskel på folkeskole og efterskole elever i region Hovedstad og Nordjylland, men markant forskel i øvrige regioner. Også ved valg af gymnasial uddannelse er der minimal forskel mellem folke- og efterskole i Nordjylland, medens forskelle er meget markante i de øvrige regioner. I tallene for valg af gymnasial uddannelse tæller ikke mindst de private grundskolers høje gymnasiale frekvens ind, hvorved kolonnen alle får højere frekvenser end tallene for folke- og efterskole alene giver anledning til. Efterskolerne har i alt godt 9.000 elever, der afslutter 9. klasse, og heraf fortsætter godt 4.200 i 10. klasse. Ca. 14.500 går ud af efterskolernes 10. klasse. I modsætning hertil forlader knap 47.000 folkeskolens 9. klasse, og heraf fortsætter 22.500 i 10. klasse. Fra folkeskolen går knap 12.000 ud efter 10. klasse. 7 Afgangsandel er andelen, der efter 9. eller 10. klasse ikke vælger 10. klasse 3 af 5

Ser vi alene på afgangseleverne er det tydeligt, at efterskoleeleverne fra region Syddanmark, Sjælland og Midtjylland i klart højere andel end folkeskoleafgangseleverne vælger en gymnasial uddannelse, medens det omvendte er tilfældet i Hovedstadsområdet. Samtidig er det interessant, at efterskoleeleverne i højere grad end folkeskoleeleverne vælger en erhvervsuddannelse i Hovedstadsområdet, medens det modsatte er tilfældet i de øvrige regioner. Landsgennemsnittet for valg af gymnasial uddannelse er 69,7 %. Som det fremgår, ligger valg af gymnasial uddannelse blandt efterskoleelever betydeligt over gennemsnit undtagen i Nordjylland og Hovedstadsområdet. Betydningen af 10. klasse for tilgangen til erhvervs- og gymnasiale uddannelser Alle elever Folkeskole Efterskole Erhvervs. Gymnasial Erhvervs. Gymnasial Erhvervs. Gymnasial Hovedstad 53,8 % 27,6 % 37,6 % 15,7 % 74,6 % 82,8 % Sjælland 48,6 % 45,8 % 25,8 % 14,9 % 69,9 % 81,8 % Syddanmark 56,8 % 53,2 % 25,7 % 13,3 % 70,9 % 72,5 % Midtjylland 57,3 % 52,1 % 24,6 % 12,2 % 71,0 % 77,1 % Nordjylland 58,7 % 50,6 % 28,9 % 18,1 % 73,0 % 79,0 % I alt 55,3 % 44,9 % 28,0 % 14,4 % 71,3 % 76,6 % Læsevejledning: 13.815 efterskoleelever vælger en gymnasial uddannelse heraf kommer 10.580 eller 76,6 % fra 10. klasse. Tilsvarende kommer 2.929 af de 4.108 71,3 % - af de efterskoleelever, der har valgt en erhvervsuddannelse fra 10. klasse. Folkeskolens elever vælger tydeligvis primært den gymnasiale uddannelse efter 9. klasse, medens billedet for erhvervsuddannelserne er lidt mere blandet. Især de unge i Hovedstadsregionen har valgt gymnasial uddannelse efter 10. klasse og i denne region formår efterskoleelevernes anderledes valg ikke at forrykke balancen i modsætning til de øvrige regioner og landsgennemsnittet. Som tabellen viser, er der meget stor forskel i valg af ungdomsuddannelse, når man sammenligner afgangseleverne fra 10. klasse i folke- og efterskolen. I Hovedstadsområdet forekommer valget af en erhvervsuddannelse efter 10. klasse hyppigere, uanset om man kommer fra folke- eller efterskolen. Det helt overvældende indtryk af tabellen er imidlertid, hvor stor en andel af efterskoleeleverne til de to ungdomsuddannelser, der kommer fra efterskolernes 10. klasse. 