Socialpolitik for Randers Kommune 2009-2013
Forord En klog person har sagt: Visioner uden handling er blot en drłm. Handling uden visioner f r bare tiden til at g. Visioner sammen med handling kan ndre verden. I 2007 vedtog byr det en r kke visioner for Randers Kommune frem mod 2016. De blev til i enighed og i et samarbejde med bl.a. kommunens medarbejdere, interessegrupper, foreninger og privatpersoner. Som i det n vnte citat, er visionerne kun noget v rd, hvis de fłlges op af handlingerne. Det arbejde er i fuld gang nu. For med vedtagelse af en lang r kke politikker, inden for kommunens forskellige serviceomr der, er grundlaget skabt for det, der skal realisere visionerne: handling. De handlinger, som politikkerne skal resultere i, skal medvirke til at skabe rammerne for borgernes liv og den fortsatte positive udvikling i Randers Kommune. En gruppe af borgere er s rligt vanskeligt stillet. Det er mennesker, der p grund af sygdom, vanskelige opv kstvilk r eller traumatiserende oplevelser er sl et ud af kurs og har sv rt ved at finde retningen igen. Disse mennesker har vanskeligt ved at udnytte de muligheder, samfundet giver dem for at skabe sig et godt liv med job, bolig, et godt helbred og udviklende sociale relationer. Som kommune har vi et s rligt ansvar overfor disse udsatte borgere. Vi skal młde dem i łjenhłjde med forventninger, der er tilpasset deres individuelle situation og herigennem hj lpe dem p vej mod en stabil tilv relse som aktiv og ligev rdig deltager i samfundet. Socialpolitikken danner rammen for dette arbejde. Henning Jensen Nyhuus 2
Randers Kommunes Socialpolitik Socialpolitikken beskriver de overordnede rammer og m ls tninger for arbejdet med de borgere i Randers Kommune, der p den ene eller den anden m de er specielt vanskeligt stillet og derfor har et s rligt behov for hj lp fra kommunens side. Politikken skal som s dan ses som en paraply over kommunens samlede sociale indsats. Socialpolitikken baserer sig m l- og v rdim ssigt p Randers Kommunes Vision 2016. I mods tning til visionen d kker socialpolitikken dog en fire rig periode, nemlig perioden 2009-2013. Tilgr nsende politikker og strategier Alle socialpolitiske omr der og m lgrupper błr i princippet v re indeholdt af kommunens andre, mere fagspecifikke politikker og strategier, ikke mindst de nedenst ende: Den overordnede og den sammenh ngende błrn- og ungepolitik, der beskriver, hvordan Randers Kommune drager omsorg for błrn og unge, herunder błrn og unge med s rlige behov for stłtte, samfundslivet p lige fod med andre borgere, Integrationspolitikken, der tager h nd om etniske minoriteters indlemmelse i samfundet, Sundhedspolitikken, der vil sikre trivsel og sundhed for kommunens borgere og herunder łge ligheden i sundhed. Erhvervspolitikken, der skaber rammerne for erhvervslivets udvikling i Randers Kommune og dermed besk ftigelsesmulighederne ogs for borgere med sociale vanskeligheder. Randers som v kstcenter mod 2016, der blandt andet har fokus p at sikre forskellige m lgruppers indgang til arbejdsmarkedet, herunder s rbare grupper. Opgavem ssigt og m lgruppem ssigt er der et stort overlap mellem socialpolitikken og disse politikker. Misbrugspolitikken, der beskriver, hvordan kommunen forholder sig til misbrug af alkohol og euforiserende stoffer, samt drager omsorg for borgere med et langvarigt misbrug bag sig, Psykiatripolitikken, der besk ftiger sig med den sociale integration af sindslidende, ldrepolitikken, der skal sikre alle ldre borgere et godt og trygt liv, Handicappolitikken, der besk ftiger sig med, hvordan mennesker med handicap i Randers Kommune kan deltage i Socialpolitikken skal derfor ikke ses som en politik p niveau med og parallel med ovenst ende politikker. Snarere skal socialpolitikken ses som en samleparaply over, eller et sikkerhedsnet under de andre politikomr der. Et net, der opfanger de problemstillinger, der af en eller anden grund ikke bliver opfanget af de łvrige omr ders politikker og indsatser. Socialpolitikken indeholder derfor heller ikke en r kke meget konkrete indsatser, men i stedet nogle centrale v rdier og overordnede m l at sigte efter. 3
