guide Marts 2015 EFTER SKILSMISSEN SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
2 DELEBØRN INDHOLD SIDE 4 Hele 46 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse, viser tal fra Danmarks Statistik.Og med skilsmisse følger ofte delebørn. Ifølge SFI har hver tredje 15-årig oplevet, at deres forældre er gået fra hinanden. SIDE 8 SIDE 10 Læs Gittes historie om, hvordan hendes ene søn ikke var glad for den deleordning, som både hun og ekskæresten ellers var så glade for. Foto: Bax Lindhardt Find den bedste løsning for dit barn. Med denne test kan du finde ud af, hvordan i finder den bedste deleordning. PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. Forsidefoto: Iris
DELEBØRN 3
4 DELEBØRN 7-7, 9-5 ELLER 10-4 HVORDAN DELER MAN BØRN? Skilsmisseforældre skal acceptere, at børnene ikke altid har lige meget brug for mor og far. Det mener delebarnsforsker Dorte Hansen, doh@berlingskemedia.dk Hele 46 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse, viser tal fra Danmarks Statistik. Med skilsmisse følger ofte delebørn. Ifølge SFI har hver tredje 15-årig oplevet, at deres forældre er gået fra hinanden. Hvor det for 10-15 år siden var mest normalt, at børnene blev hos mor og så far hver anden weekend, bliver det mere og mere almindeligt, at forældrene deler forældremyndigheden ligeligt imellem sig, så børnene bor på skift hos begge forældre. Men selv om det er normalt, er det ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle børn, mener Anja Marschall, der har forsket i deleordninger og skrevet ph.d. om emnet på Institut sitet. for Psykologi på Københavns Univer-
»Nogle forældre insisterer på at dele børnene imellem sig, fordi det er rigtigt eller rettere, fordi de bestemt ikke vil give afkald på deres barn halvdelen af tiden. Jeg kan simpelthen ikke undvære mit barn, er mange gange det, det handler om,«fortæller Anja Marschall og efterlyser, at forældrene bliver bedre til at tage ansvaret på sig.»det kan godt være, at du ikke kan undvære dit barn, men hvis I skal skåne barnet, så er det måske det, der skal til et stykke tid,«siger hun. Èn kan være bedre end to Den ene forælder er ikke bedre end den anden, men barnet kan have et større behov for at tilbringe mere tid med en forælder frem for den anden. Som voksen må man finde en måde at acceptere og leve med det på. Anja Marschall opfordrer til at forældre glemmer deres egne behov, fokuserer på barnets behov og tager beslutninger om barnets fremtidige hjem ud fra det også selv om det ikke altid er det, der føles mest retfærdigt forforældrene selv. At flere forældre, når de splitter op, vælger en 7/7- eller 9/5-fordeling med børnene, handler også om, at vi har fået en ny faderrolle.»i dag ønsker far at være en del af sit barns liv på en anden måde end for bare 10-15 år siden,«siger Anja Marschall.»Han kan ikke se sig selv som tivolifar, der bare tager børnene på McDonalds hver anden lørdag.«i stedet vil han involveres og være en del af børnenes hverdagsliv. Se på barnet Bente Boserup er chef for Børns Vilkårs frivillige rådgivning, der står bag Børne- og Forældre-Telefonen. Her kan børn og voksne anonymt ringe, smse eller skrive ind og tale med et menneske, der ikke har følelser i klemme i deres sag. Hun oplever ofte, at nyskilte forældre spørger, hvad den bedste deleordning er. DELEBØRN DELEBARN I DANMARK Hver tredje 15-årige har forældre, der er gået fra hinanden. Fælles forældremyndighed og en 7/7-deleordning bliver mere og mere almindelig. Det er normalt, at ordningen ændres i løbet af barnets liv. Ofte skyldes ændringer i de aftale ordninger, at barnet ønsker det. Antallet af børn, der bor lige meget hos begge forældre, halveres, når børnene er mellem 11 og 15 år. Uanset hvilken samværsordning der er aftalt, er de fleste 15-årige tilfredse med kontakten til deres forældre. Hvert femte skilsmissepar kommunikerer slet ikke med hinanden. Knap hver tredje af 11-årige skilsmissebørn har været involveret i en samværskonflikt i statsforvaltningen. Kilde: SFI»Det ville være dejligt, hvis man kunne sige, at der er én ordning, der er bedst. Men det kan godt være, at det, der er bedst for Sofie på 12 år, ikke er det bedste for lille Emil på 5 år selv om de er søskende,«siger hun. Bente Boserup nævner tre ting, der er afgørende for, om en deleordning er bedre end en gammeldags samværsordning. Samarbejde er vigtigst For det første skal forældrene kunne samarbejde.»og det er altså ikke nok, at man kan smse med hinanden,«siger Bente Boserup.»I skal kunne drikke en kop kaffe sammen, når der er skiftedag, kunne holde en fødsels- 5
6 DELEBØRN dag sammen, og være fleksible i forhold til barnets behov for at tilbringe en dag med venner og veninder, selv om det er din dag «. For det andet er det vigtigt, at barnets to hjem ligger så tæt på hinanden, at barnet kan have de samme kammerater, passe sin skole eller daginstitution og fritidsaktiviteter.»vi taler med børn på BørneTelefonen, som den ene uge bare sidder på et værelse med en computer og en mobiltelefon. Mens de i den anden uge, hvor de er tæt på skolen og kammeraterne, kan komme til fodbold og fritidsinteresser. De risikerer, at blive hægtet af det sociale liv, som er så utroligt vigtigt for deres trivsel, fordi kammeraterne begynder at tænke: Er han her, eller er han her ikke i Mine forældre er lige blevet skilt. Nu skændes de om, hvem der helst vil have mig. Jeg vil helst bo hos min far, men det er jo synd for min mor Dreng, 11 år Jeg savner min far vildt meget. Han har fået en ny familie, og det er som om, han ikke har tid til mig mere... Dreng, 11 år
