Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Nordsjællandske kommuner klarer sig som forventeligt godt. Småøer og nogle københavnske kommuner klarer sig ikke så godt. Kun fire procent af børnene, der forlod 9. klasse på Samsø og i Ishøj har senere hen opnået en kandidatgrad. I Danmark har vi enhedsskolen for at børn kan mødes og lære på tværs af social baggrund, og for at udjævne sociale skel. Enhedsskolen er en skoleform, hvor elever ikke er delt efter evner eller social baggrund (Den store danske Encyklopædi) ud fra forestillingen om, at alle behandles ens, og at man dermed giver den enkelte elev mulighed for at nå så langt i uddannelsessystemet, som evner og anlæg rækker, uafhængigt af social, økonomisk, religiøs, racemæssig eller etnisk baggrund. Debatten om for og imod et frit skolevalg har blandt andet handlet om at fastholde idéen om enhedsskolen, og dermed mindske kløften mellem ressourcerige og ressourcesvage elever 1. Problemet er tilsyneladende, at når der er frit skolevalg, så forstærkes en tendens til at veluddannede forældre sender deres børn til skoler med andre veluddannede forældres børn. Dermed mister man de gevinster, der er ved at børn i skolen har forskellige familiebaggrunde. Der er god grund til at arbejde for at fastholde enhedsskolen, for enhedsskoler er bedst til at bryde den sociale arv 2. Artiklen drejer sig om, hvad det betyder, at børn med forskellige sociale baggrunde går i samme skole. Eller det modsatte at børn med ens sociale baggrunde på skolerne. De pædagogiske institutioner skoler og dagtilbud kan medvirke 1 www.dr.dk/nyheder/indland/2012/02/09/232350.htm 2 Ugebrevet A4, 2006 samt PISA anbefalinger OECD 2003
Vi har ikke ændret væsentligt på uligheden i uddannelsesvalg og -muligheder Charlotte Ringsmose er cand.pæd.psyk, ph.d. og professor på Århus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) til, at børnene får mulighed for at skabe sig et liv med adgang til nogle af de kulturelle og økonomiske kapitalformer, vi som samfund råder over. Skolen er en af de sociale kontekster, der er medvirkende til at henholdsvis forstærke eller bryde med virkningerne af børnenes sociale baggrund. Det har betydning, hvem børnene går i skole med. Elite, ghetto eller mønsterbryder Som forsker i mønsterbrud er jeg optaget af skolernes muligheder for at medvirke til at give børn chancelighed uanset familiebaggrund. Forældres uddannelsesmæssige baggrund spiller en meget stor rolle for, hvordan det går børnene i skolen, samt for den videre færd i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Særligt forældrenes uddannelsesbaggrund har betydning for skolepræstationer. I forbindelse med skoleforskningsprojekter har jeg besøgt forskellige skoler rundt om i landet. Det slår mig, så forskellige skoler er, og så forskellige vilkår der er for at drive skole selv i et lille land som Danmark. Artiklen problematiserer enhedsskolen ud fra den betragtning, at det er en illusion, at børn mødes på tværs af sociale grupper i folkets skole. Ved at fravælge det frie skolevalg løser man ikke problemerne. Vanskelighederne med den sociale segregering mellem skoler er sammenhængende med bosætningen, og skolerne afspejler jo boligområdet. Boligområder er udtryk for en social sortering og segregering. Ved at hindre frit skolevalg fastholder man nogle børn i segregerede positioner uden reel mulighed for at tage en uddannelse. Vi har skabt adgang til uddannelsessystemet for alle, men vi har ikke ændret væsentligt på uligheden i uddannelsesvalg og -muligheder. Eliteskolen Denne skole er beliggende i område med familier med god indkomst og uddannelse. Familierne er overvejende mennesker med lange videregående erhvervsrettede uddannelser. Det er vækstområde her, hvilket gør ejendomspriser høje og medfører en selektion af, hvem der kan bo i området, så der er ikke stor social diversitet i boligområdet. Der er en klar uddannelsesbevidsthed både hos børn og voksne. Dyderne er præstation og konkurrence. Skolen er som forventeligt højt præsterende på faglige prøver og placerer sig helt i top i sammenlignende undersøgelser. Børnene er velopdragne og hensynsfulde. Måske nogle gange for pæne. De har forældre, der bakker dem op, kammerater, der er venlige og hensynsfulde. Det er in at præstere godt, og man får skulderklap fra de andre for det. Der er overskud og tolerance over for dem, der en sjælden gang har vanskeligheder. Forældrene er glade for skolen, og bakker skolen op. Det er naturligt for dem at vælge den lokale 59
