Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret af Berlingske Research - September 2012

I n d h o l d 03 Nu kan du hæve din efterløn 05 Hver tredje er i tvivl om efterlønnen 06 Det skal du gøre 07 Tusinder risikerer at kappe sikkerhedsline ved efterlønnen L B 2

Hvad skal du gøre? I foråret sendte a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Indtil 1. oktober har alle, der har sparet op til at kunne gå på efterløn, frit lejde til skattefrit at få deres opsparing udbetalt. Men skal man lade pengene stå eller få checken udbetalt? Hvad der bedst kan betale sig, afhænger blandt andet af din alder, din indkomst, dine øvrige pensionsopsparinger og dine planer for dit arbejdsliv. De nye efterlønsregler betyder blandt andet, at andre pensionsordninger i fremtiden skal modregnes, før efterlønnen udbetales. Risikerer at få nul kr. Derfor vil efterlønnen fremover være en dårlig forretning for dem, der har sparet mange penge op til alderdommen. - De fleste kan ikke længere få 200.000 om året i efterløn som under de gamle regler. I fremtiden bliver beløbet meget mindre. Yngre mennesker, som når at spare meget op til deres pension, kan måske kun få 120.000 i efterløn om året. Det gør pokker til forskel på, hvor attraktiv ordningen er. Folk, der får en meget god løn, risikerer at kunne få nul kr. i efterløn, siger Las Olsen, der er privatøkonom i Danske Bank. Spørger man i Nordea, mener seniorstrateg Henrik Drusebjerg, at ens alder skal afgøre, hvorvidt man bør blive i ordningen. 3

L - For dem, der er gamle nok til at få efterløn på den gamle ordning, er det oplagt at blive. For de unge, der kommer til at arbejde efter de nye regler, er det oplagt at hæve pengene. Men for dem, der bliver fanget på mellemstykket, er det svært at sige, hvad der er den bedste løsning, siger han. Tommelfingerregler Las Olsen fra Danske Bank giver på de følgende sider et par tommelfingerregler, der kan hjælpe dig med at træffe valget om, hvorvidt du fortsat skal indbetale til efterlønsordningen eller få pengene udbetalt. Ændringerne i efterlønsordningen betyder, at: * Personer over 57 år stadig kan gå på efterløn i fem år efter de gamle regler. For alle andre gælder, at man højst kan være på efterløn i tre år. * Efterlønnen bliver mindre end hidtil, fordi andre pensioner skal modregnes i det beløb, man får udbetalt i * Fra 1. april til 1. oktober 2012 kan alle under 60 år melde sig ud af ordningen og skattefrit få sit indbetalte beløb tilbage. Kilde: Danske Bank FAKTA Det kan du få i efterløn Din egen pensionsopsparing skal modregnes i efterlønnen. Har du sparet 0 kr. op i pension, kan du få 204.936 kr. om året i Har du sparet 1.000.000 kr. op i pension, kan du få 164.936 kr. om året i Har du sparet 2.000.000 kr. op i pension, kan du få 124.936 kr. om året i Har du sparet 3.000.000 kr. op i pension, kan du få 84.936 kr. om året i Har du sparet 4.000.000 kr. op i pension, kan du få 44.936 kr. om året i Har du sparet 5.000.000 kr. op i pension, kan du få 4.936 kr. om året i Kilde: Danske Bank (beregning i 2012) B 4

Valget er svært, og der er ikke ét sted, hvor man kan få hjælp til at træffe det rigtige valg. Efterlønsordningen administreres af a- kasserne, der har styr på reglerne om den nye tilbagetrækningsreform. Men det er pensionsselskaberne eller din bankrådgiver, der bedst kan rådgive om, hvordan dine pensioner vil påvirke en eventuel efterlønsudbetaling. Hver tredje er i tvivl om efterlønnen Mere end hver tredje dansker, der har indbetalt til efterlønsordningen, er i tvivl om, hvorvidt de skal hæve efterlønschecken. Det viser en Gallup undersøgelse, som B.T. netop har fået lavet. Det overrasker ikke privatøkonom i Danske Bank Las Olsen. - Folk er i tvivl, for det er ikke let at gennemskue, hvad reglerne betyder for den enkelte, siger han. Kvinderne er lidt mere i tvivl end mændene. Hvor hver tredje mand stadig er i tvivl om, hvad han vil med sin opsparing, er det hele 41 pct. af kvinderne, der endnu ikke har bestemt, om de vil hæve checken eller bevare muligheden for at gå på Har man sparet op, siden efterlønsordningen trådte i kraft i 1999, kan man indtil 1. oktober skattefrit hæve en check på 60.514 kr. Nogle muligheder fordufter Efterlønssnakken handler meget om penge, og hvad der bedst kan betale sig for den enkelte. Men det er ikke kun kroner og øre, der er på spil. - Det er meget komplekst. Vi vil gerne hjælpe folk. Men på det endegyldige spørgsmål, om det er en fordel at hæve pengene eller ej, henviser vi til a-kassen, siger seniorstrateg i Nordea, Henrik Drusebjerg. Danskerne selv er tydeligvis også i tvivl om, hvem der ligger inde med de bedste svar på et svært spørgsmål. De virkelige eksperter Kun hver tiende har spurgt sit pensionsselskab til råds. 27 pct. af de adspurgte i Gallupundersøgelse har hentet hjælp hos deres a-kasse. Men hele 28 pct., tror på, at de virkelige eksperter er dem, der selv står med valget. De har nemlig bedt om gode råd fra familie og venner, før de besluttede at hæve checken eller lade pengene stå i efterlønsordningen. Her søger vi råd 18 pct. spørger om hjælp i banken. 10 pct. går til deres pensionsselskab. 27 pct. spørger deres A-kasse til råds. 28 pct. søger råd hos venner og familie. Nok så vigtigt er det at tage et valg, der giver de bedste muligheder i ens seniorliv. Hæver man efterlønschecken, fordufter også chancen for at tage et seniorjob eller at få fleksydelse sidst i arbejdslivet. 5

