Afsluttende prøve for Specialuddannelsen til 04-06-2015 Sundhedspleje til solomødre Afsluttende opgave ved specialeuddanelsen til VIA University College, Århus Vejleder: Kirsten Højberg Antal anslag: 71.992 Opgaven må udlånes Frida Bonnén 212469
Resumé Solomødre er kvinder, der aktivt vælger at få barn alene. Når n møder solomødre, kræver det indsigt i deres situation for at kunne yde den bedste sundhedspleje. Opgavens formål er derfor at undersøge, hvad der kendetegner solomødre og hvordan de oplever moderskabet. Dette undersøges via et systematisk litteraturstudie. I opgavens analyse og diskussion ses solomødres drøm om en familie i fortid, nutid og fremtid i lyset af samfunds-teori. Endvidere belyses, hvilken betydning solomødrenes netværk har og hvad det består af med udgangspunkt i sundhedspleje-teori. Og endelig betragtes solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer ud fra Sterns teori om moderskabet. Opgaven viser, at solomødre på mange måde ligner andre kvinder og at drømmen om en rigtig familie, som efter normen i samfundet inkluderer en mand, fylder meget. Endvidere finder solomødrene god støtte i deres netværket og de oplever, at moderskabet ændrer dem positivt selvom det også medfører bekymringer. Antal anslag: 1000 1
Indholdsfortegnelse Resumé... 1 1.0 Indledning... 4 2.0 Problembeskrivelse... 4 2.1 Samfundet... 4 2.2 Familien... 5 2.3 Solomødre... 6 2.4 Debatten om solomødre... 6 2.5 Er der brug for en far?... 7 2.6 Tilknytning... 7 2.7 Sundhedspleje... 8 3.0 Afgrænsning... 8 4.0 Problemformulering... 9 5.0 Metode... 9 5.1 Videnskabsteoretisk tilgang... 9 5.2 Beskrivelse af metode... 10 5.3 Søgestrategi... 11 5.4 Analyse af den indsamlede empiri... 13 5.5 Tematisk analyse... 15 5.6 Supplerende litteratur... 16 6.0 Analyse og diskussion... 16 6.1 Kendetegn ved solomødre... 17 6.2 Drømmen om en familie... 18 6.2.1 Drømmen om en kernefamilie... 18 6.2.2 Drømmen om at blive mor... 19 6.2.3 Drømmen om kernefamilien lever stadig... 20 6.2.4 Solomoderskabet som næstbedst - opsummering... 21 6.3 Netværket... 22 6.3.1 Netværkets betydning i overvejelserne før solomoderskabet... 22 2
6.3.2 Netværket i solomoderskabet... 23 6.3.3 Netværkets bestanddele... 24 6.3.4 Netværket som ressource opsummering... 26 6.4 Solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer... 27 6.4.1 At blive solomor... 27 6.4.2 Udfordringer og alene-følelse... 27 6.4.3 Bekymringer for fremtiden... 29 6.4.4 Konsekvenser af solomoderskabet opsummering... 30 7.0 Kritisk vurdering af analyseresultater... 31 7.1 Metode... 31 7.2 Empiri... 31 7.3 Fund... 32 8.0 Konklusion... 32 9.0 Perspektivering... 33 Referenceliste... 36 3
1.0 Indledning Fokus for denne afsluttende opgave for specialuddannelsen til er solomødre, altså enlige kvinder, som aktivt vælger at få et barn alene. Mit interesseområde er sundhedsplejearbejde i Danmark og her har enlige og lesbiske par siden 2007, på lige fod med heteroseksuelle par, haft mulighed for at blive kunstigt befrugtet på en af landets offentlige fertilitetsklinikker. Dette har medført en heftig debat i medierne, der har givet et billede af, at der bliver flere og flere solomødre. Hvem solomødrene er og hvilke overvejelser der ligger bag deres valg, er dog sparsomt belyst ikke bare i medierne men også i forskningen. I Danmark henvender sundhedspleje sig til alle familier og et af ns funktionsområder er at støtte til familiedannelse og tilknytning mellem barn og forældre (Sundhedsstyrelsen (SST) 2011). I min anden praktik som kom jeg som studerende hos en solomor. Inden jeg kørte derud første gang, var jeg bevidst om, at hun var anderledes. Jeg vidste dog ikke, hvad det var, der adskilte hende og hendes behov for sundhedspleje fra kvinder i parforhold ud over at hun var alene om forældreskabet. I besøgene græd hun mange tårer, både afmagtstårer som jeg ofte har set forældreskabet kan medføre, men også glædeståre over at hendes søn endelig, efter så mange års ønske, overvejelser og fertilitetsbehandling, lå i hendes arme. Jeg fik en følelse af, at hun brugte mig som en at dele glæden med på en helt anderledes måde, end jeg var vant til. Besøgene hos hende gjorde mig interesseret i den nye familieform. Jeg følte, at et større kendskab til hendes situation kunne have givet mig en større afklaring af min rolle i besøget, hvilket ville give hende en bedre sundhedspleje. For at r kan støtte op om familiedannelsen hos en solomor og hendes donorbarn, mener jeg altså at større indsigt i området, hvordan solomødre oplever deres situation, vil gavne n. Dette bliver derfor denne opgaves formål. 2.0 Problembeskrivelse 2.1 Samfundet I det senmoderne samfund vi lever i i Danmark, er det ikke længere nødvendigt at indgå i et forhold for at sikre sin basale eksistens eller position i samfundet. Dette afspejles i, at stadig flere vælger at bo alene, samt at flere kvinder vælger at blive forælder uden en partner. Kvinden behøver ikke længere en mand for at få et barn, men kan blive insemineret med donorsæd og 4
således få et barn helt uden kontakt eller forhold til en mand (Samberg 2012). Dette skyldes bl.a. en lovændring i 2007, som gjorde det muligt for enlige kvinder og lesbiske par at blive kunstigt befrugtet på lige fod med heteroseksuelle par (Lovbekendtgørelse nr. 923, 1a). Teoretisk set har det altid været muligt for kvinder at få barn alene, enten via en privat kendt donor eller via adoption. Alligevel er kvinders mulighed for at vælge at få et barn alene, i høj grad kendetegnende for det samfund vi lever i i dag og en mulighed, der formegentligt ikke var tilstede i nær samme omfang for 50-60 år siden. Dels pga. moralske normer for familiedannelse i samfundet og dels pga. mange kvinders afhængighed af en mandlig forsørger (Dencik, Schultz Jørgensen og Sommer 2008). Spørgsmålet er så, om mændene er ved at blive overflødige, når kvinder, helt uden indblanding fra en mand, kan få og opfostre et barn alene? 