Implementering af J. G. Gundersons Terapeutiske processer i en Klinisk evidensbaseret praksis.
|
|
|
- Edith Kvist
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementering af J. G. Gundersons Terapeutiske processer i en Klinisk evidensbaseret praksis. Sygeplejesymposium
2 Indhold i oplægget 1. Evidensbaseret praksis 1. hvad er det? 2. Evidensbaseret psykiatrisk miljøterapi 1. hvor langt er vi? 3. Analyse og udvikling af miljøterapien 1. - J.G. Gundersons Miljøterapeutiske processer 2. - Evidensbaserede ydelser 4. Den Danske kvalitetsmodel 2
3 Evidensbaseret praksis Evidence based medicine is the conscientious, explicit and judicious use of current best evidence in making decisions about the care of individual patients. The practice og evidence based medicine means integrating individual clinical expertice with the best avaible external clinical evidence from systematic research. Sackett et al. Evidence based medicine; what it is and what it isn t. BMJ 1996;312:
4 Psykiatrisk miljøterapi blandt depressive og skizofrene patienter Master of Public Health. Aarhus Universitet Forskning Klinisk praksis 4
5 Evidensbaseret praksis Kilde: Rycroft-Malone, Seers K, Titchen A, Harvey B, Kitson A og McCormack B et al
6 Viden fra Forskning Spørgsmålet bestemmer metoden Videnskabelig bredde i forskning Forskning er historisk og værdipåvirket Viden fra organisation Nationale og lokale mål og strategier Audit Patientfortællinger Organisationskultur Personalekompetence Viden fra klinisk praksis Praktisk know how Indlejret i praksis Ofte tavs og intuitiv Metoder til at eksplicitere viden Analysere og vurdere viden efter videnskabelig metode Viden fra patienter Patienters tidligere forløb Viden om dem selv: krop, sociale liv, værdier, præferencer 6
7 Evidensbaseret psykiatrisk praksis - resultat af MPH studiet Anvende forskning Ydelsernes indhold og omfang savner præcisering Forskningspopulationers data mangler til sammenligning med patientpopulation i klinisk praksis Behov for nyere national forskning svarende til aktuel kontekst Klinisk praksis Ydelsernes indhold og omfang savner præcisering Behov for at eksplicitere faglig tavs viden Begge er muligt gennem en evidensbaseret praksis 7
8 Terapeutiske processer i psykiatriske miljøer. Validering Integrering Struktur Støtte Beskyttelse Gunderson, J.G. Defining the Terapeutic Processes in Psychiatric Milieus. Psychiatry (41)
9 Miljøterapeutiske processer og ydelser Validering Integrering Struktur Støtte Beskyttelse Psykoedukation, kognitiv terapi, social færdighedstræning, kreative aktiviteter Social færdighedstræning, fælles aktiviteter Døgnrytme, måltider, morgen- og patientmøde, ugeskema ADL, personlig pleje. Samtaler v. kontaktperson, psykolog, læge Skærmning, fiksering, basale behov 9
10 Den Danske Kvalitetsmodel DDKM Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet IKAS Strategi til kvalitetssikring og -udvikling af sundhedsvæsenet Vejen til evidensbaseret praksis 10
11 Hvem er omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel? Alle udbydere af sundhedsydelser med offentlig finansiering: Offentlige sygehuse ca. 80 Private sygehuse med særlige opgaver Praktiserende læger, speciallæger, terapeuter, psykologer m.v under sygesikringen Kommuner: plejehjem, visse institutioner, hjemmepleje m.v Private virksomheder som arbejder for offentlige institutioner 11
12 1.Udviklingsfase (2006) 2. Implementeringsfase (2007) Akkrediteringsfase (2008)
13 Akkreditering Tildelt akkrediteringsstatus kan være: akkrediteret akkrediteret med anbefalinger akkrediteret med opfølgning. 13
14 DDKM-grundelementer Standarder Evaluering Rapport Generelle forløb Sygdomsspecifikke forløb Organisatoriske forhold Selvevaluering Ekstern evaluering Tilbagemelding Akkreditering Ekstern evaluering 14
15 Den Danske Kvalitetsmodels implementering i/med klinisk praksis EBP DDK M Organisation Klinisk praksis Patient How do We do 15