L Har du et job i mellemindkomstklassen er det ikke en fyrstelig forretning at blive i ordningen. Men du må have lommeregneren frem og beregne, hvor meget af efterlønnen der bliver tilbage, når du har modregnet dine andre pensionsordninger, før du kan vurdere, hvor meget du får ud af efterlønnen. Tommelfingerreglen er: Bliver din samlede pensionsordning under 2 mio. kr. (i 2012 kr.), kan det bedst betale sig at blive i ordningen. Det skal du gøre Start med at tage et grundigt kig i krystalkuglen. Altafgørende for, om du skal blive ved med at indbetale til efterlønsordningen, eller om du skal hæve pengene, er, hvor længe du har tænkt dig at blive ved med at arbejde. Du vil gerne gå på Din pensionsopsparing afgør, hvad du skal: Selvom du ved, at du gerne vil benytte dig af muligheden for at stoppe på arbejde, før du når pensionsalderen, er det ikke sikkert, det bedst kan betale sig at blive i ordningen. Efter de nye regler, som trådte i kraft efter tilbagetrækningsreformen, skal andre pensionsopsparinger modregnes i efterlønnen. Det betyder, at jo større pensionsopsparing, du har, des mindre får du ud af efterlønsordningen. Når din pensionsopsparing op på omkring 3 mio. kr. inden du skal på efterløn, kan det ikke betale sig at blive ved med at indbetale til efterlønnen. Træk i stedet pengene ud skattefrit nu og invester dem selv. Er du mellem 53 og 59 år, skal din pensionsopsparing dog være større end 3,5 mio. kr., før det ikke kan betale sig at blive i ordningen. For folk med lav løn og en lille eller ingen pensionsopsparing er det stadig en god forretning at blive i efterlønsordningen. Uden pensionsopsparing vil du stadig kunne få udbetalt 204.936 kr. (i 2012 kr.) om året i de tre år, du kan være på Du vil blive på arbejdsmarkedet, til du skal pensioneres. Din alder afgør, hvad du skal: Har du indbetalt til efterlønsordningen, men vælger du alligevel at arbejde, til du skal pensioneres, får du en skattefri præmie på ca. 148.000 kr. Det er væsentlig flere penge end de små 70.000 kr. du maksimalt får ud af at hæve din efterlønsopsparing i april måned. Præmien gør det for nogle attraktivt at fastholde efterlønnen, selvom de ikke vil gøre brug af ordningen. Er du over 50 år: Overvej at blive i ordningen. Den skattefrie bonus opvejer snildt den månedlige udgift på 460 kr. til din forsatte indbetaling til efterlønsordningen. Er du i 40 erne: Jo yngre du er, des dårligere kan det betale sig at blive i ordningen, fordi du stadig hver måned skal indbetale til efterlønnen. Er du i 40 erne skal du have regnemaskinen frem for at vurdere, om udsigten til præmien B 6

overstiger den værdi, du kunne få ud af selv at investere pengene på anden måde. Er du i 30 erne eller lige fyldt 40: Meld dig ud og brug pengene til at lave din egen pensionsopsparing eller brug dem på anden måde. FAKTA Du skal tage stilling til efterlønsordningen i 2012, hvis du er under 60 år og har efterlønsbidrag til gode i a-kassen. Du skal tage stilling til, om du vil blive i efterlønsordningen, eller om du vil melde dig ud og have dine efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit. Din a-kasse har kontaktet dig inden 2. april i år. Her er du blevet informeret om dine muligheder. Hvis du vil ud af efterlønsordningen, skal du aktivt framelde dig efterlønsordningen i din a-kasse. Gør du ikke noget, bliver du ved med at være med i efterlønsordningen. Hvis du melder dig ud af efterlønsordningen i 2012 Du vil aldrig kunne komme ind i efterlønsordningen igen, hvis du melder dig ud af efterlønsordningen inden den 1. oktober 2012. Det betyder, at du aldrig vil kunne få efterløn eller skattefri præmie. Du fraskriver dig også muligheden for forlænget dagpengeret eller seniorjob. Du kan få dine efterlønsbidrag tilbage kontant og skattefrit, hvis du søger om det og skriftligt fravælger efterlønsordningen inden for fristen. Kilde: Borger.dk 7

