Forslag til prioritering af besk ftigelsesindsatsen i Randers Kommune i 2011

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 25. januar 2011 Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Prioritering af besk ftigelsesindsatsen Notatet sendes/sendt til: Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til prioritering af besk ftigelsesindsatsen i Randers Kommune i 2011 Den ndrede lovgivning omkring aktivering og besk ftigelse, som blev vedtaget i forbindelse med vedtagelse af Finansloven for 2011 p virker Randers Kommune alvorligt. Dette er allerede blevet orienteret om ved flere lejligheder fłr rsskiftet og det var ligeledes hovedindholdet i borgmester Henning Jensen Nyhuus og Anders Buhl Christensens brev til besk ftigelsesminister Inger Stłjberg fłr jul. Ministeren har den 19. januar 2011 blandt andet svaret at: Jeg har sv rt ved at svare p Randers Kommunes konkrete beregninger og den prioritering af ressourcerne, som kommunen har foretaget mellem de forskellige serviceomr der Dette notat rummer forvaltningens bud p hvordan den besk ftigelsesm ssige indsats kan tilrettel gges i Der vil senere i forbindelse med Besk ftigelsesplanen for 2012 blive fremsat forslag til den fremtidige indsats. Overgangs renes indsats kommer imidlertid til at l gge sporet for den fremtidige indsats. 1. Hvordan p virkes Randers kommunes łkonomi Randers Kommunes łkonomi bliver alvorligt p virket af ndringerne. Forvaltningen er i tidligere beregninger af de łkonomiske konsekvenser n et frem til at merudgiften ville ligge p i stłrrelsesordenen ca. 80 mio. kr. rligt fra 2013 og frem. Den aktuelle beregning med udgangspunkt i de aktuelle tal for antal p overfłrselsindkomst viser at Randers Kommune vil lide et tabe p 85 mio. kr. Det betyder, at Randers Kommune ved budgetl gningen for 2012 og overslag rene błr berede sig p, hvordan man f r reduceret tabet uden en udligningsordning. For 2011 og 2012 vil Randers Kommune som fłlge af overgangsordningen blive kompenseret med ca. 49. mio. kr. i 2011 og 42 mio. kr. i Samlet set er udgangspunktet, at

2 der med mindre man laver v sentlige ndringer m p regnes et tab i 2011 p 35 mio. kr. Der fłlger senere plan for 2012 og fremover. Forvaltningen har nedenfor forsłgt at opstille en r kke scenarier for, i hvilket omfang man kan d kke dette tab samtidigt med, at der stadig sikres en tilstr kkelig indsats, der b de sikrer, at antallet af borgere p sygedagpenge over 52 uger og ledighedsydelse over 18 m neder ikke stiger og at lovgivningen om afgivelse af aktive tilbud til borgerne overholdes. Scenarierne tager udgangspunkt i de prioriterings forslag, som Arbejdsmarkedsudvalget i sit młde den 4. januar 2011 tilkendegav, at man skulle satse p. Det drejer sig om bl.a. om ikke at sl kke p indsatsen for de unge kontanthj lpsmodtagere samt at fastholde et s rligt fokus p de sygemeldte. Det blev ogs pr ciseret, at Randers Kommune ogs er nłdt til at satse p de mest omkostningseffektive indsatser. Der t nkes her p, at deltagelse i virksomhedsrettet aktivering eller ordin r uddannelse udlłser 50 % i refusion p forsłrgelsesydelsen, mens deltagelse i anden aktivering blot udlłser 30 % refusion. 2. Hvad er til r dighed til aktivering? Det nye łkonomiske loft for aktivering p kr. pr. rsperson jf. tidligere udsendt notat om konsekvens af finanslovaftalen for besk ftigelsesomr det reducerer Randers Kommunes r derum til den besk ftigelses rettede indsats betydeligt. Det nye loft betyder, at Randers Kommune har fłlgende belłb til r dighed for de enkelte ydelsesgrupper: Loft M lgruppe (mio.kr.) 2.2. Arbejdsmarkedsparate kontanthj lpsmodtagere 5, Ikke Arbejdsmarkedsparate kontanthj lpsmodtagere 23, Revalidender 5, Sygedagpenge 17, Ledighedsydelse 5,7 I alt 56,4 For de forsikrede ledige forventes det, at det łkonomiske r derum i 2011 udgłr 38 mio. kr., hvilket er en reduktion p godt 10 mio. kr.. Der hersker stadigv k en vis usikkerhed om, hvad denne ramme skal d kke, s forvaltningen vil udarbejde sag om dette i det tidlige for r, men forvaltningen vurderer, at aktiviteterne til de forsikrede ledige kan holdes inden for den af ministeriet fastsatte ramme. Randers Kommune har budgetteret med et samlet udgiftsniveau eksklusive de forsikrede ledige i 2011 p 97 mio. kr. Ved budgetl gningen forventedes en statsrefusion p 43. mio.