Socialpolitikkens m lgrupper Socialpolitikken henvender sig til borgere med et s rligt behov for hj lp. Hvem, der har et s dant behov, afh nger b de af den konkrete situation og af den enkeltes personlige ressourcer. En pr cis afgr nsning af socialpolitikkens m lgruppe er derfor heller ikke let at foretage. Den m lgruppe, der g r under betegnelsen socialt udsatte er den, der bedst rummer socialpolitikkens centrale m lgruppe. Socialt udsatte er mennesker, der har flere tunge sociale problemer og som regel p samme tidspunkt. Typisk betyder det, at personernes livssituation og fremtidsudsigt er meget d rlig. Den udsatte har ikke ressourcer til at tilrettel gge sin egen tilv relse og st r i fare for at blive eller er i realiteten udstłdt af samfundet p en lang r kke omr der, f.eks. i forhold til arbejde, uddannelse, familie, bolig, mv. Der er i Randers Kommune i dag bestemte vanskeligt stillede m lgrupper, som vi allerede nu kan se, befinder sig i en s dan farebiografisk livssituation. En analyse af omr det har p peget en r kke forskellige grupper, hvis behov ikke d kkes af kommunens tilbud. Det drejer sig blandt andet om personer, hvor ansvarsfordelingen mellem kommunens afdelinger ikke er klar, eller hvor det tv rfaglige samarbejde ikke er tilstr kkeligt udbygget til at sikre lłsning af alle problemer, og der derfor er fare for, at enkeltindivider eller grupper falder gennem huller i systemet. Disse m lgrupper og problemstillinger har et s rligt socialpolitisk fokus i Randers Kommune, og der er derfor blevet ansat to socialr dgivere det sociale team, som har til opgave at hj lpe disse udsatte borgere. Der er et vist overlap mellem de udsatte grupperinger, der oplistes herunder. S rbare unges overgang mellem barndom og voksenliv Gruppen af s rbare unge omfatter en bred og sammensat gruppe af unge. Herunder unge med forskellige former for handicap, udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser, spiseforstyrrelser, selvskadende eller udadreagerende adf rd og unge med tidlige fłlelsesm ssige skader og/ eller tidligere anbragte unge. En del af de unge i denne gruppe er i umiddelbar fare for at blive tabt i overgangen mellem barn og voksen og mellem de systemer, der stłtter henholdsvis błrn og voksne med vanskeligheder. Dobbeltdiagnosticerede med alvorlige psykiatriske problemer og misbrugsproblemer Gruppen af dobbeltdiagnosticerende omfatter borgere med flere parallelle problemstillinger, der kr ver stłtte fra flere systemer. Det drejer sig om mennesker med sindslidelser, udviklingsforstyrrelser, misbrug og ofte massive sociale problemer. Behovet for stłtte fra flere systemer głr problematikkerne vanskelige at g til og udgłr en fare for, at personer i m lgruppen falder igennem. Til denne gruppe hłrer ogs borgere, der har omfattende sociale og psykiatriske problemer og misbrugsproblemer, men som ikke er diagnosticeret, fordi misbruget głr det vanskeligt at stille en psykiatrisk diagnose. Flygtninge En stor del af borgerne i gruppen af flygtninge modtager starthj lp, der sikrer et eksistensminimum, men som ikke giver et tilstr kkeligt łkonomisk grundlag til at sikre deltagelse og integration i samfundet. En del af borgerne i denne gruppe lider desuden af Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) som fłlge af tidligere traumatiske oplevelser i forbindelse med krig og tortur og har dermed ekstra store vanskeligheder i forhold til at opn social og besk ftigelsesm ssig integration. Hjemlłse 4
Gruppen af hjemlłse er en forskelligartet gruppe, der omfatter blandt andet borgere med sindslidelser, udviklingsforstyrrelser og/ eller alkohol og stofmisbrug. Borgere i denne m lgruppe har dermed ofte andre store sociale problemer udover deres hjemlłshed, hvilket stiller krav om en indsats p mange fronter i problemlłsningen. Borgere med mindre funktionsneds ttelser Gruppen af borgere med mindre funktionsneds ttelser, som er i fare for at falde igennem systemet, omfatter blandt andet kontanthj lpsmodtagere eller fłrtidspensionister, der ikke kan klare sig selv uden stłtte, og borgere med udviklingsforstyrrelser uden en egentlig diagnose. Borgere i denne gruppe er afsk ret fra at modtage en r kke ydelser, som borgere med mere vidtg ende handicap er berettiget til, herunder voksen specialundervisning eller generel vejledning direkte fra gaden. Dette forhold głr, at borgere i denne gruppe risikerer at befinde sig i en relativt udsat social position. Borgere med psykiske lidelser af lettere eller middelsv r karakter Gruppen omfatter borgere med personlighedsforstyrrelser som borderline, angst, tvangstanker og - handlinger (OCD), spiseforstyrrelser eller selvskadende adf rd, samt borgere med depressioner. Denne gruppe modtager ikke hj lp fra socialpsykiatrien, selvom