2.2 Familien I mange år var den eneste rigtige, og mest gængse, familieform kernefamilien, som bestod af en far og en mor, som var gift eller levede sammen i et ægteskabslignende forhold og deres børn. Som social gruppe har børnefamilien dog en lang udviklingshistorie bag sig, og den har hele tiden skullet tilpasse sig skiftende vilkår miljømæssigt, socialt, kulturelt og ikke mindst materielt og økonomisk (Dencik et al. 2008). Derfor har familien som koncept ændret sig, og kernefamiliebegrebet er blevet for snævert til at rumme, hvad det vil sige at være familie anno 2015. Et bud på en definition kunne være: En familie kan omfatte en eller to voksne eller måske endda flere voksne, de kan være af forskelligt eller samme køn, bo sammen eller hver for sig, der kan være børn men det kræves ikke og de børn, der regnes til familien, kan være fællesbørn, delebørn, samleverens særbørn osv. (Ibid., s. 33). Med denne definition er det tydeligt, at en familie kan være meget andet end en kernefamilie. Ifølge en artikel fra Kristeligt dagblad findes der 37 forskellige familieformer i Danmark. Den hyppigste er dog stadig far, mor og børn (Restrup 2014). Dette høje antal af familieformer siger noget om, at det er blevet mere almindeligt og dermed måske også mere acceptabelt at vælge en anden måde at leve sit liv på end den klassiske. På trods af denne mangfoldighed viser en undersøgelse, at 69 procent af danskerne stadig anser kernefamilien som den bedste familieform (Thorup 2007). Hvad er det der gør, at langt de fleste stadig anser kernefamilien som idealet, når samfundets udvikling har betydet, at der også findes 36 andre familieformer? Er kernefamilien en fastgroet norm, eller hvad er det den kan? 5
2.3 Solomødre Rent statistisk kan der både ses en stigning af enlige kvinder i det danske samfund (Danmarks statistik 2015) og en stigning af mødre, der vælger at få børn alene. Tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at der i 2013 blev født 449 børn af enlige kvinder vha. kunstig befrugtning med donorsæd (Lemmen & Erb 2014), mens der i 2014 blev født 478 (Lemmen & Erb 2015), altså en stigning på 6,5 procent på et år. Desværre er der ingen registreringer af dette fra før 2013, og det er derfor svært at vide, om disse tal refererer udsving eller en reel stigning. At solomødre og deres donorbørn gennem de sidste få år er blevet en gruppe i det danske samfund, er dog indiskutabelt. Derfor er det interessant at få et større kendskab til dem. Udenlandsk forskning viser, at solomødre typisk er karakteriseret ved at være sidst i 30 erne, uddannede på college, ansat i fuldtidsstillinger og med god økonomisk tryghed (Murray & Golombok 2005). Mon det forholder sig på sammen måde i Danmark, eller er kendetegn hos den danske solomor anderledes? 2.4 Debatten om solomødre Lovændringen i 2007 afstedkom en debat både i folketinget og i medierne om etiske spørgsmål og problemstillinger med relation til området. Debatten handler bl.a. om, hvorvidt det ufødte barn har rettigheder, såsom at have en far og en mor, og om det er statens opgave at beskytte disse, eller om det er solomødrene, der har rettigheder, som staten skal beskytte, altså rettigheden til at blive mor. I debatten lyder det ofte, at et barn har ret til både en far og en mor, og at et barn født af en solomor derfor er dårligere stillet i livet. I Danmark er vi underlagt FN s børnekonvention, som skal beskytte børn og deres rettigheder. Heri lyder det: Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre (Bekendtgørelse af FN-konvention nr. 6 af 16/01/1992, artikel 7, stk. 1). Et barn undfanget ved hjælp af donorsæd kommer aldrig til hverken at kende eller blive passet af sin far, og det er derfor reelt nok at diskutere, om donorbørns rettigheder kan opfyldes. I en artikel fra Kristeligt dagblad fortæller Maria Soloman, som er sygeplejerske og arbejder på en fertilitetsklinik, at solomødrene som udgangspunkt alle ønsker en far til barnet: De har alle valgt barnet til. Men dette valg har ikke været nemt at træffe, for fælles for kvinderne er, at de har mistet drømmen om at få børn med en mand (Lind 2014). 6
Noget kunne altså tyde på, at solomødrene ikke har haft mulighed for at få barn med en mand, og dermed har barnet heller ikke haft mulighed for at kende sin far. Spørgsmålet er så, om det var bedre for det barn ikke at blive født? 2.5 Er der brug for en far? Et vigtigt aspekt i debatten handler altså om, hvordan det påvirker et barn at vokse op uden en far. Familieterapeut Jeanne Erichsen mener, at børn har brug for både en far og en mor for at se forskellighed og for derigennem at blive bedre til konflikthåndtering. Endvidere mener hun, at donorbørnene er dårligere stillet end børn, hvis forældre er blevet skilt, fordi skilsmissebørn stadig har en far, selvom han bor et andet sted. Familieterapeut Jesper Juul mener også, at der er brug for både en far og en mor for at give barnet en rollemodel og et modstykke på det eksistentielle plan, som han mener vil påvirke deres selvfølelse og relationer til andre mennesker (Markholst 2009). Disse synspunkter afviser H. Rudolph Schaffer, professor emeritus i psykologi og forfatter til bogen Beslutninger om børn. Han har gennemgået relevant forskning på området og fundet frem til, at børn ikke nødvendigvis får en dårligere opvækst, fordi de ikke har en far, men at der er mange fordomme herom, og at disse fordomme kan få betydning, eksempelvis i form af stigmatisering som følge af at tilhøre en relativ sjælden familietype. Schaffer kommer frem til, at det altafgørende for et barns udvikling er deres interaktion med andre mennesker og kvaliteten heri. Socialstatus, familieform, etnicitet, stress og alt andet er mindre væsentlig (Schaffer 2000). Schaffers forskning handler ikke specifikt om børn af solomødre, men fordi de hører ind under kategorien at mangle en far, kan det i lyset af hans forskning se ud som om, at det ikke er skadeligt at vokse op hos en solomor, men at fordomme fra andre kan påvirke barnet. 2.6 Tilknytning Den tilknytning der opbygges i samspillet mellem forældre og barn, er essentiel for barnets udvikling (SST 2011). Når Schaffer (2000) taler om interaktionen med andre mennesker og kvaliteten heri, er det tilknytningen det handler om. Ifølge John Bowlby, engelsk læge og psykoanalytiker, har alle mennesker behov for tilknytning fra få stabile omsorgspersoner, som umiddelbart efter fødslen tilbyder beskyttelse, omsorg og trøst. Selve interaktionen mellem mor og barn danner grundlag for barnets personlighed og relationer til andre. Derfor er kvaliteten af denne omsorg og kontakt afgørende for barnets psykiske udvikling, personlighedsdannelse og senere samspil med omverdenen (Hart & Schwartz 2008). Dette forklarer, hvorfor kvaliteten af samspillet er så vigtig, og hvorfor det er mindre væsentligt, hvor mange den kommer fra. For at 7