3 kr.. De samlede kommunale nettoudgifter var s ledes 55 mio. kr. Indenfor den nye udgiftsramme kan Randers Kommune maksimalt modtage 28,2 mio. kr. i statsrefusion. Det foruds tter, at kommunen medfinansierer mindst med samme belłb. Det betyder, at kommunen mister 15 mio. kr. i statsrefusion, hvilket udgłr en del af det samlede tab p 85 mio. kr. Randers Kommune kan frit v lge at benytte ressourcerne til aktive tilbud der, hvor man finder, at de głr stłrst nytte. Det er s ledes muligt at flytte rundt p udgifterne og f.eks. nedprioritere aktive tilbud p sygedagpengeomr det til fordel for f.eks. aktive tilbud til kontanthj lpsmodtagere. Det skal dog understreges, at handlefriheden pt. er meget lille. Det skyldes at der er store budgetm ssige bindinger som fłlge af de nuv rende kommunale tilbud. Der er fłrst og fremmest bundet mange midler i Center for Besk ftigelses og Revalidering (32 mio. kr. i 2011), men ogs tilbud som Plan B, Mistb nken, Tekstilv rkstedet og Naturskolen reducerer handlefriheden. Samtidigt er der etableret individuelle revalideringsplaner for 10 mio. kr., som kommunen er forpligtiget til at opfylde. Det tager tid at reducere de eksisterende tilbud og det p virker den samlede łkonomi for Vedrłrende Naturskolen er der i alle 4 scenarier i afsnit 4 regnet med, at denne udskilles fra CBR med et budget p 1,5 mio. kr. finansieret af aktiveringsmidlerne. Der vil senere blive udarbejdet en s rlig sag vedrłrende Naturskolens fremtid. Det er vigtigt at understrege, at kommunens indsats m lrettet błr satse p aktivering i virksomheder, da det udlłser den hłje refusion. I forvaltningens foruds tninger om, at vi samlet set vil tabe 85 mio. kr. p finansieringsoml gningen indg r allerede en forłget brug af virksomhedsrettet aktivering af kontanthj lpsmodtagere p ca. 10 % og af sygedagpengemodtagere p ca. 20 %. Det er forvaltningens vurdering af dette kan opn s, men tabet vil imidlertid łges, hvis dette fokus af andre grunde ikke fastholdes. Det er v rd at bem rke at en v sentligere łgning af brugen af virksomhedsrettet aktivering vil kunne bevirke en v sentlig łgning af kommunens refusionsindt gter. Det er det besk ftigelsesministeren omtaler som det guld kommunerne bare kan samle op. Som eksempel kan n vnes, at 1000 ekstra forsikrede ledige, der deltager i virksomhedsrettet aktivering vil udlłse 33 mio. kr. ekstra i statsrefusion. P denne m de vil et łkonomisk tab kunne elimineres. Dette er grundlag for forvaltningens scenarie 4 jf. senere. 3. Der er behov for administrative ressourcer Den 1. marts 2010 vedtog byr det en handlingsplan p sygedagpenge omr det, hvor Jobcentret via ret til overfłrsel af midler mellem konto 5 og konto 6 fik łget bevillingen til administration med 9 mio. kr. Pengene var genereret via en aktiv plan for sygedagpengeomr det, der benyttede sig af de dav rende refusionsregler. Jobcentret var p samme m de tilfłrt ressourcer i 2008 og Dette er nu totalt ndret, men behovet for administrativ

