KRIGSFØRINGENS OPERATIVE NIVEAU Kaptajn P. Dahl

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2005-06 KRIGSFØRINGENS OPERATIVE NIVEAU Kaptajn P. Dahl

Kaptajn P. Dahl ved Jydske Dragonregiment, ft. elev på Forsvarsakademiet, Videreuddannelsestrin-II/Ledere Stabskursus 2005/6. TITELBLAD KRIGSFØRINGENS OPERATIVE NIVEAU På baggrund af en analyse af den historiske udvikling og moderne krigsteori for det operative niveau opdateres den nationale definition. Med udgangspunkt heri og udledte målepunkter gennemføres en analyse af udvalgte operationer m.h.p at opstille en operationaliseret teori til besvarelse af spørgsmålet: Hvilke forhold taler henholdsvis for og imod et selvstændigt operativt niveau? 2

INDHOLDSFORTEGNELSE Forside Titelblad 2 Indholdsfortegnelse 3 Resumé 5 1. KAPITEL...7 1.1. INDLEDNING... 7 1.2. OPGAVEFORMULERING OG INDFØRING I EMNET... 7 1.3. ANALYSE AF OPGAVEN... 8 1.4. RELEVANS... 9 1.5. ANALYSERAMMEN... 10 1.6. SAMMENFATNING... 13 2. KAPITEL...14 2.1. FORMÅL... 14 2.2. TIDEN FØR 2. VERDENSKRIG... 14 2.3. DEN KOLDE KRIG... 15 2.4. SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION... 17 3. KAPITEL...18 3.1. FORMÅL... 18 3.2. GENERELT.... 18 3.3. KOMMANDOSTRUKTUR... 20 3.4. DOKTRIN.... 21 3.5. KAMPAGNEN... 22 3.6. JOINTNESS... 27 3.7. SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION... 28 4. KAPITEL...29 4.1. FORMÅL... 29 4.2. GENERELT... 29 4.3. KOMMANDOSTRUKTUR... 30 4.4. DOKTRIN... 31 4.5. KAMPAGNEN... 32 4.6. JOINTNESS... 33 4.7. SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION... 33 5. KAPITEL...34 5.1. FORMÅL... 34 5.2. NATIONAL DEFINITION... 34 5.3. MÅLEPUNKTER... 36 5.4. SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION... 37 3

6. KAPITEL...38 6.1. FORMÅL... 38 6.2. GENERELT... 38 6.3. JOA STØRRELSE OG ANTAL OPERATIONER... 38 6.4. JOINTNESS... 40 6.5. OPGAVEKOMPLEKS... 41 6.6. TEKNOLOGI... 42 6.7. SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION... 43 7. KAPITEL...44 7.1. FORMÅL... 44 7.2. GENERELT... 44 7.3. EFFEKTIV KONTROL... 46 7.4. KONFLIKTENS FORMÅL OG IKKE MILITÆRE LINES OF OPERATIONS... 48 7.5. LEGITIMITET OG POLITISKE BEVÅGENHED... 50 7.6. TEKNOLOGI... 51 7.7. SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION... 52 8. KAPITEL...53 8.1. FORMÅL... 53 8.2. NATIONAL DEFINITION... 53 8.3. FORHOLD MED INDFLYDELSE PÅ ET SELVSTÆNDIGT OPERATIVT NIVEAU... 53 8.4. ANBEFALING... 54 9. KAPITEL...55 Tillæg A. Tillæg B. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bibliografi. Forkortelser. Analysemodel. Funktionerne af og rammen om det operative niveau. Sammenfattende teoriapparat. 4

. RESUMÉ 1. Kapitel. Indledning. Krigsføringens niveauer er teorien om det strategiske, operative og taktiske niveau. USA og NATO indførte teorien i konsekvens af de udfordringer, et forsvar af Vesteuropa i en storkrig mod Sovjetunionen ville medføre. Teorien er i dag integreret i NATO og USA doktriner. I forbindelse med en kommende reduktion af NATO kommandostruktur bliver det interessant at se, om det operative niveau fortsat er relevant. I erkendelse af at teorien er sparsom, hvad angår de indbyggede mekanismer niveauerne imellem sætter opgaven sig for at operationalisere teorien. Hovedopgaven bliver således at afdække, hvad der kan medføre en udvanding af niveauer og hvornår et selvstændigt operativt niveau er muligt og giver mening. En afledt delopgave bliver opdatering af den nationale definition. Et vigtigt element i opgaven er, at der ikke gennemføres en stillingtagen til, hvorvidt en udvanding af niveauerne er godt eller skidt. Opgaven fokuserer på de mekanismer, der kan føre hertil. Del I 2. Kapitel. Historik. Den historiske gennemgang peger på, at det først og fremmest var den øgede kompleksitet på kamppladsen og ønsket om at udnytte taktiske succeser til afgørende handlinger, der berettige det operative niveau. Historien peger endvidere på en sammenhæng mellem manglende handlefrihed og fraværet af det operative niveau. En manglende handlefrihed der kan tilskrives en strategi bygget omkring atomvåben og forsvaret af den indre tyske grænse 3. Kapitel. NATO teori. Kapitlet gennemgår NATO teorien for det operative niveau. Formålet er at udlede sikre kendetegn og afdække funktionerne af niveauet. Det viser sig, at NATO kobler kampagnen til det operative niveau. Kapitlet understøtter endvidere, at handlefrihed er et vigtigt element for, at det operative niveau kan virke som tiltænkt. 4. Kapitel. USA teori. Der er et stort sammenfald mellem USA og NATO teori. Årsagen hertil kan tilskrives USA toneangivende rolle i NATO. Teorien viser imidlertid, at kampagnen i modsætning til NATO ikke er koblet til det operative niveau men til en joint styrke. Generelt er den amerikanske teori mindre optaget af det operative niveau, men fokuserer på joint i stedet. 5. kapitel. Sammenfatning og operationalisering. Der viser sig et behov for at justere den nationale definition primært m.h.p. at understrege forhold vedr. jointness og kampagnen. Formuleringen af de overordnede sammenhænge for det operative niveau taler for, at stor kompleksitet medfører behovet et selvstændigt operativt niveau og stor handlefrihed er en forudsætning for, at det kan virke! 5

