Hørende og hørehæmmede børns perception af danske sproglyde ld. FM seminar 28. oktober, 2010

Relaterede dokumenter
Den lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog!

Fra lyd til sprog i barnets første år

Betydningen af sundhedsplejerskens opsporing og indsats i sprogudviklingen hos småbørn

Det Danske APD test-batteri.

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse

Tosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse!

Undervisningsplan for Master i Sprogtilegnelse forår 2010

Asymmetrisk forståelse mellem de skandinaviske sprog

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

På vej mod en norm for danske børns tidligste talesproglige udvikling

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Prosodi i ledsætninger

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

Vi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Tidlig sprogvurdering

Information om hørelsen

Præsentationen. Centrale spørgsmål. Center for Børnesprog HVAD ENHVER BØR VIDE OM BØRNS SPROG

APD seminar maj Pædagogisk intervention. V. Dorthe Mathiesen Hørekonsulent. CHK Aabenraa og Bente Reimann Jensen

Natural Interactive Systems Laboratory Laboratoriet for Naturligt Interaktive Systemer

FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Indhold. Udtryk. (sproglyde) (betydning) Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Socialt behov. /bus/ Charles Darwin ( )

Den danske lydstrukturs rolle i sprogprocessering og sprogtilegnelse

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Støj. Støj kan påvirke både sprogtilegnelsen. påvirke barnets evne til at fortælle, barnets ordforråd og den lydlige opmærksomhed.

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

15. NORDISKE SYMPOSIUM OM BØRNESPROG SYDDANSK UNIVERSITET MAJ

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

CROS/BiCROS. Et overblik fra Signia. signia-pro.dk/crosnx

Det lille barns sprog 0 3 år

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.

Den overordnede proces. Familieministeriets sprogvurderingsmateriale. Sprogvurderingsprocessen i dagtilbuddet. Sprogvurdering: Konceptet

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2015 Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Baggrund. Musik/Sprog. Hypotese/Teori 4/15/2011

ARTIKULATIONS- STILLINGER VEJLEDNING

Agenda Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Socialt behov. Den normalsproglige udvikling 0-3 år

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede

Oplæg om øret & hørelsen

Tillægsmateriale til tosprogede

Børn & Sprog. og erfaringer

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

Bilag 3 til spritstrategien

Lyd og rum DELTA SDU DAG 17/6 BA PROJEKT DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET, TEKNISK AUDIOLOGI KRISTIAN FRISTED

Oversigt over oplægget i dag

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

Lyd og akustik i lærende miljøer

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

DREAM I SLANKT DESIGN

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

HIT MED LYDEN. Et inspirationskursus om konceptet Hit med lyden. Oplæg ved Birgitte Hjorth & Fie Kloster Fich

Roger TM. Dynamic SoundField Sæt stikket i, tænd systemet, og undervis

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

SoundRecover2 tilpasningsvejledning til voksne

Detaljer om cochleære defekter og hvorfor der skal tages hensyn.l hørehandicappede selv om disse har op6mal høreapparat- /CI- behandling.

Dæk/vejbanestøj - støjgenererende mekanismer

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

Danske børns sprogtilegnelse

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Baggrundsviden for workshop. Erfaring & viden gennem 20 år decibel.dk

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det

Toner i århusiansk regiolekt

Vi har behov for en diagnose

Registreringsskema 3-årige børn

Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Phonic Ear A/S Kongebakken Smørum Tlf.: mail@phonicear.dk /Rev. A 0409

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Den danske lydstrukturs betydning for børns tidlige sprogprocessering og -tilegnelse

Talesprog skriftsprog taleprocessering

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk

NÅR EN, DU KENDER, HAR ET HØRETAB

Sikker Start i Dagtilbud

SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Skelnetabets betydning for kommunikationen

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til

Analyse af binære responsvariable

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU,

har givet os to ører designet til at arbejde sammen

Transkript:

Hørende og hørehæmmede børns perception af danske sproglyde ld FM seminar 28. oktober, 2010 Anders Højen Center for Børnesprog Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Anders Højen 1 Whisper projektet Sponseret af Widex og Syddansk Universitet Formål: At undersøge perceptuelle processer i den tidlige sprogtilegnelse hos danske børn med og uden hørenedsættelse Hvilke processer? Mange forskellige Whisper undersøger ikke alle Her overblik inkl. forventede konsekvenser for hørehæmmede (HH) Anders Højen 2 1