de selv, deres behandlere i Regionspsykiatrien eller medarbejdere fra andre afdelinger i kommunen henvender sig. Trods en udtalt psykisk skrłbelighed, risikerer borgere i denne gruppe derfor at mangle hj lp og stłtte til at f hverdagen til at fungere. Borgere, der lłslades efter endt f ngselsafsoning En del af de kriminelle, der lłslades efter endt afsoning i f ngsel har uafklarede sociale forhold - herunder bolig- og besk ftigelsesforhold og har dermed en łget risiko for at falde tilbage i kriminalitet og eventuelt misbrug. Prostituerede herunder ofre for menneskehandel Ifłlge Servicestyrelsens undersłgelse Prostitution i Danmark fra 2007 lever mange prostituerede en marginaliseret tilv relse med risiko for psykiske, fysiske og sociale skader efter prostitutionen. Ikke mindst udenlandske prostituerede befinder sig i s rbar situation blandt andet p grund af g ld og manglende information om sikker prostitutionsadf rd. Det er uafklaret, hvor mange prostituerede, der er i Randers, hvem de er, og hvilke vilk r, de lever under. Der er behov for at afd kke omr det og vurdere, hvorvidt der er prostituerede i Randers Kommune, der lever under uacceptable vilk r og har behov for hj lp fra kommunen. 5
Randers Kommunes v rdier for det socialpolitiske arbejde Randers kommune har en r kke centrale v rdier for arbejdet med borgere, der indtager en socialt udsat position: Brugerinddragelse: Vi tror p, at de bedste lłsninger n s gennem samarbejde med de borgere, der skal modtage vores hj lp. Det er derfor vigtigt, at socialt udsatte borgere hłres og inddrages i lłsningen af de problemstillinger, der vedrłrer dem. V rdighed og respekt: Vi mener, at alle mennesker har krav p at blive młdt med respekt. Vi arbejder derfor for, at alle borgere, uanset baggrund og situation skal fłle sig młdt og rummet af kommunens tilbud. Det indeb rer en erkendelse af ligev rd, borger og medarbejder imellem, og en accept af borgerens v rdier og valg. Samtidig mener vi, at et v rdigt liv indeb rer, at den enkelte młdes med forventninger. Vi stiller derfor afbalancerede krav til socialt udsatte borgere. Helhedssyn: Mennesker med sociale problemer har ofte en r kke forskellige problematikker, der er indbyrdes sammenh ngende og derfor alle skal h ndteres for at sikre et godt resultat. I overensstemmelse med dette har vi i Randers Kommune fokus p det hele menneske. Vi arbejder aktivt p at yde en helhedsorienteret, koordineret indsats p tv rs af forvaltninger for de borgere, der har komplekse sociale problemstillinger og som har behov for indsatser fra flere omr der. Vi behandler ansłgninger og spłrgsm l om hj lp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hj lp efter den sociale lovgivning, herunder ogs r dgivning og vejledning. Vi er desuden opm rksomme p, om der kan słges om hj lp hos en anden myndighed eller efter en anden lovgivning. Forebyggelse og opsłgende indsats: Vi tror p, at forebyggelse er den bedste helbredelse. Vi holder derfor łje med de borgere, der befinder sig i en udsat position, og vi arbejder aktivt p at hindre en forv rring af deres situation. Vi handler hurtigt, n r en socialt udsat borger fłler sig parat til at komme videre i sit liv, og vi opsłger de borgere, der ikke selv er i stand til at słge hj lp. Tilg ngelighed og fleksibilitet Vi mener, at en vigtig foruds tning for at hj lpe et andet menneske er at młde vedkommende, hvor han eller hun er. Vi har derfor en pragmatisk tilgang til vanskeligt stillede borgeres problematikker. Vi tager udgangspunkt i det eksisterende og tilpasser vores tilbud til den enkeltes behov og situation. Vi sikrer en nem adgang det sociale system, s borgeren selv har mulighed for at słge om den hj lp og stłtte, vedkommende har behov for. Samarbejde med de frivillige initiativer Vi mener, at det det offentlige sociale hj lpesystem skal b re det grundl ggende ansvar overfor socialt udsatte grupper. Vi tror dog ogs, at de frivillige initiativer p nogle punkter er i stand til at młde borgerne p en anden og bedre m de, end det offentlige kan. Vi ser derfor de frivillige organisationer som et vigtigt supplement til vores arbejde. Et supplement, vi gerne udbygger samarbejdet med. 6
