Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M-ambulatoriet er organisatorisk placeret under afdeling M, som er afdeling for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse. Århus Universitetshospital, Risskov er inddelt i 5 afdelinger: - som er afdeling for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse - Afdeling P, som er afdeling for psykoser - Afdeling Q, som er afdeling for depression og angst - Afdeling R, som er afdeling for retspsykiatri - Børne- og ungdomspsykiatrisk Center (BUC) - Hver afdeling har tilknyttet ambulante enheder Afdeling M består af 2 sengeafsnit; M2 og M3 samt psykiatrisk modtagelse (M1), som ligeledes har sengepladser samt psykiatrisk fysioterapi (MA5) og M-ambulatoriet. M-ambulatoriet er et nyere fællesambulatorium, der består af: - Gerontopsykiatri - ADHD, rusmiddelpsykiatri og autisme-spektrum forstyrrelser - Oligofrenipsykiatri Afdeling M ledes af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. I M ambulatoriet er der ansat en ledende overlæge og en ledende sygeplejerske. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle De primære samarbejdspartnere i M-ambulatoriet er patienten og dennes pårørende. Internt samarbejde Personalegruppen i M-ambulatoriet består af sygeplejersker, læger, psykologer, lægesekretærer, sundhedssekretær samt elever, studerende og praktikanter til ovennævnte faggrupper. M-ambulatoriet samarbejder desuden med sengeafsnittene og psykiatrisk modtagelse samt specialistgangen. Eksternt samarbejde Ambulatoriet samarbejder med andre sygehusafdelinger, socialpsykiatrien, praktiserende læger, hjemmeplejen, demenskoordinatorer, visitator, privatpraktiserende psykiatere samt kommunale sagsbehandlere, bostøtter, mentorer, kriminalforsorgen samt pædagogisk personale på bostederne/bofællesskaberne. Samarbejdet foregår ud fra de aftaler som er beskrevet i den generelle sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og Kommunerne og den lokale samarbejdsaftale mellem afdeling M og de (9) samarbejdende kommuner. Disse samarbejdsrelationer er essentielle for at bevare kontinuiteten i behandlingsforløbene for den enkelte patient. Side 1 af 7
Patientkategorier/borgerkategorier Patienter, der henvises til, er: - patienter på 68+ med delir, depression, skizofreni - patienter med demens i alle aldersgrupper - patienter på 18+ med organiske lidelser i form af autismespektrum forstyrrelser, ADHD og rusmiddelpsykiatri - udviklingshæmmede patienter på 17+ med alle former for psykisk sygdom Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til patienter med demens, depression og psykose og ADHD Også i ambulant regi er relationen til patienten helt central og afgørende for patientforløbet, men samtidig er relationsdannelsen svært udfordret af tidsperspektivet og af et delvist fastlagt indhold i en samtale på ca. 1 time. I nogle patientforløb er der 1-3 ambulante samtaler, hvorefter patientens forløb kan afsluttes. I andre forløb forekommer flere samtaler. Dataindsamlingen i samtalen mhp anamnese kan være udfordrende både på grund af tidsperspektivet men også som følge af patientens forudsætninger f.eks. reduceret hukommelse, reduceret kognitive funktion og/eller kommunikative vanskeligheder og forstyrret virkelighedsopfattelse. De centrale sygeplejefaglige problemstillinger knytter sig til samtalen med patienten, dokumentation af samtalen og fremadrettet behandlingsplan samt kontakt til relevante samarbejdspartnere, som oftest sker med henblik på orientering om og understøttelse af: - Patientens psykiske og fysiske symptomer - Patientens ADL-funktioner - Patientens medicin og compliance plus evt. misbrugsproblematik - Patientens sociale støttebehov og social adfærd, overstimulering eller isolationstendens - Patientens boligmæssige forhold og behov for plejebolig Patienterne har det ofte svært i det sociale rum og har det bedst i trygge vante omgivelser med ingen eller kun begrænset kontaktflade. Patienterne kan være afvisende overfor hjælp, skønt de har behov for kontakt og hjælp. Det kan derfor være en udfordring for dem at møde op i ambulatoriet. Side 2 af 7
