Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Relaterede dokumenter
Evaluering af implementering af Forløbsprogram for Demens. en undersøgelse af personalets og patienters erfaringer

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Status på forløbsprogrammer 2014

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Udviklingen i kroniske sygdomme

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011

Resume af forløbsprogram for depression

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Workshop DSKS 09. januar 2015

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Herlev Seneste revision 20/9-2010

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme diabetes type 2, KOL og hjerte-karsygdom.

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Borgere med demens NOTAT

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Sundheds it under sundhedsaftalen

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

1. Projektets bagrund

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden

SUNDHEDSAFTALE

Sundhedsaftalerne

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden

REGION HOVEDSTADEN RUDERSDAL KOMMUNE

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

SUNDHEDSAFTALE

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Koncept for forløbsplaner

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Status på forløbsprogrammer 2016

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Status på forløbsprogrammer 2016

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

Koncept for forløbsplaner

Hvad vil Regionen på sundhedsområdet?

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Demensstrategi

1 Indledning. 2 Shared care

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Brøndby Kommune og Region Hovedstaden

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Samarbejdsprojektet omkring implementering af forløbsprogrammer for KOL og type 2 diabetes

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Den justerede Nordjyske Kronikermodel

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

Projekt Kronikerkoordinator.

REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Transkript:

April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby Christensen Region Hovedstaden Godkendt af projektstyregruppen for implementering af forløbsprogrammet for demens

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 2. Forløbsprogrammet for Demens 3 3. Baselineanalyse vedr. kommunernes tilbud 4 3.1 Kommune resultater 5 3.2 Det tværsektorielle samarbejde 7 Bilag 1 Etablering af B-standarder fordelt på planområder 9 Bilag 2 Det tværsektorielle samarbejde 11 2

1. Indledning I november 2010 blev forløbsprogrammet for demens godkendt af hospitalerne, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden. I februar 2011 blev det trykte forløbsprogram sendt til både almen praksis, kommuner og hospitaler i regionen. Formålet med forløbsprogrammet er at sikre, at sundhedsvæsnet med patienten i centrum og på tværs af sektorer, tilgodeser relevante sundhedsfaglige behov i forløbet af en kronisk sygdom, hvor almen praksis, hospitaler og det kommunale sundheds indgår i et tværfagligt, tværsektorielt og integreret samarbejde. Implementering af forløbsprogrammet blev opstartet primo 2011. Som grundlag for at vurdere implementeringen af programmet, er der gennemført en baselineundersøgelse i marts 2011, dvs. samtidig med, at implementeringen af forløbsprogrammet blev introduceret. Baselineundersøgelsen har til formål at beskrive de eksisterende tilbud i kommuner og på hospitaler i marts 2011 med det formål at vurdere ændringer over tid velvidende, at ændringer vil kunne henføre til andre begivenheder end blot forløbsprogrammernes implementering. 2. Forløbsprogrammet for Demens Mange studier har fundet, at der er en generel positiv effekt af forløbsprogrammer for kronisk sygdom 1. Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Forløbsprogrammerne anbefaler, at hovedvægten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom lægges i almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen, samtidig med, at koordinationen og interaktionen med det specialiserede sygehusvæsen sikres. Herved får de praktiserende læger en helt central rolle som tovholder i kraft af sin koordinerende, systematiske, opfølgende, proaktive og fastholdende rolle. Forløbsprogrammet fastlægger og beskriver ansvarsfordelingen mellem de forskellige faggrupper og sektorer. Det er præcist defineret, hvilke sundhedsfaglige ydelser henholdsvis kommuner, hospitaler og almen praksis forventes at tilbyde borgere/patienter ved implementering af forløbsprogrammer. Dette beskrives som minimumsstandarder (se tabel 1). I Region Hovedstaden har alle hospitaler og kommuner via sundhedsaftalen 2011-2014 forpligtet sig til at implementere minimumsstandarderne i henhold til forløbsprogrammet i løbet af aftaleperioden (2011-2014). 1 Forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Generisk model for Forløbsprogram for diabetes. Sundhedsstyrelsen, 2008. 3