4 indsats p sygedagpengeomr det og ledighedsydelse har ikke ndret sig. Hvis disse midler spares v k, er der stor risiko for, at antallet af sager igen vil udvikle sig negativt. I de seneste fire r har specielt jobcentrets sygedagpengeafdeling łget sin indsats v - sentligt. Specielt antallet af borgere, der har v ret p sygedagpenge over 52 uger et faldet drastisk. S ledes var der i juni 2008 godt 600 sager over 52 uger. Det antal var ved indledningen p 2011 faldet til godt 250 sager. Den samlede kommunalłkonomiske konsekvens af dette er en udgiftsreduktion p ca. 40 mio. kr. rsagen til dette fald kan i hłj grad tilskrives, at afdelingen er tilfłrt flere ressourcer. Jobcentret arbejder nu med en sags norm p 45 pr. medarbejder, hvilket er i overensstemmelse med det, som bl.a. Dansk Socialr dgiverforening anbefaler. Tallet var tidligere mere end 100 sager pr. medarbejder. Forvaltningen har derfor indarbejdet i sine beregninger i afsnit 4, at der fortsat tilfłres jobcentret midler. Foruds tningen for at kunne fastholde indsatsen er, at der lłbende afs t- tes 7 mio. kr. til administration. Dette indg r i alle de fire beskrevne scenarier. 4. Fire scenarier for, hvorledes kommunens tab p finanslovsaftalen kan udvikle sig Forvaltningen har udarbejdet fire mulige scenarier for, hvordan finanslovsaftalen vil p virke kommunens łkonomi i De sp nder fra et tab p ca. 37 mio. kr. til et overskud p godt fem mio. kr. Scenarie 1 I det fłrste scenarie antages, at man har 44 mio. kr. brutto til aktivering samt 3,5 mio. kr. til mentorordningerne. CBR beslagl gger i mio. kr. Samtidigt er der bindinger til de andre omtalte kommunale tilbud, og der er som skrevet disponeret 10 mio. kr. til individuelle revalideringsplaner. Mulighederne for at udfłre en m lrettet virksomhedsindsats er s ledes meget begr nset, hvilket vil medfłre mindre refusion, der er beregnet til at kommunens udgifter vil stige med 113 mio. kr. til forsłrgelsesudgifter. Samlet set forventer forvaltningen, at dette vil betyde, at kommunen har et netto tab p kr. 37 mio. kr. efter kompensationen fra staten. Der er her tale om en minimumsindsats, hvor man m udnytte de eksisterende tilbud p CBR m.fl., indtil disse er afviklet med de relevante opsigelsesvarsler. Der kan ogs v re tvivl om, hvorvidt forvaltningen kan opfylde lovgivningens minimumskrav til aktivering. Forvaltningen kan ikke anbefale denne lłsning, da man nok reducerer p udgifterne til aktivering men taber et meget stłrre belłb via mindre refusion p forsłrgelsesomr det. Det samlede tab er s ledes beregnet til 37 mio. kr. Scenarie 2 I dette scenarie har forvaltningen afsat midler til en prioriteret aktiv indsats p kontanthj lps, sygedagpenge- og ledighedsydelsesomr det.

5 Forvaltningen łnsker at prioritere kontanthj lpsmodtagerne p fłlgende m de: Tabel 1 Prioritering af udgifter til kontanthj lpsmodtagere Antal Jobkonsulent til etablering af virksomhedscentertilbud til rige 40 Uddannelsesforberedende aktivering af rige 280 Virksomhedscentertilbud (herunder ogs opkvalificering) til unge 140 Virksomhedscentertilbud (herunder ogs opkvalificering) til rige 240 Tv rfaglig udredning p CBR 30 Jobkonsulenter til etablering af virksomhedspraktikker til rige 120 Jobkonsulent til udredningsindsats ift rige 120 Prioriteringen indeb rer, at 70 % af de unge modtager et tilbud, mens kun 30 % af de over 30 rige lłbende er i tilbud. Det er forudsat, at den sociale indsats afvikles, hvilket betyder at tilbud som, Tekstilv rkstedet, Mistb nken og det m lrettede psykiatri tilbud til unge bortfalder. Plan B indg r i den samlede plan for hjemlłsestrategien frem til 2013, hvorfor dette tilbud fłrst overvejes til den tid. P samme m de łnsker man at prioritere fłlgende indsats p sygedagpengeomr det Tabel 2 Prioritering af indsats til sygedagpengemodtagere Tilbudstype Tilbudsnavn Pladser Arbejdsfastholdelse Fastholdelsesteam delvis rask / V. 160 praktik Aktiv indsats for ledige Virksomhedsgruppen V. praktik 80 Aktiv indsats for ledige Anden Aktłr - Virksomhedspraktikker 150