opnå en tryg tilknytning stiller det dog en række krav til omsorgsudøveren som at kunne indleve sig i barnets behov, føle empati med barnet, engagere sig positivt i samspillet og at kunne prioritere barnets behov, frem for sine egne (Killén 2010). Spørgsmålet er så, om solomoderen formår dette, når der ikke er en tredje person til at opfylde hendes behov eller til at give hende støtte i at se barnets? 2.7 Sundhedspleje Når n møder den senmoderne familie, skal hun yde en individuel støtte og vejledning, der er målrettet den enkelte unikke familie herunder yde støtte til familiedannelsen (SST 2011). Sundhedsplejersken må altså indstille sig på den enkelte familie og netop deres vilkår, for at kunne yde støtte på den bedste måde. Hos solomødrene er der ikke en far eller samarbejdspartner, men spørgsmålet er, hvad der ellers kendetegner en solomor og dermed, hvad hendes behov for sundhedspleje består af? Relationen mellem barnet og omsorgsyderen er, som beskrevet i afsnit 2.6, essentielt for barnets udvikling. Derfor er relationen det primære fokus for r, der arbejder med spædbørn. For at kunne støtte op om familiedannelsen må n have indsigt i, hvordan det er at være forældre til netop dette barn, samt hjælpe forældrene til at reflektere over, hvordan det mon er at være barn af dem (Smith-Nielsen og Munck 2012). For at kunne yde denne støtte må n derfor have indsigt i, hvordan moderskabet opleves af en solomor. Som nævnt i afsnit 2.3 viser udenlandsk forskning, at solomødre ofte er veluddannede. En masterafhandling om sundhedspleje til forældre med lang uddannelsesbaggrund viser, at de kan være en udfordring for r. Det skyldes, at rne har en opfattelse af, at denne type forældre stiller rigtigt mange spørgsmål og ønsker entydige svar (Samberg 2012). Hvis dette også kendetegner de danske solomødre, kunne det altså se ud som om, at solomødre kan blive en særlig udfordring for n, hvilket fordrer et kendskab til solomødres situation. 3.0 Afgrænsning Solomødre og deres donorbørn er en ny familieform, som n møder i sit arbejde. At være solomor vil sige at få et barn og være forældre alene. Dette kan foregå ved kunstig befrugtning med donorsæd, ved adoption, ved at kvinden er i et forhold, men at de går 8
fra hinanden efter graviditeten er indtrådt eller ved at kvinden har været i seng med en tilfældig mand og er blevet gravid. I denne opgave vælger jeg at sætte fokus på den første gruppe, altså dem der tager et bevidst valg om at blive forælder alene og bliver kunstigt befrugtet med sæd fra en donor. Da sundhedspleje tager udgangspunkt i de behov, som målgruppen oplever (SST 2011), mener jeg, at det er relevant at beskæftige sig med solomødrenes oplevelser, for derigennem at kunne identificere deres behov og dermed yde den bedst mulige sundhedspleje. 4.0 Problemformulering Opgavens problemformulering kommer således til at lyde: Hvad kendetegner en solomor og hvordan oplever hun moderskabet? 5.0 Metode Opgavens problemformulering besvares via et litteraturstudie. I dette afsnit beskrives hvordan. 5.1 Videnskabsteoretisk tilgang I en opgave som denne er det relevant at beskæftige sig med videnskabsteori, fordi videnskabsteori handler om hvilket syn, man har på verden og på, hvordan ny viden opstår (Birkler 2005). Ved at gøre læseren bevidst om opgavens videnskabsteoretiske tilgang ønskes at give en dybere indsigt i, med hvilken baggrund opgavens undersøgelse er udført og hvordan empirien er bearbejdet. Hermeneutisk analyse er ifølge Henriette Højberg, cand. scient. soc. i socialvidenskab og filosofi, relevant, når man beskæftiger sig med at forstå sociale aktøres handlinger som meningsfulde fænomener (Højberg 2013). I denne opgaves problemformulering spørges ind til solomødres oplevelser, for at få et indtryk af hvem de er, og hvad der er vigtigt for dem. Derfor bliver en hermeneutisk tilgang relevant. Hermeneutik betyder fortolkning og bygger på de to grundlæggende betragtninger, at man ikke kan forklare noget, før man har forstået og fortolket det, samt at det der undersøges, er en del af en sammenhæng, og at det derfor er den, der skal fortolkes. Med forståelse følger dog en risiko for misforståelse og derfor fortolker vi os frem til en dækkende og sammenhængende mening om og forståelse af et udsagn eller en handling (Højberg 2013). Solomødrenes oplevelser 9
skal altså forstås og fortolkes, inden de kan forklares. Det er vigtigt at deres oplevelser forstås i deres oprindelige kontekst, fordi oplevelserne altid vil være en del af denne sammenhæng, inden den videreføres i en ny kontekst. Netop dette aspekt med at se enkeltdele i forhold til deres helhed eller sammenhæng, er meget centralt for hermeneutikken og kaldes den hermeneutiske cirkel eller spiral. Relationen mellem de enkelte dele og helheden, muliggør at vi kan forstå og fortolke (Ibid.). I hermeneutikken spiller læseren eller fortolkeren af en tekst en aktiv rolle i forskningsprocessen, fordi en række forudsætninger former udlægningen, herunder fordomme og forforståelse. Disse handler om, at vi aldrig går forudsætningsløst til et socialt fænomen, som vi ønsker at forstå, fordi vi altid, ud fra vores forståelse af verden, danner os meninger og forståelser. Det kan ikke lade sig gøre at frigøre sig fra disse, men det bebuder, at vi altid skal være åbne, for kun hvis vores forforståelse og fordomme sættes i spil, kan vi opnå en forståelse af det undersøgte. Denne nye forståelse kaldes horisontsammensmeltning og er et tredje vigtigt aspekt i hermeneutikken (Højberg 2013). 