16 Standardbetegnelse Trin 1 Retningsgivende dokumenter Referencer Skizofreni Voksne med skizofreni (1/2) Indikator 1 Der foreligger retningslinjer for udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med skizofreni på baggrund af nyeste forskning udmøntet i Referenceprogram for skizofreni Referenceprogram for skizofreni: Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR). Sundhedsstyrelsen Det Nationale Indikatorprojekt Skizofreni Vejledning nr af 28. juni 2007 om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år 16
17 DDKM s Standard i fire trin Trin 4: analysere resultaterne fra trin 3 og bruge dem til helt konkrete kvalitetsforbedringstiltag. Trin 3: foretage kvalitetsovervågningen jvf. trin 1 og 2. Eks.: audit (journalgennemgang), kvalitetsdatabaser, o.a. Trin 2: målgruppen skal kende de retningsgivende dokumenter og arbejde efter dem Trin 1: der udarbejdes der retningsgivende dokumenter - til akkrediteringsstandardens fokusområde 17
18 Institutionen anvender kliniske retningslinier som grundlag for behandlingsbeslutninger Anvendelse af kliniske retningslinier (5/9) Kliniske retningslinier beskriver diagnostik behandling pleje rehabilitering andet relevant for patientgruppen 18
19 DDKM s definition af klinisk retningslinie: Systematisk udarbejdet, evidensbaseret anbefaling, der anvendes i klinisk praksis, når der skal træffes beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. 19
20 Center for Kliniske Retningslinjer i DK En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. 20
21 Center for Kliniske Retningslinjer i DK Downloads Skabelon til udformning af evidensbaserede kliniske retningslinjer Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 21
22 Eksempel: Social færdighedstræning Formål: Reducere socialangst og isolation Forskning Forskningspopulation PANSS, GAF, BPRS Indhold, omfang og faglig kompetence i forhold til patientudbytte Klinisk praksis Målgruppe Mål? Indhold? Omfang? Faglige kompetence? Dobson DJ; McDougall et al. Effects of social skills training and social milieu treatment on symptoms of schizophrenia. Psychiatry Serv.1995.; 46(4)
23 Eksempel: Social færdighedstræning Formål: Reducere socialangst og isolation Organisation Overordnet organisering Diagnose opdelt - eller? Ledelse? Patientforløbsbeskrivelse Faglige kompetencer Ressourcefordeling Opgavefordeling Patienten Mål - Det gode liv. Håb Anerkendelse, medinddragelse, medindflydelse Kompetencer: Patientens Pårørendes 23
24 Faglig kompetence At vurdere og omsætte forskningsbaseret viden til værdiskabende ydelser Kendskab til målgruppen Kendskab til organisationen At sikre individuelle ydelser Efter patientens ønsker og behov 24
25 Professionelles risici ved kliniske retningslinier Fremme indføring af ineffektive og skadelige interventioner ved mangel på valid forskning Øget tidsforbrug Ledelse og politikere vurderer kvalitet ud fra hvorvidt der anvendes retningslinier Woolf SH. Clinical Guidelines. Potential benefits, limitations, and harms of clinical guidelines. Bmj (318)
26 Hvilken evidens er der for kliniske retningslinjer? Ugeskrift f. læger19 Maj 2004 Mangel på forskning på området Kun en lille del af ydelser er undersøgt Kvalitet i forskning kan være utilstrækkelig Intern og ekstern validitet Arbejdsgruppens ressourcer Tid og kompetence, præferencer Patientperspektivet +/- prioritering Økonomi +/- prioritering Woolf SH. Clinical Guidelines. Potential benefits, limitations, and harms of clinical guidelines. Bmj (318)
27 Albert Einstein Ikke alt, der kan tælles, tæller Ikke alt, der tæller, kan tælles Vores faglige udfordring 27
28 Litteratur Dam L. Psykiatrisk Miljøterapi blandt Depressive og Skizofrene Patienter. Master of Public Health, Aarhus Universitet, Dam L. Psykiatrisk miljøterapi - en metode til analyse af miljøterapi i psykiatrisk praksis. Klinisk Sygepleje 2003; 17(4): Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. IKAS. Gunderson John G. Defining the Terapeutic Processes in Psychiatric Milieus. In: Tveit Hanne, Haaland Thor, Knudsen Helge, Bøe Tor, editors. Miljøterapeutiske Principper i en Psykiatrisk afdeling, forståelse - forankring - forandring. Stavanger: Stiftelsen Psykiatrisk Opplysning, 2000: Rycroft-Malone J, Seers K, Titchen A, Harvey G, Kitson A, McCormack B. What counts as evidence in evidens-based practice? Journal og Advanced Nursing 2004; 47(1):81-90.(1) 28
Center for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.
