Lev med ADHD - hele livet

Lev med ADHD - hele livet

Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Hvordan klarer de sig? 6 Hvad skyldes ADHD? 6 Hyppighed 8 Diagnose 8 Hvordan viser vanskelig hederne sig? 9 Socialt 9 Uddannelse og arbejde 9 Når ADHD er velbehandlet 10 Kønsforskelle 12 Økonomi 12 Kørekort 12 Misbrug 13 Behandling 13 Behandlingsprincipper 14 Medicinsk behandling 18 Litteratur 18 Kriterier for diagnosen ADHD 19 ADHD var tidligere noget, man forbandt med børn, men gennem de senere år er det blevet klart, at ADHD hos mange fortsætter udover barndommen. Børnene udvikler sig, og symptomerne forandrer sig med årene, så de er mindre urolige og forstyrrende. Derfor kan det være oplagt at tro, at man er vokset fra sin ADHD. Men kernesymptomerne er ofte fortsat til stede og påvirker hverdag og livskvalitet. Hvad er ADHD ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Personen med ADHD har en forstyrrelse, der påvirker A) opmærksomhed og koncentration, og/eller B) aktivitetsniveau og/eller C) impulsivitet. Tidligere anvendte man i Danmark begrebet DAMP (Disorder of Attention, Motor control and Perception), som beskriver nogenlunde de samme vanskeligheder, men har mere vægt på indlæring og motorik. Når man i dag de fleste steder foretrækker at anvende diagnosen ADHD, skyldes det, at den er internationalt anerkendt, og at der forskes meget inden for ADHD. De kriterier, der anvendes i diagnosesystemerne, beskriver især træk, der er karakteristiske for mindre børn og drenge. Det kan være en af forklaringerne på, at man i stort omfang har overset ADHD hos unge og i nogen grad også hos piger. Gode råd Hvordan får man et bedre forhold til andre? 9 Gode råd om at køre bil 13 Hvordan bliver du bedre til at organisere hverdagen? 15 Hvordan undgår du stress og overstimulation i hverdagen? 16 Hvad kan du gøre, når noget er kedeligt? 17 Forskellige typer ADHD Der findes tre forskellige typer ADHD. De enkelte typer adskilles ved de vanskeligheder, der er dominerende: Overvejende opmærksomhedsforstyrrelse HUSK TIPS HER Overvejende hyperaktivitet og impulsivitet Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen og børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov En kombination af de to ovenstående 2 3

Unge med ADHD lader sig ofte let distrahere. Forløb og komplikationer De symptomer, man ser hos personer med ADHD i forskellige aldre, er på mange måder de samme.hvor et lille barn løber og kravler rundt i et højt tempo, har unge med ADHD primært problemer med uopmærksomhed, indre rastløshed og planlægning. Er man endnu ældre kan det være sådan noget som at komme for sent på arbejde, glemme at betale regninger eller koncentrationsbesvær, når man læser, ser fjernsyn eller fører en samtale. Den tydelige kropslige uro, som ses hos børn med ADHD, vil hos mange unge med ADHD være erstattet af en indre uro og fornemmelse af rastløshed en tilstand nogle beskriver som en tikkende bombe. Mange er initiativrige og har mange bolde i luften på én gang, men mister ofte overblikket og har svært ved at gøre tingene færdige. Impulsivitet kan fortsat være et problem. Det kan være svært at vente på, at det bliver ens tur, og i trafikken kan det resultere i for hurtig og uforsvarlig kørsel. Vanskelighed ved at tilsidesætte egne behov er kendetegnet af utålmodighed og vil have tingene til at ske her og nu. Han/hun kan være opfarende og måske komme til at sige ting, der senere fortrydes. Adfærden kan virke grænseoverskridende for andre, der kan føle sig afbrudte, oversete og dominerede. Denne ændring i symptomer gjorde, at man tidligere troede, at unge voksede fra deres ADHD. Men det er kun udadtil, at uroen aftager. Den indre uro og rastløshed forsvinder ikke. Den opleves i stedet Impulsivitet