DELEBØRN 7 denne uge? «, forklarer Bente Boserup.»Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at se på det enkelte barn. Er lille Emil eller Sofie mere knyttet til den ene forælder end den anden,«spørger Bente Boserup. At erkende det, kræver voksne, som er virkelig voksne, og som formår ikke at blande egne behov sammen med barnets. Det kræver voksne, der kan bære, at de selv kommer til at savne barnet, fordi barnet er mest knyttet til den anden forælder, og derfor har behov for mere tid med ham eller hende. Når jeg er hos min mor, savner jeg min far. Når jeg er hos min far, savner jeg min mor. Jeg savner altid nogen Dreng, 4 år Min mor og far kan ikke snakke sammen. Vi har en sort bog de skriver i. Jeg skal give den videre det hader jeg Pige, 12 år Kilde: Børns Vilkår
8 DELEBØRN I BEHANDLER MIG SOM EN PAKKE Det kom bag på Gitte Løkkegaard, at hendes søn var træt af den deleordning, som både hun og ekskæresten ellers var så glade for Foto Erik Refner Dorte Hansen, doh@berlingskemedia.dk Da børnebogsforfatter og journalist Gitte Løkkegaard og eksmanden journalist Anders Bech-Jessen blev skilt aftalte de fra uge til uge, hvornår børnene Karl og Niels var hos deres far eller mor. Hvor børnene skulle være afhang af, hvem af forældrene, der havde mindst travlt og dermed bedst tid til at være sammen med drengene.»vi syntes selv, ordningen var utrolig genial,«siger Gitte Løkkegaard.»Børnene var altid i det hus, hvor der var fredeligt og roligt. På den måde undgik de det, som vi syntes, andre børn oplevede, med voksne, der ikke var nærværende, fordi de kun havde deres arbejde i hovedet,«fortæller hun. Men da Niels var otte år, fik han nok:»jeg synes, dig og far behandler mig som en pakke, man bare kan flytte rundt på,«lød beskeden fra sønnen.»min første indskydelse var at gøre sådan her,«siger Gitte Løkkegaard, sætter fingrene i ørerne og begynder at nynne højt.»hans ord var frygtelige at høre, for man
DELEBØRN 9 kan jo grundlæggende ikke gøre noget ved det man kan ikke lave om på, at han har to hjem.«lyt til børnene I stedet for at forklare, hvorfor det set fra de voksnes synspunkt var perfekt med en fleksibel deleordning, spurgte Gitte Løkkegaard ind til, hvad det var, sønnen oplevede som irriterende. Derefter ændrede forældrene deres aftale.»niels fik en helt fast ordning, hvor han er ni dage hos mig og fem hos sin far,«fortæller hun. Det afgørende for en succesfuld deleordning er, at der bliver taget hensyn til det enkelte barns behov. Hvor det var svært for Niels ikke at have en fast flytteplan, har Gitte Løkkegaards ældste søn Karl ikke på noget tidspunkt givet udtryk for de samme frustrationer. I dag er Niels 12 år og snart teenager, og hans behov for at være sammen med sine forældre forandrer sig. Det samme forventer Gitte Løkkegaard, at deleordningen gør igen. Erfaringerne med at have et barn, der ikke var glad for den aftale, de voksne havde lavet, har hun brugt i sin nye børnebog Victoria Roses to liv. Bogen handler om at være skilsmissebarn og være træt af at skulle pakke og bytte familie hver uge. I bogen tager børnene sagen i egen hånd og flytter i et kolonihavehus, og så bliver det ellers de voksnes tur til at flytte frem og tilbage. Ingen søskende er halve Selv har Gitte Løkkegaard et godt forhold til eks-manden Anders, hans andre børn, og de to kvinder, der er mødre til henholdsvis hans tre ældste børn og den yngste, der er fire år.»hvis man kan finde ud af at få det til at fungere, ligger der på den anden side af kaos og ligninger, der ikke går op, en stor glad buket af en regnbue-kludder-mudder-familie,«fortæller hun og fortsætter:»mine drenge har fire andre søskende. Den ældste af dem kalder mig mellemkonen,«siger hun og ler. Netop det med hvilke ord, der bliver brugt er vigtigt, mener Gitte Løkkegaard. Hendes børn har ikke halvsøskende de har søskende. De er heller ikke skilsmissebørn men har to hjem. Som vi sidder ved spisebordet en tidlig eftermiddag, kommer alt det med delebørn og eksens tidligere og nye kone og voksne børn og nyt barn til at lyde så nemt og ligetil. Det har det selvfølgelig ikke været hele tiden, indrømmer Gitte Løkkegaard. Men hun har taget en bevidst beslutning om, at få det bedste ud af situationen. Og det bedste er, at hun og hendes to drenge i dag er del af en storfamilie.»min ældste søn sagde til mig en dag, mor, jeg tror det ville have været frygteligt kedeligt, hvis vi bare havde været far, dig, mig og Niels.«Og det er hun helt enig i. GITTE LØKKEGAARD 51 år. Har sønnerne Karl på 19 år og Niels på 12 år med journalist Anders Bech-Jessen. Bor i København. Er forfatter til Victoria Roses to liv, der udkom 24. februar.