5.2 Beskrivelse af metode Problemformuleringen besvares via den type litteraturstudie, der kaldes et systematisk litteraturstudie. Heri inddrages et lille udpluk af empiri, i form af udtalelser fra solomødrene, der siger noget om deres oplevelse af at være solomor samt rent statistisk data, der viser, hvad der kendetegner en solomor. Denne metode vælges, da den kan give en sammenfatning af alle tilgængelige videnskabelige studier inden for et bestemt område og derved give et bredt billede af det, der søges undersøgt. Endvidere er der ingen idé i at undersøge noget, som der allerede er lavet relevante undersøgelser af (Frederiksen og Beedholm 2011). Litteraturstudiet gøres systematisk, dvs. det bliver gjort gennemskueligt, hvordan empirien er fundet, vurderet og udvalgt sådan, at det er muligt i princippet at gentage undersøgelsen, fordi litteraturstudiet ellers har været kritiseret for at have tilfældighedens præg (Ibid.). Arbejdsgangen i litteraturstudiet laves ud fra Merete Bjerrums opskrift i Fra problem til færdig opgave (2005). Første skridt er at finde litteratur ved hjælp af en systematisk litteratursøgning. Dernæst analyseres det indsamlede materiale ved at nærlæse den udvalgte litteratur, dels for at få et overblik i forhold til det overordnede emne og dels for at sikre dens validitet. Herefter følger en tematisk analyse, som består af et forståelsesniveau (gennemlæsning af teksterne), et spørgeniveau (kodning af, hvad der kan bruges i forhold til problemformulering og hvordan), et synteseniveau (sammenskrivning af de kodede tekststykker i temaer), et validitetsniveau 10
(kontrol af, om det sammenskrevne giver mening i forhold til den oprindelige forståelse af teksten) og til sidst et teoriniveau (en sammenfatning og beskrivelse af temaer opstået gennem analysen). På denne måde opstår der i den tematiske analyse nogle temaer i relation til problemformuleringen på tværs af litteraturen, som rækker ud over enkelttilfældene. Herefter følger en diskussion med den eksisterende viden (supplerende litteratur), der sammen med de fremanalyserede temaer, svarer på problemformulering (Bjerrum 2005). Denne arbejdsgang er i god tråd med opgavens hermeneutiske tilgang, da enkeltdele (tekststykker) sættes i forhold til helheden (den oprindelige forståelse af teksten) hvilket netop er kendetegnet ved den hermeneutiske cirkel inden de sammenfattes i nye enkeltdele (temaer) som tilsammen giver en horisontsammensmeltning: En forståelse af solomødre (Højberg 2013). I opgaven vil jeg løbende lave opsummeringer, hvor n inddrages, og derfor vil konklusionen holdes stringent til problemformuleringen. I perspektiveringen vil n, og hvilke konsekvenser opgavens fund har for hendes arbejdsområder, igen blive inddraget. 5.3 Søgestrategi Litteratursøgning er en nødvendig forudsætning for at lave et litteraturstudie. I denne opgave anvendes systematisk søgning, hvor man finder den nyeste viden og har mulighed for at finde (næsten) alt, der er skrevet om et emne. Dette gøres ved at finde relevante ord, kombinere dem og søge i de relevante databaser (Hørmann 2011). For at illustrere den måde jeg har arbejdet med søgningen på, har jeg sat mine kategoriseringer ind i bokse (figur 1-10). Første skridt i søgningen var en brainstorm, hvorved der fremkom relevante søgeord, som blev kategoriseret i figur 1-4. Målgruppen Modtageren Motivet Fravalg Solomødre Donorbarn Oplevelser Skilsmisse Single mor Donorsæd Kendetegn Enke/ dødsfald Enlig mor Faderløs Selvvalgt Adoption Eneforælder/ Drøm/ ønske/ -forsøger forestillinger Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 11
Jeg søgte i databaserne Cinahl, PubMed og SweMed+. På Cinahl findes knap 3000 tidsskifter inden for sygepleje og beslægtede emmer. Cinahl er specielt god til kvalitativ forskning og indeholder ligeledes artikler om patienterfaringer og -oplevelser. Indholdet er her vurderet i forhold til faglig relevans og niveau. PubMed er en omfangsrig database (over 5400 tidsskifter) med artikler om bl.a. medicin og sygepleje. Artiklerne skal her være peer-reviewed, og forfatterne skal overholde etiske og moralske retningslinjer. SweMed+ er en fælles skandinavisk database, som samler artikler omkring sundhedsvidenskab fra de skandinaviske lande (Hørmann 2011). Da opgavens interesseområde er Danmark, søgte jeg også på danske hjemmesider, der arbejder med forskning: Det nationale forskningscenter for velfærd og de otte universiteters hjemmesider. Endvidere blev der søgt på bibliotek.dk, da det er en fælles offentlig database for offentlige biblioteker i Danmark, som samler de materialer, bøger og tidsskrifter der findes på bibliotekerne (Ibid.). Søgeordene fra brainstormen (figur 1-4) blev oversat til engelsk. For at sikre, at de havde den rette betydning, blev databasernes tesaurus anvendt (emneordsliste hvori også relaterede termer indgår (MH)). Der blev søgt på boksene enkeltvis og ved forskellige kombinationer, se illustration af søgningen, figur 5-8. Single parent (MH) OR Single mother* OR Solo mother* = 1.695 hits Donor semen OR Reproductive Techniques (MH) OR Donor conception OR Fatherless = 3.449 hits Experience* OR Life experiences (MH) OR Charateristic* OR Choosing* OR Life dream* AND AND NOT = 210.999 hits Divorce (MH) OR Widow* OR Adopt* = 3.152 hits Figur 5 Figur 6 Figur 7 Figur 8 Den litteratur som søgningen førte til, blev sorteret ud fra ind- og eksklusionskriterierne (figur 9-10). Herefter blev abstracts læst igennem, og de artikler, der var relevante i forhold til problemformuleringen, blev udvalgt. Dette førte til 3 forskningsartikler med statistiske data og undersøgelser af solomødre og deres oplevelser (se figur 11-13), samt en kilde med fortællinger af solomødre omkring deres oplevelser (se figur 14). 12
Inklusionskriterier Materiale fra de lande vi plejer at sammenligne os med; vestlige lande Materiale på dansk, engelsk eller nordisk Primær litteratur Eksklusionskriterier Forskningsartikler fra før 2009 Artikler der ikke er videnskabelige Fokus på børnene og deres oplevelser Figur 9 Figur 10 5.4 Analyse af den indsamlede empiri Den indsamlede empiri blev nærlæst for at få et overblik. Herefter blev empirien analyseret, for at sikre validitet og anvendelighed (Bjerrum 2005). Igen blev dette kategoriseret i bokse, se figur 11-14. Artikel 1 Titel: Mom by choice, single by life s circumstance Findings from a large scale survey of the experiences of single mothers by choice Forfatter: V. Jadva (ph.d. i psykologi, senior researcher ved Centre for Family Research, og har forsket i psykologisk velbefindende hos kvinder der har været i fertilitetsbehandling, herunder oplevelsen af at være selvvalgt single mor), S. Badger, M. Morrissette (forfatter og grundlægger