Hyperaktivitet Uopmærksomhed Karakteristisk udvikling af ADHD. som et indre ubehag, hvor man har tiltagende vanskeligt ved at gå i gang med tingene. Der er begrænset udholdenhed og energi, og sammenlignet med andre på egen alder er en person med ADHD mere impulsiv og uorganiseret. Med alderen stilles der stadig større krav til, at man kan fungere selvstændigt, overskue komplicerede ting og planlægge. I takt med at kravene øges, vil den begrænsede fordybelse og energi risikere at blive meget tydelig og provokerende for omgivelserne. Du ville klare det meget bedre, hvis du tog dig sammen er en almindelig bebrejdelse rettet mod én, der har ADHD, og som selv risikerer at tro, at problemerne skyldes, at han/hun ikke gør sig ordentlig umage. Det kan være svært at skelne mellem ADHD og depression, fordi unge med ADHD lettere bliver frustrerede eller irritable, udviser lavere interesse for aktiviteter og har søvnproblemer. Ofte oplever de, at de ikke dur, fordi de får nederlag i forhold til uddannelse, kammerater og kærester. 4 5

Forskellen mellem omverdenens forventninger til en person med ADHD og dennes reelle kompetencer forøges med årene. Det fortsatte behov for tæt voksenstyring bliver stadig mere uacceptabelt for de unge og deres forældre, og samtidig bliver forældrene bekymrede over, at deres søn eller datter har vanskeligheder ved at klare skolens faglige og sociale krav. I et parforhold vil en partner kunne føle frustration pga. forventninger, der ikke indfries, eller fordi symptomerne kan tolkes som uansvarlighed. Hvordan klarer de sig? Nogle, der har haft ADHD som børn, vil tilegne sig kompetencer og udvikle sig, så de vokser fra deres ADHD-vanskeligheder. Andre fortsætter med at have dem. Det ser ud til, at en tredjedel vokser sig fra ADHD, og at en tredjedel klarer sig med både uddannelse og kærester, men må kæmpe mere end andre for at få tingene til at lykkes. De risikerer også at få dårligere karakterer, en lavere uddannelse eller et mindre tilfredsstillende arbejde i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra deres evner. Det er ikke muligt tidligt at udtale sig om, hvem der vokser sig fra ADHD, og hvem der får store problemer senere i livet, men et godt temperament, normal begavelse, positive omgivelser og gode skolekundskaber er beskyttende faktorer. Hvad skyldes ADHD? Der er en stærk forskningsmæssig basis for, at ADHD er en neurobiologisk forstyrrelse, hvor de hyppigste årsager kan tilskrives arvelige forhold. Det vil sige, at der i familien findes en øget forekomst af ADHD. ADHD er samtidig en udviklingsforstyrrelse, hvor dele af hjernen ikke fungerer optimalt. De områder af hjernen, som styrer vores følelses- og handlemæssige impulser, og som varetager planlægnings- og styringsfunktioner, er påvirkede. Nogle af de fremherskende teorier peger på, at dette kan skyldes dysfunktion i kommunikationen mellem hjernecellerne en kommunikation, der bl.a. styres af signalstofferne dopamin og noradrenalin. Studier viser, at ca. 80 % af årsagerne kan tilskrives arvelige forhold, men opvækstfaktorer og samfundsmæssige forhold kan have betydning for, hvor meget de arvelige anlæg fører til symptomer i en grad, så de bliver diagnosticeret som ADHD. Andre faktorer, som kan bidrage til ADHD, er påvirkning af hjernen før under eller efter fødslen. Både i graviditeten og Luk verden ude, når du har behov for det. efter fødslen kan forskellige infektionssygdomme påvirke hjernen og medføre ADHD eller forværre vanskelighederne. Andre faktorer kan være en kompliceret fødsel med manglende ilttilførsel til barnets hjerne. Skilsmisse, sociale konflikter, psykisk sygdom hos forældrene, indlæringsvanskeligheder m.m. er ikke årsag til ADHD, men kan medvirke til, at symptomerne forstærkes, og at behandlingen vanskeliggøres. Den sidste tredjedel har større problemer og risikerer perioder med misbrug, kriminalitet og psykiatriske indlæggelser. Det er usikkert, hvor mange der præcist risikerer misbrug eller kriminalitet, men det er især unge, der allerede i barndommen havde problemer i form af aggressivitet, der er i risikogruppen. 6 7

