AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen
Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover være den eneste vejledningsform for op til 80% af alle elever. Samtidig stilles der krav om at eleverne skal udfordres på deres valg og at samarbejdet mellem UU vejledere og lærerne øges. Dette kræver ændringer i forståelsen af begrebet kollektiv vejledning, og nytænkning i forhold til vejledningsformens indhold og mål. Det giver også anledning til overvejelser over sammenhængen mellem faget Job og Uddannelse og den kollektive vejledning. I forlængelse af aftalen mellem 7 af folketingets partier om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser indgår der ændringer i den vejledningsindsats som UU centrene foretager såvel i forhold til elever i grundskolen som for unge uden ungdomsuddannelse. Målgruppen, som fremover skal tilbydes en særlig vejlednings- og skolemæssig indsats, vurderes at omfatte 20 % af eleverne pr. årgang. Målgruppen findes automatisk og er baseret på karakterniveauet givet ved den første karaktergivning i 8. klasse. Disse elever vil fremover være UU centrenes hovedmålgruppe for så vidt angår en særlig vejledningsindsats - herunder individuel vejledning. For alle elever i folkeskolen øges fokus på Uddannelse og Job, som er den nye betegnelse for Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering UEA. Formålet skærpes, der udarbejdes nye fælles mål, undervisningen skal udfordre eleverne på deres valg af uddannelse og sidst men ikke mindst Uddannelse og Job skal tilrettelægges i samarbejde med UU. Der ud over skal Uddannelse og Job planlægges, så der opnås et bedre samspil med den kollektive vejledning, som er den valgte vejledningsform for de elever, der ved den automatiske parathedsvurdering er vurderet foreløbigt uddannelsesparate. Der er i aftalen også stillet krav om øget brug af gruppevejledning for de ikke uddannelsesparate elever. Der er således blevet et stærkere fokus på de sociale læringsprocesser i vejledningssammenhænge. Der hersker nogen usikkerhed om, hvordan man kan forstå den kollektive vejledning, og hvordan denne adskiller sig eller er i overensstemmelse med vejledningsformer som gruppevejledningen og vejledning i fællesskaber. Slår man op i leksikon på ug.dk defineres gruppevejledning som uddannelses- og erhvervsvejledning af en mindre gruppe, typisk 4-8 personer ad gangen og kollektiv vejledning som vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som gives til en større gruppe på samme tid. Der er altså i de to definitioner ingen umiddelbar forskel på målet for vejledningen. Kun størrelsen på gruppen er til forskel. I praksis hersker der en forståelse af, at der i kollektiv vejledning primært er tale om orientering og rådgivning, mens vejledning, som giver anledning til refleksion hos den enkelte elev er organiseret som enten individuel vejledning eller gruppevejledning. Med reformen udfordres denne forståelse, da den kollektive vejledning bliver eneste vejledningsform for de fleste elever. Det bliver således ekstra vigtigt, at denne vejledningsform i endnu højere grad end det har været tilfældet indtil nu er med til at kvalificere eleverne til at kunne foretage valg af ungdomsuddannelse samt gennemføre en sådan. side 2
Viden om læring og læringsprocesser kan hjælpe os på vej til en ny forståelse. Ifølge Illeris (2007) er der to meget grundlæggende processer, som begge skal være aktive, for at vi lærer noget, en samspilsproces og en tilegnelsesproces. Al læring har således både en individuel og en social side. De to processer er indlejret i samfundet da al læring er indlejret i en social og samfundsmæssig sammenhæng, der giver impulser til og sætter rammer for, hvad der kan læres og hvordan. Hvis vi ser på den aktuelle samfundsmæssige situation, som vejledningen er indlejret i, er der fokus på at få en bedre og mere ligelig fordeling af elever på henholdsvis STX og erhvervsuddannelser. Man ønsker altså at gøre op med den noget automatiserede valgproces, som mange unge foretager, det er for mange blevet en selvfølgelighed, at man skal på gymnasiet. Dette har ført til, at der er fokus på at udfordre de unge på deres valg. Valgene skal foregå på et kvalificeret og reflekteret grundlag. Dette får betydning for hvordan man skal tilrettelægge sin undervisning og vejledning. Den individuelle tilegnelsesproces består af to elementer: indhold og drivkraft. Indhold refererer til det der skal læres, viden, mening, holdninger. Drivkraften er den psykiske energi og består af motivation, følelser og vilje. Samspil er samspillet med de sociale omgivelser og består af