af foreningen choicemoms.org) og S. Golombok (professor i psykologi og direktør i Centre for Familiy Reasearch. Har forsket i og udgivet mange artikler omkring nye familieformer og børns udvikling, herunder selvvalgte enlige mødre) Land: Primært kvinder fra USA, men også kvinder fra Canada, Australien, England og andre europæiske lande Udgivelse: Human Fertility, 2009 Formålet med undersøgelsen: At få adgang til et stort antal solomødre for at finde ud af deres motivation og oplevelser af at være forældre alene Metode: Kvantitativ: Online spørgeskemaundersøgelse via hjemmesiden choice moms Antal deltagere: 291 mødre, der har fået et barn alene Anvendelighed: Artiklen er anvendelig, da den er skrevet af nogle af de forskere, hvis navne dukker op igen og igen omkring emnet solomødre. Endvidere bygger den på et stort antal deltagere og endelig er den anvendelig, da den har den fokus på mødres motivation og oplevelser af deres forældreskab Figur 11 13
Artikel 2 Titel: Sociodemographic characteristics and attitudes towards motherhood among single women compared with cohabiting women treated with donor semen a Danish multicenter study Forfatter: M. Solomon (forskningssygeplejerske og ansat på Rigshospitalets fertilitetsklinik), R. Sylvest (kandidat i folkesundhedsvidenskab), H. Hansson (klinisk forsker og specialist sygeplejerske) A. Nyboe Andersen (professor i fertilitetsbehandling, Rigshospitalets fertilitetsklinik) og L. Schmith (lektor, dr. Med., ph.d. I social medicin) Land: Danmark Udgivelse: Nordic Federation of Societies of Obstetrics and Gynecology, Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, 2015 Formålet med undersøgelsen: At undersøge de sociodemografiske kendetegn, familiebaggrund, tidligere historier om reproduktivitet og holdninger omkring moderskab hos single kvinder kontra kvinder i et forhold, der søger behandling med donorsæd Metode: Kvantitativ: Data indsamlet via spørgeskema i et prospektivt multicenter kohortstudie med data fra alle 9 offentlige fertilitetsklinikker i Danmark Antal deltagere: 311 i alt. 184 solomødre og 127 kvinder i et forhold Anvendelighed: Et stort og helt nyt studie, der undersøger kendetegn ved danske solomødre Figur 12 Artikel 3 Titel: Solo mother by donor the plan B of motherhood. A perspective on person-centered reproductive medicine Forfatter: M.E Frederiksen (cand.scient. og research assistent i afdeling for social medicin), U. Christensen (lektor ved Københavns universitet, afdelingen for social medicin), T. Tjørnhøj-Thomsen (professor, antropolog, mag.scient., ph.d. i forskningsprogrammet sundhedsfremme og forebyggelse) og L. Schmidt (lektor, dr.med., ph.d. i social medicin) Land: Danmark Udgivelse: The International Journal of Person Centered Medicine, 2011 Formålet med undersøgelsen: At undersøge hvorfor single kvinder beslutter at bruge donor-insemination til at blive mor Metode: Kvalitativ: Dybdegående interview Antal deltagere: 6 single heterosexuelle kvinder der har modtaget donorinsemination på en offentlig fertilitetsklinik Anvendelighed: Bygger på 6 kvinders oplevelser af at være solomor i Danmark Figur 13 14
Titel: Mor uden far Kilde med fortællinger Forfatter: Pia Olsen, journalist, forfatter og indehaver af kommunikationsbureauet Citat. Endvidere blev hun selv solomor i 2008 Land: Danmark Udgivelse: Forlaget LIVA, 2011 Formål med bogen: At få 8 kvinders beskrivelser af, hvordan det opleves at blive mor alene Undersøgelse: Narrative fortællinger Antal deltagere: 8 kvinder, der har oplevet at blive mor alene Anvendelighed: Bogen er 8 solomødres beskrivelse af deres oplevelse af at blive og være solomor Figur 14 5.5 Tematisk analyse Efter empirien var analyseret, blev der lavet en tematisk analyse, som beskrevet i afsnit 5.2 med et forståelsesniveau, et spørgeniveau, et synteseniveau, et validitetsniveau og et teoriniveau (Bjerrum 2005). I denne proces blev den hermeneutiske tilgang igen medtænkt, idet fordomme og forforståelser af det undersøgte er uundgåelig (Højberg 2013) og der derfor blev lagt meget vægt på at være åben for, hvad litteraturen sagde. Denne analyse førte frem til tre temaer: 1. Drømmen om en familie. Dette tema handler om, hvordan mødrene oplever, deres drømme får betydning i deres moderskab. Drømmene handler både om moderskabet, om at finde en mand og om at skabe en familie og de fortsætter, selvom kvinderne er blevet solomødre. 2. Netværket. Dette tema handler om, at solomødrene i høj grad oplever at blive afhængig af deres netværk og at sætte pris på det. Netværket får både betydning i beslutningsprocessen omkring at vælge at få et barn alene og i solomoderskabet. 3. Solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer. Det sidste tema handler om, hvordan solomoderskabet forandrer kvinderne. Heri træder betydningen af, at de står alene med hele ansvaret for barnet frem, samt de bekymringer nu og for fremtiden, som dette medfører. 15
5.6 Supplerende litteratur Tema 1 vil blive diskuteret med tre kapitler fra bogen En rigtig familie mellem nye og gamle idealer fra 2007, som er lavet af Dansk Folkemindesamling og er en antropologi over familiens historie og betydning i Danmark. Kapitlet Længsel, historie og familie er skrevet af Palle Ove Christiansen (2007), som er dr. i filosofi og lektor i etnologi og historie. Kapitlet Familien i historien. Drømme om de gode gamle dage er skrevet af Karin Lützen (2007), som er magister i nordisk folkemindevidenskab og ph.d. lektor i historie. Og endelig er kapitlet Barnløses billeder af rigtige familie skrevet af Tine Tjørnhøj-Thomsen (2007), som er mag. scient. i antropologi og ph.d. lektor ved institut for antropologi. I disse tre kapitler diskuteres forskellige aspekter ved familien og de normer, der omgiver den i en dansk kontekst. I forhold til opgavens problemformulering, finder jeg derfor de tre kapitler relevante til at diskutere temaet Drømmen om en familie. Tema 2 vil blive diskuteret med kapitlet Netværksteorier i relation til sundhedspleje skrevet af Else Guldager (2012), som er og ph.d. i sundhedsvidenskab. Hun beskriver sociale netværk og hvilken funktion de har i en sundhedsmæssig sammenhæng. Endvidere beskriver hun, hvordan n kan støtte familier i netværksdannelsen. Derfor finder jeg kapitlet relevant i forhold til opgavens problemformulering og temaet Netværket. Tema 3 vil blive diskuteret med den amerikanske psykiater og psykoanalytiker Daniel Sterns bog En mor bliver til (Stern, Bruschweiler-Stern & Freeland 2001). Heri beskriver han de følelser og ændringer i mentale indstillinger og reaktionsmønstre, der gør sig gældende, når man bliver mor. Bogen bygger på interviews med kvinder og tegner et billede af moderskabets psykologi. Derfor finder jeg det relevant at diskutere temaet Solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer med En mor bliver til i forhold til opgavens problemformulering. 