Hyppighed Udenlandske undersøgelser viser, at ca. 2-4 % af alle unge opfylder diagnosekriterierne for ADHD. Disse personer vil være meget forskellige og have behov for vidt forskellig behandlingsindsats afhængig af sygdommens sværhedsgrad og individuelle symptomer. Primært drenge får stillet diagnosen som barn. Piger med ADHD opdages for det meste først senere flere først når de kommer op i ungdoms årene. Diagnose Unge med ADHD er meget forskellige, og kun hvis de har alvorlige symptomer, skal de have en diagnose og behandling. Der skal være problemer i dagligdagen, der gør det svært for dem at tage en pas sende uddannelse, at have et arbejde, klare daglige opgaver og forpligtelser og at klare sig socialt. En del vil kunne kompensere for deres vanskeligheder, og har derfor ikke behov for udredning eller behandling. Andre har alvorlige vanskeligheder og risikerer, at livet byder på en uendelig række af nederlag både ud dan nelses mæssigt, arbejdsmæs sigt og so cialt. Nogle unge med ADHD udvikler depressioner. Andre kan få problemer med misbrug og kriminalitet. Diagnosen vil ofte blive stillet af en psykiater, anden speciallæge eller psykolog. Den stilles på baggrund af en beskrivelse af funktionen i hverdagen, personens livshistorie herunder skolegang, arbejde mv. kombineret med øvrige oplysninger og undersøgelser. Der er ikke en enkelt blodprøve, psykologisk test eller lignende, der kan afgøre, om man har ADHD. Hvordan viser vanskelig hederne sig? Socialt Har man ADHD, kan man have svært ved at kommunikere og i det hele taget at være sammen med andre. En del risikerer derfor at blive tiltagende ensomme og isolerede samtidig med, at de ønsker sig venner, kærester og generelt samvær med andre. Nogle vil derfor søge sammen med andre ensomme mennesker med andre vanskeligheder. ADHD-vanskeligheder ne medfører en mangelfuld evne til at styre impulser og at udskyde egne behov, hvilket betyder, at andre kan komme til at opfatte Hvordan får man et bedre forhold til andre? dem som egoistiske og uforudsigelige. De har svært ved at sætte andres behov før deres egne, og de får ikke altid læst andres signaler tydeligt. Derfor kan de blive dominerende i en samtale og have vanskeligheder ved at lytte koncen treret. Uddannelse og arbejde Mange vil være tilbøjelige til oftere at skifte uddannelse og arbejde. De har svært ved at udholde perioder med frustrationer og opgaver, der ikke lykkes, og risikerer at opgive en uddannelse eller et arbejde, der kort inden var deres drøm. Deres impulsivitet kan medføre, at de reagerer med vrede over mindre frustrationer, eller at de ikke kan overskue Find ud af, hvad du kan lide, og brug tid på det. Bliv bedre til at huske en aftale med dine venner ved at notere den i kalenderen eller i mobilen. Øv dig i at lytte mere til vennerne, når de taler. Lad være med at afbryde dem. Vælg organiserede aktiviteter, f.eks et aftenskolekursus, svømning el.lign., for at øve dig i at være sammen med andre. Pas på ikke at omklamre dine venner/kærester ved at ville være sammen med dem hele tiden. Accepter uden yderligere spørgsmål, at venner siger, at de skal noget andet og ikke kan være sammen med dig. Sluk din mobil, når du er sammen med venner også selv om de har deres tændt eftersom du kan have svært ved at dele opmærksomheden mellem vennerne og mobilen. 8 9

Når ADHD er velbehandlet, kan personer med ADHD være entusiastiske iderige interessante at være sammen med ivrige efter at prøve noget nyt kreative aktive 10 11

