Evidensbaseret praksis. Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod

Relaterede dokumenter
Evidensbaseret praksis og implementering UCSF Tom Møller, seniorforsker lektor Sygepl. MPH Ph.d.

Evidensbaseret praksis

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

EPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Evidensbaseret Praksis

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Center for kliniske retningslinjer

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger

Evidensbaseret praksis Introduktion

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv -

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Formulering af anbefalinger

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

Nationale referenceprogrammer og SFI

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler

Implementering af J. G. Gundersons Terapeutiske processer i en Klinisk evidensbaseret praksis.

The Joanna Briggs Institute Database EBP

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Strategi for udviklingen af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Knowledge translation within occupational therapy

Patienternes perspektiv

Sygeplejefaglig referenceramme

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Niels Buus Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Center for Kliniske Retningslinjer

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

UCSF Forskerkursus Modul 2 Tirsdag den 10. Januar Introduktion Modul 2. Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet

Strategi for forskning og udvikling i sygeplejen Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk klinik, Rigshospitalet

Fremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv sygepleje

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Metodedebatten om evidens

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

EVIDENSBASERET COACHING

The Joanna Briggs Institute EBP Database

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

JAN artikel. Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker. DSFR møde den 17/ DSFR møde den 29. april 2016, JH

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

Udarbejdelse af anbefalinger

Sygeplejefaglige problemstillinger

LITTERATURSØGNING OG EVIDENSVURDERING

Strategi for Udvikling af Sygeplejen

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Model for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH

Afholdt d. 22. maj 2015

Henrik Jørgensen Ledende overlæge, dr.med., ph.d., Kirurgisk afdeling, Nordsjællands Hospital.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

EVIDENS: Noget for psykologer?

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

Kvalitet fra ekspertens, statens og borgerens forskellige synsvinkler. Filosofiske overvejelser.

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Implementering hvad er problemet?

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

bio. Marselisborgcentret 2011)

Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

Et sundhedsinformatisk review af 2009

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

D A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E

Viden, der skaber et bedre sundhedsvæsen de danske kvalitetsdatabaser

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom

Kvalitativ evidens og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Transkript:

Evidensbaseret praksis Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod

Historie Modeller Teori Metode Ideologi Introduktion til EBP 2 EBP Ingrid Egerod

Historisk rids Archie Cochrane (1909 1988) Systematiserer forskningsbaseret viden (primært randomiserede kontrollerede forsøg) Alvan Feinstein (1925 2001) Udvikler principperne for rationel klinik (epidemiologi og klinisk beslutningstagning) David Sackett (f. 1934 ) Udvikler kritisk vurdering af litteraturen Gordon Guyatt (f. 1953 ) Grundlægger termen evidensbaseret medicin 3 EBP Ingrid Egerod

Historisk rids For Archie Cochrane var formålet med at systematisere den medicinske viden at skåne patienterne for ubehagelig og virkningsløs terapi. 4 EBP Ingrid Egerod

Historisk rids Alvan Feinstein, grundlægger af den kliniske epidemiologi, advarer om at misbrug af EBM kan føre til at den individuelle patient glemmes. (Feinstein A, Horwitz R. Problems in the Evidence of Evidencebased medicine. American Journal of Medicine 1997;103:529-35.) 5 EBP Ingrid Egerod

David Sackett som var leder af Centre for Evidence-Based Medicine i Oxford, har formuleret den mest hyppigt anvendte definition på EBM. Historisk rids 6 EBP Ingrid Egerod

Historisk rids Definition Evidensbaseret medicin er samvittighedsfuld, eksplicit og velovervejet anvendelse af den bedste aktuelle viden til at træffe kliniske beslutninger om behandling af individuelle patienter. (Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB, Richardson WS. Evidence-Based Medicine: What it is and what it isn t. BMJ 1996;312:71-2.) 7 EBP Ingrid Egerod

Historisk rids Gordon Guyatt, læge ved McMaster Universitet i Canada, anvendte først begrebet Evidensbaseret Medicin i 1981. (Evidence-Based Medicine Working Group 2002: Users guide to the medical literature. p. ix) 8 EBP Ingrid Egerod