Typiske kliniske sygeplejeopgaver De typiske kliniske sygeplejeopgaver knytter sig til den ambulante samtale med patienten. Samtaletyperne er: indledende samtaler, opfølgende samtaler, afsluttende samtaler. I det følgende afsnit er opgaverne inddelt efter, hvornår du kan forvente at varetage/delvist varetage disse opgaver. Ved de indledende og afsluttende samtaler er du altid sammen med en sygeplejerske. Uge 1-3 - Deltagelse i ambulante samtaler med gradvist øget selvstændighed - Forberedelse i EPJ til deltagelse i ambulante samtaler - Udføre målinger; blodtryk, højde og vægt - Indhente KRAM-data, målinger, CAVE og søvndata - Deltage i lægekonference, teamkonference og sygeplejemøder - Uge 3: Indlede samtalen samt indhente sociale data, data om dispositioner, KRAM-data, søvndata, somatiske data, målinger og cave - Identifikation af plejebehov f.eks. skærmning - Dokumentere de indhentede data i EPJ. Uge 4-6 - Indlede samtalen, indhente sociale data og data som dispositioner, KRAM-data, søvndata, somatiske data, målinger, cave, aktuelt psykisk tilstand herunder symptom-afsøgning og medicin samt indhente samtykke til behandling og videregivelse af oplysninger - Skrive medicin ind i medicinmodulet - Udføre tests - Profylaktisk vejledning om KRAM-faktorer - Psykisk støtte f.eks. containe, give håb, lindre og aflede samt formidle kognitive mestringsstrategier og muligheder for at skabe struktur i hverdagen - Dokumentere i EPJ - Deltage i lægekonference - Deltage i udarbejdelse af behandlingsplan - Orientere samarbejdspartnere og pårørende om plan for behandling Uge 6-8 - Varetager de ovennævnte opgaver med en stor grad af selvstændighed, opsummerer samtaler, kommer med en fremadrettede planer og afslutter samtaler - Observerer og vejleder om psykofarmaka's virkning og bivirkning - Varetager psykoedukation i forhold til mestring af depression, demens, ADHD og psykose. Psykoedukation foregår sjældent direkte til oligofrene patienter, men har det pædagogiske personale behov for det, henvises ofte til VISO - Tilbagefaldsforebyggelse Side 3 af 7
Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne henvises oftest fra egen læge og visiteres fra Psykiatriens Centrale Visitation (PCV). Der sendes senest 8 dage efter modtagelse af henvisningen brev til patienten med dato for tid til ambulant samtale enten i ambulatoriet eller i begrænset omfang i patientens eget hjem. Antallet af kontakter, hvilken form for kontakt og hvilke faggrupper, der involveres, afhænger af det enkelte patientforløb. Behandlingsforløbene varierer meget afhængig af diagnose og sværhedsgraden af sygdommen. Der er dog beskrevne forløbspakker og retningslinjer for flere af diagnosegrupperne. Nedenfor skitseres udvalgte typiske patientforløb. Demens/delir 1.kontakt indledes med samtale ved sygeplejerske. Herefter etableres 2. kontakt ved læge eller der iværksættelse alternativt yderligere undersøgelser via psykiatri konference, hvor der også tages stilling til diagnose og behandlingsplan. Opfølgning herfra sker ved sygeplejerske. Depression 1. kontakt indledes med samtale ved sygeplejerske. Herefter er der ikke noget typisk patientforløb, men der henvises til beskrivelse af pakkeforløb for hhv. periodisk depression, depressiv enkeltepisode og bipolar affektiv sindslidelse. Se link: http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2012/juni/pakkeforløb+vil+løfte+kvalitet+og+middellevetid+for+p sykisk+syge Psykose 1. kontakt indledes med samtale ved sygeplejerske. 2. kontakt ved læge eller der iværksættelse eventuelt yderligere somatiske undersøgelser. Herefter læge konference m.h.p. diagnose og behandlingsplan. Opfølgning ved sygeplejerske. ADHD 3 udredningssamtaler hos sygeplejerske eller psykolog. Der laves behandlingsplan, afvikles tværfaglig behandlingskonference, diagnose stilles og tilbagemeldingssamtale gennemføres. Der kan etableres samtale med læge og sygeplejerske med henblik på evt. yderligere udredning og iværksættelse af behandling. Opfølgningssamtaler med sygeplejerske. Udviklingshæmmede med alle former for psykisk sygdom 1. kontakt med samtale ved sygeplejerske. Eventuelt iværksættes yderligere somatiske undersøgelser. Herefter diagnostik og behandlingsplan. Opfølgning ved sygeplejerske. Forløbene er ofte langvarige og der er stor forskellighed i patientforløbene. Side 4 af 7