Del II 6. Kapitel. Kompleksitet. Under inddragelse af udvalgte operationer herunder: Golfkrigen 1991, Irak krigen 2003, operationerne på Balkan og i Afghanistan søges målepunktet kompleksitet nedbrudt i mere konkrete hypoteser. Hypoteser der peger på, hvad kompleksitet kan dække over. Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem kompleksitet og et selvstændigt operativt niveau. Den teknologiske udvikling tyder dog på, at de udledte sammenhænge i høj grad vil miste betydning over tid. 7. Kapitel. Handlefrihed. Under inddragelse af udvalgte operationer herunder: Golfkrigen 1991, Irak krigen 2003, operationerne på Balkan og i Afghanistan søges målepunktet handlefrihed nedbrudt i mere konkrete hypoteser. Hypoteser der peger på, hvad der kan begrænse denne handlefrihed. Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem lille handlefrihed og udvanding af niveauerne herunder et egentligt fravær af et selvstændigt operativt niveau. Den teknologiske udvikling forventes ikke at give øget handlefrihed for det operative niveau. Handlefriheden tilvejebragt af teknologien vurderes umiddelbart at materialisere sig på det taktiske og strategiske niveau. 8. Kapitel. Konklusion. Kapitlet sammenfatter konklusionerne fra kapitel 5, 6 og 7 i form af en national definition på det operative niveau samt en teori for, hvilke faktorer der taler for et selvstændigt operativt niveau og hvad der begrænser mulighederne for at et sådant kan virke. Teorien angiver, at det moderne operationsmiljø medfører øget kompleksitet og mindre handlefrihed. Et miljø der derfor trækker i modsatrettede retninger. Den teknologiske udvikling vurderes dog at påvirke (reducere) kompleksiteten i højere grad end handlefrihed, hvorfor et selvstændigt operativt i sin nuværende form ses under pres. Teorien er sammenfattet i et diagram (bilag 3), der lister de udledte hypoteser og deres betydning i forhold til nødvendigheden af henholdsvis muligheden for et selvstændigt operativt niveau i en vilkårlig operation. 9. Kapitel. Perspektivering. Kapitlet drøfter mulighederne for en mere fleksibel teori. En teori der i højere grad fokuserer på opgaverne, der skal nedbrydes på vejen fra det politiske niveau til den enkelte soldat. En teori der anerkender, at der kan være forskellige forhold, der taler for flere eller færre selvstændige niveauer og derfor ikke fokuserer på, hvilket niveau løser hvilken opgave. En del af denne proces er at fjerne fokus på begreber som the operational level commander til fordel for joint. De fulde konsekvenser for kommandostrukturen vil sætte enten det strategiske niveau (ACO) eller de permanente HQ på operativt niveau under pres og medføre en mindre hierarkisk struktur med generiske Joint HQ, der kan gennemfører step up eller step down samt udskille CJTF situationsbestemt. 6

1. KAPITEL INDLEDNING 1.1. INDLEDNING Krigsføringens niveauer er en teori, der har til hensigt at organisere planlægningen og gennemførelsen af operationer m.h.p. at skabe en form for orden i krigens kaos. Hvor det strategiske og taktiske niveau kan spores langt tilbage, er det mellemliggende operative niveau af nyere dato. Det operative niveau fandt indpas i krigsteorien i mellemkrigstiden og var - dybest set - en konsekvens af et langt mere komplekst operationsmiljø. Under den Kolde krig betød Vestens konventionelle underlegenhed og politiske bindinger for forsvaret af den indre tyske grænse, samt en tillid til atomvåben, at det operative niveau ikke blev institutionaliseret i NATO eller Vesten. Først da tilliden til at en atomkrig kunne vindes (endsige begrænses) forsvandt, måtte der tænkes i nye baner. For NATO betød det en applicering af US Army AirLandBattle doktrin under navnet Follow on Forces Attack (FOFA). I konsekvens heraf blev det operative niveau integreret i NATO. Ironisk nok blev den doktrin, hvis formål var at håndtere en sovjetisk offensiv, indført samme år som Sovjetunionens opløsnings (1991). Det operative niveau er i dag en fast integreret del af NATO kommandostruktur. Det interessante spørgsmål, der rejser sig i denne forbindelse, er naturligvis: Hvorfor det? Spørgsmålet er om den teori, der var en konsekvens af behovet for at vinde en eksistenskamp i Vesteuropa, stadig er valid eller et udtryk for B.H. Liddell Hart s tese: "The only thing harder than getting a new idea into the military mind is getting an old one out" 1. Denne opgave bidrager til at afdække de funktioner og sammenhænge, der er forbundet med krigsføringens niveauer i almindelighed og det operative niveau i særdeleshed. Indeværende kapitel skaber rammen om opgaven og lader læseren følge vejen fra overskrift til undertitel og hovedspørgsmål. 1.2. OPGAVEFORMULERING OG INDFØRING I EMNET Opgaven, som formuleret af Institut for militære operationer (IMO), udgøres af overskriften: Kommando- og styrkestruktur. Overskriften leder tankerne hen på NATO kommando- og styrkestruktur. Adskillelsen mellem kommando- og styrkestruktur har været et centralt element siden NATO stiftelse i 1949. Styrkestrukturen referer til de styrker NATO har til rådighed. Opstilling af styrker er et nationalt ansvar, idet det er nationerne, der suverænt opstiller og tilmelder styrker til NATO styrkestruktur. Kommandostrukturen udgøres af NATO hovedkvarterer (HQ). De er bemandet af NATO personel og finansieret af NATO budget. Man kan således lidt forenklet sige, at NATO har kommando over kommandostrukturen, hvorimod NATO må forlade sig på nationernes tilsagn m.h.p. at anvende styrkestrukturen. Øverste niveau i styrkestrukturen er korps. Historisk bestod styrkestrukturen af nationale kvanter på minimum divisionsstørrelse et forhold der i dag med NATO Response Force (NRF) og udviklingen ikke mindst efter topmødet i Prag er blødt meget op. Den manglende multinationalitet på de lavere niveauer (division og ned) var en naturlig konsekvens af opgaver og de rådige styrker. Opgaven var et forholdsvis stationært forsvar af den indre tyske grænse. Styrkebidragene blev udgjort af mobiliseringshære. Da operationer pr. definition vanskeliggøres af multinationalitet, er det ikke overraskende, at niveauet for 1 http://news.monstersandcritics.com/northamerica/article_1077259.php/commentary_21st_century%60s_c lausewitz. 7