Whisper projektet Hvorfor undersøge tidlige processer? Sammenhæng mellem tidlig perception og senere tilegnelse af sprog God tidlig sprog specifik perception giver senere Større ordforråd Mere avancerede sprogkonstruktioner Godt sprog = lettere at lære at læse Anders Højen 3 Udfordringer: Whisper projektet Bygge laboratorier og etablere procedurer og få apparatur Rekruttere hørehæmmede deltagere til undersøgelser Samarbejde med Odense Universitetshospital Ansvarlig for HH undersøgelser på barsel Anders Højen 4 2

Sproglæring før fødsel Hører talens dybe frekvenser, prosodi Konsekvenser efter fødsel: Foretrækker moders stemme Foretrækker modersmål HH: Nedsat spontan orientering mod mor/modersmål? Anders Højen 5 Diskrimination Skelne fx /b p/ bind pind eller /s/ /f/ se fe Børn skelner alle sproglyde fra fødselen Ikke alle lydkontraster bruges i alle sprog Dansk: finalt /g/ = /k/, tryg=tryk, lægger=lækker Engelsk: /y/ = /u/ Ml. 6 og 12 mdr.: bedre perception af modersmålskontraster, dårligere perception af fremmede kontraster Anders Højen 6 3

Diskrimination af /r/ /l/ Graf slettet af hensyn til copyright (Kuhl et al., 2006) Anders Højen 7 Diskrimination Hvad med danske HH? Hvad med danske normalthørende (NH)? Undersøgelse af 6, 9 og 12 mdr. gamle danske NH børn (Østerbye, Højen, Vach) Diskrimination af dansk /d/ /t/ Diskrimination iki i i af hindi /// / /t/ / / Spørgsmål: Ses forventede udvikling, bedre til dansk, dårligere til hindi? Anders Højen 8 4

Diskrimination metode Head turn procedure Baggrundsstimulus /sa/ spilles via højttaler Stimulus skifter, /sa/ /la/ Barnet drejer hovedet efter ny stimulus Vindue med dansende bamse lyser op som belønning når barnet drejer hovedet ved forskel i stimulus Anders Højen 9 Diskrimination dansk og hindi 85% 80% 75% Danish infants native contrast Percent correct 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% Danish infants nonnative contrast 6 9 12 Age in months Anders Højen 10 5

Diskrimination HH Diskrimination undersøgt for danske HH med head turn procedure Indtil videre meget basale spørgsmål Hører barnet forskel på sproglyd vs. ikke sproglyd? Hører barnet forskel på to sproglyde? Anders Højen 11 Diskrimination HH Fem børn 10 32 mdr. Høretab 50 85 db Sproglyd vs. ikke sproglyd /sa/ vs. klap /sa/ vs. boing Sproglyd: /sa/ / vs. /la/ / Anders Højen 12 6

Resultater Fem børn ingen problem med sproglyde vs. ikke sproglyd 2/4 børn diskriminerede ikke /sa/ vs. /la/ Case: 10 mdr. gammel med HA diskriminerede sproglyd vs. ikke sproglyd og /sa/ vs. /la/ nogenlunde Fik CI ved 16 mdr. Testet igen ved 19 mdr. Bedre diskrimination af sproglyd vs. ikke sproglyd, men dårligere vs. /sa/ /la/ Anders Højen 13 Diskussion HH vanskeligt ved en akustisk meget tydelig sproglydskontrast, ldk t// /s/ vs. /l/ Tidlig fitting ikke garanti for perception lignende den der ses hos NH børn CI kræver måske mere end 3 mdr. brug før diskrimination bedre end med HA Men bemærk: resultat for ét barn! Anders Højen 14 7

Segmentering Ord og ord dele kommer uden ophold Hvordan dele op i enheder/segmenter? Nødvendigt at skelne relevante sproglyde Bruger trykmønstre. Dansk: stærk svag mønster PIGen SPISTe BOLSjer. Men girafen TOG chokoladen Fonotaks Pige nspiste bolsjer. (Jusczyk & Aslin, 1995) Anders Højen 15 Segmentering Segmentering ikke undersøgt i Whisperjkttendnu Undersøges i et (forhåbentlig) fremtidig projektet projekt: Hvilke cues bruger danske NH børn til segmentering? g Hvilke cues bruger HH børn? Anders Højen 16 8