Sygeplejemetoder - I det kliniske arbejde anvendes sygeplejeprocessen som en integreret del af sygeplejerskens arbejdsmetode - Derudover arbejdes ud fra de regionale og lokale retningslinjer og procedurer som findes I E-dok - I det enkelte patientforløb arbejdes ud fra patientens behandlingsplan - Vurderinger af psykisk tilstand foretages ud fra eksisterende data i EPJ, observationer, kommunikation, ratingscales og tests - Vurdering af somatisk tilstand ud fra eksisterende data i EPJ, observationer, kommunikation, KRAMfaktorer og laboratorieprøver - Psykoedukation både enkeltvis og i grupper - Tværfaglige konferencer og møder - Klarlæggelse af tidlige advarselssignaler og symptomer i samarbejde med patienten samt finde strategier, mestringsplaner og handlemuligheder, for at forebygge tilbagefald af sygdom - Al dokumentation skrives af alle faggrupper i den elektroniske patientjournal(epj) Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder M-ambulatoriet er et ambulatorium i stor udvikling. Alene sammenlægningen af 3 ambulatorier til et stort fælles ambulatorium er et projekt i sig selv. Derudover er der følgende forskningsprojekter: - Forebyggelsesprogrammet - Optimering af hundebesøg Der er ansat 1 sygeplejerske i forskningsstilling i ambulatoriet. Der arbejdes løbende med kvalitetsudvikling. Der er i ambulatoriet ansat to sygeplejerske, der har funktioner som kvalitetsmedarbejdere. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud M-ambulatoriet modtager 4 sygeplejestuderende. De studerende fordeles med 2 studerende i gerontospecialet og 2 studerende i oligofreni/adhd-specialerne. Den studerende skal være i klinikken 30 timer ugentlig fordelt på 4 dage. En normal dag starter kl. 8.00. En studiedag kan være placeret på en af alle ugens hverdage. De øvrige dage planlægges i samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder med udgangspunkt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og de muligheder, der er i afsnittet på det pågældende tidspunkt. M-ambulatoriet har tilknyttet 1 kliniske vejleder, som har det overordnede ansvar for de 4 studerendes uddannelsesforløb i M-ambulatoriet. Vejledningen sker i et tæt samarbejde med afsnittets daglige vejledere. Der tilbydes 1 times ugentlig vejledning med den kliniske vejleder i form af en ugesamtale. Du kan som studerende selv vælge, om du ved denne vejledning ønsker gruppevejledning (vejledning med din medstuderende) eller individuel vejledning. Side 5 af 7
Der tilbydes daglig vejledning i form af før-, under-, og efter-vejledning: - Før-vejledning forstås som vejledning inden du skal i gang med et ambulant patientbesøg eller anden opgave i relation dertil. - Under-vejledning forstås som en vejleders tilstedeværelse og eventuelle vejledning under et ambulant patientbesøg eller anden opgave i relation dertil. - Efter-vejledning forstås som vejledning efter et ambulant besøg eller anden opgave i relation dertil. Den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner er 2 centrale arbejdsredskaber i den studerendes forløb i M-ambulatoriet, hvilket betyder anvendelse af eportfolio og Praktikportalen er et krav. Den kliniske vejleder og den studerende afvikler planlægningssamtale, kommunikationsaktivitet og afsluttende evaluering med udgangspunkt i en skriftlig evaluering fra den studerende. Den kliniske vejleder deltager ved seminar og afvikler intern klinisk prøve sammen med underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Tidspunkter for ovenstående aktiviteter fastlægges i løbet af den første uge i