multinationalitet udgjordes af et niveau, der var så højt, at egentlig kampkorrespondance og koordination mellem forskellige nationaliteter ikke var nødvendigt. De forholdsvis forudsigelige opgaver for NATO betød endvidere, at NATO kunne målrette sin kommandostruktur mod geografiske opgaver. Ved udgangen af den kolde krig bestod NATO kommandostruktur således af 65 HQ, der hver rådede over forhåndstilmeldte styrker og havde et specifikt geografisk ansvar. 2 NATO kommandostruktur er siden reduceret af to omgange. Først til 20 HQ (1999) og i forlængelse af Prag topmødet til de nuværende 11 HQ. 3 Kommandostrukturen udgøres i dag af to HQ på strategisk niveau 4, tre HQ på operativt niveau og seks component commands (CC) på taktisk niveau. Efter Prag topmødet har de operative HQ ikke længere et egentligt geografisk ansvar, hvorved den forrige betegnelse Regional Commands er forsvundet. 5 Der er ikke meget, der peger på, at NATO er færdig med at transformere, hvilket dannelsen af Allied Command Transformation (ACT) vidner om. 1.3. ANALYSE AF OPGAVEN Som tidligere nævnt bryder NRF med principperne i NATO styrkestruktur. Fra store nationale formationer er NRF en langt mindre formation med et stort multinationalt islæt. 6 Meget taler for, at styrkestrukturen i stadig større grad vil blive forsøgt udviklet og optimeret med NATO som drivende kraft. 7 Selv om kommandostrukturen er reduceret voldsomt og de hidtidige geografiske bindinger er opløst, ses ikke samme brud med principper. Der er fortsat tale om en fast struktur med tre niveauer (strategisk, operativt og taktisk). Det er interessant, at de ændrede vilkår, der er ved at ændre styrkestrukturen radikalt, ikke har medført en egentlig konceptuel ændring af principperne i kommandostrukturen. Man kan i det lys spørge: Har NATO den rette kommandostruktur? Siden den kolde krigs ophør ses umiddelbart to ting at have ændret sig radikalt: Teknologien. Operationsmønstret. Teknologien - herunder særligt computerteknologien - har givet mulighed for en langt større behandling af data end før. Dette kombineret med forbedrede indhentnings- og kommunikationsmetoder har forbedret den højere førers mulighed for at kontrollere begivenhederne. 8 En direkte konsekvens heraf er Netværksbaserede operationer 9 (NBO), der netop udnytter disse muligheder til at synkronisere midlernes indsættelse m.h.p. at øge tempoet og effekten. Meget taler for, at NBO i sig selv medfører en fladere struktur med en høj grad af selvsynkronisering i organisationen. Det er derfor værd at overveje, om de forudsætninger, der var til stede, da det operative niveau blev formuleret, fortsat er gældende. Hvis det operative niveau blev indført, fordi det strategiske niveau ikke længere kunne kontrollere operationerne, hvad betyder det så, at det nu igen er teknisk muligt? Under den kolde krig var eksistenskampen det dominerende tema. Efter den kolde krig er konflikterne i langt højere grad blevet af normativ karakter. Begreber som humanitær intervention og andre mindre interventioner (Smaller Scale Contingincy) går igen i den 2 http://www.nato.int/docu/review/2003/issue3/danish/military.html. 3 http://www.nato.int/docu/review/2003/issue3/danish/military.html. 4 Allied Command Tranformation (ACT) håndterer NATO transformation. Allied Command Operations (ACO) har ansvaret for indsættelse af enheder. 5 GL Ove Høgh-Guldberg Hoff,, NATO kommandostrukturens 3. niveau i lyset af NATO/EU-udvidelsen Militært Tidsskrift, nr. 3 JUL 2002 6 Let Opklaringseskadron tilmeldt NRF 4 indgik direkte under en Hollandsk brigade. 7 NATO Land Forces Structure/revision. 8 Cornish p. 15. 9 NBO er en national betegnelse, USA taler om Network Centric Warfare og UK om Network Enabling Operations. 8

professionelle debat og har fundet indpas i doktrinskrivningen. NATO doktrin for Non- Aticle 5 Crises Response Operations (CRO) er eksempel herpå. I modsætning til kampen om nationens overlevelse kæmpes der nu om udbredelse af værdier som demokrati, menneskerettigheder m.v. Når sådanne værdier udbredes ved hjælp af bl.a. et organiseret voldsapparat (i.e. væbnede styrker), er det kun naturligt, at der i højere grad end tidligere er fokus på, hvorledes operationerne gennemføres. 10 Der peges på at kaptajner og korporalers handlinger kan få politiske og strategiske konsekvenser. 11 Populært tales om den strategiske soldat. 12 Det ændrede operationsmønster kunne altså pege på, at det ikke i alle tilfælde er hensigtsmæssigt eller muligt at indlægge et filter mellem det strategiske og taktiske niveau. Man kan her overveje om, Clausewitz tese: at krig er blot politikkens fortsættelse, men med andre midler 13 ikke i langt højere grad skal tages bogstaveligt? Opgaven kan altså på nuværende tidspunkt konkretiseres ved spørgsmålet: Er det operative niveau fortsat relevant? 1.4. RELEVANS I et forsøg på at slanke og effektivisere skal den nuværende kommandostruktur skæres med 13%. 14 Skal en kommandostruktur reduceres er der umiddelbart to principielle muligheder (Figur 1-1). 13 % Figur 1-1 13 % En vertikal reduktion (salamimetoden) finder oftest anvendelse ved mindre justeringer af en struktur. At fjerne eller reducere et niveau er på mange måder et større indgreb, der dog i den rigtige situation kan få færre konsekvenser end salamimetoden. Det er i f.m arbejdet der skal afdække mulighederne for at fjerne eller reducere et niveau, at denne opgave skal finde sin berettigelse i form af et bidrag til processen. 10 Cornish p. 7-8. 11 Cornish p. 13. 12 http://www.defence.gov.au/army/lwsc/publications/journal/aaj_autumn05_liddy_15.pdf 13 http://da.wikipedia.org/wiki/clausewitz. 14 Briefing ved DAMIREP NATO HQ 01 FEB 06. Kravet var 30%. Det politiske krav er 30%. 17 % er allerede gennemført ved topmødet i Riga NOV 06 forventes fremlagt en plan for den sidste besparelse. 9

1.5. ANALYSERAMMEN 1.5.1. Teori. NATO illustrere sammenhængen mellem niveauerne ved Figur 1-2 15. Figuren suppleres med følgende definition: the level of war at which campaigns and major operations are planned, conducted and sustained to acomplish strategic objectives within theatres or areas of operations 16. Videre fremgår det: The operational level of war provides the vital link, between strategic objectives and the tactical employment of forces 17. Teorien for krigsføringens niveauer tager altså udgangspunkt i tre selvstændige niveauer. Som det ses af figuren, er der overlap mellem niveauerne, men teorien er ikke specifik på mekanismerne i disse overlap. Man kan således sige, at i forhold til et arbejde med at undersøge mulighederne for en horisontal reduktion, er teorien i sin nuværende form ikke umiddelbart velegnet. Figur 1-2 Selvom teorien angiver, at der ikke er et entydigt link mellem det operative niveau og en bestemt enhedsstørrelse eller niveau, er et sådant link de facto at finde i NATO kommandostruktur. Tilstedeværelsen af disse permanente HQ giver mulighed for en empirisk undersøgelse i forhold til teorien. En undersøgelse, af hvorvidt det operative niveau er relevant, kan qua de permanente HQ fokusere på kommandoveje og arten af de produkter, det enkelte niveau udgiver eller modtager. Herved kan det operative niveaus rolle, funktion og ultimativt berettigelse kortlægges. Figur 1-3 viser det mulige udfaldsrum (yderpunkter) for en sådan undersøgelse. Figur 1-3 15 AJP-01 p. 2-20. 16 AJP-01 p. 2-21. 17 AJP-01 p. 4-10. 10