10 DELEBØRN TEST KAN I DELES OM BØRNENE? Syv dage hos far og syv dage hos mor er måske nok retfærdigt. Men er den det bedste for børnene? Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har lavet et værktøj, der kan hjælpe forældre til at finde den bedste deleordning. OBS: Testen er vejledende. BARNET Klager ofte over hoved-, mavepine eller kvalme. Bekymrer sig om mange ting. Er ofte ked af det eller har let til gråd. Er utryg og klæbende i nye situationer. Er nem at skræmme. Er vellidt af andre børn/unge. Har flere gode venner. Er glad for at gå i skole/ daginstitution. Er robust. Både fysisk og følelsesmæssigt. Har særlige behov indlæringsvanskeligheder, ADHD, handicap eller sygdom.
SÅDAN GØR DU DELEBØRN Testen består af en række udsagn. Svar så ærligt som muligt. Spring gerne over, hvis et udsagn ikke passer i jeres situation. Tag testen en gang for hvert barn. 11 Er god til at sige fra. Har ofte svært ved at omstille sig, ved skifte mellem hjemmene. Giver udtryk for, at mangle sammenhæng i hverdagen. Følersig splittet mellem de to hjem. SAMLET SCORE Antal A Antal B Antal C RESULTAT Har du flest A er, nogle B er og ingen eller meget få C er Jeres barn er for tiden robust. Det er en fordel, hvis I tænker på en deleordning. Beslutningen om, hvilken samværsordning, der passer bedst, skal imidlertidig altid vurderes ud fra det konkrete barn. Har du en del C er, nogle B er og ingen eller få A er Dit barn forekommer at være skrøbeligt på et eller flere områder. Overvej om dit barn kan magte den omstilling, det kræver at flytte frem og tilbage mellem to hjem. Det kan belaste barnet yderligere.
12 DELEBØRN SAMARBEJDET Du er fleksibel, når den anden forældere vil ændre på samværet. Den anden forælder synes, du er en god far/mor. Du synes, den anden forælder er en god far/mor. Du respekterer den anden forælder (og dennes opdragelse). Du er lydhør over for dit barns ønsker om samvær. Du bagtaler den anden forælder, mens barnet hører det. Den anden forælder er fleksibel, når du ønsker at ændre på samværet. Den anden forælder respekterer dig (og din opdragelse). Den anden forælder er lydhør over for barnets ønsker om samvær. I forældre har samme indstilling til, hvad barnet må og ikke må. I forældre taler uden besvær om, hvordan I hjælper barnet. I forældre taler ikke eller kun meget nødigt med hinanden.
DELEBØRN 13 I forældre lytter til hinanden og tager hinandens meninger alvorligt. Begge er i stand til at indgå kompromisser og finde løsninger, selv om I ikke er enige. I forældre har ofte konflikter. I forældre skændes, mens barnet hører på det. I forældre er sammen om f.eks. at fejre barnets fødselsdag. SAMLET SCORE Antal A Antal B Antal C RESULTAT Har du flest A er, nogle B er og ingen eller meget få C er Det tyder på, at I forældre er lydhøre og anerkender hinanden. Jeres samarbejde fungerer rimeligt gnidningsfrit. Det er gunstigt, når man har eller tænker på at få en deleordning. Har du en del C er, nogle B er og ingen eller få A er Den ene eller begge forældre har problemer med at imødekomme og respektere den anden. Der er knaster i jeres samarbejde. Jeres indbyrdes forhold forekommer at være for kompliceret til, at det kan fungere for barnet med en deleordning. I forældre inviterer hinanden til kaffe.
14 DELEBØRN Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi Motion