klinikken. Du får tilsendt et program for den første uge i klinikken. Planlægningssamtalen ligger mandag i uge 2. I det gerontopsykiatriske speciale er det planlagt således, at du i den første 3.del af klinikken primært vil beskæftige dig med det depressive område. Herefter flyttes fokus til demensområdet og til slut vil du kommer til at beskæftige dig med psykoseområdet. Indenfor oligofreni/ ADHD vil du i de første 3 uger komme til at beskæftige dig med ADHD, derefter depression og til slut psykoseområdet. Forventninger til den studerende Det forventes at den studerende: - har læst den generelle kliniske studieplan for Modul 8 inden start på klinisk undervisning samt medbringer sin klinikforberedende opgave - har udformet udkast til den individuelle kliniske studieplan afleveres mandag i uge 2. Du skal beskrive, hvilke mål du vil arbejde med i de forskellige uger, og hvordan du vil opnå disse. Ligeledes skal du lave forslag til teori i relation til mål for ugerne. Efter planlægningssamtalen justerer du dit første udkast til den individuelle kliniske studieplan. Du skal løbende ajourføre din individuelle kliniske studieplan - er forberedt til planlægningssamtale og til vejledningssamtaler, seminar mm. - overholder tidsfristerne for aflevering af diverse opgaver både til klinisk vejleder og medstuderende - er medansvarlig for egen læring. Den studerende forventes at være opsøgende i forhold til at tilegne sig ny viden og skabe kontakter med samarbejdspartnere, internt og eksternt - ved afslutning af det kliniske studieforløb skriftligt og mundtligt evaluere det kliniske undervisningssted til en afsluttende samtale og ligeledes udfylder den studerende et elektronisk evalueringsskema og afleverer et udskrift af dette til klinisk vejleder Side 6 af 7
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Ingrid Keseler: - Ansat i gerontopsykiatrien som distriktssygeplejerske siden 2007 - Uddannet som klinisk vejleder i 2013 - Har sundhedsfaglig Diplomuddannnelse fra 2014 - Projektsygeplejerske i forskningsprojektet " Besøgshunde - gavner de og hvordan" 2010-2014 - Projektsygeplejerske i forskningsprojektet; "Optimale hundebesøg" 2015-2018 Krav vedrørende klinisk pensum For omfang af selvvalgt pensum henvises til modulbeskrivelse for Modul 8. Pensumliste for det kliniske ophold for sygeplejestuderende findes på: http://www.psykiatrien.rm.dk/files/psykiatri%20og%20social/02%20psyiatrien %202013/ 02.%20Afd.%20M%202013/6%20Om%20Afdeling%20M/6.3%20I%20uddannelse%20på%20afdelingen/ Klinisk%20pensumliste%20modul%208%20MA2.pdf Pensum inddrages i forhold til de enkelte patientforløb/overordnede temaer i den individuelle kliniske studieplan. Pensum vil/kan også blive inddraget i ugesamtaler, kommunikationsaktivitet og ved seminar. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal den studerende opfylde nedenstående krav til studieaktivitet: Den studerende skal udarbejde individuel klinisk studieplan (IKS) i eportfolio inden for de første 2 uger. Denne skal kontinuerligt evalueres og justeres ved vejledningssamtaler Den studerende skal være forberedt til ugesamtalerne herunder udarbejde et vejledningsgrundlag, forholde sig til og opdatere IKS Den studerende skal være aktiv i klinikken og som udgangspunkt selv planlægge sin arbejdsdag med mindst 3 ambulante samtaler dagligt Den studerende skal gennemføre eget seminar og deltage aktivt i afvikling af medstuderendes seminarer Den studerende skal gennemføre fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikation efter afdelingens kriterier herfor Den studerende har forberedt sig skriftligt ved den afsluttende evalueringssamtale med udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan og evalueringsskema fra Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Har indført selvvalgt pensum i eportfolio senest en uge før afvikling af intern klinisk prøve Udarbejdet af kliniske vejleder Ingrid Keseler og ledelsesansvarlig Lone Nørgaard Møller marts 2015. Godkendt af april 2015. Side 7 af 7