handling, kommunikation og samarbejde. Når man tilrettelægger processer med det mål, at nogen skal lære noget, er man altså nødt til ikke kun at have fokus på det faglige indhold, men også vurdere, hvordan dette kan være meningsfuldt og motiverende for den lærende, samt indtænke det sociale aspekt. Skal man arbejde med udfordrende læreprocesser, skal man med de gamle Piagetske betegnelser bevæge sig væk fra de assimilative læreprocesser der er karakteriserede ved at man indoptager noget i en allerede eksisterende struktur, man får ny viden, men derudover forandres der ikke noget, til akkomodative processer, hvor man som den lærende omstrukturerer sin forståelse og handlepotentiale i overensstemmelse med den nye påvirkning. De unge skal forholde sig, forstyrres i deres forståelser, og se andre vinkler på deres muligheder. I lyset af dette er kollektiv vejledning med fokus på formidling fx af mulige ungdomsuddannelsers form og indhold ikke tilstrækkeligt. Man skal i stedet tilrettelægge processer, hvor de unge bliver udfordret på deres forforståelse og får reflekteret over mulige valg. Opgaver der opfylder disse krav kunne eksempelvis være Bede de unge tegne den karrierevej de opfatter som den mest oplagte for dem. Hvilken ungdomsuddannelse vil de tage, hvad vil de så gøre, hvilken uddannelse vil de søge ind på osv. Dernæst skal de lave mindst to alternative veje til at komme til samme mål. De skal skrive fordele og ulemper op ved alle tre modeller. Man kan så i smågrupper fremlægge sine overvejelser og få respons på disse. De unge kan få til opgave at interviewe personer, der har gået alternative uddannelses veje for at nå deres mål, eller finde unge på ungdomsuddannelser, der har valgt anderledes, end det måske oplaget valg. Man kan stille disse personer spørgsmål som, hvordan fandt du på, at gå denne vej? Hvad har det givet dig at tage denne vej? Interviewene kan fremlægges for hele klassen, eller der kan udformes skriftlige beretninger, som kan samles og arbejdes videre med. side 3
Lad eleverne arbejde med caseopgaver, hvor man beskriver en fiktiv elev, dennes kompetencer og drømme. Lad elever i gruppe tilrettelægge en eller flere karriereveje for eleven, og lad dem fremlægge og argumentere for disse overfor hinanden. Man kan også stille forskellige krav til grupperne, én skal indtænke erhvervsuddannelser, én skal indtænke sabatår osv. Besøg på ungdomsuddannelserne i 8. klasse, som nu bliver obligatorisk, skal både forberedes og efterbehandles. Man kan inden besøgene arbejde med at tydeliggøre elevernes forforståelse. Hvad mener de om den uddannelse de skal ud at besøge? Hvilke forestillinger har de om den? Hvem er det, der går der? Hvad kan den bruges til osv. De kan så få til opgave at undersøge nogle af de ting, de forestiller sig mere grundigt, når de er på besøg. Efterfølgende bearbejdes deres oplevelse, holdt forforståelsen stik? Var der noget, der overraskede? Hvad kunne tale for, at denne ungdomsuddannelse kunne være noget for mig? Efter end besøg kan de forskellige ungdomsuddannelser sammenlignes og fordele ved de forskellige uddannelser trækkes frem. Man kan evt. i små grupper fremlægge en salgstale for en ungdomsuddannelse. Hvad ville de fremhæve for at få unge til at tage denne uddannelse? Dette kan skrive op, så man til sidst har en samlet oversigt over fordele ved de forskellige uddannelser, den enkelte elev kan så reflektere over eget valg. Hvilke fordele er vigtigst for mig? Læring og identitetsudvikling I Illeris læringsforståelse ses identitetsudvikling som den individuelle, specifikke essens af den samlede læring. Der er således en tæt forbindelse mellem identitetsudvikling og læring, og identitetsudvikling er også betinget af både samspils og tilegnelsesprocesser. Valg af ungdomsuddannelse, og senere af erhvervsuddannelse, har en stor sammenhæng til vores identitetsforståelse. Kravene til identitetsdannelse er steget eksplosivt de senere år, hvor man som ung er blevet kulturelt frisat De givne normer og værdier er under opløsning. Vi skaber os selv, og vores forståelse af os selv i sammenhæng med det vi laver. Illeris påpeger, at fra 6.