6.0 Analyse og diskussion I det følgende vil opgavens fremanalyserede temaer blive analyseret og diskuteret. Forud vil kendetegn hos solomødre, fundet i bearbejdningen af opgavens empiri, blive præsenteret. I diskussionen vil der, ud over den præsenterede supplerende litteratur, blive inddraget forskningsartikler, som kan underbygge opgavens fund, samt relevante pointer fra problembeskrivelsen. Løbende vil jeg forholde mig kritisk. Hvor opgavens fund er meningsgørende ind i sundhedsplejen, vil dette blive fremhævet. 16
6.1 Kendetegn ved solomødre Forskning viser, at solomødrene i gennemsnit er 3,5 år ældre end kvinder i parforhold, som også er i fertilitetsbehandling. Fordi der forud for fertilitetsbehandling ofte går flere år med forsøg på at blive gravid, er kvinder i fertilitetsbehandling dog ofte ældre end kvinder, der bliver gravide på naturlig vis (Salomon, Sylvest, Hansson, Andersen & Schmidt 2015). Hvis man således sammenligner solomødrenes gennemsnitsalder med gennemsnitsalderen for alle danske førstegangsfødende (SST 2012) er forskellen hele 7 år (hhv. 36,1 år og 29,1 år). Undersøgelse af uddannelsesniveau, familiebaggrund, tidligere graviditeter, tidligere langvarige forhold og social klasse hos solomødre i Danmark viser, at solomødre meget ligner kvinder i parforhold, som også er i fertilitetsbehandling (Salomon et al. 2015). Ved igen at differentiere kvinder i fertilitetsbehandling fra gennemsnits-kvinden i Danmark, har solomødre dog højere uddannelsesniveau. I undersøgelsen fandt de, at 26,2 procent af solomødrene havde en lang videregående uddannelse, mens dette kun gælder for 12 procent af gennemsnittet af danske kvinder i alderen 35-44 år (Danmarks Statistik 2014). At solomødre ofte har længere uddannelse, kan få betydning for den sundhedspleje, der skal ydes, da forældre med lang videregående uddannelse, som nævnt i problemstillingen (afsnit 2.7), af nogen r opleves som særligt udfordrende at vejlede. Det handler bl.a. om, at de stiller mange spørgsmål som de ønsker præcise svar på og at de flittigt benytter sig af ns telefontid, og på den måde bliver mere tidskrævende (Samberg 2012). Af andre kendetegn ved solomødre finder forskningen, at størstedelen synes det er vigtigt i forhold til deres moderskab at have nok energi, et godt socialt netværk, at få børn før de bliver for gamle, at føle sig modne, og at have et job, der kan kombineres med at have børn (Salomon et al. 2015). Disse kendetegn hos danske solomødre ligner på mange måder kendetegn hos solomødre internationalt. Udenlandsk forskning viser netop, at solomødre er højtuddannede, på arbejdsmarkedet og ældre end andre mødre, men ellers ligner (Jadva, Badger, Morrissette & Golombok 2009). Vi ved nu lidt om, hvad der kendetegner solomødre som gruppe. Nu følger analyse og diskussion af opgavens første tema. 17
6.2 Drømmen om en familie 6.2.1 Drømmen om en kernefamilie Mange solomødre drømte som små, om at få en familie og at blive mor. Nogle af solomødrene beskriver det som selve meningen med livet at få børn, mens andre mere beskriver det som en naturlig del af livet. En solomor beskriver det på følgende måde: Jeg har altid drømt om denne her store familie med børn, der rendte ud og ind af dørene. Om en rigtig kernefamilie (Olsen 2011, s. 130). Det er normen i vores samfund i dag, at man skal skabe en familie og familien bliver ofte fremstillet med far, mor og børn som et trygt fællesskab, der favner alle, og hvor der er brug for alle (Lützen 2007). At det er sådan skyldes dels, at det er den historie, vi er vokset op med, og dels at samfundet skaber et billede af kernefamilien som den ideelle, bl.a. gennem reklameverdenen (Tjørnhøj-Thomsen 2007). En gennemgang af litteraturen viser dog, at familien historisk set ikke altid har repræsenteret disse værdier, men blot har tilpasset sig tiden og samfundet (Lützen 2007). Solomødrenes drøm om en familie kan altså skyldes de normer, der findes i vores samfund i dag. Når Lützen beskriver, at familien tilpasser sig tiden og samfundet, kan det være nøjagtigt det, der er tale om i familieformen solomor-donorbarn. Måske har vores samfund ændret sig så meget, at kernefamilien med både mor og far og børn ikke længere er den ideelle familieform. Lad os dykke mere ned i dette. Jeg har faktisk hele tiden troet, at der ville være en mand involveret i det her (Frederiksen, Christensen, Tjørnhøj-Thomsen & Schmidt 2011, s. 802) beskriver en solomor, og der er, ud fra solomødrenes beskrivelser, ingen tvivl om, at drømmen om en familie inkluderer en mand. Adspurgt angav størstedelen af solomødrene, på lige fod med andre kvinder, at de som 20-årige ønskede at møde en partner, som de kunne få børn med (Salomon et al. 2015). Hos unge mennesker i nutidens samfund ligger et krav om perfektionisme under mange valg. De er vokset op med ret til forskellige goder i et rigt samfund og som følge heraf mulighed for en høj grad af selvrealisering. De har kunne få, hvad de ville og er vant til at få behovstilfredsstillelse. Kernefamilien er normen, og derfor giver det vellykkede familieliv og børn ikke kun personlig glæde, men også social prestige (Christiansen 2007). Solomødrene har altså, lige som alle andre unge mennesker, haft mulighed for selvrealisering bl.a. i form af en lang uddannelse, og stabil økonomi med kun én indtægt. Dette kan have medført, at de ikke har haft behov for en mand. Først når tiden bliver inde til, at solomødrene skal realisere deres drøm om en familie, bliver 18