perioder med ændringer (f.eks. projektuger eller omstruktureringer på arbejdet). Deres arbejdsindsats vil være svingende, og de har svært ved at planlægge en opgave og vurdere, hvor lang tid den tager, og hvor meget den kræver. Også langsigtede opgaver kan virke uoverskuelige, og nye opgaver er mere interessante end dem, der skal gøres færdige. Derfor kan personer med ADHD have svært ved at klare opgaver og pligter og sammen med deres omgivelser bliver de frustrerede over, at de ikke når det, deres begavelse berettiger til. Kønsforskelle Piger med ADHD vil ofte opfylde kriterierne for typen, der primært er uopmærksom, uorganiseret og dagdrømmende og med en impulsivitet, der er knap så udadrettet som det modsatte køn. De diagnostiske kriterier er i høj grad baseret på forskning af drenge med ADHD, hvilket gør det sværere at identificere piger med ADHD. Diagnosticeringen sker senere end for unge mænd, som ofte allerede diagnosticeres som børn. Kvinder er mindre impulsive og aggressive end unge mænd, men har mindst lige så store indlærings- og koncentrationsproblemer samt sociale problemer. De oplever en højere grad af afvisning fra andre; en afvisning, der tager til jo ældre, de bliver. De bliver mere og mere socialt isolerede, hvilket antages at være en af grundene til, at de oftere end unge mænd er præget af tristhed, ængstelse og depression. Piger med ADHD vil ofte få tidlige seksuelle erfaringer dels fordi de er impulsive, dels fordi seksualiteten kan være en måde at opleve accept og interesse fra andre. Impulsiviteten vil dog kunne give problemer med beskyttelse. Unge mænd med ADHD vil derimod oftere have en senere seksuel debut. Økonomi Når man er impulsiv og har vanskeligheder med planlægning, kan det blive meget problematisk at styre sin økonomi. Fristende tilbud fra banker og forretninger er svære at afvise, og pludselig står man med en kæmpegæld uden nødvendigvis helt at vide, hvor pengene er blevet af. Det kan derfor anbefales, at der laves en slags budgetkonto, hvor forældre, partner, bank eller andre hjælper med en realistisk vurdering af, hvor mange penge der hver måned skal ind på en særskilt konto til faste udgifter, og hvor mange der skal ind til fri anvendelse. Kontoen til faste udgifter kan med fordel oprettes med en eller anden form for spærring, hvor der f.eks. skal to underskrifter til for at hæve penge. Også hævekort uden mulighed for overtræk kan være en fordel. Kørekort På grund af den impulsivitet og manglende opmærksomhed, der ses hos mennesker med ADHD, og på grund af den nedsatte evne til at forudse konse Gode råd om at køre bil kvenser, er der en øget risiko for at blive involveret i bilulykker. Når der er andre i bilen, er det f.eks. sværere for en billist med ADHD at koncentrere sig om kørslen. Det er derfor en fordel at vente med kørekortet så længe som muligt, da det med alderen bliver lettere selv at vurdere, hvornår det vil være en fordel ikke at sætte sig bag rattet. Misbrug Vent nogle år med at få kørekort Brug kun bilen til regulær transport og til at køre ærinder. Undgå morskabskørsel Al bagage, madpakker, mobiltelefoner m.m. lægges væk. Der er en øget risiko for misbrug i ungdomsårene. Dels er unge med ADHD ikke så gode til at tænke kritisk og overveje fordele og ulemper, når de tilbydes noget nyt og spændende. Dels vil unge, der oplever ubehaget ved rastløshed, indre uro og kaos af og til prøve at afhjælpe symptomerne ved en eller anden form for stimulans, f.eks. rygning, alkohol eller stoffer. Nogle oplever en midlertidig lettelse af symptomerne, når de anvender et rusmiddel, men risikoen for at ende i et misbrug er tilstede og gælder for begge køn. Andres støtte til at begrænse og styre indtaget af alkohol eller andre rusmidler er endnu mere nødvendig for unge med ADHD end for andre unge. Behandling Mange med ADHD kan få hjælp til en bedre tilværelse. Ved at genkende symptomerne og forstå det enkelte menneskes vanskeligheder, er det muligt at iværksætte en behandling, som vil bestå af flere elementer, hvor det er helt grundlæggende, at alle både personer med ADHD og personer med nær tilknytning får en forståelse af vanskelighed erne. 12 13