Nedenstående skema viser forløbsprogrammets minimumsstandarder (A-standarder) samt de anbefalede tilbud (B-standarder). Minimumsstandarder for kommunerne er markeret med orange. FORLØBSPROGRAM FOR DEMENS Sundhedsfaglige og sociale indsatser Kommunerne Hospitalerne Almen praksis Indledende diagnosticering og stratificering A Opfølgende diagnosticering og stratificering Udpegning af tovholder A A Udpegning af forløbskoordinator A A A Information og rådgivning om diagnose og tilbud til nydiagnosticeret patient med pårørende Standardiseret sundhedsfaglig behandling og opfølgning af patienter med demensdiagnose Kontakt ved kommunal demenskoordinator/visitator til alle nydiagnosticerede med henblik på vejledning om sociale tilbud Regelmæssig kontakt med henblik på vurdering af behov for social indsats ved kommunal demenskoordinator Regelmæssigt udbudte undervisningstilbud til patienter og pårørende B B Information om tilbud til pårørende A A A Indsatser rettet mod de pårørende efter den dementes død Indsatser rettet mod yngre demente, udviklingshæmmede med demens og demente fra etniske minoriteter B B B A B B A A A A Indsatser rettet mod urolige eller adfærdsforstyrrede patienter med demens B A A Tabel 1: Minimumsstandarder i forløbsprogrammet for Demens for kommuner, hospital og almen praksis. Bogstavet A angiver de sundhedsfaglige tilbud, der skal leveres indenfor minimumsstandarden. Ydelser markeret med bogstavet B omfatter tilbud ud over minimumsstandarder, som anbefales. 3. Baselineanalyse vedr. kommunernes tilbud Kommunerne i Region Hovedstaden har besvaret et spørgeskema med det formål at afklare graden af implementeringen af forløbsprogrammerne i den kommunale sektor i marts 2011. I alt 26 kommuner ud af 29 kommuner besvarede spørgeskemaet inden udgangen af april 2011. Det centrale fokus i undersøgelsen er status på kommunernes etablering af minimumsstandarderne i henhold til forløbsprogrammet. Minimumsstandarder for kommunerne er: Forløbskoordination Kontakt ved kommunal demenskoordinator/visitator Information til pårørende om tilbud de obligatoriske tilbud i henhold til minimumsstandarderne. 4

Desuden undersøger baselineanalysen, hvad status er i forhold til etablering af tilbud kategoriseret som B- standarder, og der spørges til, hvorvidt kommunernes demenskoordinatorer oplever at have kendskab til tilbud og arbejdsgange på hospitaler og i almen praksis. 3.1 Kommune resultater Region Hovedstanden er inddelt i fire planlægningsområder, Nord, Midt, Syd og Byen (inkl. Bornholm). Baselineanalysen afrapporteres på planlægningsområdeniveau. Kommunernes fordeling på planlægningsområder fremgår af figur 1. Figur 1: Planlægnings- og optageområder i Region Hovedstaden 5

