Oktober 2002 Blad 276 Årsmøde 2002 sidste frist for tilmelding 10. oktober. Hænger det sammen KID-II Anciennitetsprincippet i serviceloven Forlig eller forlis Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 170 medlemmer til Årsmødet d. 13-15. november på Munkebjerg. Men du kan fortsat nå at tilmelde dig. Sidste frist for tilmelding er d. 10. oktober. Så hvis du har lyst til at deltage så få årsmødegebyret gireret i dag. Til årsmødet er der en enkelt programændring. Undervisningsministeren taler torsdag kl.16.30 i stedet for om fredagen. Vi glæder os til at se jer på årsmødet. Bestyrelsen har efter drøftelse med amtskredsene besluttet, at publikationen hænger det sammen bliver en bestyrelsespublikation, der først og fremmest skal anvendes til BKF-chefernes eget servicecheck af helheden og sammenhængen i den kommunale indsats på børn- og ungeområdet i kommunerne. Har vi alene skabt helhed og sammenhæng i strukturen eller er det også lykkedes at skabe sammenhæng i indholdet af den kommunale indsats. Gode eksempler er velkomne. Amtskredsene opfordres til at lægge eksempler på best practice på hjemmesiden www.bkchefer.dk under de enkelte amtskredse. På amtsformandsmødet i BKF d. 27. september drøftede vi opfølgningen på Socialministeriets vellykkede konference om Kvalitet i Dagtilbud d. 19. juni 2002. Det er bestyrelsens indtryk, at ikke mindst i de mindre kommuner er meget optaget af, at få igangsat processer omkring kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. Foreningen har derfor spurgt Socialministeriet om, hvornår de centrale parter følger op på konferencen d. 19. juni, og udmønter kriterier for ansøgning af centrale midler til formålet. Så vidt BKF erfarer er Learning Lab i færd med at udarbejde en vejledende guide til kommunerne. Den centrale styregruppe med repræsentanter fra Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og BUPL mødes i denne uge. Socialministeriet har sendt et lovforslag til høring vedrørende ændring i anciennitetsprincippet på dagtilbudsområdet. Du kan læse om dette og BKF`s høringssvar på blad nr. 278. Der forhandles fortsat på højtryk omkring en politisk enighed på folkeskoleområdet. Partierne mødes til en ny forhandling d. 4. oktober. Imens vi venter på et resultat giver BKF på blad 278 endnu et input til debatten om pædagogisk holddannelse.
Oktober 2002 Blad 277 Ændringer for sprogcentre Praktikpladser til meritlærerne Læring på jobbet Kommunernes forebyggende indsats Evaluering af børnehaveklassen Regeringen ønsker flere udbydere omkring danskundervisningen for voksne indvandrere. BKF er positiv overfor ændringer og øget fleksibilitet på området, men vi er nervøs for det pædagogiske tilsyn med undervisningen og er bekymrede for at sprogcentrenes tilbud udhules. Læs herom på blad 280. 1100 nye studerende er optaget på den såkaldte meritlæreruddannelse. Nu skal de have en praktikplads. BKF finder det vigtigt, at kommunerne lever op til sit praktikpladsansvar overfor denne gruppe af kommende medarbejdere i folkeskolen. Læs herom på blad 281. KL og KTO har udarbejdet en rapport om Læring på Jobbet. Læs herom på blad 281. SFI har udarbejdet en rapport om kommunernes forebyggende arbejde overfor ressourcesvage børn og unge. Rapporten bør nærlæses af alle kolleger med ansvar for dette område. Vi bringer et resume på blad 282 og henviser i øvrigt til www.sfi.dk Evalueringen af børnehaveklassen blev offentliggjort d. 30.09. Evalueringen peger på mange interessante områder der skal arbejdes videre med på indskolingsområdet og i overgangen mellem børnehave og skole. Læs mere på www.eva.dk