Figuren yderst til venstre illustrerer en situation, hvor det strategiske niveau ved sin direkte indgriben i det taktiske niveau de facto har overflødiggjort det operative niveau. I midten ses en situation, hvor det taktiske niveau reelt løser opgaver svarende til det operative niveau. Yderst til højre ses udfaldet, såfremt empirien svarer overens med teorien. Med andre ord: en undersøgelse, der sammenholder de opgaver teorien foreskriver med dem, der rent faktisk løses. Undersøgelsen må nødvendigvis benytte sig af NATO dokumenter (befalinger, direktiver m.v.). Det har imidlertid vist sig overordentligt vanskeligt at tilvejebringe blot et spinkelt grundlag. Henvendelser til HQ afslørede, at de relevante dokumenter for en sådan undersøgelse var vanskelige at identificere. De dokumenter, der kunne identificeres, var alle klassificerede. Selvom der er åbnet mulighed for, at opgaven kan klassificeres, er de praktiske konsekvenser heraf store. 18 At gennemføre den skitserede undersøgelse falder derfor langt uden for de praktiske muligheder og rammer for nærværende opgave. En sådan undersøgelse kan tillige få et noget statisk præg og en lidt rigid opgørelse af, af hvem og hvordan opgaver løses. Faren herved kunne også være, at anbefalinger fremstilles på baggrund af den nuværende situation. Anbefalinger der ikke vil bidrage til forståelsen af teorien. En sådan forståelse for teorien må kunne tilvejebringes ved at fokusere på dynamikken i niveauerne. Da alternativet til tre niveauer er to, er der tilsyneladende god menig i at træde et skridt tilbage og vurdere, hvad der taler for to henholdsvis tre niveauer. Som nævnt står den formulerede teori svagt på dette område. Det betyder, at dette arbejde i langt højere grad end umiddelbart forventet får præg af at afdække og supplere den nuværende teori med henblik på at kunne svare på: Hvilke forhold taler henholdsvis for og imod et selvstændigt operative niveau. Det teoretiske grundlag er umiddelbart tilvejebragt af NATO. NATO publikationer er dog generelt underlagt det dilemma, at man på en den ene side ønsker at ensrette taktik, teknikker og procedurer samtidig med, at de enkelte nationer gennemfører doktrinudvikling parallelt. NATO publikationer er således ofte et produkt af laveste fællesnævner, hvilket giver et noget bagstræberisk præg. 19 Set i lyset af den teoritunge drejning af denne opgave kan NATO teori derfor ikke stå alene. Umiddelbart springer USA i øjnene qua deres toneangivende position indenfor nyere krigsteori. 20 Den nationale officielle teori på området udgøres af Feltreglement I. Selvom reglementet er en hærpublikation, behandler det som hærens øverste 21 publikation og i fraværet af en national Joint publikationer kortfattet det operative niveau. Denne behandling er imidlertid dateret 2000 og dermed ældre end såvel NATO som USA nyeste teori. Der synes derfor behov for at opdatere/kontrollere den nationale definition som en del af opgaven. 1.5.2. Analysemodel. Opgaven er at identificere de forhold, der enten kan tale for eller imod det operative niveau som selvstændigt niveau. Del I af analysen må derfor have til formål at konkretisere de forhold (kategorier). En tilbundsgående analyse af den moderne teori (i.e. NATO og USA) med det formål for øje forventes at give et væsentligt input. Det giver imidlertid næppe mening at kigge på teorien uden at se på dens oprindelse. Oprindelsen må give indikationer på de forudsætninger, der nødvendiggjorde en ændring. Forhold, der kan bruges til at afdække dynamikken eller funktionerne i teorien. Et historisk 18 Opbevaring af kilder, databehandling på egen pc, anvendelse af Internet ect. 19 OL Jens Riis-Vestergaard (2006), Organisationsudvikling i den amerikanske hær, Militært Tidsskrift, nr. 1- april 2006, p. 52. 20 Operationskonst p. 2. 21 HOKDIR 308-000 direktiv for publikationsvirksomheden. 11

perspektiv må derfor inddrages. Det historiske og teoretiske perspektiv forventes at give mulighed for opstilling af en overordnet teori vedr. dynamikken mellem niveauerne. En operationalisering i en grad, der er nødvendig, m.h.p. at kunne anvende teorien i den ramme, den her er tænkt (reduktion af kommandostruktur), kræver imidlertid en yderligere nedbrydning. Som tidligere nævnt, er det vilkårene efter den kolde krig, der forventes at have ændret forudsætningerne væsentligt. Del II af analysen vil derfor være empirisk baseret m.h.p. at nedbryde teorien i mere konkrete hypoteser. Empirien (operationerne) skal anvendes til at påvise sammenhænge. Analysen tager derfor udgangspunkt i de operationer der vurderes bedst egnet til at på eller afvise de teoretiske sammenhænge (hypoteser). Hypoteserne vil dermed udgøre det operationaliserede analyseapparat for besvarelsen af spørgsmålet om, det operative niveau fortsat er berettiget. Analysemodellen fremgår af bilag1. 1.5.3. Metode. Undersøgelsen af historiske perspektiver og moderne teori gennemføres for at kunne konkretisere og opstille en tese for dynamikken i krigsføringens niveauer. Det betyder, at de enkelte data analyseres, kvalificeres og vægtes. Overordnet anvendes således den kvalitative metode. I konsekvens heraf anvendes deskriptiv analyse som den gennemgående fremstillingsform, da den muliggør en umiddelbar vurdering og behandling af præsenterede data. Det begrænsede antal operationer i den aktuelle periode og det forhold, at hver operation af natur er unik, kan give problemer med tredje variable ved fastlæggelse af sammenhænge. At en operation har udviklet sig i en bestemt retning, kan principielt skyldes alt fra politisk bevågenhed til personligheden af de indsatte førere. Interview af aktørerne kunne minimere denne ulempe. Det er ikke praktisk muligt. Hertil kommer den nævnte begrænsning vedr. klassifikation. Konsekvensen heraf er, at undersøgelsen vil inddrage flere operationer m.h.p. at kunne udpege mulige årsagssammenhænge.. Muligheden for tredjevariable kan derfor ikke udelukkes, hvilket skal holdes for øje ved vægtning af de enkelte konklusioner. Mundtlige interview er gennemført som åbne halvstrukturerede interview. 22 Interview er identificeret ved minuttal. 1.5.4. Empiri. Ved valg af empiri må der indledningsvis foretages en tidsmæssig indsnævring. Da det er en grundliggende antagelse, at teknologien har betydning, må empirien være af nyere dato. Umiddelbart kunne det synes væsentligt at skelne mellem operationstyperne herunder større kampoperationer og stabiliseringsoperationer. Det fremgår imidlertid af Allied Joint Doctrine (AJP-01(C)) at: The Aliance has a single doctrine for operations: there is no difference in doctrine at the level of philosophy and principlesdue to differing mandates ot types of operations 23. Det svarer godt overens med USA, der heller ikke i sine publikationer (Joint Publication) foretager en sådan skelnen. På baggrund heraf og med ønsket om at søge bredt for at se sammenhænge indgår følgende operationer i den empiriske del af analysen: Balkan (KFOR/IFOR/SFOR). Afghanistan (Enduring Freedom og ISAF). Irak 1991 og 2003. 22 Den generelle ulempe at den interviewede forfølger egen dagsorden vurderes ubetydelig da formålet er at afdække historiske forhold. 23 AJP-01 p. ix. 12