71,3 % af de 4.100 elever, der har valgt en erhvervsuddannelse efter efterskolen kommer fra 10. klasse, og hele 76,6 % af de 13.815 elever, der efter efterskolen går i gang med en gymnasial uddannelse kommer også fra 10. klasse. Eftersom der kun er ringe forskel på andelen af folke- og efterskoleelever, der efter 9. klasse går i gang med en gymnasial uddannelse, er det således tydeligt af de to foregående tabeller, at efterskolernes 10. klasse i meget høj grad bidrager til at reducere forskellene i uddannelsesvalg mellem Hovedstadsområdet og landets øvrige regioner. Det er ikke til at vide, hvad konsekvensen af at afskaffe 10. klasse eller gøre det endnu dyrere at vælge dette klassetrin vil få, men meget tyder som det fremgår på alvorlige konsekvenser udenfor Hovedstadsområdet. 4 af 5

Bilag om gymnasialt valg, skoleform og region: Totalt set har 45.923 tilkendegivet, at de har foretaget et gymnasialt valg efter 9. eller 10. klasse. Heraf kommer 53,2 % fra folkeskolen, 30,1 % fra efterskolen og 16,1 % fra øvrige skoletilbud. Blandt de elever, der har foretaget et gymnasialt valg kommer 55 % fra 9. klasse og 45 % fra 10. klasse, men fordelingen er meget forskellig blandt folkeskole og efterskoleelever. Blandt de folkeskoleelever, der vælger gymnasialt kommer 73 % fra 9. klasse, medens det blandt efterskoleeleverne er sådan at 77 % kommer fra 10. klasse. Forskellen i valgmønster er således meget stor. Derved bliver det også således, at medens folkeskolens 9. klasse bidrager med hovedparten af gymnasiale valg efter 9. klasse, bidrager efterskolens 10. klasse med over halvdelen af gymnasiale valg efter 10. klasse. Gymnasialt valg i alt folke efter øvrige Fordeling på skoleform 53,2% 30,1% 16,7% fra 9. klasse 55,1% 72,9% 23,4% 55,4% fra 10. klasse 44,9% 27,1% 76,6% 44,6% Fordeling på skoleform 100,0% 100,0% 100,0% fra 9. klasse 100,0% 70,4% 12,8% 16,8% fra 10. klasse 100,0% 32,1% 51,3% 16,6% Ser vi dernæst på valg fordelt på regioner, er det især forskellen mellem mønsteret i Hovedstadsregionen og det øvrige land, der er slående. Hoveds. Øvrige Hoveds. Øvrige Hoveds. Øvrige Hoveds. Øvrige Gymnasialt valg Alle skoler Folkeskoler Efterskoler Øvrige skoler fra 9. klasse 72% 49% 78% 70% 17% 24% 66% 50% fra 10. klasse 28% 51% 22% 30% 83% 76% 34% 50% Medens det gymnasiale valg fordeler sig ligeligt på afgang fra 9. og 10. klasse udenfor Hovedstadsregionen, er det i Hovedstadsregionen især et valg efter 9. klasse, og hele 78 % af folkeskoleeleverne med gymnasialt valg i Hovedstadsområdet vælger dette efter 9. klasse. Blandt efterskoleeleverne er det ligeså markant, at valget foretages fra 10. klasse uanset om eleven kommer fra en efterskole i Hovedstadsregionen eller det øvrige land. Hoveds. Øvrige Hoveds. Øvrige Hoveds. Øvrige Hoveds. Øvrige Alle skoler Folkeskoler Efterskoler Øvrige skoler Andel af 25.288 gym. i 9. klasse 34% 66% 25% 45% 0% 12% 8% 9% 100% 70% 13% 17% Andel af 20.635 gym. i 10. klasse 16% 84% 9% 24% 2% 50% 5% 11% 100% 33% 51% 16% Andel af alle 45.923 gym. valg 26% 74% 18% 35% 1% 29% 7% 10% 100% 53% 30% 17% Tabellen viser, at blandt de 25.288 elever, der efter 9. klasse har foretaget et gymnasialt valg, kommer 70 % fra folkeskolen, og heraf 25 % folkeskoler i Hovedstadsområdet og 12 % fra efterskoler i de øvrige regioner. Tilsvarende viser tabellen, at blandt de 20.635 elever, der efter 10. klasse har foretaget et gymnasialt valg, kommer 51 % fra efterskoler, og heraf 50 % fra skoler udenfor Hovedstadsregionen. I alt kommer 84 % af de gymnasiale valg efter 10. klasse fra skoler udenfor Hovedstadsregionen. 5 af 5