Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Relaterede dokumenter
Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Vidensession. At arbejde med investeringer, data og faglig omlægning til en forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet.

Hvad er Housing First. Oplæg på SAND fællesmøde

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Psykiatri- og misbrugspolitik

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Psykiatri- og misbrugspolitik

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Daniel Herman Ph.D. Helle Thorning, Ph.D. Modul 4 Implementering I praksis

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Peer-støtte i frivillige fællesskaber. v. Cathrin Filip Johansen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde & Rune Løgstrup, Socialstyrelsen

Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Critical Time Intervention (CTI)

Direktørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende?

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Housing First og bostøttemetoderne

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

Psykiatri- og misbrugspolitik

BESKÆFTIGELSE SOM BEHANDLING

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Recovery og udsatte mennesker

Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?

IMCC s Grundholdninger

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Udsattepolitik Nyborg Kommune

SAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED PSYKOSOCIALE PROBLEMSTILLINGER I RUDERSDAL KOMMUNE

Peer-støtte. SINDs ønsker til udviklingen af peer-støtte i kommuner og regioner. En folder fra SINDs Brugerudvalg

Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

DET ER NU DU SKAL TILMELDE DIG Uddannelse for pårørende, der vil lave forløb for pårørende UDDANNELSESPROGRAM

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Procedure for kontaktpersonfunktion

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

Kultur og sundhed Diplomuddannelse

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Senior- og værdighedspolitik

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

"Den coachende samtale som metode

HJEMLØSESTRATEGI. Vejle Kommune Tværgående samarbejde Voksenudvalget Teknisk Udvalg Arbejdsmarkedsudvalget

Veteran kom helt hjem

Inklusion i foreningslivet

Sådan tilmelder du dig peer-uddannelsen i region hovedstaden

HER & NU DET VIGTIGSTE

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Frederiksbergs Kommunes handicappolitik

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Integration i Gladsaxe Kommune

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

UDSATTEPOLITIK

Socialt Udviklingscenter SUS

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Modul 3 Strategier og praksis i CTI

Recovery og rehabilitering:

Velkommen til kursus: Fra stress til trivsel

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Psykiatrisk Forløbskoordination. Projektets forankring i hverdagen. Hvem er vores samarbejdspartere?

Maglebjergskolens seksualpolitik

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

Pejlemærker for mental sundhed og gode livsvilkår Vedtaget på SINDs landsmøde 2018

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Politik for socialt udsatte borgere

Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt

Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Transkript:

Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1

Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for alle brugere En forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov Selvstændige boliger i almindeligt byggeri Adskillelse af bolig og støttetilbud Udgangspunkt i borgernes behov (consumer choice) og selvbestemmelse Recovery-orientering Skadesreduktion 2

CTI & RECOVERY CTI er i en Housing first kontekst forankret I filosofien om recovery Sammenhæng og netværk Håb & optimisme Udvikling af en positiv identitet Mening med livet Empowerment 3

En fortælling om recovery http://www.psykisksaarbar.dk/siri 4

Den traditionelle opfattelse af recovery Kliniske definitioner som ofte svarer til det vi kalder helbredelse (Torgalsboen, 2005) Tegn på stress eller sårbarhed bedres Ikke længere behov for støtte Samme funktionsniveau som før Almindelig opfattelse, at denne form for recovery er sjælden, hvis overhovedet mulig for Mennesker, der har været ude for traumer Mennesker med sociale problemer Mennesker med sindslidelser 5

Paradigmeskift: Recovery i dag Recovery er en proces, ikke en tilstand eller et resultat Recovery er ressourcefokuseret Håb, respekt og empowerment er vigtigt 6

En begrebsmodel: Recovery som en reflektion af selvbestemmelse og selvsikkerhed Selvbestemmelse omhandler det at være herre i eget liv, herunder evnen til at have kontrol over sig selv og sine omgivelser Selvsikkerhed omfatter troen på, at, man har evnen og midlerne til at tage beslutninger Selvsikkerhed er både en generel tro på egen formåen, og troen på at man kan mestre bestemte situationer (Bandura 1997) 7

Facilitering af recovery 8

Opmærksomhedspunkter om recovery ud af hjemløshed: Udspringer af håb - baseres på respekt og forståelse for traumer Recovery begynder ved den enkelt Recovery er påvirket af den enkeltes kultur Recovery fokuserer på styrker og ansvar: hos borgeren, familien og lokalsamfundet Recovery har mange veje: peers, netværk, civilsamfund, professionelle Recovery er helhedsorienteret 9

Personlig trivsel / wellness 10

De 8 dimensioner fra CTI - manual Økonomi Uddannelsesog arbejdsmarkedskompetencer Bolig Daglige aktiviteter Dimensioner i borgerens liv Fysisk helbred Socialt netværk Psykisk helbred Misbrug 11

Guidelines: hvordan understøtter vi recovery? Støt borgeren i at fokusere på positive aspekter af livet frem for på sygdom og svagheder Afdæk sammen med borgeren de områder, hvor der kan være behov for støtte Understøt mestringsevne og strategier til håndtering af udfordringer Forbered borgeren, så han kan tage informerede valg og forstå sine muligheder Etabler kontakt til selvhjælps- og støttegrupper sammen med borgeren Husk at støtte og fejre fremgang mod borgerens personlige recovery 12