Man kan argumentere imod valget af USA ledede operationer, idet NATO ikke var væsentligt involveret og NATO derudover ikke er fuldt sammenlignelig med USA. Omvendt er formålet at afdække funktionerne i en teori. En teori der finder bred anvendelse. Netop fordi det operative niveau behandles på et mere konceptuelt plan, vurderes Irak overvejende at kunne indgå ligeværdigt med NATO egne operationer. Anvendte kilder fremgår af tillæg A.. 1.6. SAMMENFATNING Titel. På baggrund af ovenstående ændres opgavens titel fra kommando og styrkestruktur til: Krigsføringens operative niveau. Undertitel. Med afsæt i ovenstående kan følgende undertitel opstilles: På baggrund af en analyse af den historiske udvikling og moderne krigsteori for det operative niveau opdateres den nationale definition. Med udgangspunkt heri og udledte målepunkter gennemføres en analyse af udvalgte operationer m.h.p at opstille en operationaliseret teori til besvarelse af spørgsmålet: Hvilke forhold taler henholdsvis for og imod et selvstændigt operativt niveau? Forudsætninger og afgrænsninger. Følgende udgør forudsætningerne for det videre arbejde: Opgaven skal ses i sammenhæng med et større (hypotetisk) arbejde der har til formål at afdække mulighederne for at slanke NATO kommandostruktur med yderligere 13%. Opgaven behandler ikke NATO Level of Ambition eller fysiske forhold som normer, kommunikationsudstyr, evnen til at deployere etc. Relevansen og den afgørende betydning, disse elementer har, anerkendes men ses ikke som et nødvendigt element i den konceptuelle tilgang til niveauerne. Læser forudsættes at have et almindeligt professionelt kendskab til NATO kommandostruktur og større militære operationer i nyere tid. Kildeindhentning afsluttet 13 APR 06. Formalia. Forkortelser fremgår af forkortelseslisten der af hensyn til læsevenligheden men i modsætning til retningslinjerne i Stabskursus Vejledningssamling er placeret som fold ud tillæg. Ordforklaring til præcisering af termer anvendt i denne opgave fremgår af tillæg B. Der anvendes i stor udstrækning engelske originaltermer m.h.p. at bevare nuancerne i teorierne. Begreber der ikke naturligt anvendes i den nationale professionelle debat (f. eks joint) anføres i citationstegn. Der anvendes grammatisk kommatering. Opgaven baserer sig i høj grad på åbne kilder og fastsættelse dermed til UKLASSIFICERET. I konsekvens heraf vil der ikke være anført nogen klassifikation på publikationen. 24 24 FKO BST 358-1. 13

2. KAPITEL HISTORIK 2.1. FORMÅL Dette kapitel giver en indføring i baggrunden for og udviklingen af krigsføringens niveauer. Formålet er at kunne sætte de moderne teorier i den oprindelige kontekst. Kapitlet danner sammen med de to efterfølgende kapitler de nødvendige trædesten til en national definition og en forståelse for mulige sammenhænge.. 2.2. TIDEN FØR 2. VERDENSKRIG Det kan være svært at identificere præcis, hvornår det tredje niveau 25 i krigsføringen fandt indpas i krigsteorien. Selv om det operative niveau ikke var formuleret som begreb, hævdes det, at Napoleon var den første, der de facto benyttede sig af det operative niveau. 26 Da Napoleon bl. a. blev berømt for at marchere delt og kæmpe samlet, kan man sige, at hans de facto anvendelse af det tredje niveau kan tilskrives større kompleksitet i synkroniseringen end, hvis hæren havde været holdt tæt sammen. Processen med at identificere oprindelsen af det operative niveau bliver ikke nemmere af et stort antal begreber, der alle refererer til en gradbøjning af termerne strategi og taktik 27. Allerede i 1838 publicerede en af Napoleons generaler (Antoine Henri de Jomini) f.eks. en bog, hvori begrebet Grand Tactics blev anvendt. 28 Sammenfattende kan man sige, at forudsætningen for at et sådant tredje niveau skal ses i lyset af den udvikling, der var sket på den teknologiske side i almindelighed og for krigsførelsen i særdeleshed. I tiden omkring 1. verdenskrig kan disse sammenfattes til: 29 En tilnærmelse mod total krig hvor alle samfundet ressourcer mobiliseredes bl. a. resulterende i enorme værnepligtshære. Øget ildkraft ved alle våben herunder ikke mindst artilleriet, der nu kunne levere indirekte ildstøtte over længere afstande. Flyenes stadig større betydning medførte behov for samvirke. Øget mobilitet herunder automobiler og jernbaner muliggjorde operationer over stadigt større afstande i et stadigt større tempo. 30 Sammenfattende betød udviklingen at det blev helt enkelt omögligt for en general att personligen leda det hele frän hästeryggen 31. I perioden efter 1. verdenskrig var det særligt Tyskland og Sovjetunionen 32, der var toneangivende i studierne af et muligt tredje niveau. Her ligger et element, der kan bidrage til at øge forvirringen om oprindelsen af det operative niveau. Hvor NATO teori understreger, at der ikke kan sættes lighedstegn begrebet operationskunst og det 25 NATO og USA har tre niveauer i form af det strategiske, operative og taktiske. England og Danmark arbejder med fire niveauer idet det strategiske er opdelt i det Militærstrategiske og Politisk strategiske (Military Strategy og Grand Strategy). 26 Operationskonst pp. 16-17. 27 Grand tactics, Grand Strategy, Military Strategy, National Strategy e.c.t. 28 Operationskonst p. 26. 29 Operationskonst p. 20. 30 Operationskonst p. 33. 31 Operationskonst p. 22. 32 Clemmesen 17 minutter. Sammenfaldet mellem de to lande skyldes ikke mindst uddannelsessamarbejdet hvor bl.a. Guderian studerede med Tukhatsjevskij. 14