Fonetisk sensitivitet ved ordlæring Når ord skal læres omkring etårsalderen og frem: Forstå et koncept, fx kat (behøver ikke være helt præcist) Associere med en lydstreng: k a t Burde være let for etårige børn gode til at diskriminere sproglyde men ikke altid let! Anders Højen 17 Ordlæring Svært at lære fonetisk præcist Engelske børn på 14 mdr. skelnede ikke /b/ og /d/ i to nye ord (bih dih) Kunne ved 17 mdr. Franske børn skelnede konsonanter men ikke vokaler ved 20 mdr. Hvad med danske børn? Anders Højen 18 9

Eksperiment 1 Spørgsmål: Kan danske normalthørende børn på 20 mdr. lære nye ord med en vokalforskel k l på to artikulatorisk fonetiske træk? (Højen & Nazzi, 2009) Anders Højen 19 Metode 16 børn på 20 mdr. deltog Skulle lære nye navne for tre ukendte objekter, eks. herunder Anders Højen 20 10

Metode Seks forskellige ord par skulle læres, et ordpar ad gangen To objekter fik samme navn, ét objekt fik et navn som adskilte sig ved to artikulatoriskfonetiske træk i vokalen, fx pit vs. pøt Atik Artikulatorsk fonetiske t kf k forskelle Højde og runding Højde og sted Runding og sted Lange vokaler p i p ø d y l d l k i n k u n Korte vokaler p it p øt d yf d f k is k us Anders Højen 21 Metode Første objekt benævnt seks gange, fx pit barnet prøver at holde dt det Andet objekt benævnt seks gange, fx pøt barnet prøve at holde det Tredje objekt benævnt tre gange, fx pit (halvdelen af gangene pøt) og puttes i glas Kan du give mig den anden pit? (eller pøt) Gætteniveau = 50% Anders Højen 22 11

Resultater I gennemsnit valgte børnene det rigtige objekt 72% af gangene (signifikant ifik over 50%, p<.001) 4/17 valgte rigtigt 50% af gangene To af dem valgte altid objektet til højre Ingen børn under 50% Anders Højen 23 Resultater Ingen forskel på sensitivitet overfor lange vs. korte vokaler kl (71 vs. 73% korrekt) kt) Sikkert ikke nogen effekt af kontrast type højde, runding 68% korrekt højde, sted 74% korrekt sted, runding 74% korrekt Anders Højen 24 12

Diskussion Danske NH 20 mdr. børn kan opfatte, indkode og bruge to trækstræks forskelle på vokaler når de lærer nye ord I modsætning til franske børn Måske er danske børn mere opmærksomme på vokaler fordi dansk har så mange? Kan danske NH 20 mdr. børn lære ord hvor forskellen kun er ét træk i vokalen, fx /i/ /e/ eller /u/ /y/? Anders Højen 25 Eksperiment 2 Samme metode som Eksperiment 1, undtaget: Kun ét artikulatorisk fonetisk træk til forskel på vokal par Kun lange vokaler Artikulatorsk fonetiske forskelle Højde Sted Runding si l se l d y l d u l p i p y k e m k m p ø n p o n je n jø n Anders Højen 26 13

Resultater I gennemsnit valgte børnene det rigtige objekt 63% af gangene (signifikant over 50%, p<.001) 6/17 valgte rigtigt 50% af gangene To af dem valgte altid objektet til højre Ingen børn under 50% Højde forskel måske nemmere end andre højde 71% korrekt sted 59% korrekt Runding 59% korrekt Anders Højen 27 Diskussion Danske NH 20 mdr. børn meget sensitive overfor vokalforskelle klf kll ved ordlæring Franske børn sensitive overfor konsonanter men ikke vokaler Er danske 20 mdr. gamle børn sensitive overfor små konsonant forskelle ved ordlæring Nej! Gætteniveau for både et og totræks konsonantforskelle! Anders Højen 28 14

Fonetisk sensitivitet ved ordlæring hos HH børn Undersøgelse af fonetisk sensitivitet når HH børn lærer nye ord (Hangartner & Højen, in preparation) Kan HH børn lære to nye ord ad gangen med konsonant forskel i lave frekvenser? høje frekvenser? Anders Højen 29 Metode Seks HH børn på 4 6 år Gennemsnitligt høretab 35 90 db Tre med høreapparat To med CI En med høreapparat og CI Seks NH kontrol børn på 4 6 år Anders Højen 30 15