Recovery & selvbestemmelse 13

Teori om selvbestemmelse Formål Det er personen selv, der har kontrol over at tage initiativ til og vedligeholde positiv adfærd i forhold til helbred. Derfor er det dybt afhængig af egenomsorg Maksimering af autonomi, kompetencer og netværk er afgørende for om borgeren får succes Bidrag Menneskelig adfærd spiller en kritisk rolle for hvad udfaldet bliver i forhold til helbred, og udnyttelsen af tilbud Praktikere kan støtte borgere ved at være opmærksomme på deres behov for autonomi, kompetencer og netværk Støtte de etiske idealer der gør borgerne i stand til at være aktive deltagere i helbredsmæssige beslutninger 14

Hvor står du? Det er mit liv og jeg kan gøre hvad jeg vil Omsorgssvigt Omsorgspligt Vi ved, hvad der er bedst for dig 15

Recovery & kultur 16

Fokus på kultur Vi har alle sammen kultur ikke kun dem, der er anderledes end os Kultur former og definerer hvordan vi skaber mening i, og med, vores fortællinger og det, der sker for os Det er vigtigt at tænke på borgeren som en del af en individuel, familiemæssig, samfundsmæssig og global kontekst 17

En rejsende kom til et nyt land, hvor han mødte en påfugl. Da han aldrig før havde set en sådan fugl, tænkte han, at det måtte være et genetisk misfoster. Han var overbevist om, at den stakkels fugl ikke kunne overleve med sådan en abnorm skikkelse, fik medlidenhed med den, og satte sig for at rette op på naturens vildfarelse. Han klippede de lange, farverige fjer af, skar et stykke af næbbet og farvede fuglen sort. Sådan, sagde han, stolt over sit gode stykke arbejde. Nu ligner du mere en almindelig høne. 18

Kulturelle overvejelser: Primære og sekundære dimensioner Primære dimensioner, der påvirker hvem et individ er. Sekundære dimensioner, der påvirker individets deltagelse. Klasse Indtægt Økonomi Politisk kontekst Forældres status Uddannelse Ansættelse Lokalsamfund Netværk Læsefærdigheder oprindelsesland køn Tro og spiritualitet Geografisk Lokation Status etnicitet alder opfattelse af fysiske kvaliteter Fysisk formåen Den udvidede familie Immigration Ægteskabelig Status Militær erfaring sprogfærdigheder 19

Hvordan bliver din tilgang til praksis påvirket af din egen kultur? Din rolle i din familie Dine antagelser om psykosociale problemer, misbrug eller mennesker der har haft dette Dine egne oplevelser med diskrimination på grund af køn, seksuel orientering, religiøst tilhørsforhold, om man er jyde/københavnersnude/bonderøv etc. 20

Hvordan påvirker kultur de borgere, du arbejder med? Deres opfattelse af skulle bede om hjælp og holdning til det at få hjælp Deres socio-økonomiske baggrund og nuværende status Deres præferencer og oplevelser med professionelle udbydere 21

En kulturel brobygger En med den samme kulturelle baggrund 22

Guidelines Spørg: Hvad har du brug for? Hvordan kan jeg bedst støtte dig? 23

Kulturelle vurderinger sker løbende Det er ikke kultur, der er problemet Det er CTI - medarbejderens opgave at støtte borgere og familier i at finde deres egne veje til øget trivsel Det kræver personlig erkendelse, viden om kultur og fleksibilitet. 24

STIGMATISERING 25

Stigmatisering Stigmatisering er et alvorligt problem Fortsætter med at være tabubelagt Borgere med sociale problemer kan føle skam Mediebilledet forstærker stigmatiseringen Psykisk syge er farlige Kvinder udsat for seksuelt misbrug er selv skyld i deres problemer Misbrug er et valg af livsstil Frivillige hjemløse 26

Stigmatisering Stigmatisering opstår ofte ubevidst CTI - medarbejdere skal være opmærksomme på deres egne fordomme og erstatte disse tanker og følelser med underbygget viden, forståelse og empati Er jeres målgruppe udsat for stigma? 27

Barrierer for recovery 28

To overordnede former for udfordringer 1 Barrierer på det personlige plan Holdninger og adfærd, der påvirker beslutninger om ens helbred Dårligt helbred og manglende sundhedsforståelse Manglende tro på, at der er noget der hjælper Manglende støtte fra netværk, i forhold til at søge hjælp og støtte 2 Barrierer på udbyderog systemniveau Økonomiske begrænsninger Manglende lokale tilbud Manglende kompetencer hos personalet 29

Diskussion Hvilke udfordringer er der i det danske samfund/ jeres kommune i forhold til at din målgruppe kan opnå recovery? Barrierer på et personligt plan Barrierer på udbyder- og systemniveau Hvad er de største udfordringer for at acceptere recovery for CTI - medarbejdere i din kommune? 30