Den forventede implementeringshastighed af forløbsprogrammerne fordeler sig således: Igangsættelse af forløbsprogrammet 2011 3 7 5 5 20 2012 2 1 3 Har ikke svaret 4 2 6 Tabel 1: Årstal for planlagt implementering af forløbsprogram for demens i 22 kommuner i Region Hovedstaden fordelt på planlægningsområder Som det fremgår af tabellen, har en stor del af kommunerne i alle fire planlægningsområder allerede påbegyndt implementeringen af forløbsprogrammerne, idet 20 kommuner opstarter implementering af forløbsprogrammets minimumsstandarder i 2011, men tre kommuner først starter i 2012. Tre kommuner har ikke besvaret spørgsmålet, mens tre kommuner ikke har besvaret spørgeskemaet. Når kommunerne spørges til, hvilke af de enkelte minimumsstandarder, der rent faktisk er etableret, viser undersøgelsen, at langt de fleste kommuner allerede har opstartet tilbud i henhold til forløbsprogrammet. Ud af de 26 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, er der således: 22 kommuner, der har mulighed for at udpege en forløbskoordinator 24 kommuner, der har etableret kontakt ved kommunal demenskoordinator/visitator mhp. vejledning om sociale tilbud 26 kommuner, der har information om tilbud til pårørende Nedenstående tabeller viser, hvordan kommunernes etablering af de tre minimumsstandarder fordeler sig på planområder: Minimumsstandard 1 - Udpegning af forløbskoordinator Ja 2 8 6 6 22 Nej 1 1 1 0 3 Har ikke svaret 0 0 2 2 4 Tabel 2: Etablering af minimumsstandard "Udpegning af forløbskoordinator" fordelt på planområde Minimumsstandard 2 - Kontakt v kommunal demenskoordinator/visitator mhp vejl. om sociale tilbud Ja 3 8 7 6 24 Nej 0 1 1 0 2 Har ikke svaret 0 0 1 2 3 Tabel 3: Etablering af minimumsstandard "Kontakt ved kommunal demenskoordinator/visitation mhp. vejledning om sociale tilbud 6

Minimumsstandard 3 - Information om tilbud til pårørende Ja 3 9 8 6 26 Nej 0 0 0 0 0 Har ikke svaret 0 0 1 2 3 Tabel 4: Etablering af minimumsstandard information om tilbud til pårørende Derudover viser undersøgelsen, at størstedelen af kommunerne også har etableret tilbud svarende til forløbsprogrammets B-standarder. Således viser undersøgelsen (jf. bilag 1 for en svarfordeling i forhold til planområder), at ud af de 26 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, tilbyder: 23 kommuner regelmæssig kontakt med henblik på vurdering af behov for social indsats ved kommunal demenskoordinator 9 kommuner regelmæssigt udbudt undervisningstilbud til patienter, mens 17 kommuner tilbyder regelmæssigt udbudt undervisningstilbud til pårørende 17 kommuner indsatser rettet mode den pårørende efter den dementes død. 9 kommuner indsatser rettet mod yngre demente 4 kommuner indsatser rettet mod udviklingshæmmede med demens 3 kommuner indsatser rettet mod demente fra etniske minoriteter 19 kommuner indsatser rettet mod urolige eller adfærdsforstyrrede patienter med demens Foruden disse tilbud har flertallet af kommuner desuden et eller flere tilbud vedr.: Ernæringsvejledning Palliative indsatser Rådgivning om sikkerhedsmæssige og juridiske aspekter af demenssygdom Professionelt ledede pårørende grupper Demenscafe, erindringsværksted, motion og bevægelse, væresteder, dagcentre Baselineundersøgelsen viser altså, at langt de fleste kommuner allerede har etableret tilbud i henhold til forløbsprogrammets minimumsstandarder samt en række tilbud i henhold til forløbsprogrammets B-standarder. Derudover har mange kommuner etableret tilbud ud over forløbsprogrammets anbefalinger. 3.2 Det tværsektorielle samarbejde I baselineundersøgelsen spørges kommunernes demenskonsulenter/koordinatorer, om: De kender til tilbud på hospitaler og i almen praksis Kommunen opdaterer kommunens tilbud på demensområdet på Sundheds- og Forebyggelsesportalen (SOFT) på www.sundhed.dk Om der er klare aftaler omkring opgaver og ansvar på demensområdet Om de har kendskab til arbejdsgange på demensområdet på hospitaler og i almen praksis Besvarelserne viser, at der er et klart forbedringspotentiale, når det kommer til at styrke kendskabet til opgaver og ansvar i på tværs af sektorer, og at der er brug for at etablere klare aftaler (jf. bilag 2 for en svarfordeling i forhold til planområder). Således svarer: 7