Der skal derfor informeres og rådgives konkret til både den, der har ADHD samt dennes familie. Vanskelighederne omkring opmærksomhed afhjælpes ved overskuelighed, støtte til fokusering og fysisk aktivitet. Vanskelighederne omkring planlægning kræver arbejde med, hvordan opgaver i hverdagen gøres strukturerede og overskuelige. Overskuelighed opnås bl.a. ved, at opgaver skrives ned; at anvende f.eks. kalender gerne i elektronisk form. Mobiltelefon kan anvendes til at huske opgaver Behandlingsprincipper Forståelse og rådgivning Tilpasning af omgivelserne Udvikling af kompenserende strategier og kompetencer og aftaler. Der skal også fokus på problemløsning, og det kræver støtte fra forældrer, venner eller en partner, som der er tillid til. Impulsivitet og planlægningsvanskeligheder medfører, at for mange ting mislykkes, hvis der ikke er relevant støtte. Unge med ADHD har som andre unge et relevant ønske om selvbestemmelse, men har samtidig færre muligheder for det end jævnaldrende. Det er derfor vigtigt, at de voksne omkring dem er opmærksomme på mulige områder for Hvordan bliver du bedre til at organisere hverdagen? Sæt mål, der er realistiske. Der findes hjælpemidler, der gør det nemt og sjovt at få styr på tingene. Lav lister over det, du skal nå, og streg dét ud, du er færdig med. Brug kalender gerne elektronisk og skriv alle aftaler ned. Brug påmindelsesfunktionen i mobilen eller i den elektroniske kalender, så du altid mindes på, at der skal ske noget. Store opgaver, som f.eks. oprydning over det hele, deles op i mindre delopgaver som lægge tøj i skab, rede seng etc. Opgaverne kan krydses af én for én og bliver derfor mere overskuelige. Medicin Har du masser af energi? Find noget sjovt at bruge den på! Giv dig selv en eller anden form for belønning f.eks. en kop the eller en lille velfortjent pause hver gang, du har lavet en opgave. Tasker og bøger kan være uoverskuelige. Brug farvede omslag eller plastomslag (f.eks. dansk = rødt omslag, engelsk = blåt omslag etc.) 14 15

Hvordan undgår du stress og overstimulation i hverdagen? Strukturer dagligdagen, f.eks. med faste morgen- elleraftenrutiner. Hold en fast døgnrytme - også i weekenden. Undgå indtryksrige aktiviteter (computerspil, actionfilm mv.) sidst på aftenen og om natten, da søvnmangel øger stress og giver en oplevelse af, at dagligdags opgaver er uoverkommelige. Reducer stressniveauet generelt så meget som muligt. Vælg rolige aktiviteter og rolige omgivelser eftermiddag og aften. Giv dig selv mulighed for at være alene. Fokuser på muligheden for ro og afslapning. Vælg ikke uddannelses institutioner eller arbejdespladser med åbne planløsninger Undgå situationer med ventetid, støj og uro. man både i hjemmet, på uddannelsen og på arbejdet undgår stress og overstimulation. Familien er vigtig i denne proces, men der vil ofte også være behov for en form for coach, når disse kompetencer og strukturer skal trænes. Unge med ADHD er i stand til at overtage ansvaret for deres liv senere end andre unge. De har derfor behov for støtte fra voksne i forbindelse med arbejde, uddan Hvad kan du gøre, når noget er kedeligt? nelsesmæssige valg og ved kontakt til myndigheder, f.eks socialforvaltninger. Det kan være nødvendigt, at forældrene helt op i de unges tidlige voksenalder