-7. klassetrin er læring stærk farvet af og kan kun forstås i lyset af identitetsdannelsen. Dette kan give motivationsmæssige problemer, samtidig er identitetsdannelsen både en forudsætning for og en del af erhvervsvalget. Der er et paradoks i dette. De unge er frisatte, kan vælge og vrage, og alligevel vælger de alle det samme. CEFU, center for ungdomsforskning Ålborg universitet har i en rapport, Når det er svært at være ung undersøgt hvad der ligger bag unges trivsel og mistrivsel. I undersøgelsen har der været fokus på de unge, der mistrives. Når vi spørger dem, hvad der aktuelt er den største udfordring for dem, svarer de typisk, at de har svært ved at overskue alle de valg, de skal træffe for at kunne skabe sig selv og deres liv. Især uddannelsesvalget opleves som et enormt pres for de unge. Man kan med udgangspunkt i dette se de mange ens valg som en måde at overkomme usikkerhed på. Det giver tryghed at gøre som de andre, og ikke skulle foretage usikre valg. Dette taler for, at man skal arbejde med tydeliggørelse og afmystificering af uddannelsesveje, der ikke er de mest almindelige, ligesom de unge skal hjælpes til at kunne foretage valg, og se sig selv i alternative uddannelser. I arbejdet med faget Uddannelse og job, og i vejledningen, både den kollektive der er for alle og vejledningen for de ikke uddannelsesparate, er det altså vigtigt, at man indtænker identitetsudvikling i arbejdet. Hvem er jeg, og hvilket liv vil jeg gerne leve? Filosofiske side 4
vejledningsmetoder vil her være gode at anvende, når man ønsker at iværksætte refleksive processer. Uddannelsesparathed Også i forbindelse med uddannelsesparathed, det at være i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, er der mere end de faglige kompetencer på spil. Uddannelsesparathed skal stadigvæk vurderes på de tre ben, det faglige, det personlige og det sociale. Der er dog med indførelse af karakterer som kriterie for den foreløbige vurdering i 8.kl. en fare for, at dette overskygger vurderingerne af det personlige og det sociale. Samtidig ligger der en fare i, at man ikke får iværksat processer efter den foreløbige vurdering er foretaget i 8.kl. der gør, at eleverne løbende udvikler på deres uddannelsesparathed. Uddannelsesparat er ikke noget man er, men noget man bliver i samspil med andre! Det kræver derfor bevidsthed om hvad der har betydning, og løbende opfølgning og evaluering. Dette er også en opgave der både skal løses i faget Uddannelse og job og i den kollektive vejledning. I Dialogredskabet (www.uddannelsesparathed.net ) har vi med støtte fra Region Syd, udviklet et gratis redskab der kan anvendes til dette arbejde. Der ligger i redskabet en række ideer til måder at arbejde refleksivt med forståelsen af hvilke kompetencer, der har betydning for, at man bliver uddannelsesparat, samt mulighed for on line at foretage selvvurderinger af egen uddannelsesparathed. Illeris påpeger det sociale elements betydning for læring. Specielt i ungdomsperioden er sociale faktorer vigtige. Man spejler sig i andre, og identiteten opbygges via de spejlinger der foretages i andre. Dette er indtænkt i redskabet, da man via dialogkortene kan arbejde i par eller grupper, og man kan endvidere blive spejlet af andre i vurderingen af ens uddannelsesparathed, da andre også kan vurdere én. Ideen i redskabet er, at man via dialog med andre udvikler bevidsthed om egne kompetencer i forhold til gennemførelse af ungdomsuddannelse, og på baggrund af dette opstiller mål for videre udvikling. Dette kan bl.a. ske i en tilhørende app uddannelsesparathed, der kan hentes gratis i App store og Google play. Arbejdet kan gennemføres som kollektiv vejledning på hold eller i klasser, ligesom det kan suppleres med gruppe- og individuel vejledning for de ikke uddannelsesparate. Der er udviklet en vejledning til brug i arbejdet med redskabet, der er tilgængeligt på adressen. Samarbejde Undervisningen i faget Uddannelse og Job og vejledningen, både den kollektive og den mere individuelle, skal både give tryghed i forhold til valg af uddannelse og udfordre automatisering af disse valg. Dette kræver viden om mulige uddannelser, en viden som mange lærere ikke har, men som UU vejlederen kan bringe på banen. Samtidig skal den enkelte elev forstyrres i sin lærings- og udviklingsproces, hvilket kræver kendskab til den enkelte elev og dennes ressourcer og potentialer, en viden lærerne har, men som UU vejlederen kun har i ringe omfang. Det giver derfor god mening, at man samarbejder om at udvikle tilpas forstyrrende læreprocesser, der kan nå alle elever, og dermed leve op til den nye aftales intention, og flytte forståelsen af kollektiv vejledning fra en formidlingsorienteret aktivitet hen imod en mere udviklingsorienteret vejledningsforståelse, der opbygger valg- og handlekompetence. side 5
Dialogredskabet kan hentes gratis her: www.uddannelsesparathed.net Ønskes mere information? Kontakt: Marianne Tolstrup mato1@ucl.dk Tlf: 30464945 [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] Asylgade 7-9. 5000 Odense C Telefon 6318 3000 ucl@ucl.dk. ucl.dk [Dobbeltklik > vælg UCL-logo]