6 Samlet S rlig indsats for alle Mindfulness 40 S rlig indsats for alle Psykiatri indsats CBR 30 S rlig indsats for alle Stress- og smerteh ndtering CBR 20 Samlet Afklaring Virksomhedsgruppen V. praktik 100 Afklaring Tv rfaglig afklaring - CBR 50 Afklaring Sundhedscentret 60 Der er afsat 5,7 mio. kr. til indsatsen for personer p ledighedsydelse. De samlede udgifter til aktivering og revalidering ansl s at v re 60 mio. kr. brutto. Samlet set vil det kommunale tab belłbe sig til 22 mio. kr., idet det foruds ttes, at CBR s aktiviteter, der ikke indg r i den planlagte prioritering straks słges afviklet. Udgifterne til CBR reduceres s ledes p rsbasis fra 32 mio. kr. 26 mio. kr. Scenarie 3 Dette scenarie er stort set identisk med scenarie 2. Dog er der ndret i prioritering s ledes, at adskillige af de aktive tilbud p sygedagpengeomr det ikke l ngere tilbydes. Det drejer sig om: Mindfulness Anden aktłr til etablering af virksomhedspraktikker Brutto anvendes der 55 mio. kr. til aktivering og revalidering Det samlede kommunale tab reduceres ved denne prioritering til godt 17 mio. kr. Scenarie 4 Dette scenarie er identisk med scenarie 2. Der foruds ttes dog, at man kan łge kommunens indt gter via refusion v sentligt ved at łge den virksomhedsrettede aktiveringsgrad for forsikrede ledige. Som n vnt vil en forłgelse med 1000 personer generere indt gter p 33 mio. kr. Hvis denne m ls tning opfyldes vil Randers Kommune opleve, at et estimeret tab p 22 mio. kr. vendes til et overskud p 11 mio. kr. Det er nok tvivlsomt, om dette er realistisk, men en strategisk satsning p f.eks. 500 ekstra lłntilskudspladser i offentlig og privat regi kombineret med en satsning p jobrotation m.v. vil kunne minimere Randers Kommunes samlede tab 16,5 mio.kr.

7 Forvaltningen indstiller at prioriteringen af aktiveringsindsatsen bliver som foresl et i scenarie 3 at der overfłres 7 mio.kr. fra aktiveringskontoen til konto 6 i 2011 og overslags rene at udgifterne til CBR nedbringes hurtigst muligt s ledes at der opn s stłrst mulig besparelse i 2011 og at niveauet for 2012 og frem kommer ned p 6 mio.kr. samt udgifter til beskyttet besk ftigelse. Forvaltningen bemyndiges til at iv rks tte varsling af afskedigelser umiddelbart i forl ngelse af łkonomiudvalgets behandling af sagen, dog under foruds tning af byr dets godkendelse at Tekstilv rkstedet, Mistb nken og det m lrettede psykiatri tilbud til unge bortfalder og lukker hurtigst muligt at Naturskolen udskilles fra CBR og udgiften 1,5 mio.kr. i at der optages forhandling med arbejdsmarkedets parter med henblik p en mere intensiveret anvendelse af virksomhedspraktik p b de det private og det offentlige arbejdsmarked (scenarie 4). at indsatsen p sygedagpengeomr det fastholdes og sk rpes at indsatsen i forhold til ledighedsydelse intensiveres for at nedbringe udgifterne.