følger med, når der er møde med myndighederne. Dette kan kræve, at de unge giver forældrene eller en anden voksen en skriftlig fuldmagt til at deltage i møder, tage beslutninger m.m. selvbestemmelse, og at de giver en positiv feedback, når det fungerer. De unge har behov for enkle valgmuligheder, der giver en oplevelse af selvstændighed. Der bør fokuseres på områder, som de selv skal kunne styre, f.eks. personlig hygiejne, tøj og penge. Målet er, at den unge slipper for indblanding. De voksne skal være realistiske og anerkende den unges forsøg uden at bebrejde, kritisere og tage over, når tingene ind imellem ikke lykkes. Uddannelsesmæssigt er det vigtigt, at der arbejdes med små afgrænsede delmål med fokus på det, de unge klarer fremfor på det, de ikke klarer. At få unge med ADHD ind i et langvarigt uddannelsesprojekt er uhensigtsmæssigt. Kortere, realistiske og positive arbejds- og uddannelsesmål sikrer derimod de unge bedre chancer for at opnå et succesfuldt resultat. På arbejdspladsen er det vigtigt at have ro omkring sig og støtte fra både kolleger og overordnede. Opgaverne bør være strukturerede med fokus på mindre handlingsprægede delopgaver end store projektopgaver. Har man ADHD, er man mere sårbar overfor stress og forvirring og vil reagere mere impulsivt, udadfarende og aggressivt. Det er derfor vigtigt at sørge for, at Find ud af, hvad der hjælper lige præcis dig nogen kan bedre koncentrere sig, når der er musik, og en ipod med høretelefoner kan være løsningen. Andre foretrækker måske fred og ro, og løsningen kan her være et par gode ørepropper. Vær fysisk aktiv helst hver dag. For nogle fungerer et fast fitnessprogram godt. Bland kedelige aktiviteter med noget, der er mere interessant. Skab udfordringer. Lav f.eks. en konkurrence med dig selv om, hvor hurtigt du kan nå opgaven. Keder du dig? Mere fysisk aktivitet kan være løsningen. 16 17

Medicinsk behandling Det er muligt at supplere ADHDbehandlingen med medicin. Medicinen vil normalt forbedre evnen til at planlægge, være opmærksom og huske, hvad man er i gang med, og den kan forbedre evnen til at være sammen med andre uden hele tiden at blive afledt og distraheret. Det bliver nemmere at fordybe sig i noget, der kræver tænkning, og der vil komme en bedre tidsfornemmelse. Medicinsk behandling kan således være et godt tilbud til personer med ADHD, men den kræver en grundlæggende forståelse og støtte fra omgivelserne, da mange ellers mister motivationen. Den hyppigst anvendte form for medicin er såkaldt centralstimulerende medicin. Medicinen virker stimulerende på områder i hjernen, så der bliver mere overskud til alle de opgaver i hverdagen, der kræver mental anstrengelse. Selv om de fleste med ADHD har gavn af medicin, gælder det ikke alle. Som for al anden medicin gælder det, at der også er bivirkninger. Disse er dog ved denne form for medicin i de fleste tilfælde forbigående. Den medicinske behandling vil som regel sættes i værk af en speciallæge i psykiatri og bør følges og kontrolleres af en speciallæge eller praktiserende læge. Medicinsk behandling i især ungdomsårene kan vanskeliggøres af de unges helt naturlige ønsker om selvbestemmelse og om at være som alle andre. For nogle unge bliver modstand mod medicinen en måde at markere selvstændighed på. For andre bliver medicinen en konstant påmindelse om, at de ikke er som andre, hvilket får dem til at tage afstand fra den. Det er ikke muligt at give unge med ADHD medicin, hvis de har massiv modstand mod det. Det er derfor afgørende, at deres holdning til egne vanskeligheder og til medicin indgår i behandlingen. Den unge skal være medinddraget i medicinovervejelserne og opleve reel medindflydelse. Det kan nogle gange være frustrerende for omgivelserne at opleve, at medicin, der