Randers Kommunes socialpolitiske m ls tninger Randers Kommunes overordnede socialpolitiske m ls tning er at sikre et socialt sikkerhedsnet, der er s fintmasket, at ingen falder igennem. Det betyder p kort sigt, at ingen med behov for hj lp efterlades nłdlidende. Og p lang sigt at alle, der har behov, f r stłtte til at forbedre deres situation. Socialpolitikkens m lgrupper er s rligt udsatte og kr ver i varierende omfang forskellige former for stłtte i forhold til en r kke basale omr der af tilv relsen. Det er Randers Kommunes m l at sikre alle med behov den tilstr kkelige hj lp og stłtte i relation til disse omr der: Forsłrgelsesgrundlag og besk ftigelse Tilknytning til arbejdsmarkedet er p mange m der medvirkende til en bedre adgang til et ligev rdigt liv blandt andet i kraft af selvforsłrgelse samt udfordringer og personlige relationer, der kan bryde en isoleret tilv relse. En stor del af borgerne i de s rligt udsatte m lgrupper er imidlertid p overfłrselsindkomst, og mange af disse tilhłrer matchgruppe 4-5, der er den gruppe af ledige, der er l ngst fra arbejdsmarkedet. Mange har tidligere haft en meget sporadisk eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og er derfor ganske uforberedte p kravene p en arbejdsplads. Der skal en s rlig indsats til, for at disse mennesker bliver arbejdsmarkedsparate. Der er behov for s rlig fokus p, hvordan ogs de allersvageste grupper hj lpes til at komme ind p / tilbage p arbejdsmarkedet. En lille gruppe borgere i disse m lgrupper er dog s socialt belastede, at de har sv rt ved blot at leve op til de krav, der stilles for at kunne modtage overfłrselsindkomst og har behov for hj lp til dette for at opretholde en indkomst. at sikre alle vanskeligt stillede borgere et varigt forsłrgelsesgrundlag. S vidt muligt i form af besk ftigelse p normale vilk r, alternativt i fleksjob, gennem uddannelse eller revalidering eller, hvis andet ikke er muligt, gennem pension. at s f som muligt efterlades i en usikker łkonomisk situation. Bolig Mange borgere med komplekse sociale vanskeligheder har sv rt ved at finde og fastholde en passende bolig eller magter ikke at bruge boligen p en hensigtsm ssig m de og skal have stłtte til dette. Dette g lder ikke mindst borgere med afvigende og udadreagerende adf rd, der har sv rt ved at leve op til de krav, der stilles fra boligudlejeres eller naboers side. Der er desuden behov for fokus p, hvordan man i samarbejde med de almene boligforeninger kan lłfte hele boligomr der med en hłj koncentration af socialt udsatte og s rligt vanskeligt stillede borgere. at sikre socialt udsatte borgere s normal en bolig som muligt, at sikre, at ophold i midlertidige boliger er af s kort varighed som muligt. Psykisk og fysisk helbred R det for Socialt Udsattes SUSY UDSATundersłgelse fra april 2008, der undersłger sundhedstilstanden hos forskellige socialt udsatte grupper, viser, at socialt udsatte, har en markant d rligere sundhedsadf rd og tilstand, n r man sammenligner med en tidligere undersłgelse af befolkningen som helhed. Det g lder b de hvad ang r kost, motion, rygning, misbrug, sygelighed og generel trivsel. Desuden er gruppen af socialt udsatte som helhed oftere i kontakt med deres praktiserende l ge og bruger oftere forskellige former for medicin. P den anden side ved vi ogs, at mange socialt udsatte af forskellige rsager har sv rt
ved kontakten til det etablerede sundhedsystem, og derfor ofte ikke f r den tilstr kkelige behandling for deres somatiske sygdomme og eventuelle psykiatriske lidelser. eventuel kriminalitet. at alle socialt udsatte borgere tilbydes de relevante behandlingstilbud, at sikre tilbud, der kan forbedre den generelle sundhed og trivsel for m lgruppen. Social kontakt netv rk og familie N r det g lder sociale relationer som venner og familie er socialpolitikkens m lgrupper d rligere stillet end befolkningen generelt. SUSY-UDSATundersłgelsen viser, at socialt udsatte grupper har markant d rligere sociale relationer end gennemsnittet. Is r, n r man m ler kvaliteten af de sociale relationer (fx hvorvidt man fłler sig ułnsket alene eller har nogen at tale med i vanskelige situationer), er gruppen d rligere stillet end befolkningen som helhed. at medvirke til etableringen af młdesteder for socialt udsatte borgere, at sikre alle borgere mulighed for deltagelse i netv rkskabende fritidsaktiviteter. Kriminalitet Den marginaliserede position, socialt udsatte borgere befinder sig i, b de łkonomisk og socialt, medfłrer en łget risiko for kriminel adf rd. En adf rd, der p sigt kan medvirke til at łge marginaliseringen. at forebygge, at socialt udsatte borgere kommer ud i kriminalitet, at sikre de rette foranstaltninger til at hj lpe den enkelte ud af 8