operative niveau, 33 så var det netop det, man gjorde i Sovjetunionen. Operationskunst blev angiveligt formuleret første gang af den sovjetiske teoretiker A.A. Svechin i hans bog Strategi fra 1927. 34 Tyskerne derimod anvendte begrebet the operative level 35 til at beskrive et tredje niveau i krigsførelsen. I denne historiske gennemgang vil de to begreber blive anvendt synonymt. Ser man på det, der kendetegnede doktrinerne for de to lande i mellemkrigstiden, kan man sige, at begge lande i høj grad favoriserede manøvren i form af store omgående bevægelser og dybe gennembrud. Tysk doktrin manifesterede sig i krigens første år med kampagnen i Frankrig 1940 og Operation Barbarossa i 1941 som to klassiske eksempler. At Den Røde Hær ikke trådte i karakter i krigens første år kan tilskrives Stalins udrensninger, der efterlod Den Røde Hær med et de facto inkapabelt officerskorps. Vi ser således en mulig sammenhæng mellem det tredje niveau og operationernes karakteristika. Meget peger på, at det tredje niveau har været nødvendigt for at håndtere store (primært land) styrker og hurtigt kunne udnytte taktiske sejre til afgørende gennembrud. 36 At Tyskland ikke i højere grad kunne udnytte de spektakulære sejre kan henføres til en uhensigtsmæssig eller manglende strategisk ledelse. De vestlige allierede kopierede i nogen grad de tyske og sovjetiske metoder, men det var ikke forankret i en teori, ligesom begrebet det operative niveau ikke blev anvendt. 37 2.3. DEN KOLDE KRIG I tiden efter 2. Verdenskrig var doktrinudviklingen i høj grad præget af den kolde krig. Skævheden inden for konventionelle styrker medførte imidlertid en væsensforskellig udvikling. I Sovjetunionen, der var NATO overlegen i konventionelle styrker, anvendtes erfaringerne fra 2. Verdenskrig til en fortsat udvikling af operationskunsten. Den Røde Hærs anvendelse af operative echeloner og operative manøvregrupper kan ses i dette lys. NATO var, ud over at være konventionelt underlegen, også bundet af et politisk krav om fremskudt forsvar ved den indre tyske grænse. Med underlegne styrker og begrænset dybde i forsvaret er det en logisk konsekvens, at dette forsvar i høj grad blev baseret på atomvåben. Anvendelse af atomvåben måtte nødvendigvis bero på en politisk beslutning. NATO anvendte megen tid på at øve netop denne godkendelsesprocedure, 38 der selvsagt fandt sted på det strategiske niveau de såkaldte HILEX/WINTEX øvelser. 39 Anvendelse af taktiske atomvåben skulle i teorien delegeres til det operative niveau. Grundet den manglende dybde og mulighed for at manøvrere frit, var det operatives niveaus anvendelse således de facto reduceret til disponering af disse våben. 40 Idet der i nogen grad kan rejses tvivl om, at NATO nogensinde ville være kommet i en situation, hvor retten til anvendelse af taktiske atomvåben blev delegeret fuldstændigt, kan man med rette rejse tvivl om, hvorvidt NATO reelt havde et operativt niveau. Situationen ændrede sig for NATO i starten af 80 erne. 33 AJP p. 4-16. 34 Operationskonst p. 47. 35 Operationskonst p. 54. 36 Clemmesen 16 minutter. 37 Clemmesen 17 minutter. 38 Clark p. 4. 39 Generalløjtnant O. Høgh-Guldberg Hoff, NATO kommandostrukturens 3. niveau I lyset af NATO/EUudvidelsen, Militært tidsskrift, nr. 3, juli 2002 p. 312. 40 Clemmesen 38 minutter. 15

I 1976 udgiver US Army Field Manual 100-5. FM 100-5 initierede en professionel debat om de udfordringer, et forsvar af Europa indebar. Årsagen til disse refleksioner nævnes at være USA oplevelser under Vietnam-krigen. 41. Men man må formode, at debatten om atomvåben også har spillet ind. Det politiske miljø og en stadig voksende erkendelse af, at en atomkrig næppe ville kunne styres 42, må have påvirket/tvunget de militære tænkere til at søge nye veje. Disse nye veje blev på mange måder udkrystalliseret med en banebrydende nyskrivning af FM 100-5 i 1982. Publikationen beskrev doktrinen for AirLandBattle og var den første vestlige publikation, der behandlede operationskunst. AirLandBattle, der i bund og grund er et udtryk for manøvrekrigens principper, blev fortsat raffineret gennem 80 erne, indtil en nyskrivning i 1986 bl.a. anvender begrebet operationsteater 43 (i.e. Theatre of Operations). Den banebrydende betydning for krigsteorien understreges ved, at USA først i 1986 (i konsekvens af doktrinen) fastlægger et entydigt ansvar for udviklingen af joint doktriner. 44 FM 100-5 og AirLandBattle kunne ses tæt på sin rene form under Golfkrigen i 1991. Doktrinen, der i bund og grund var designet til at håndtere det forventede sovjetiske echelonerede angreb på Europa, smittede selvklart af på udviklingen i NATO. I NATO kredse begyndte man på det tidspunkt (i.e. begyndelsen af 80 erne) en diskussion om Counter Concentration Operations. Dette førte til en begyndende planlægning af et mere elastisk forsvar med støre dybde og bevægelse. 45 Sammen hermed kom tanken om en synkronisering af operationerne i en dybdekamp (Deep Battle), kontaktslaget (Close Operations) og baglandsoperationer (Rear Operations). Ideen var, at operationerne i højere grad skulle fokuseres mod dybden af fjendes opstilling for herigennem at skabe forudsætning for kontaktslaget. 46 På trods af, at særlig Vesttyskland ønskede at bibeholde fokus på et forsvar uden større dybde, introducerede NATO i 1984 doktrinen om Follow-on forces Attack (FOFA). 47 Doktrinen gik, kort fortalt, ud på at ramme hele fjendens opstilling og ikke bare hans forreste enheder (særligt evnen til at standse den sovjetiske 2. operative echelon gav anledning til bekymring). 48 En naturlig konsekvens heraf var, at selve forsvaret skulle føres med så stor dybde, som de politiske bindinger tillod. At udnytte en dybde stiller krav om at kunne manøvrere med store formationer. For at FOFA skulle opnå den ønskede effekt, foreskrev doktrinen en koordination af operationerne på Theater of Operations niveau. Kravet herom, samt udviklingen inden for krigsteori i USA og UK, fører til, at NATO to år efter UK i 1991 officielt indfører det operative niveau mellem det taktiske og strategiske. 49 Ser man på ovenstående, gives det indtryk, at det operative niveau opstår som en logisk konsekvens af måden, hvorpå operationerne er tænkt gennemført. I tiden før og under 2 verdenskrig var det særligt evnen til at kontrollere store landstyrker, der berettigede indførelsen af niveauet, hvad enten det blev kaldt operativt niveau eller operationskunst. Efter 2. verdenskrig er der for NATO og Vesten de facto ikke tale om et egentligt operativt niveau. Dette skyldtes primært de manglende politiske muligheder for at manøvrere samt den politiske kontrol med atomvåben. I NATO blev anvendelsen af taktiske atomvåben associeret med det operative niveau. Først med en mere manøvrepræget doktrin (i.e. AirLandBattle og FOFA) blev der behov for et egentligt operativt niveau. Ideen bag disse doktriner var, at man kunne kompensere for numerisk 41 Operationskonst p. 52. 42 Oprationskonst p. 64. 43 Operationskonst p. 54. 44 JP 1-01.1 p. A-2. 45 Clemmesen 38 minutter. 46 FR I p. 113. 47 Operationskonst p. 65. 48 Operationskonst p. 65. 49 Operationskonst p. 69. 16