L overhovedet, du fraskriver dig ret til præmien for at arbejde frem til pensionsalderen, og du mister retten til Seniorjobordningen - hvad de færreste er klar over,«siger han. Ret til arbejde Seniorjobordningen sikrer retten til et arbejde i kommunen i de sidste fem år inden efterlønsalderen, hvis retten til dagpenge er mistet. Og ordningen er blevet særlig interessant i lyset af de stramninger af retten til dagpenge, der er gennemført under den tidligere regering - at den maksimale dagpengeperiode er to år, samt at det kræver et års sammenhængende ansættelse at genvinde retten til dagpenge. Tusinder risikerer at kappe sikkerhedsline ved efterlønnen Tusindvis af danskere er uvidende i færd med at afskære sig fra et job med en rimelig indtægt i de sidste år af arbejdslivet, selv om de måske er fyret fra et ordinært job. Når der til april lukkes op for at hæve sine indbetalte bidrag til efterløn skattefrit, så forventes måske halvdelen af de 1,1 millioner tilmeldte danskere at udnytte muligheden. Men få af dem er ifølge flere a-kasser klar over, at de samtidig fraskriver sig retten til den såkaldte Seniorjobordning i de sidste arbejdsår. Det påpeger direktøren for A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk.»Der er tre vigtige ting, som du skal overveje, før du siger ja til at få efterlønspengene udbetalt: Du fraskriver dig ret til efterløn»hvis man fastholder stramning til to år og de skrappere optjeningskrav, vil Seniorjobordningen blive en overordentlig interessant ordning - især for dem med risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet,«siger Verner Sand Kirk. Helt præcist betyder ordningen, at kommunen skal finde et passende job til en overenskomstmæssig løn til personer, der mister retten til dagpenge i de sidste fem år inden efterlønsordningen. Vel at mærke personer, der er tilmeldt efterlønnen. Et antal danskere er allerede kommet i klemme ved lovændringen, som på én gang hævede alderen for at søge seniorjob fra 55 til 58 år. Det drejer sig om 55-årige, som er i fare for at miste retten til dagpenge. Til gengæld havde de udsigt til at få et seniorjob - en mulighed, der forsvandt, da alderen blev hævet til 58 år og efterlod kontanthjælp som alternativ. Den enkeltes analyse Den skattefri præmie for at fortsætte på jobbet frem til pensionering kan udløse en præmie på op til 147.500 kroner. De skal selvfølgelig fratrækkes fremtidige indbetalinger til efterløn i den analyse, som den enkelte dansker skal til at gennemføre for B 8

L at finde ud af, om de vil træde ud af efterlønsordningen. Dertil kommer den modregning af den enkeltes øvrige pensionsordninger, der viser, hvor meget efterløn, der er udsigt til. Modregningen er skærpet, men den kan beregnes på diverse a-kassers hjemmeside samt på Beskæftigelsesministeriets regnemaskine, som ud over de personlige oplysninger skal fodres med pensionsselskabernes prognoser for, hvor meget der er sparet op og kan udbetales på efterlønstidspunktet - oplysninger der kan findes samlet på Pensionsinfo. FAKTA Hvad er seniorjobordningen? Seniorjobordningen giver ret til at få et job i kommunen på almindelige ansættelsesvilkår, hvis retten til dagpenge er mistet med mindre end fem år til efterlønsalderen. Inden lovændringen gjaldt ordningen fra 55 år og er i forbindelse med ændringen hævet til 58 år på én gang og ikke gradvist, som de øvrige ændringer af aldersgrænser for Bopælskommunen har pligt til at skaffe et seniorjob, når betingelserne er opfyldt, og kommunen får til gengæld tilskud til lønnen. Jobbet skal være på fuld overenskomstmæssig arbejdstid til fuldtidsforsikrede og 30 timer om ugen til deltidsforsikrede. Indholdet skal fastsættes efter samtale og med hensyn til kvalifikationer og interesser. Løn-og arbejdsvilkår skal svare til overenskomsterne på området. Seniorjob optjener ikke en ny dagpengeret, og man skal stadig stå til rådighed for formidlet arbejde fra jobcenteret. KILDE: A-KASSERNES SAMVIRKE. B 9