Forældrenes uddannelsesbaggrund har betydning for skolepræstationer. 60 folkeskole, for der møder børnene de andre børn fra samme boligområde med forældre med tilsvarende familiebaggrund, der understøtter deres syn på tilværelsen og deres børns udviklingsmuligheder i samfundet. Det frie skolevalg har medført, at skolen har nogle få elever fra nabodistriktet. Det er ikke et problem at rumme dem, da man har ressourcer og overskud til det. Ghettoskolen Skolen er beliggende i et boligområde med lejeboliger. Det man kalder alment eller socialt boligbyggeri, eller en social ghetto. Her er heller ikke meget social diversitet, men helt klart en selektion styret af boligområdet. Her bor mange indvandrere og mange på overførselsindkomster. Skolen er lavt præsterende, og klarer sig dårligt i faglige prøver og sammenligninger. Ud over det faglige er det tungt socialt arbejde at være lærer på skolen. Man arbejder hårdt på at få børnene til at komme i skole, og ikke danne modkulturer til skolen. Det er alt mulig andet end skolearbejde, der giver point her. Børnene har vanskeligt ved at koncentrere sig og zapper. Forældrene har vanskeligt ved at hjælpe deres børn med lektielæsning. På skolen oplever man at løse mange forældreopgaver. Det er umuligt at tiltrække familier uden for ghettoen til skolen. Hvorfor skulle de sende deres børn til denne skole? Den mønsterbrydende skole Skolen er beliggende i et blandet boligområde, hvor den har mulighed for at tiltrække ressourcestærke familier, og det er et af skolens særkende, at det vil den. Der er altid tilstrækkeligt antal ressourcestærke familier og børn, der vælger skolen til. Der bliver lagt vægt på, at skolen fremstår ordentlig, pæn og attraktiv, så den ikke bliver valgt fra, og mister elever til de privatskoler, der også ligger i området. Lederen gør et stort arbejde for at sælge skolen, så den bliver valgt til. Børnene er gode kammerater, og bakker hinanden op og kan lide forskelligheden. Tænker nærmest ikke over den. Forældrene er glade for skolen. Der er en stor tillid til skolens ledelse og lærere. Man møder hinanden ved arrangementer på skolen, og værdsætter forskelligheden. Man vælger den lokale skole til, selvom der er mange privatskoler i området. Udkantsskolen Skolen er beliggende i landområde. Boligerne er billige. Familier her har ikke lange uddannelser, men arbejder i industrierne eller på gårdene. Dyderne er at være god til at passe et arbejde. Børnene har tidligt jobs ved siden af skolen. Værdierne her er ikke de lange uddannelser, man har nærmest ikke tænkt på fremtiden ud over, at efterskole er in, men længere end det har man ikke tænkt. Her tager man arbejde ved siden af skolen, så man har råd til at købe en knallert. Det er in at få et fast arbejde og tjene penge, snarere end at tage en uddannelse. Forældrene vælger den lokale skole. Det er der stærk tradition for. Man tænker ikke nærmere over det. Skoleeksemplerne her er med til at danne forskellige kontekster for børnenes læring og tilblivelse. Hvis man er elev fra eliteskolen, så er det næsten givet, at man kommer i gymnasiet, hvorimod en elev fra ghettoskolen har meget vanskeligere nærmest umulige odds. Det er vanskeligt at komme til at præstere godt og klare sig godt i uddannelsessystemet, hvis man går på en skole som ghettoskolen eller udkantsskolen. Jævn fordeling af stærke og svage elever giver de bedste færdigheder Hvis man ser på skolers muligheder for at bryde
