Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt: Udgiver: Form: December 2006 Rambøll Rapport Rapport nr: 25 Gennemlæst af: Dato: Henrik Olsen, COWI 14. maj 2007 Hovedparten af undersøgelserne er foregået i det røde fokusområde Formål med rapporten: Metoder Forbindelse til generel kortlægn. (fase etc.): Hovedkonklusioner Formålet med denne rapport er at beskrive detailkortlægningen i et fokusområde sydøst for Ringsted, som er udført i fase 2a i forbindelse med grundvandsbeskyttelsen. Målet med fase 2a er: 1. At udpege områder, hvor der skal ske en indsats 2. At interessenterne arbejder aktivt for indsatsplanen 3. At relevante indsatser er valgt Vurdering af eksisterende data og analyse af nye grundvandskemiske data. Desuden udførelse af en undersøgelsesboring med sedimentprøver, vandanalyser, pejling og borehulslogging. Rapporten er et led i indsatsplanlægningens fase 2-kortlægning, som baseres på detailkortlægning i områder, hvor der i fase 1 har været tolkningsproblemer eller usikkerheder. Rapporten beskriver kortlægningen af det sydøstlige hjørne af Ringsted indsatsområde. Dette delområde er udpeget som særskilt fokusområde. Der er endnu ikke foretaget fase 2-kortlægning af den øvrige del af indsatsområdet. De nitratsåbare område ses primært ved Vigersted/Kværkeby samt i et lille område ved Nordrup, bilag 2.16. Der er ligeledes anvendt Miljøstyrelsens zoneringsvejledning til udpegning af områder med ringe/nogen/god beskyttelse over for konservative stoffer - fx pesticider - (ligeledes bilag 2.16). Hovedkonklusionerne er samlet i en såkaldt syntese (s. 88-91). Her sammenholdes sårbarhedsvurderingen med de 1
trusler, som findes i fokusområdet. Enkelte områder, som umiddelbart vurderes som sårbare pga. ringe naturlig beskyttelse, kan nedgraderes til ikke-sårbare på grund af arealanvendelsen (naturområder beskyttet efter miljølovens 3 og skove). Der er en anbefaling til at prioritere følgende fem grundvandsbeskyttende indsatser højest: Udpegning af indsatsområde for nitrat (efter yderligere kortlægning) Prioritering af forurenede grunde (efter risikovurdering af lossepladser) Styring af byvækst via kommuneplan Monitering af grundvandskvalitet Sløjfning af ubenyttede boringer og brønde Forholder rapporten sig til 1. Indvinding af vand X Indvindingsboringernes placering er vist på temakort 1.1. Indvindingsoplande for de større vandindvindinger er vist i bilag 2.2c og beskrevet på s. 21-26. Til beregningen er anvendt indvindingsmængder fra Vandplan Sjælland og anslået nettoinfiltration til det primære magasin. Der er dog ikke nogen dokumentation for beregningen af nettoinfiltrationen - se s. 23. 2. Jordlagenes opbygning, grundvandsmagasiner og beskyttende lerlag X Der en beskrevet et resume af fase 1 på s. 4-8. Der blev udpeget tre borelokaliteter, men på to af lokaliteterne kunne der ikke opnås lodsejertilladelse, så der blev kun etableret en enkelt boring. Boreprofilet for den nye boring er vist i fig. 2.4 på side 10. Det kvartære dække er 16 m tykt og består af moræneler med indslag af smeltevandsler (1,5 m) og smeltevandsgrus (0,6 m). Kalken består af Lellinge Grønsandskalk. Der er visse afvigelser i laggrænsernes beliggenhed og litologi i forhold til den geologiske model fra fase 1. Det vurderes, at disse afvigelser ligger inden for den usikkerhed, man må regne med i et område med begrænsede data. Usikkerheden på bestemmelsen af tykkelsen af reduceret ler vurderes i størrelsesordenen 25 % (s. 11). 2