Oktober 2002 Blad 278 Ophævelse af acciennitetsprincippet vedr. dagtilbud BKF er positive Socialministeriets har udsendt et udkast til lovforslag om ophævelse af anciennitetsprincippet i dagtilbud til børn. Socialministeriet ophæver med forslaget anciennitetsprincippet og fastslår, at kommunen fastsætter retningslinier for optagelse i dagtilbud. Samtidig indføres imidlertid tre nye bestemmelser: - Alle børn skal have adgang til at blive optaget i dagtilbud - Kommunen kan ikke opsige børn fra dagtilbud - Kommuner uden pasningsgaranti efter 15 a fastsætter en forventet længste ventetid for optagelse i dagtilbud. Børne- og Kulturchefforeningen henviser i sit høringssvar til, at foreningen tidligere har udtalt, at anciennitetsprincippet anses for tungt og stift og samtidig peget på de uhensigtsmæssigheder anciennitetsprincippet kan medføre. BKF fortsætter: Den frihed og fleksibilitet til, at kommunerne kan administrere optagelse af børn i dagtilbud under hensyn til saglige kriterier og en hensigtsmæssig fordeling af pladserne, som lovforslaget lægger op til, hilser Børne- og Kulturchefforeningen velkomment. Som noget nyt foreslås det, at kommunerne skal oplyse forældrene om den forventede længste ventetid såfremt kommunen ikke har pasnings- garanti. Børne- og Kulturchefforeningen har ingen bemærkninger til dette, idet det er en god ide at oplyse familien om den forventede ventetid. Samtidigt bør det præciseres f. eks. i bemærkninger til loven, at der derved ikke er en garanti om optagelse på det forventede tidspunkt, da andre børn f.eks. af socialpædagogiske årsager kan have et større behov, slutter BKF. Holddannelse en pædagogisk metode i en fleksibel skole uden niveaudeling Ingen pædagogiske visioner I april 2002 udarbejdede BKF en notat om Holddannelse som pædagogisk metode i den fleksible skole. Notatet, der ligger på BKF s hjemmeside, har som udgangspunkt at gøre opmærksom på de muligheder, der ligger i den nuværende folkeskolelov for fleksibel planlægning bl. a. med hensyn til holddannelse. I forbindelse med de drøftelser, der aktuelt foregår blandt Folketingets partier om ændringer af folkeskoleloven, bliver holddannelse og faseopdelt skole i pressen nævnt som et af de områder, der ikke umiddelbart er enighed om. Der bliver i pressen omtalt muligheder for at danne hold med op til 60 elever og 1 lærer. Problemet med den aktuelle debat i pressen er, at der meget sjældent er knyttet pædagogiske visioner og diskussioner til de rejste spørgsmål.
Oktober 2002 Blad 279 Det er det traditionelle skolesystem, der hele tiden dukker op og hermed indsnævrer debatten om f.eks. holddannelse og faseopdelt skole. I takt med at skolens indhold er under udvikling og ændring, er det meget afgørende, at skolens struktur og måde at organisere sig på også udvikles og ændres. Indholdet skal styre strukturen i en fleksibel og fremtidsrettet skole. Tryghed i klassen Faseopdeling Værdier og pædagogiske visioner Ønske om et bredt forlig Den traditionelle organisation omkring den enkelte klasse har nogle styrkesider, som er værd at værne om. Den tryghed og nærhed, der ligger i klassebegrebet kan med fordel tænkes sammen med varierede og differentierede undervisningsformer, der ser på tværs af klasserne i forskellige former for holddannelse. Det betyder noget for kvaliteten i lærernes arbejde, at der kan arbejdes med at styrke elevernes faglighed såvel som deres alsidige og personlige udvikling i både større og mindre enheder. Det betyder også noget for kvaliteten, at lærerne samarbejder omkring bestemte grupper eller årgange af børn og ikke spreder deres samarbejdsforpligtigelse over hele skoleforløbet. En optimal pædagogisk udnyttelse af holddannelse, som den er formuleret i folkeskoleloven kræver en form for faseopdelt skole, hvor lærerne er koncentreret om bestemte årgange og hermed har mulighed for at øge deres fælles indsats over