Metode Skulle lære nye ord med enkelt konsonant forskel Relevant akustisk info i lave frekvenser /m l/ og /d g/ høje frekvenser /f b/ og /s t/ Anders Højen 31 Metode Paradigme: Odd one out, fast mapping Tre billeder af fx bamser præsenteres Alle tre bamser siger noget, fx 1: syf 2: tyf 3: syf Barnet skal derefter kilde den der siger noget andet end de andre Anders Højen 32 16

Resultater HH ordlæring Procent korrekt 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 P=0.11 m l d g f b s t NH HH Anders Højen 33 Resultater uden to lavtscorende HH 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 m l d g f b s t NH HH Anders Højen 34 17

Resultater Akustisk info i høje vs. lave frekvenser /m l/ og /s t/ nemmest /m l/ lavfrekvent info (nasal murmur) /s t/ højfrekvent info (noise rise time) /f b/ og /d g/ sværest /f b/ højfrekvent info (+/ svag friktions støj) tøj) /d g/ lavfrekvent info (formant transitioner) Anders Højen 35 Høj frekvent info /b/ vs. /f/ 0.2451 0 5000-0.2565 0 1.104 Time (s) Frequency (H Hz) 0 0 Anders Højen 1.104 36 Time (s) 18

0.218 Høj frekvent info /t/ vs. /s/ 0-0.2385 5000 0 1.113 Time (s) Frequ ency (Hz) 0 0 1.113 Time (s) Anders Højen 37 0.218 Høj frekvent info /t/ vs. /s/ 0-0.2385 5000 0 1.113 Time (s) Frequ ency (Hz) 0 0 1.113 Time (s) Anders Højen 38 19

Resultater Ligefrem sammenhæng mellem høretab og score? 80 CI+HA CI 70 60 50 40 HA HA 30 20 CI 10 50 70 90 Anders Højen 39 Resultater Ingen sammenhæng mellem høretab og score 80 CI+HA CI 70 60 50 40 HA HA 30 20 CI 10 50 70 90 Anders Højen 40 20

Diskussion Meget lavfrekvent akust. info /m l/ HH = NH Højfrekvent akust. info Dynamiske forskelle ikke svært for HH /s t/ Spektrale forskelle svært /f b/ Lavfrekvent info /d g/ spektrale forskelle svært Ingen sammenhæng mellem høretab og score Sandsynligvis pga. god effekt af CI ved svært høretab Anders Højen 41 Konklusion Tidlig diskrimination svært for HH børn selv med tidlig fitting med HA Dyk i perception i måneder efter CI To børn med CI klarer ordlæring som NH ved ca. 6 år. Fremtid: Segmentering, ordforråd, grammatik, udtale Anders Højen 42 21

Fremtidige undersøgelser Identifikation og forveksling af konsonanter og af vokaler i stilhed og støj (Østerbye et al. in preparation) Hvilke lyde fejlperciperes oftest? Hvilke lyde forveksles? 30 NH voksne Alle danske konsonanter og vokaler i CVC ord Fx byf, dyf, gyf, syf. Fif, fef, fæf, faf, fuf Anders Højen 43 Identifikation Anders Højen 44 22

ID vokaler Anders Højen 45 ID initiale konsonanter Anders Højen 46 23

ID finale konsonanter Anders Højen 47 Hørehæmmedes identifikation Hvilke lyde er svære for voksne hørehæmmede? h Hvilke lyde forveksles? Hvordan forklares resultater artikulatoriske eller akustiske faktorer? Anders Højen 48 24

Tak for opmærksomheden! Anders Højen 49 Referencer Hangartner og Højen (in preparation) Højen, A., & Nazzi, T. (2009). Detailed vocalic information in Danish 20 month olds' novel words. In M. Sovilj & S. Jovicic i (Eds.), Proceedings of Speech and Language 2009: 3rd International Conference on Fundamental and Applied Aspects of Speech and Language (pp. 121 125). Belgrade. Kuhl, P. K., Stevens, E., Hayashi, A., Deguchi, T., Kiritani, S., & Iverson, P. (2006). Infants show a facilitation effect for native language phonetic perception between 6 and 12 months. Developmental Science, 9(2), F13 F21. Jusczyk, P. W., & Ali Aslin, R. N. (1995). Infants detection dt ti of the sound patterns of words in fluent speech. Cognitive Psychology, 29(1), 1 23. Østerbye, T., Vach, W., Højen, A. (in preparation) Anders Højen 50 25