3. Grundvandsdannelse og grundvandets strømning X Det nævnes på side 11, at kvaliteten af transmissivitetsværdierne fra tidligere undersøgelser er tvivlsom, da hovedparten er estimeret ud fra Q/S-data, og en stor del af T- værdierne er udokumenterede mht. grunddata (Q og S). Denne oplysning var ikke medtaget i rapport nr. /21/ fra fase 1. Der en beskrevet et resume af fase 1 på s. 11-16. Der er foretaget vurdering af Kerteminde Mergels vertikale hydrauliske ledningsevne (s. 16-17), der i fase 1 blev vurderet til at være meget lav. Litteraturstudiet viser, at dette ikke er tilfældet, og Kerteminde Mergel vurderes til at have en vertikal ledningsevne af samme størrelsesorden som moræneler. På baggrund af den reviderede opfattelse af Kerteminde Mergels vertikale hydrauliske ledningsevne er der udarbejdet en revideret konceptuel model for grundvandets strømningsveje, fig. 2.8 side 27. Her vises en større grundvandsdannelse i områder med Kerteminde Mergel end fase 1-modellen angiver. Der blev foretaget pejlinger af potentialet i den nye boring (både i grønsandskalk og i kvartært grusmagasin). Potentialet i grusmagasinet var 8 m højere end i kalken, og det gav en nedadrettet gradient på 0,6 (i fase 1 var der forventet en nedadrettet gradient på 0,3 på borelokaliteten). Potentialet i kalkmagasinet inden for fokusområdet i SØ stemmer generelt overens med potentialet for 1998, som blev kortlagt i fase 1. Der ses dog en tendens til en svag stigning i potentialet i forhold til 1998, s. 17. En mulig forklaring er - ifølge rapporten - at den samlede indvinding i området var større i 1998 end nu. Der er optegnet et nyt potentialekort for kalkmagasinet i 1998 ved hjælp af håndkonturering, bilag 2.2b. Kortet er samtolket med det tilsvarende kort for Suså indsatsområde. Der indgår ikke nye data, men der er sket en yderligere bortsortering af data, som vurderes upålidelige og flere steder er der foretaget en retolkning af potentialelinier. På grund af den ændrede opfattelse af Kerteminde Mergels hydrauliske egenskaber er der udarbejdet 3
et nyt kort over grundvandsdannelsen, bilag 2.15B. Det viser, at stort set hele fokusområdet har stor grundvandsdannelse, ligesom området nord for Vigersted har stor grundvandsdannelse. Bortset fra ådalene er der i de øvrige områder nogen grundvandsdannelse. 4. Grundvandets kvalitet X Der en beskrevet et resume af de grundvandskemiske undersøgelser fra fase 1 på s. 28-30. Redoxgrænsens beliggenhed i den nye boring er 1,5 m under terræn (s. 9), mens den i fase 1 var estimeret til mellem 3-5 m under terræn på borelokaliteten. Der er foretaget boringslokalisering i fokusområdet, s. 31-34, og efterfølgende vandprøvetagning og grundvandskemisk analyse. Endvidere er der foretaget vandkemisk analyse af den nye boring, som er placeret i et datatomt område. Analyseprogrammet har bestået af en analyse af grundvandets hovedbestanddele, pesticider, klorerede opløsningsmidlet og kulbrinter (inkl. MTBE). I forbindelse med opdelingen i grundvandstyper er der foretaget en underopdeling af jern-sulfat zonen i svagt reduceret (sulfat > 20 mg/l) og reduceret (sulfat < 20 mg/l). Der er ligeledes foretaget mindre justeringer i definitionen af flere andre grundvandskemiske parametre. Definitionen på retolkningen er detaljeret beskrevet på s. 34-39. De nye analyser har resulteret i et nyt kort med grundvandstypeelementer for kalkmagasinet, bilag 2.14b. Der mangler dog en definition af de enkelte typeelementer, hvilket kunne være gjort i form af en tabel. Den dominerende vandtype er en svagt reduceret til reduceret calcium-bikarbonat vandtype (s. 40). Der er generelt lave koncentrationer af arsen, nikkel, svovlbrinte og flourid, moderate indhold af ammonium og NVOC. Bor er ligeledes moderat i de fleste boringer, men overskrider dog den anbefalede værdi på 300µg/l i enkelte boringer. Der er udarbejdet 4 temakort for fokusområdet: nitrat (bilag 2.5B) 4