manden nødvendig. Det kan dog være svært at finde den perfekte mand på det perfekte tidspunkt, og da unge mennesker ikke er vant til at gå på kompromis, kan hele samfundsudviklingen være med til at forklare, hvorfor så mange forbliver enlige, selvom drømmen er en anden. Beslutningen om at få et barn alene har ofte været svært at træffe, fordi drømmen fylder så meget for solomødrene, og derfor oplever nogen også, at den er kombineret med en sorg. En solomor beskriver den knuste drøm på følgende måde: Hele tiden var der ønsket om at møde en mand, og det er kombineret med en dyb sorg at måtte opgive drømmen om at få en barn på den måde (Frederiksen et al. 2011, s. 803). Det er dog ikke sikkert, at solomødrene kunne have været sorgen foruden, selvom de havde mødt en mand. Ifølge Christiansen (2007) er forældreskabet i nutidens samfund nemlig ofte forbundet med sorg, fordi den rigtige familie ofte bliver en del af et individuelt livsprojekt og på den måde, kommer til at spænde ben for sig selv. Hvis forældrene hver har deres egen dagsorden og ikke arbejder efter samme mål, bliver det svært at få et godt samarbejde og dermed en familie til at fungere. Derfor kan man sige, at en konsekvens af den udvikling vores samfund har taget er, at mange må opgive drømmen om en kernefamilie, hvilket også kan ses i antallet af enlige i Danmark (Danmarks statistik 2015). På den måde kan familieformen solomordonorbarnet forklares som et resultat af en samfundstilpasning af familien. 6.2.2 Drømmen om at blive mor Et af aspekterne i drømmen om en familie, er drømmen om at blive mor. Solomødrene beskriver, at de, da de var nået op i vis alder og deres venner havde fået børn, ofte følte sig uden for. Der var mange aktiviteter, som de ikke kunne deltage i, fordi de ikke havde børn. Dette handlede både om sociale aktiviteter som forældrearrangementer i børnehaven og på skolen, men også om de mere nære aktiviteter som foregår i hjemmet. En solomor beskriver, hvordan hun, før hun fik børn, var misundelig på dem, der skulle skynde sig hjem og lave hverdagsting: Hold kæft hvor er vi dog misundelige på dem, der stresser hjem og skal hente børn. Bare det var os, der skulle hjem og stege frikadeller. Vi sidder her med vores lortefrihed og kan drikke alle de kaffe latter, vi orker (Olsen 2011, s. 83). På den måde var det manglende forældreskab noget, der kom til at fylde meget for solomødrene før de fik børn. Tjørnhøj-Thomsen (2007) har lavet et etnografisk studie omkring ufrivilligt 19
barnløse, som viser, at et fremtrædende tema blandt de barnløse er deres følelser af at være udelukket fra forskellige sociale fællesskaber, som de oplever børn giver adgang til. At føle sig uden for og længes efter hverdagsting som at stege frikadeller til sine børn er altså ikke bare oplevelser, som solomødre har før de får børn, men oplevelser som er kendetegnende for alle, der deler drømmen om at få et barn. Ud over at de følte sig uden for oplevede solomødrene også, at det påvirkede deres selvbillede at være barnløs. En solomor beskriver således: I de senere år, når jeg sammenligner med mine venner, har jeg nogen gange følt, at jeg ikke var fuldstændig voksen fordi jeg ikke havde børn ( ) Der var nogen voksen aktiviteter ( ) som jeg ikke gjorde. Så på den måde tror jeg også det har påvirket hvordan jeg ser på mig selv (Frederiksen et al. 2011, s. 802). Denne oplevelse af ikke at være rigtig voksen, fordi de ikke havde børn, deler flere af solomødrene. På den måde oplever de, at deres manglende forældreskab påvirkede dem selv og deres selvbillede negativt, fordi drømmen om at blive mor fyldte så meget i dem. Dette aspekt genfinder Tjørnhøj-Thomsen (2007) også i sin undersøgelse. Hun forklarer det ved, at forældreskabet er tæt forbundet med en særlig kulturbetinget livsprogression en fremdrift i livet. I vores kultur kan det altså betragtes som at man, når man får et barn, løfter sig fra et livsstadie til det næste. Set i det lys er det manglende moderskab altså en manglende udvikling i livet og får på den måde vidtrækkende konsekvenser. Det kan være forklaringen på, at solomødrene oplever, at barnløsheden påvirkede dem negativt og drømmen om et barn derfor fyldte så meget. 6.2.3 Drømmen om kernefamilien lever stadig Selv efter at solomødrene har fået opfyldt drømmen om at blive mor, lever drømmen om en kernefamilie stadig. Og så vil jeg da stadig gerne have en kernefamilie (Olsen 2011, s. 144), fortæller en solomor, efter hun har fået sit donorbarn. Statistisk set oplever 50 procent af solomødrene ikke, at det er særligt vigtigt at møde en partner i fremtiden (Jadva et al. 2009), men alligevel siger 85 procent at de ønsker at få en partner i fremtiden (Salomon et al. 2015). Dette kan tolkes som et udtryk for, at solomødre er tilfredse med deres situation, men alligevel fortsat drømmer om den rigtige familieform: kernefamilien. Det ser altså ud som om, at solomødrene ikke oplever valget om at få et barn alene som et fravalg af kernefamilien, men som et tilvalg af moderskabet. Drømmen om et barn er dog blevet prioriteret som det vigtigste, 20
og nogle af solomødrene beskriver på den måde, at de har måtte forlade en mand, som de var glade for, fordi han ikke delte drømmen om at få børn. Fordi det er så svært at sige farvel til en drøm, har mange af kvinderne også ventet i mange år, før de træffer beslutningen om at blive solomor noget som flere af dem bagefter fortryder. En solomor der var 48 år før hun fik sine drømmebørn (tvillinger) fortæller: ønsket om at få børn med en mand, har været en forhindring for mig. Det kan jeg se helt tydeligt nu. Nu tænker jeg øv, jeg skulle bare have gjort det noget før. Jeg skulle bare have haft de her 2 dejlige børn for 10 år siden, så havde jeg nok fået flere (Olsen 2011, s. 176). På den måde spiller drømmen om kernefamilien en vigtig rolle i forklaringen på, hvorfor solomødre er signifikant ældre end andre kvinder (se afsnit 6.1), når de får deres første barn. Kvinderne har altså lagt mere vægt på at blive mor på den rigtige måde frem for at blive mor på det rigtige tidspunkt - noget de efterfølgende fortryder. Tjørnhøj-Thomsen (2007) fandt i undersøgelsen om ufrivilligt barnløse på samme måde frem til, at de fleste par havde ventet med børneplanerne til uddannelsen og jobbet var på plads, og på den måde sørget for at realisere deres drømme på karrierefronten, inden de planlagde at få børn. Denne udskydelse af forældreskabet