1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,
Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Evidensbaseret praksis
Evidensbaseret praksis - en bevægelse i bevægelse? September 2017 Hanne Kaae Kristensen Evidensbaseret praksis (EBP). Evidensbaseret praksis (EBP) udspringer af et etisk princip om, at borgere og/eller
Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet
Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle
September 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011
Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter
Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
IKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 [email protected] Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital
Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet
Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1
begrebet akkreditering
En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering
DSKS Årsmøde Kan effekten af akkreditering måles og hvordan? Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus
DSKS Årsmøde Kan effekten af akkreditering måles og hvordan? Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus Overlægeforeningens kritik Erik Kristensen, sidste årsberetning Overlægeforeningen
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:
Marianne Bille Wegmann 201111 Kirurgi Jægersborg Allé 16,1 2920 Charlottenlund har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det
Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser
www.kk.dk Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser Disposition Behov for kvalitetsmonitorering DDKM status og indhold DDKM og akkrediteringsstandarder for kommunale sundhedsydelser DDKM og
Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på
DDKM Den Danske Kvalitetsmodel
Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.
Da psykiatrisk miljøterapi er et væsentligt
52 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 4 november 2003 KLINISK SYGEPLEJE PSYKIATRI Lilli Dam Psykiatrisk miljøterapi en metode til analyse af miljøterapi i psykiatrisk praksis Psykiatrisk
(journal)audit. Audit:
(journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag
Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.
Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel. Knut Borch-Johnsen Formand DSKS Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus Hvor
Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Hvem er sprogeriet? Camilla H. Nellemann cand.mag i audiologopædi. Helene Cooper Larsen cand.mag i audiologopædi
www.sprogeriet.dk Hvem er sprogeriet? Camilla H. Nellemann cand.mag i audiologopædi Helene Cooper Larsen cand.mag i audiologopædi Trine Printz cand.mag i audiologopædi, Phd. stipendiat Piloter Med Sprogeriet
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing
National klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Sygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Den Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Malmø 24.4.14 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Chefkonsulent Henrik Kousholt IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler,
Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden
INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
24. september 2015. Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Formål med kurset At introducere jer til DDKM og akkrediteringsprocessen 2 Dagens program Velkomst Præsentation af deltagere Introduktion til IKAS og DDKM Akkrediteringsstandarderne
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen
Den Danske Kvalitetsmodel 1 Hvem er vi? Simon Schytte-Hansen Lone Staun Poulsen 2 Kort præsentation af deltagere Navn Apotek Hvad er din funktion og erfaring på apoteket i forhold til kvalitetsarbejdet?
Fremtidens patient brugerinddragelse i udviklingen af sundhedsvæsnets fremtidige rammer. - metodernes muligheder og begrænsninger
Fremtidens patient brugerinddragelse i udviklingen af sundhedsvæsnets fremtidige rammer - metodernes muligheder og begrænsninger Slides i denne serie må ikke anvendes uden skriftlig tilladelse fra ArchiMed
Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Morten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter
Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Formulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Knowledge translation within occupational therapy
Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Bedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
Kvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form
Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige
Center for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Akkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
EVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT [email protected], WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland
Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Evidensbaseret Praksis
Evidensbaseret Praksis Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg 2013 Udarbejdet af Siri Lygum Voldbjerg August 2013 Evidensbaseret Praksis Hvad er Evidensbaseret Praksis (EBP)? Evidensbaseret praksis (EBP) er
Nationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet
Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Denne tekst forklarer og uddyber den tænkemåde, der ligger bag standard 1.2.1 Kvalitetsudvikling. Formålet med kvalitetsudvikling er bredt at øge kvaliteten af sundhedsvæsenets
Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen
ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af