for børnene fagligt såvel som socialt. Brug af holddannelse er ikke nødvendigvis en måde at drive billigere skole på. Det er en måde at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne, og det er også en måde at sikre øget rummelighed, så der bliver bedre plads i fællesskabet. Det ville derfor være oplagt at politikerne fortsat diskutere de overordnede værdier og pædagogiske visioner for folkeskolen. Hvad er det for et menneskesyn, der skal være det bærende element i folkeskolen? Det er herudfra de pædagogiske metoder og muligheder skal tage deres udgangspunkt. BKF har gennem flere år understreget betydningen af større helhed og sammenhæng i arbejdet med børn og unge. Dette synspunkt er ved at vinde fodfæste i de yngste årgange, hvor den øgede integration mellem undervisningen og SFO har betydet større kvalitet for børnene, når tiden og samarbejdet mellem lærere og pædagoger udnyttes optimalt ud fra børnenes behov. BKF ser frem til, at der skabes et bredt forlig om folkeskolen, så de overordnede pædagogiske visioner kommer på plads og de forskellige metoder til at omsætte visionen fortsat kan udvikles i folkeskolens dagligdag.
Oktober 2002 Blad 280 Dansk som andetsprog for voksne udlændinge (sprogcentrene) Integrationsministeren har fremsendt høringsforslag til ændring af loven om dansk som andetsprog for voksne udlændinge. BKF har i høringssvaret bemærket, at vi finder det positivt: at der gives mulighed for en mere fleksibel undervisningstilrettelæg - gelse ved at justere de gældende holdsætningsregler på området (der er i dag i alt 27 niveauer, hvorpå hvert sprogcenter skal tilbyde undervisning. Fra kursister, som er analfabeter til kursister, som har en mellemlang eller lang skole/uddannelsesbaggrund fra hjemlandet). at kommunerne får friere hænder til at kontrahere med andre udbydere end de nuværende sprogcentre at der med lovforslaget er lagt op til, at danskundervisningen i højere grad kan understøtte beskæftigelsen/aktiveringen, som et af redskaberne i den samlede integrationsproces. at kommunerne gives mulighed for, at danskundervisningen for de 18 25 årige kan varetages af den kommunale ungdomsskole. BKF har endvidere anført, at der i lovforslaget er en række elementer, som er problematiske, eller som direkte vanskeliggør integrationen og den økonomiske styring, som er koblet her til. Visitation og tilsyn hos kommunerne Økonomiske konsekvenser Kommunerne har det overordnede ansvar for integration af indvandrere og flygtninge. I sammenhæng hermed overtog kommunerne den 1. januar 1999 ansvaret for danskundervisningen for voksne indvandrere og flygtninge. Kommunerne har brugt mange økonomiske ressourcer på at få opbygget sprogcentre, der kunne løse opgaven med en høj kvalitet og få afskaffet ventelisterne. BKF høringssvar understreger derfor, at det er afgørende, at lovændringen ikke vanskeliggør den tætte politiske og økonomiske styring af opgaven, som kommunerne har i dag. Det faglige tilsyn med andre udbydere (fx erhvervsskoler, højskoler, Tvind og lignende) bør således i alle tilfælde varetages af centerkommunen (på baggrund af en autorisation udstedt af Integrationsministeriet), og visitationsretten bør forbliver hos centerkommunen, som også har den faglige indsigt til at visitere til undervisningen (sprogcentervejlederne). Det er således afgørende, at vurderingen af udbyderne og visitationen hviler på pædagogisk kvalitet og pris frem for primært, om der er et forretningsmæssigt grundlag for udbyderen. På et sprogcenter er prisen på undervisningen ved køb og salg af pladser fastsat på baggrund af en gennemsnitspris pr. lektion - uafhængig af om det er lektioner for spor 1, 2 eller 3-kursister. Hvis andre udbydere gives mulighed for at udbyde undervisning uden aftale med de integrationsansvarlige kommuner, kan man befrygte, at disse primært vil