har en markant god virkning, må opgives, fordi de unge afviser det. Men behandlingen forudsætter en positiv holdning hos den, der skal have den. Hvis de unge og familien mangler grundlæggende forståelse for ADHD-vanskelighederne og for medicinens virkning, er der en stor risiko for, at de unge hurtigt holder op med at tage medicinen. Litteratur ADHD.foreningen: www.adhd.dk Dorte Damm og Per hove Thomsen 2006: Om børn og unge med ADHD. Hans Reitzels forlag Teeter, P.H: Interventions for ADHD Treatment in Developmental Context. London 1998 Per Hove Thomsen & Dorte Damm: Et liv i kaos. Voksne med ADHD. Hans Reitzels forlag 2007 Trillingsgård, A.T.: Kun få vokser fra det om DAMP, ADHD og Hyperkinetisk forstyrrelse i et livsløbsperspektiv. Dansk psykologisk forlag, Kbh. 1998 Kriterier for diagnosen ADHD A. Kriterierne, som er opført under enten Opmærksomhedsforstyrrelse eller Hyperaktivitet/Impulsivitet, skal være opfyldt. Opmærksomhedsforstyrrelse Mindst 6 af følgende symptomer på uopmærksomhed er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, som er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Er ofte uopmærksom over for detaljer eller laver sjuskefejl i skolearbejdet, arbejdslivet eller andre aktiviteter. Har ofte svært ved at fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ofte ikke at høre efter ved direkte henvendt tale. Følger ofte ikke instruktioner til ende og gør ikke skolearbejde, hjemlige pligter eller arbejdsopgaver færdige (skyldes ikke trods eller manglende forståelse af instruktionen). Har ofte svært ved at organisere opgaver og aktiviteter. Undgår ofte, bryder sig ikke om eller gør modstand mod at engagere sig i opgaver, som kræver vedvarende mental vedholdenhed (f.eks. opgaver i skolen eller lektier). Mister eller forlægger ofte ting, der er nødvendige for opgaver eller aktiviteter (legetøj, bøger eller skriveredskaber). Distraheres ofte let af ydre stimuli. Er ofte glemsom i daglige aktiviteter. Hyperaktivitet/impulsivitet Mindst 6 af følgende symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, der er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Hyperaktivitet Har ofte svært ved at holde hænder og fødder i ro, snor og vrider sig rundt på stolen. Forlader ofte sin plads i klasselokalet eller i andre situationer, hvor det forventes, at man bliver siddende på sin plads. Kravler ofte op og løber omkring i situationer, hvor det er upassende (hos unge og voksne kan dette være begrænset til en subjektiv følelse af rastløshed). Har ofte svært ved at lege og engagere sig i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. Er ofte i gang hele tiden eller virker som en, der er drevet af en motor. Er ofte meget snakkende. Impulsivitet Buser ofte ud med svar, før spørgsmålet er formuleret til ende. Har ofte svært ved at vente på sin tur. Afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser (f.eks. trænger sig på i andres samtale, leg eller spil). B. Nogle af de symptomer på hyperaktivitet/ impulsivitet og uopmærksomhed, som har medført funktionsnedsættelse, har været til stede før 7-års alderen. C. Funktionsnedsættelse forekommer i to eller flere sammenhænge (f.eks. skole/arbejde og hjemme). D. Der skal være klart bevis for klinisk signifikant funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt eller beskæftigelsesmæssigt. E. Symptomerne optræder ikke som et udslag af en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, skizofreni eller andre psykotiske forstyrrelser, og det skal udelukkes, at symptomerne på bedre måde forklares ud fra anden psykisk forstyrrelse (f.eks. angstforstyrrelser, affektive forstyrrelser, dissociative forstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser). 18 19

www.novartis.dk RIT-11/2009-32 RI.1828