Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd ADHD er en neurobiologisk 6lstand Antallet der får diagnosen sbger ADHD øger risikoen for Ulykker og skadestuebesøg Misbrug af rusmidler Udvikling af andre sværere psykiske Blstande i voksenalderen Kriminalitet Tidlig død (Søren Dalsgaard) Na6onale kliniske retningslinjer Kommissorium: NaBonale kliniske retningslinje (NKR) skal udformes på en sådan måde, at den 1. Bygger på den bedst Blgængelige evidens 2. Går på tværs af sektorer og sundheds- professionelle 3. Giver konkrete anbefalinger Bl de sundheds- professionelle i de situaboner, hvor der skal træffes konkrete beslutninger undervejs i pabenvorløbene 1
Na6onal klinisk retningslinje for UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE - med fokus på diagnoserne Forstyrrelse af akbvitet og opmærksomhed og Opmærksomhedsforstyr- relse uden hyperakbvitet i henhold Bl ICD- 10 2014 RETNINGSLINJE NaBonal klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge - med fokus på diagnoserne "Forstyrrelse af akbvitet og opmærksomhed" og "Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperakbvitet i henhold Bl lcd- 10 QUICKGUIDE Quickguide Bl den NaBonale kliniske retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Na6onale kliniske retningslinjer Hørringssvar - Posi6vt: at der udarbejdes NKR for udredning og behandling af børn og unge med ADHD mhp. at sikre ensartet kvalitet i intervenbonen og at give handlingsanvisende anbefalinger Bl sundhedsprofessionelle. at arbejdsgruppen tydeligt anbefaler, at der er behov for mere forskning. Sundhedsstyrelsens nedsæbelse af så fagligt smal en arbejdsgruppe ic udarbejdelse af NKR. Lidelsen er kompleks, derfor undrer det, at der ikke har siddet fysioterapeuter og ergoterapeuter i arbejdsgruppen! 2
Retningslinjen er primært orienteret indenfor et naturvidenskabeligt videnskabsteorebsk afsæt, og mindre vægtning af et psyko- socialt- kropsligt perspekbv. Det burde stå Bdligere i rapporten at den næsten ikke omhandler pædagogiske, psykolo- giske og terapeubske indsatser og retnings- linjen I Centrale budskaber anføres, at Det er god praksis at standardudredning for ADHD hos børn og unge i alderen 6-18 år er tværfaglig og tværsektoriel. Der ønskes en eksplicitering af, hvilke faggrupper og hvilke sektorer, der indgår i standardudredningen. Det opfabes som en mangel, at der næsten udelukkende fokuseres på kernesymptomer, og ikke de generelle funkbonsnedsæbelser. I f.t. intervenbon mangler der begrundelse for ikke at se på hele barnets livssituabon, og dermed medtage pædagogiske, psykologiske, samt fx fysioterapeubske Blgange Der mangler oplysninger ud fra barnets eller den unges eget perspekbv. Arbejdsgruppen vurderer, det er vigbgt at høre om adfærds- forstyrrelser og livskvalitet fra barnet og den unge selv, men deres udsagn forekommer slet ikke i NKR for ADHD. Man har ikke søgt at indhente viden og svar fra de involverede selv. 3
Hørringssvar specifikke kommentarer - udredning: Direkte observabon i udredning af børn og unge med ADHD mhp at øge validitet og reliabilitet af diagnosen ObservaBoner af hvad? Hvem skal foretage observabonerne? Hvilke redskaber og metoder skal anvendes? Hvor skal observabonerne foregå - konteksten Hvordan påvirker NKR så børn og unge med ADHD og andre neuropsykologiske udfordringer Tjaaa det kommer an på, hvem der læser dem og med hvilke briller, de bliver læst Et område der ikke er berørt i NKR er hvordan det påvirker barnets/den unges stressniveau! Engelske undersøgelser tyder på, at børn og unge med ADHD og andre neuropsykologiske udfordringer har et meget højt stressniveau (McCreadie et Donnell) En grundantagelse i f.t. stress er at børn med ADHD, autisme og lignende neuropsykologiske udfordringer er stressede en meget stor del af tiden at mange af de problemstillinger disse børn har, koblet med de krav de møder, kan afstedkomme et højt stressniveau Stress!! Vi stresses af at opleve situationer, som vi ikke kan kontrollere De fleste mennesker finder for store krav truende og udvikler stress symptomer som resultat heraf Vi stresses af uforudsigelighed Vi stresses af situationer, som vi oplever som belastende, og som vi ikke tror, vi kan magte Vi vil ofte reagere med negative følelser fx i form af angst, vrede, depression og hjælpeløshed Elkind, D 2001, Mamot, M; Zachariae, B 2003 4
Hejlskov- Uhrskovs stressmodel Kaos Stressmodel Sårbarhedslinjen SituaBonsbestemte stressfaktorer - Der kan opstå på et specifikt Bdspunkt Grundlæggende stressfaktorer - Er Bl stede over længere Bd Stressniveau Situa6onsbestemte stressfaktorer Udviklingsforstyrrelser ASF, ADHD, Tourebes m.fl. KommunikaBons- og forståelsesmæssige udfordringer Livshistorie Sensoriske og sansemotoriske udfordringer Søvnvanskeligheder Advarselstegn Tid - øjebliksbillede Hejlskov-Uhrskovs stressmodel Stressmodel Konflikter Kaos Sårbarhedslinjen: Kaostegn akube & langvarige Advarselstegn, inkl. posibve advarselstegn Stressniveau Tid 5
Udfordrende adfærd AspergersSocialStories.com De faktorer, der forårsager og vedligeholder udfordrende adfærd er forskellige og komplekse Der er oftest mere end en årsag Stressniveua Tid Stressreduk6ons strategier konflikthåndterings strategier Hvad kan man så gøre? Sociale udfordringer Sensoriske vanskeligheder Detalje-helheder Adaptive strategier i f.t. Socialpædagogiske tiltag Low arousal strategier Mindfulness - afspænding Reducere stressfaktorer Tilpasse krav Tydelighed i f.t. struktur og kommunikation Motion og udeliv Sensoriske strategier Søvnhygiejne Hvad er det så vi kan gøre for at håndtere stress og konflikterne i praksis og skabe inklusion i stedet for eksklusion? Vær professionel uden at lade sig styre af sine følelser! Gi dig tid til at tænke dig om find roen og lad din ro smitte til barnet (vis du har styr på situationen) Afled evt. med voksenskift Undgå at blive smittet af barnets uro Respekter det personlige rum Hver gang, du vil gå et skridt fremad, skal du gå to skridt baglæns Stil dig aldrig lige overfor et barn i affekt 6