20 kommuner, at de har kendskab til tilbud og muligheder på demensområdet på hospitaler og i almen praksis. 6 kommuner, at de opdaterer kommunens tilbud på demensområdet på SOFT-portalen. 15 kommuner, at der er klare aftaler omkring ansvar og opgaver vedr. demente borgere på tværs af sektorer? 17 kommuner, at de har kendskab til arbejdsgange i de øvrige sektorer. Forhåbentlig løses nogle af disse behov af forløbsprogrammet for demens, som netop har til formål at fastlægge og beskrive ansvarsfordelingen mellem de forskellige faggrupper og sektorer. Flere kommuner peger dog på, at tværsektorielle fora eller ERFA-grupper i de enkelte planområder er nødvendige for at skabe bedre dialog og samarbejde mellem parterne. Derudover kan Sundheds- og Forebyggelsesportalen (SOFT) anvendes til at eksponere de tilbud, der findes på demensområdet i de enkelte kommuner og via de enkelte demensenheder. Derudover kan det overvejes at igangsætte studiebesøg mellem sektorer samt tværsektoriel kompetenceudvikling. 8

Bilag 1 Etablering af B-standarder fordelt på planområder B-standard 1 - Regelmæssig kontakt mhp. vurdering af behov for social indsats ved kommunal demenskoordinator Ja 3 8 6 6 23 Nej 0 1 2 0 3 Har ikke svaret 0 0 1 2 3 B-standard 2 - Regelmæssigt udbudte undervisningstilbud til patienter og pårørende Patienter Pårørende Patienter Pårørende Patienter Pårørende Patienter Pårørende Patienter Pårørende Ja 1 3 5 6 2 5 1 3 9 17 Nej 2 4 3 6 3 5 3 17 9 Har ikke svaret 1 1 2 2 3 3 B-standard 3 - Indsatser rettet mod de pårørende efter den dementes død Ja 2 8 4 3 17 Nej 1 1 4 3 9 Har ikke svaret 0 0 1 2 3

B-standard 4 - Indsatser rettet mod yngre demente, udviklingshæmmede med demens og demente fra etniske minoriteter Yngre Udvikl Etn. min. Yngre Udvikl Etn. min. Yngre Udvikl. Etn. min. Yngre Udvikl. Etn. min. Yngre Udvikl. Etn. min. Ja 2 1 1 3 2 1 1 0 1 2 1 0 8 4 3 Nej 1 2 2 6 7 8 7 8 7 3 4 5 17 21 22 Har ikke svaret 0 0 0 0 0 0 1 1 1 3 3 3 4 4 4 B-standard 5 - Indsatser rettet mod urolige eller adfærdsforstyrrede patienter med demens Ja 3 8 3 5 19 Nej 0 1 5 1 7 Har ikke svaret 0 0 1 2 3

April 2011 Bilag 2 Det tværsektorielle samarbejde Kender du til tilbud på hospital og i almen praksis Ja 3 8 4 5 20 Nej 0 1 1 0 2 Ved ikke 0 0 2 0 2 Har ikke svaret 0 0 2 3 5 Opdateres tilbud på SOFT portalen Ja 1 3 0 2 6 Nej 2 6 5 3 16 Har ikke svaret 0 0 4 3 7 Er der klare aftaler om opgaver og ansvar Ja 2 5 4 4 15 Nej 1 4 3 1 9 Ved ikke 0 0 1 0 1 Har ikke svaret 0 0 1 3 4 kender du til arbejdsgange på demensområdet i de øvrige sektorer? Ja 2 5 5 5 17 Nej 1 2 2 0 5 Ved ikke 0 0 1 0 1 Har ikke svaret 0 2 1 3 6

April 2011