Historisk rids Hvem har beskrevet kvalitativ evidens og evidensbaseret sygepleje? 9 EBP Ingrid Egerod

10 EBP Ingrid Egerod

Evidensbaseret sygepleje 1. Eriksson K, Nordman T, Myllymäki I. Den trojanske hest. Evidensbasering og sygepleje. København: Gads Forlag; 2002. 2. Willman A, Stoltz P. Evidensbaseret sygepleje. En bro mellem forskning og klinisk virksomhed. København: Gads Forlag; 2003. 3. Hamer S, Collinson G. Evidensbaseret praksis grundbog for sundhedspersonale. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2003. 4. DiCenso A, Guyatt G, Ciliska D. Evidence-Based Nursing. A Guide to Clinical Practice. St. Louis: Elsevier Mosby; 2005. 5. Matinsen K. Samtalen, skønnet og evidensen. København: Gads Forlag; 2006. 6. Martinsen K, Eriksson K. Å se og å innse. Om ulike former for evidens. Oslo: Akribe; 2009. 11 EBP Ingrid Egerod

Kvalitativ evidens 1. Cook et al. Qualitative studies on the patient s experience of weaning from mechanical ventilation. Chest 2001;120(6):469S- 473S. 2. Russel C, Gregory D, Ploeg J, DiCenso A, Guyatt G. Qualitative Research. In: DiCenso et al. (eds.) Evidence-Based Nursing. A Guide to Clinical Practice. St. Louis: Elsevier Mosby; 2005. 3. Rycroft-Malone J et al. What counts as evidence in evidence-based practice? J Adv Nurs 47(1):81-90. 4. Thorne S. Reflections on Helping practitioners understand the contribution of qualitative research to evidence-based practice EBN 2006;9:7-8. 5. Paterson BL, Thorne SE et al. Meta-study of Qualitative Health Research: A Practical Guide to Meta-analysis and Meta-synthesis. Thousand Oaks: Sage Publications; 2001. 12 EBP Ingrid Egerod

EBP: Modeller Ekstern evidens Klinisk ekspertise Patientpræferencer (Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB, Richardson WS. Evidence- Based Medicine: What it is and what it isn t. BMJ 1996;312:71-2.) 13 EBP Ingrid Egerod

EBP: Modeller Klinisk ekspertise Ressourcer EBP Forskningsevidens Patientens præferencer (DiCenso et al. Implementing evidence-based nursing: some misconceptions. Evidence-Based Nursing 1998;1(2):38-40.) 14 EBP Ingrid Egerod

EBP: Modeller Etik Forskningsevidens Ressourcer Klinisk ekspertise Lokal kontekst (Rycroft-Malone J. et al. What counts as evidence in Evidence-Based Practice? JAN 2004;47(1):81-90. ) Patientpræferencer 15 EBP Ingrid Egerod

EBP: Teori Evidenshierarki 1. Systematiske reviews og metaanalyser 2. Randomiserede kontrollerede studier (RCT) 3. Kohorte studier 4. Case kontrol studier 5. Tværsnitsundersøgelser (cross sectional surveys) 6. Kasuistikker 7. Ekspertudtalelser 8. Anekdoter 16 EBP Ingrid Egerod

EBP: Teori Metaanalyse: En statistisk evaluering af data fra flere originalarbejder, hvor samme problemstilling er undersøgt, ofte i forbindelse med en systematisk oversigtsartikel. Metaanalyse forudsætter at data fra de indgåede studier er homogene. (Andersen IB, Matzen P. Evidensbaseret Medicin. København: Gads Forlag; 2005. P. 210) 17 EBP Ingrid Egerod

EBP: Teori Metasyntese: Systematisk review af kvalitative undersøgelser Metasynteser sammenholder kvalitative undersøgelser, der belyser samme emne, med samme metode eller samme forskningsspørgsmål. (DiCenso et al. Evidence-Based Nursing. St. Louis: Elsevier- Mosby; 2005) 18 EBP Ingrid Egerod