sulfat (bilag 2.6B) klorid (bilag 2.7B) miljøfremmede stoffer (bilag 2.8B) Nitrat: Der er generelt lave koncentrationer. Ved Vigersted er der risiko for tidligere nitratgennembrud pga. stor indvinding og deraf følgende øget infiltration. Sulfat: Genrelt lavt (< 40 mg/l). Der ses dog forhøjede sulfatkoncentrationer i den nordlige del af området, specielt i nærheden af Vigersted kildplads. Det sidste indikerer en vis pyritoxidation. Det skyldes formentlig, at der sker en øget infiltration pga. stor indvinding. Det konstateres (s. 46), at der ikke ses forøget arsen og nikkel, selvom der observeres øget sulfat. Det fører til en vurdering af, at der ikke er nogen stor risiko for problemer med hverken sulfat, nikkel eller arsen. Klorid: I den sydlige del er kloridindholdet generelt lavt (< 50 mg/l), mens det i flere boringer ved Vigersted kildeplads i nord er relativt højt (> 250 mg/l). Analyser fra Tystvad kildeplads viser, at der er forhøjet klorid i den nedre del af grønsandskalken (ca. 100 m u.t., mens der ikke er forhøjede værdier i den øvre del (40-80 m u.t.), s. 47-48. Et nogenlunde lignende mønster ses på Høm kildeplads (s. 46-47). Der er et vist forhøjet kloridindhold i nogle af boringerne på Vigersted kildeplads og nordvest for kildepladsen, s. 48-50. Det konkluderes endvidere, at der også kan forekomme saltvandsproblemer i den øvre del af grønsandskalken, hvis der er naturligt opadrettet gradient. Endvidere konkluderes det, at saltvandsgrænsen varierer meget, og at det primært skyldes geologiske og strømningsmæssige forhold og kun i mindre grad indvindingsforhold (s. 50). Miljøfremmede stoffer: Der er fundet pesticider i 9 ud af 47 undersøgte boringer. Det er primært en BAM-forurening ved Vigersted, som dominerer (s. 50). Desuden er der BAM i en af Kværkeby vandværks boringer og i en tidligere privat indvindingsboring ved Havbyrd nær Tystvad kildeplads. Herudover er der enkeltstående fund af hexazinon, simazin og bentazon (s. 50). Herudover er der kun enkelte fund af MTBE og klorerede 5
5. Arealanvendelse og forureningskilder som kan true grundvandet X opløsningsmidler (s. 51). Ud over BAM-forureningen er det kun fundet af bentazon, som kan give anledning til bekymring. Der er tidligere fundet bentazon i nærliggende boringer ved Tystvad kildeplads, og da bentazon er et godkendt pesticid, er der en risiko for sårbarhed ved den nuværende arealanvendelse. Følgende arealanvendelser er gennemgået og vurderet i forhold til mulige trusler (s. 65-68): Byområder Marker Skovbrug Naturområder Følgende punktkilder er gennemgået og vurderet i forhold til mulige trusler (s. 69-77): Boringer og brønde Forurenede grunde Virksomheder i drift Brug af forurenet jord Nedsivningsanlæg Følgende liniekilder er gennemgået og vurderet i forhold til mulige trusler (s. 78): Spildevandsanlæg Veje og jernbaner Desuden er der vurderet truslen fra vandindvinding (s. 78-79). 6. Grundvandets sårbarhed X Der er anvendt Miljøstyrelsens zoneringsvejledning mht. egenskaber for dæklag (reduceret lertykkelse) og grundvandsmagasinets reduktionspotentiale til udpegning af nitratsårbare områder. De nitratsåbare område ses primært ved Vigersted/Kværkeby samt i et lille område ved Nordrup, bilag 2.16. Der er ligeledes anvendt Miljøstyrelsens zoneringsvejledning til udpegning af områder med ringe/nogen/god beskyttelse over for konservative stoffer - fx pesticider - (ligeledes bilag 2.16). Øvrige bemærkninger Der er forslag til en række supplerende undersøgelser inden for fokusområdet (s. 62-64). Der foreslås Afgrænsning af nitratsårbare områder (PACES) 6
Beregning af nitratfrontens hastighed i de sårbare områder (nye undersøgelsesboringer) Undersøgelse af betazonforurening ved Tystvad kildeplads (monitering) Undersøgelse af saltvand i grønsandskalken (borehulslogging, pejlinger, niveauspecifikke vandprøver) Der er gennemgået forslag til mulige indsatser til forebyggelse af forurening af grundvandet (s. 79-87). I et såkaldt syntese-kapitel, kapitel 4, samles konklusionerne fra undersøgelserne i fokusområdet. 7