Der er store forskelle i vilkårene for at drive skole selv i et lille land som Danmark. den sociale arv, så er enhedsskolen og en jævn fordeling af elever det, der giver de bedste resultater. PISA (OECD 2003), anbefaler OECD-lande med et højt niveau af social segregering mellem skoler at der arbejdes frem mod en mere lige fordeling af elever fra forskellige sociale baggrunde mellem skoler og klasser. De nordiske lande har enhedsskolesystemer, men resultaterne fra PISA-undersøgelsen viser også, at der er forskel de nordiske lande imellem, idet stærke og svage elever i Danmark er knap så jævnt fordelt mellem skolerne, som de er i Finland og Sverige. To lande, hvor børn har opnået bedre færdigheder end i Danmark. Flere undersøgelser viser, at skoler med en høj koncentration af børn fra ressourcesvag baggrund generelt klarer sig dårligere end skoler med færre børn med ressourcesvaghed i familiebaggrunden. Således kan det konkluderes, at det ikke er godt for børnene at gå på skoler med ressourcesvage børn. Eller omvendt at svage børn kan profitere af at gå på skoler med børn fra ressourcestærke hjem (Glavind, 2005). skabe kontakter med andre, som vil videre i uddannelsessystemet. I skolen går det sociale og det faglige miljø hånd i hånd. Hvis der er mange elever med middelklassebaggrund, så er der generelt en mere positiv holdning til læring og gode læringsvaner, hvilket påvirker holdning og vaner hos kammerater med ressourcesvaghed. I hvert fald, hvis børn og forældre har positive holdning til skolen og hinanden. En overvægt af ressurcestærke børn i skolerne betyder noget for de krav og forventninger, som skole og lærere har til elevernes præstationer. Det smitter. Selvom det kan synes nærliggende, så er der nærmest ingen effekt af at niveaudele elever, men der kan tydeligvis være forskellige undervisnings- og interaktionsformer i lav og høj niveau klasser. Kvalitative studier indikerer, at lav-niveau klasser er mindre engagerende og undervises i mindre grad af veluddannede lærere (Ugebrevet A4, 2006). Elevernes niveau påvirker undervisningen Skolens socioøkonomiske indeks kan påvirke, hvad der undervises i, og hvordan der undervises i klasserne. Når eleverne kommer fra fattige familier med lavt uddannelsesniveau, er det mere almindeligt at møde læringsvanskeligheder, og derfor lægger lærerne et andet niveau i undervisningen, end de ville gøre, hvis eleverne kom fra middelklassehjem. Der er forhold i skolens kultur og miljø, der påvirker, hvordan der undervises og læres. I en undersøgelse peges der på at lærere på skoler, hvor eleverne kommer fra ressourcesvage hjem, kun bruger ca. halvdelen af den tid, lærere på ressourcestærke skoler bruger på at undervise. Yderligere er elever i middelklassemiljøer mere tilbøjelige til at anspore hinanden og til at Boligforhold skaber ulige vilkår Afskaffelse af det frie skolevalg fører ikke til enhedsskole. Tværtimod, så fastholder det nogle børn i en socialt segregeret situation med dårlige læringsforudsætninger, der gør det vanskeligt for børnene at komme videre i uddannelsessystemet. Der er forhold i skolernes kultur og samspil, der påvirker børnenes udvikling og læring. Skolerne afspejler et mønster for bosætning, hvor sociale skel på tværs af boligområder fastholder børn i segregerede positioner. Danmark har gennem velfærdssamfundet tilstræbt at udligne forskelle mellem befolkningsgrupper, men velfærdssamfundets udvikling er gået i stå på dette område. Det løft vi har ople- 61
Det er vanskeligt at klare sig godt i uddannelsessystemet, hvis man går på en ghettoskole eller udkantsskole. vet ved, at der er skaffet adgang til uddannelse for alle, samt adgang til gode boliger har vist sin værdi, men hvad er næste skridt i velfærdsstaten? Der er sammenhæng mellem social baggrund og skolepræstationer. Det er problematisk at overlade det til skolen at løse problemet. Der er skolepolitiske indsatser, der kan gøre en forskel. I Finland præsterer et barn med lav socioøkonomi på niveau med middel socioøkonomi i Danmark. I Danmark præsterer børn med lav socioøkonomi lavt i faglige prøver, og der er sociale og kulturelle uligheder mellem skolerne. Der er klart noget man kan gøre på skolens område, men skolen kan ikke løse problemerne alene. Henvisninger Den store danske Encyklopædi: www.denstoredanske.dk Glavind, N. (2005): Forældrenes skolevalg Ugebrevet A4. Arbejdernes Erhvervsråd Glavind, N. (2005): Skoler og karakterer. Effektivitet og klassekammerateffekt Ugebrevet A4. Arbejdernes Erhvervsråd Larsen, A. (2012). Børn på øer og vestegnen taber uddannelseskapløbet. Ugebrevet A4 13.6.2012 Det har betydning, at 62