Oktober 2002 Blad 281 udbyde undervisning til "de mest rentable kursister", hvor centerkommunerne vil sidde tilbage med de mest omkostningstunge og svært integrebare kursister. Alternativt vil kommunerne skulle ændre afregningsmodellen med øget administration til følge - og forventelig økonomisk kompensation fra statens side. Tilsvarende vil andre udbydere - særligt i de tyndt befolkede dele af landet reelt kunne udhule det kursistgrundlag, der skal til for rentabelt at kunne drive et sprogcenter. En sådan situation vil betyde lukning af sprogcentre, og deraf følgende svagere politiske styring, markant øgede transportudgifter og gene for kursisterne/lavere fremmøde. Kursus i samfunds- Forståelse som en obligatorisk del af danskundervisningen Praktik til meritlærere 1100 optagne studerende Behov for en indholdsrig praktik Afsluttende har BKF i høringssvaret peget på, at en anke mod sprogcentrene har været, at indholdet i undervisningen ikke gav kursisterne tilstrækkelig kendskab til det danske samfund. Derfor ville det være godt, som foreslået i regeringsudspillet På vej mod en ny integrationspolitik fra marts 2002, at en lovændring indlagde kursus i samfundsforståelse som en obligatorisk del af danskundervisningen. KL og regeringen aftalte sidste år at oprette en meritlæreruddannelse. Uddannelsen kvalificerer på 1-2 år mennesker med en anden videregående uddannelsesbaggrund til at undervise i folkeskolen. Optagelsesrunden 2002 var en overvældende succes for uddannelsen. Hen ved 1200 søgte optagelse på uddannelsen, og knap 1100 kunne optages. Det er udtryk for, at folkeskolen er en attraktiv arbejdsplads, som mange mennesker gerne vil kvalificere sig til. De meritlærerstuderende er nu gået i gang med deres udddannelse. Et led i uddannelsen vil for langt de fleste (nemlig de meritlærerstuderende, som ikke har megen undervisningserfaring fra folkeskolen) være et praktikophold af 4-12 ugers længde. Det er vigtigt, at de meritlærerstuderende får en indholdsrig og fornuftig praktik. Det er derfor afgørende, at kommunerne stiller praktikpladser til rådighed for de meritlærerstuderende. Opmærksomheden henledes på, at seminarierne godtgør kommunerne de udgifter, som er forbundne med praktikken. Der er ikke på nuværende tidspunkt truffet en separat aftale om de overenskomstmæssige forhold vedr. meritlærerpraktik.
Oktober 2002 Blad 282 Læring på jobbet Få oplever læring på jobbet Spørgsmålene til de ansatte Ikke helt sammenhæng i svarene Evaluering af kommunernes forebyggende indsats I slutningen af september modtog alle kommuner en publikation om Læring på jobbet udarbejdet af Handelshøjskolen i København for KL og KTO Undersøgelsen omfatter i alt 1630 medarbejdere og ledere fra de store sektorområder i 12 kommuner. Ifølge undersøgelsen er der mange kommunalt ansatte som ikke selv oplever, at der i deres job er betingelser for den vigtige faglige og personlige udvikling, der i fagsproget kaldes læring. Blandt dagplejerne og lærerne oplever for eksempel kun henholdsvis seks og syv procent en høj grad af læring i jobbet. Til sammenligning synes 21 procent af pædagogerne i fritidsordningerne, at de oplever en høj grad af læring i deres arbejde. Al erfaring viser, at varieret arbejde er en af de vigtigste forudsætninger for læring på jobbet, men også her er der stor forskel på betingelserne fra den ene faggruppe til den anden. Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at svare på nogle spørgsmål, der går på, om de har været i nogle situationer på deres arbejde, der har bidraget til, at de har lært noget. Fx spørgsmål som "bidrager snak med kolleger eller din chef til, at du lærer noget nyt." Til gengæld siger 77 pct. af lærerne, at det er nemt for dem at få nye arbejdsopgaver (gennemsnittet for alle er 70 pct.) Dvs. de får nye opgaver, men mener alligevel ikke de lærer meget på jobbet. Det er lidt bemærkelsesværdigt og måske udtryk for at begrebet læring på jobbet ikke er helt indarbejdet i kommunerne. Lærerne scorer sammenlignet med de øvrige grupper heller ikke så højt, når det gælder tilbagemeldinger - både kolleger imellem og fra deres leder. 13 pct. af lærerne siger, de er gode til at give hinanden tilbagemeldninger (gns.snit 17 pct) og 14 pct. af lærerne siger, at deres chef er god til at give tilbagemelding (snit 17 pct.) Socialforskningsinstituttet (SFI) har netop fremlagt hovedresultaterne af en større evaluering af kommunernes indsats på det forebyggende område. Der gives en kort præsentation af evalueringens hovedresultater i det følgende. Helt overordnet peger evalueringen på, at kommunernes indsats på bør - ne- og ungeområdet fungerer efter hensigten i den sociale lovgivning, men at der kan identificeres en række vanskeligheder og svagheder i kommunernes forebyggende arbejde med sårbare børn og deres fami- lier.
Oktober 2002 Blad 283 Nyttige resultater Dokumentations- og evalueringskultur Skolens betydning for børnenes problembillede Inddragelse af børnene i undersøgelsesarbejdet Det er BKF`s opfattelse, at evalueringens resultater er et nyttigt bidrag til, hvordan kommunerne fortsat kan styrke arbejdet med børnesager. Og at det er vigtigt, at vi som kommunale chefer med ansvar for børneområdet er åben overfor de indsatsområder som rapporten peger på kan styrkes. En væsentlig svaghed som påpeges i undersøgelsen er, at kommunerne ikke har tradition for systematisk at evaluere resultatet af det forebyggende arbejde. I et fremadrettet perspektiv skal kommunerne blive langt bedre til systematisk at evaluere, dokumentere og beskrive, om indsatsen står mål med de resultater, man ønsker at opnå. Ikke mindst i en tid, hvor kommunerne oplever en eksplosiv udgiftsstigning i forhold til indsatsen over for de svageste familier. BKF er ligeledes enig i rapportens synspunkt om, at vi som kommunale chefer har en vigtig opgave i at indarbejde systematiske evalueringer i børnearbejdets hverdagspraksis. Evalueringsrapporten fremhæver, at skolen spiller en central rolle i børnesagerne. F.eks. er underretninger fra skolesystemet de oftest forekommende, og mange af børnene føler sig dagligt uønskede og utilpasse i skolen - hvilket ifølge rapporten kan tyde på, at børns og forældres evne til at leve op til skolens krav er et vigtigt omdrejningspunkt. Det er således rapportens synspunkt, at man som led i den forebyggende indsats skal medtænke børnenes skolegang. Der skal sættes større fokus på samspillet mellem skolen og den sociale indsats. Med henblik herpå afholder KL med deltagelse af bl.a. BKF d. 23. oktober et seminar, hvor en række ledende fagfolk får lejlighed til at udveksle visioner og erfaringer om, hvad der skaber sammenhæng i indsatsen mellem skolesystemet og det sociale område. En svaghed som fremhæves i rapporten er, at under halvdelen af børnene ikke er blevet hørt i de sager, der er blevet undersøgt. I denne sammenhæng er det væsentligt at bemærke, at SFI s undersøgelse ikke har fokuseret på det direkte samspil mellem sagsbehandlerne og de sårbare børn og unge, men udelukkende er baseret på en gennemgang af dokumenterne i sagerne. Det må konstateres, at det stadigt stigende arbejdspres og sagsantal hos de enkelte sagsbehandlere kan gå ud over dokumentationen i sagerne, men at dette ikke er ensbetydende med, at barnets egne synspunkter og egen opfattelse af problemerne ikke indgår i kommunernes indsats over for de sårbare børn og unge.