EBP: Teori Grad af evidens I a: Metaanalyse RCT's (fx Cochrane) I b: RCT (randomiseret kontrolleret test) II a: Kontrolleret undersøgelse II b: Eksperiment (fx præ-post test) III: Deskriptive undersøgelser (kohorte, case-kontrol) IV: Konsensus i ekspertpanel Styrke af anbefalinger A: (I a, I b) B: (II a, II b, III) C: (IV) (Egerod I (red.) Dokumentation og kvalitetsudvikling. 2000) 19 EBP Ingrid Egerod

EBP: Teori Forskningskvalitet God Humanistisk bias Naturvidenskabelig bias Dårlig Forskningsdesign Kvantitativ Kvalitativ 20 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Integration af forskellige typer viden - Ekstern evidens - Klinisk ekspertise - Patientpræferencer I litteraturen idealiseres ekstern evidens, hvorved andre relevante kilder overses. (Egerod I. Evidence-Based Practice and Critical Care Nursing. Editorial. Nursing in Critical Care 2006;11(3):107-8.) 21 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Hvad er klinisk ekspertise? EBP forudsætter klinisk ekspertise. Er alle sygeplejersker eksperter? Hvordan defineres klinisk ekspertise (fx udfra Benners kategorier for klinisk kompetence)? Hvilken klinisk ekspertise eksisterer i praksis? 22 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Klinisk ekspertise Hvordan anvendes kliniske vejledninger af klinikere på forskellige ekspertiseniveauer? Uerfarne sygeplejersker følger standarder for bogstaveligt. Erfarne sygeplejersker begrænses af standarder. 23 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Patientpræferencer Hvordan integrerer sygeplejersker [kliniske eksperter] kravet om evidensbasering ud fra kliniske vejledninger [ekstern evidens] og patientpræferencer [vilkår, værdier og vaner]? 24 EBP Ingrid Egerod

Evidenstrekanten Ekstern evidens Klinisk ekspertise Patientpræferencer 25 EBP Ingrid Egerod

Paradokserne i EBP Standardisering vs. Individualisering Ekstern evidens vs. Klinisk ekspertise (Videnskab vs. kompetence) Ekstern evidens vs. Personlig evidens (Videnskab vs. livserfaring) Klinisk ekspertise vs. Personlig evidens (Paternalisme vs. Autonomi) 26 EBP Ingrid Egerod

Paternalisme vs. Autonomi Klinisk ekspertise Patientpræferencer Paternalisme Autonomi Paternalistisk rolle Fortolkende rolle Reflekterende rolle Informative rolle Sygeplejersken som autoritet, handler med eller uden informeret samtykke, risiko for overgreb Sygeplejersken som konsulent Sygeplejersken som mentor Sygeplejersken som sælger, patienten som forbruger, risiko for omsorgssvigt (undladelsessynd) Egerod I. Evidensbaseret praksis. I: Egerod I, red. Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2007. Emanuel EJ, Emanuel LL. Four Models of the Physician-Patient Relationship. JAMA 1992;267:2221-6. 27 EBP Ingrid Egerod

Videnskab vs. kompetence Ekstern evidens Klinisk ekspertise Standardiseret praksis Protokolstyret praksis - Protokoller - Kliniske vejledninger - Referenceprogrammer Protokolstøttet praksis - Integration af ekstern evidens og klinisk refleksion Reflekteret praksis Autonom praksis - Nybegynder - Kyndig - Ekspert 28 EBP Ingrid Egerod