underlegenhed ved anvendelse af manøvre. En ide man kan se udkrystalliseret i Golfkrigen 1991 og Irakkrigen 2003. Ser man på ovenstående, kan man sige, at der tegner sig et billede af en sammenhæng mellem store manøvrerende landstyrker og et behov for et egentligt operativt niveau. Denne betragtning understøttes af, at Sovjetunionen, hvis doktrin foreskrev offensive operationer med store formationer, bibeholdt niveauet under hele den kolde krig, hvorimod NATO og USA først implementerede dette efter betydningen af atomvåben var nedtonet og behovet for at gennemføre et mere bevægeligt forsvar var erkendt. Det er værd at bemærke, at NATO ikke anvendte begrebet under den kolde krig, men at det først blev indført samtidig med Sovjetunionens sammenbrud. Det er vigtigt at holde for øje, at indførelsen var en konsekvens af den udfordring, det var at gennemføre et forsvar af Europa overfor en konventionel overlegen modstander. At udviklingen i NATO så blev overhalet af begivenhedernes gang har principielt ikke noget med teorien at gøre. En anden nærliggende sammenhæng er forholdet mellem politisk kontrol og det operative niveau. Kernevåben var i Vesten underlagt stram politisk kontrol der var således begrænset råderum for underlagte myndigheder herunder et eventuelt operativt niveau. Da kernevåbnene ikke længere udgør det udslagsgivende (jf. doktrinen) element, gives mulighed for et tredje niveau. 2.4. SAMMENFATTENDE DELKONKLUSION Der ses historisk at være en sammenhæng mellem omfattende manøvrer med store (land)formationer og behovet for det operative niveau. Store formationer skal i den forbindelse både ses fysisk (multikorps) men også i kompleksitet (synkronisering af FOFA). Herunder var det tredje niveau en forudsætning for at kunne handle hurtigt og omsætte taktiske sejre til afgørelser. Det operative niveau er opstået i lyset af et operationsmiljø, hvor kampen ville stå mellem store konventionelle styrker. En kamp hvor den konventionelt underlegne søgte at kompensere ved øget manøvre og en større grad af synkronisering af midlerne. Klassisk har det operative niveau derfor ikke en funktionalitet i forhold til Non-Article 5 CRO. Herudover ses en mulig sammenhæng mellem graden af politisk kontrol og funktionaliteten af det operative niveau. En stor grad af politisk kontrol taler således umiddelbart imod behovet/muligheden for det operative niveau. 17

3. KAPITEL NATO TEORI 3.1. FORMÅL Nærværende kapitel beskriver og analyserer NATO doktrin for det operative niveau. Målet med kapitlet er således sammen med foregående og efterfølgende kapitel at skabe grundlaget for en operationalisering i kapitel 5. Målet med kapitlet er endvidere at bibringe læseren og forfatteren en dybere viden om mekanismer og begreber. Det gør det muligt at sætte foregående og efterfølgende kapitel i den rette kontekst. 3.2. GENERELT AJP-01 (C) Allied Joint Doctrine er placeret øverst i NATO doktrin hierarki. 50 AJP har status som nøglepublikation. En forenklet udgave af NATO publikationshierarki fremgår af Figur 3-1. AJP-01 AJP-2 AJP-3 AJP-4 AJP-5 AJP-6 AJP-7 AJP-9 AJP-x.x AJP-x.x.x Supporting doctrine ATP s Værnspublikationer (Navy, Army, Airforce) Figur 3-1 AJP-01 definerer det operative niveau som: the level of war at which campaigns and major operations are planned, conducted and sustained to acomplish strategic objectives within theatres or areas of operations 51. Videre fremgår det The operational level of war provides the vital link, between strategic objectives and the tactical employment of forces 52. I forlængelse heraf angiver AJP-01 en række opgaver som knytter sig til hvert niveau: Det strategiske niveau: Identify the broad mission statement, strategic and military goals, and define the campaign objectives/end-state that would constitute success. Recognise any political, financial or legal constraints and restraints on the use of force, with particular regard to alliance partners. Define the force capabilitiees and the need for a stretegic reserve. Establish the outline command and financila arrangements. Analyse the military risks 53. 50 Allied Joint Doctrine Hierarchy. 51 AJP-01 p. 2-21. 52 AJP-01 p. 4-10. 53 AJP-01 p. 2-21. 18

Det operative niveau: Deciding what operational objectives are necessary to achieve strategic objectives. Thise decisions will be taken with due regard to political considerations Deciding in what seguence these operational objectives should be achieved. Allocating forces and resources necessary for subordinate commanders to be able to achieve their operational missions. Determining logistic requirements and setting priorities, in consultation with natios, for the provision of logistic support to sustain operations. Directing the activities of those formations or units not delegated to subordinate commanders, especially those earmarked as operational reserves. Coordinating and integrating operations with the other instruments of power 54. Det taktiske niveau: Forces are employed to cunduct military task and gain military objectives. Succesful accomplishment of these obejctives is designed to contribute to succes at the operational and strategic levels 55. NATO peger selv på, at det særligt i det nuværende sikkerhedsmiljø kan være svært at skelne mellem de enkelte niveauer and the different levels of operations merge because even a small tactical incident could be considered politically sensitive and thus its conduct under strict supervision at the strategic level 56. Det er imidlertid af afgørende betydning, at føreren på det operative niveau gives de nødvendige ressourcer og tildeles den fornødne autoritet til at nå sine mål herunder friheden til fleksibelt at justere planen i overensstemmelse med udviklingen. 57 Herunder er fredom of action to deploy reserves, set priorities and allocate maritime, ground, air, space and support assets is of critical importance 58. Ovenstående giver en ide om teorien for det operative niveau. Et mere detaljeret billede vurderes at kunne tilvejebringes ved at studere de funktioner, der indtil nu er set forbundet med niveauet. Umiddelbart udgøres disse af kampagnen og begrebet joint. Det kan dog næppe stå alene. Krigsføringens kredsløb dikterer sammenhængen mellem doktrin, organisation og teknologi. Opgaven må derfor kort her behandle NATO doktrin for at kunne udlede evt. bidrag til teorien. Endelig giver det specielle forhold, at NATO kommandostruktur har permanente HQ på det operative niveau en mulighed for at udlede NATO teori gennem opgaverne for disse HQ 54 AJP-01 p. 2-22. 55 AJP-01 p. 2-22. 56 AJP-01 p. 2-22. 57 AJP-01 p. 2-22. 58 AJP-01 p. 4-9. 19