Oktober 2002 Blad 284 Viften af de forebyggende tilbud Kommunernes politik politiske mål og retningslinier for arbejdet National målsætning for folkeskolen Evaluering på 11 skoler Mål og rammer på kommuneniveau Evalueringen viser, at selv om der i serviceloven er angivet en vifte af forebyggende tilbud til børn og unge med særlige behov, er det ikke alle tilbud, som bliver brugt lige flittigt. I overensstemmelse med foreningens synspunkt i publikationen Udsat men ikke udstødt er det BKF`s opfattelse, at det væsentligste hensyn er at vælge de tilbud, som bedst muligt matcher barnets og familiens behov og ikke, om hele viften af tilbud bliver benyttet i alle landets kommuner. Evalueringsrapporten har også set på kommunernes politik på det forebyggende område. Undersøgelsen af dette punkt tyder på, hvilket svarer overens med BKF`s opfattelse, at der ikke er udpræget politisk bevågenhed i kommunerne med hensyn til at formulere konkrete mål for indsatsen. Det er således kun 10 pct. af kommunerne, der har en overordnet skriftlig politik på væsentlige punkter af den forebyggende indsats for børn og unge med særlige behov. Børnehaveklassen skal have en national målsætning og indholdsplan. Sådan lyder en central anbefaling i en evalueringsrapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Evalueringen viser at kun et fåtal af landets kommuner benytter sig af den mulighed folkeskoleloven giver for at formulere specifikke mål og indholdsplaner for børnehaveklassen. Når der ikke er formulerede rammer og mål for børnehaveklassen er det svært for medarbejderne at opnå fælles forståelse af hvad der er det centrale indhold, og det gør samarbejdet og dialogen med kolleger og forældre sværere, siger rapporten. Evalueringen viser dog at børnehaveklasselederne på trods af de uklare rammer gør en stor indsats for leve op til forventningen om at undervisningen i børnehaveklassen både skal bygge på legen som det bærende element og introducere eleverne til skolens daglige liv. Evalueringen bygger blandt andet på selvevaluering på 11 folkeskoler, på en interviewundersøgelse blandt forældre til børn på de 11 skoler og en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner om mål og indholdsplaner i børnehaveklassen. Evalueringen, der har haft en ekstern ekspertgruppe i spidsen, giver en række anbefalinger til de forskellige relevante niveauer: det politiske niveau, det kommunale og til skoleniveauet. På kommuneniveau lyder en af anbefalingerne at der skal udarbejdes konkrete mål og rammer for en pædagogisk sammenhæng for de 3 til 9-årige. Evalueringen har vist at der mangler en sådan sammenhæng mellem børnehave, børnehaveklasse, 1. klasse og SFO/fritidshjem. Og at det i høj grad skyldes at der ikke er en klar og enig forestilling om hvad der er den pædagogiske kerne i de forskellige arenaer. Det mang-
Oktober 2002 Blad 285 Fokus på skolelederens rolle lende fælles udgangspunkt gør det svært for medarbejderne at samarbejde om børnene. På skolerne anbefaler evalueringen blandt andet at der bliver sat fokus på skoleledelsens rolle. Evalueringen har nemlig vist at skoleledernes rolle i forhold til dagligdagen i børnehaveklassen er meget uklar. Derfor er det vigtigt at lederne indtager en langt mere direkte og deltagende funktion i børnehaveklassen. Det vil også kunne styrke sammenhængen mellem børnehaveklassen og resten af skolen, påpeger evalueringen. Det fremgår af EVA s pressemeddelelse, at instituttet håber at evalueringen og dens resultater vil kunne bruges i den løbende debat om udviklingen af børnehaveklassen både på nationalt plan og i kom- munerne, og at man på skolerne kan få udbytte af at spejle egen virk- somhed i rapporten.