havde så betydet, at de var blevet infertile og altså ikke kunne få børn på naturlig vis. Hele det selvrealiseringsaspekt, som individualismen i vores samfund har betydet, er altså med til at skubbe alderen for, hvornår individer i vores samfund føler sig klar til at få børn. 6.2.4 Solomoderskabet som næstbedst - opsummering For at opnå en forståelse af, hvorfor solomødre drømmer som de gør, skal vi kigge tilbage på billedet af moderne unge som individualister, der ikke vil gå på kompromis, men er vant til at få behovstilfredsstillelse (Christiansen 2007). Solomødre ønsker, som de fleste kvinder, at skabe en familie og at få børn. De er vokset op med, at få det de vil have, men af den ene eller den anden grund, har de ikke fundet en mand, som de kan gå på kompromis med. Når kvinderne når op i en alder, hvor folk omkring dem har børn, kommer de til at føle sig uden for og ikke som rigtige voksne og det påvirker deres selvbillede negativt. Derfor vælger de at få et barn alene og få opfyldt dét behov. Normen i samfundet og drømmen er dog stadig kernefamilien, og kvinderne er vandt til at få behovstilfredsstillelse. Derfor stopper de ikke med at stræbe efter den perfekte familie. Det ser altså ud som om, at solomødrene ikke anser deres valg om at få et barn alene, som en udelukkelse af kernefamilien, men som en nødvendighed for at opnå moderskabet. Solomoderskabet bliver på den måde den næstbedste udgave af moderskabet. 21
Denne nye forståelse af solomødre er fremkommet ved at fortolke deres oplevelser ud fra den sammenhæng (samfundet), de er en del af, og er således i god tråd med opgavens hermeneutiske tilgang (Højberg 2013). Fortolkningen stemmer overens med flere andre forskningsresultater (Murray & Golombok 2005; Frederiksen et al. 2009), som på samme måde viser, at solomoderskabet bliver en konsekvens af kvindernes fremskredne alder. Moderskabet har været en livslang drøm og skal det lykkes, mens fertiliteten stadig tillader det, kan kvinderne ikke tillade sig at vente længere på at møde den rigtige mand. Solomødrene ville således have foretrukket at få barn med en mand. Dette aspekt er yderst interessant for n, da solomødres udgangspunkt for familiedannelse dermed er anderledes end hos andre kvinder, og n skal netop kunne støtte op omkring dette (SST 2011). I opgavens problembeskrivelse blev spørgsmålet rejst om, hvorvidt kvinders mulighed for at få og opfostre et barn alene, overflødiggør mænd i vores samfund (afsnit 2.1). Analyse og diskussion af temaet Drømmen om en familie, har nu kastet lys over, at solomoderskabet ikke overflødiggør mænd, da de fleste mødres drøm er at skabe en familie sammen med en mand. Solomoderskabet kan i stedet ses som et resultat af samfundsudviklingen. På samme måde blev der spurgt til, om kernefamilien er en fastgroet norm, eller hvad det er den kan (afsnit 2.2). Den forståelsen, der er opnået gennem dette tema, klargør, at kernefamilien godt kan omtales som fastgroet, i og med så mange drømmer om den, selvom samfundet har udviklet sig i en anden retning. Endvidere står det klart, at det ikke handler om, hvad kernefamilien kan, men hvad den står for. Så vidt analyse og diskussion af opgavens første tema. Nu følger andet tema. 6.3 Netværket 6.3.1 Netværkets betydning i overvejelserne før solomoderskabet Mange solomødre beskriver, at personer i deres netværk, har påvirket deres beslutning om at få et barn alene. Hvordan netværket bakker op omkring solomødrene er meget forskelligt; mens 45 procent har oplevet kritik af deres valg omkring at blive solomor, har 41 procent ikke oplevet nogen former for kritik (Jadva et al. 2009). Mange af solomødrene har derfor også diskuteret deres overvejelser omkring at få et barn alene med forskellige personer i netværket. Nogle af solomødrene brugte deres overvejelsesperiode til at afprøve deres netværk for at se, hvem der 22
kunne støtte dem i solomoderskabet. En solomor fortæller, at en god veninde ikke forstod hendes overvejelser, og derfor trak sig fra netværket, da hun tog beslutningen: Man brænder nogle broer ind i mellem. Men det er derfor, det er vigtigt at man tester sit netværk inden (Olsen 2011, s. 37). På den måde beskriver solomødrene ikke kun netværkets indstilling til solomoderskabet, men også hvor stærkt netværket er som værende betydningsfuldt. Guldager (2012) refererer, i kapitlet Netværksteorier i relation til sundhedspleje, en undersøgelse som viser, at familier med et stærkt netværk oplever, at deres netværk har en beskyttende virkning. Hvis dette også gælder for solomødre, giver det god mening, at de prøver det af, inden de træffer deres valg. Solomødrene kommer til at stå alene i forældreskabet og har derfor brug for den beskyttelse, et stærkt netværk kan give. Afprøvning af netværket kan dermed ses som en vigtig forberedelse til solomoderskabet. 6.3.2 Netværket i solomoderskabet Efter solomødrene har født bliver netværket også betragtet som en stor og uundværlig ressource. 70 procent oplever, at et godt socialt netværk er vigtigt eller meget vigtigt, når man er solomor (Salomon et al. 2015). En solomor fortæller, hvordan netværket ligefrem var det, der gav hende styrken til at klare den nye situation: Den varme jeg mødte fra venner, veninder, kolleger og familie gav kræfter til at klare udfordringerne (Olsen 2011, s. 18). Solomødrene oplever altså, at netværket kan give dem den styrke de har behov for, for at kunne klare forældreskabet alene. At netværket kan bidrage med glæde, vækst og udvikling for den enkelte, er helt i tråd med det, som Guldager (2012) beskriver, at gode sociale netværk handler om. Ifølge hende giver indholdet i samværet og den sociale støtte grobund for menneskelig vækst, tryghed og positive følelser for den enkelte, såvel som for hele familien. På den måde er et godt socialt netværk noget, som ikke bare gavner og udvikler den enkelte, men påvirker hele familien positivt og derfor, får det så stor betydning for solomødrene. Solomødrenes syn på deres familier og netværk ændrer sig dog i forløbet. Flere beskriver, hvordan deres indstilling over for deres netværk forandrede sig, da de blev mødre. Hvor familien f.eks. i mange år bare havde været nogen der var der, ændrer de betydning for moderen. En solomor fortæller om dette: 23