Videnskab vs. livserfaring Ekstern evidens Patientpræferencer Ekstern evidens (idealpatient) Personlig evidens (konkret patient) Metaanalyser, metasynteser og standarder Kvantitative undersøgelser Kvalitative undersøgelser Dialog med familie og egen læge Dialog med den individuelle patient Fulbrook P. (2003) Developing best practice in critical care nursing: knowledge, evidence and practice. Nursing in Critical Care 8(3), 96-102. 29 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Evidensbaseret praksis som metode Formulering af et spørgsmål Litteratursøgning Litteraturvurdering Klinisk beslutningstagning Evaluering Egerod I. Evidensbaseret praksis. I: Egerod I, red. Dokumentation og kvalitetsudvikling, 2. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2007. p. 58-75. DiCenso et al. Evidence Based Nursing. In: Sackett et al. Evidence Based Medicine. 2000 30 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Formulering af et spørgsmål Spørgsmålet skal indeholde information om 1. En patientkategori eller et problem 2. En intervention og evt. en konkurrerende intervention 3. Et forventet resultat (Sackett et al. Evidence-based Medicine. How to Practice and Teach EBM. London: Churchill Livingstone; 2000) 31 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Eksempel på spørgsmål Er anvendelse af sprit lige så effektivt som almindelig håndvask med sæbe til at begrænse kontamination ved hospitalspatienter? (Evidence-Based Nursing: Abstraction journal) 32 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Spørgsmål Er anvendelse af sprit (intervention) lige så effektivt som almindelig håndvask med sæbe (konkurrerende intervention) til at begrænse kontamination (resultat) ved hospitalspatienter (patientgruppe)? 33 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Spørgsmål Vil forsinket ordination af medicin (intervention) kunne reducere anvendelsen af antibiotika (forventet resultat) hos patienter med luftvejsinfektioner (patientkategori)? Svaret er ja; og dette er med til at reducere overforbrug af antibiotika og udvikling af resistens. (Evidence-Based Nursing 2004;7(3):75.) 34 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Spørgsmål Reducerer en sygeplejeaktivitet (intervention) genindlæggelser (forventet resultat) hos astmapatienter med hyppige indlæggelser (patientkategori/problem)? Svar: Ja, genindlæggelser og omkostninger reduceres. (Evidence-Based Nursing 2004;7(3):76.) 35 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Spørgsmål Er patientundervisning med til at normalisere blodsukkerniveauet hos voksne patienter med type 1 diabetes? Svar: Ja, personlig undervisning med kognitiv terapi og et systematisk motionsprogram normaliserer blodsukkerniveauet. (Evidence-Based Nursing 2004;7(3):79.) 36 EBP Ingrid Egerod

EBP: Metode Spørgsmål Er blodtryksmåling foretaget i hjemmet mere effektivt end måling hos lægen i forbindelse med behandling og justering af hypertensiva? Ja, patienter med hypertension anvender mindre medicin når blodtrykkes måles i hjemmet. (Evidence-Based Nursing 2004;7(3):80.) 37 EBP Ingrid Egerod

Evidensbaseret sygepleje Implementering af evidensbaseret sygepleje Hvordan fremskaffes evidens? Hvem fremskaffer evidens? Kliniske vejledninger Referenceprogrammer 38 EBP Ingrid Egerod

Evidensbaseret sygepleje Videnskabelig evidens 39 EBP Ingrid Egerod

Evidensbaseret sygepleje The University of York Centre for Evidence Based Nursing (England) http://www.york.ac.uk/healthsciences/centres/evidence/cebn.htm Joanna Briggs Institute (Australien) (JBI Evidence Translation Network) http://www.joannabriggs.edu.au/about/coll_map.php McGill University Health Centre, Nursing Research (Canada) http://www.muhc-ebn.mcgill.ca/ 40 EBP Ingrid Egerod

Evidensbaseret sygepleje 41 EBP Ingrid Egerod

TRIP (Translating Evidence Into Practice) Department of Health & Human Services, USA NATIONAL GUIDELINE CLEARINGHOUSE http://www.guideline.gov 42 EBP Ingrid Egerod

EBP: Ideologi Kritik af EBP Evidensbaseret praksis er ikke nyt Evidensbaseret praksis fører til kogebogssygepleje Evidensbaseret praksis er udelukkende baseret på randomiserede kliniske forsøg 43 EBP Ingrid Egerod

EBP: Ideologi Strategi i sundhedsvæsenet Rationalisering Effektivisering Brugerinddragelse Middel Evidensbaseret praksis 44 EBP Ingrid Egerod

EBP: Ideologi Formål med EBP i sundhedsvæsenet Informationsstyring Økonomisk styring Optimering af behandling og pleje (Wharton S. University of Toronto Medical Journal 1999;76(3):142-3) 45 EBP Ingrid Egerod

Slut 46 EBP Ingrid Egerod