3.3. KOMMANDOSTRUKTUR NATO kommandostruktur fremgår af Figur 3-2. 59 NATO HQ Bryssels Strategic ACO Mons ACT Norfolk JFC Brunssum Joint HQ Lispon JFC Naples CJTF CJTF Operational ACC MCC LCC ACC MCC LCC Component Styrkestruktur Figur 3-2 AJP-01 angiver, at der ikke er et entydigt link mellem det operative niveau, en enhedsstørrelse eller et bestemt HQ. 60 Ser man på kommandostrukturen, bemærkes det, at de enkelte HQ er indplaceret i forhold krigsføringens niveau. Forholdet kan forklares med Combined Joint Task Force (CJTF) koncepten. CJTF HQ er planlagt udskilt fra de permanente HQ. CJTF vil blive designet til hver mission, hvorfor størrelse og indhold ikke er forudbestemt. 61 Det svarer overens med udsagnet om, at der ikke er en entydig enhedsstørrelse forbundet med niveauet. En anden forklaring skal søges historisk, idet den nuværende kommandostruktur afløste en kommandostruktur med to regional commands (nord og syd). Hver af disse havde ansvaret for krigsplanlægning og gennemførelse af operationer i deres respektive områder (Joint Operations Area (JOA)). 62 NATO har således en tradition for permanente HQ på det operative niveau. Det betyder ikke, at det alene er disse HQ, der kan optræde på det operative niveau. Den primære rolle for hvert af de to Joint Force Commands (JFC) er at kunne føre en Major Joint Operation eller i initialfasen en operation større end Major Joint Operation. I AJP-01 anvendes formuleringen or an operation 63. Anvendelsen af eller (or) frem for og (and) kunne pege på at det operative niveau alene bør føre en operation og altså ikke flere indbyrdes uafhængige operationer. CJTF koncepten understøtter denne vurdering, idet koncepten netop indebærer, at et nyt HQ (CJTF) opstilles i tilknytning til en ny mission. Ved aktivering udpeges en fører for CJTF (godkendes af militærkomiteen). Selv om CJTF udskilles fra CJF HQ Brunssum og Nables, er der altså tale om et nyt HQ på det operative niveau. Samtidig peger det på, at der alene kan være ét operativt niveau i samme kommandovej. 59 Egen tilvirkning på baggrund af AJP-01 og MC 324/1. 60 AJP-01 p. 2-20. 61 Briefing ved JFC Brunssum 03 MAR 06 62 AJP-3 p. 2-6. 63 AJP-01 p. 2-7. 20

Delkonklusion. Der kan næppe være mere end et operativt niveau i samme kommandovej. Noget tyder på at et HQ på det operative niveau ikke kan have ansvaret for operationer i mere end et JOA. 3.4. DOKTRIN AJP-01 understreger, at et væsentligt element i det nuværende operationsmiljø er, at flere operationstyper gennemføres simultant. 64 Kampoperationer kan finde sted sideløbende med andre operationer såsom humanitær assistance, opretholdelse af ro og orden etc. Campaign success is therefore likely to depend on understanding such simultanineity 65. Selv om elementet af simultanitet forventes at være konstant, vil der normalt - afhængig af situationen - være elementer, der er mere fremherskende end andre. NATO anvender her kampagnetemaer til at beskrive rammen for en indsættelse. Begreberne Artikel 5 og Non-Artikel 5 CRO udgør således ikke den begrebsmæssige ramme til at beskrive vilkårene for indsættelsen. En sådan ramme eller kampagnetema identificeres på det operative niveau. 66 Figur 3-3 67 illustrerer skematisk det simultane element i overensstemmelse med skiftende kampagnetemaer. På baggrund af ovenstående er der meget, der peger på, at en væsentlig funktion af det operative niveau er at udpege Figur 3-3 (definere) det overordnede kampagnetema og definere opgaver for underlagte myndigheder, der afspejler det simultane element. Det simultane element udkrystalliseres i en simultan indsættelse af underlagte enheder i operationsformerne: Offensive-, defensive-, og stabilityoperations (Figur 3-3).Underlagte enheder udgøres normalt af CC, men især ved mindre operationer kan det operative niveau lede indsættelsen direkte. 68 Kampagnen gennemføres indenfor et for et JOA, der fastlægges af det strategiske niveau (SACEUR), men den samlede plan for operationerne i et JOA knytter sig direkte til det operative niveau. 69 64 AJP-01 nævner i en fodnote three block war. Three block war er US Marines terminologi for det simultane element. US Army anvender begrebet Full Spectrum Operations til at beskrive det simultane element i doktrinen. Sidstnævnte doktrin er annekteret som dansk Hærdoktrin under navnet Fuldspektrumoperationer. 65 AJP-01 p. 1-13 66 AJP-01 p. 1-14. 67 AJP-3.2 figur 1.8. 68 AJP-01 p. 2-17. 69 AJP-01 p. 2-9. 21

Delkonklusion. Det operative niveau har ansvaret for operationer i et JOA. Det operative niveau leder normalt operationer gennem CC, idet tilstedeværelsen af disse ikke er et krav. Teorien giver mulighed for, at et HQ på det operative niveau kan indsætte enheder direkte. En væsentlig funktion for det operative niveau er fastlæggelse af kampagnetemaer og i den forbindelse sekvensering af underlagte enheders indsættelse i operationsformerne: Offensive-, Defensive, Stabilityoperations. 3.5. KAMPAGNEN Definitionen viser, at kampagnen er et afgørende element for det operative niveau. At netop kampagneplanlægning hører til på det operative niveau og ikke underliggende niveauer, understøttes af mission statement for land components (LCC), der bl.a. siger: Commander Allied Land Component Command [ ] is to be prepared to plan and execute battles and engagements within an overall campaign 70. Kampagner defineres som: A set of mlitary operations planned and conducted to achieve a strategic objective within a given time and geographical area, which normally involve maritime, land and air forces 71. Det stemmer godt overens med de tidligere anførte opgaver. De første refererer netop til at nedbryde det strategiske mål (objectives) til et antal operative mål, herunder beslutte i hvilken rækkefølge disse mål skal nås (seguence). AJP anvender følgende figur til at angive elementerne i kampagnen (Figur 3-4) 72 : Figur 3-4 Som det fremgår af figuren, indeholder begrebet kampagne en lang række elementer. De væsentligste er fremhævet. Nogle af disse er egentlige produkter (fysiske) som f.eks. the campaign plan. Andre refererer i højere grad til mentale processer. 70 LCC Heidelberg p. 4 (der refereres her til et MC 0530 draft). 71 AJP-01 Lexicon-8. 72 AJP-01 p. 4-15. 22