Risiko for nedsat fertilitet. Forundersøgelse før oplysningsindsats over for unge: Målgruppeanalyse og kanalstrategi

Risiko for nedsat fertilitet Forundersøgelse før oplysningsindsats over for unge: Målgruppeanalyse og kanalstrategi Oktober 2014

2 Index 1. Introduktion til undersøgelsen 3 2. Executive summary 4-5 3. Målgruppens karakteristika 6-13 4. Kanalstrategi og anbefalinger 14-22 5. Bilag 5.1 Survey: Målgruppe- og kendskabsanalyse 24-67 5.2 Dybdegående interviews 68-80

1. Introduktion til undersøgelsen FORMÅL METODE Miljøministeriet planlægger en oplysningskampagne i foråret 2015 for unge i alderen 15-25 år, som skal øge deres kendskab til sammenhængen mellem livsstil og nedsat fertilitet. Styrelsen har derfor igangsat en forundersøgelse, som har til formål at skabe indsigt i målgruppens viden på området for herved at kunne målrette og tilrettelægge den kommende oplysningsindsats. Undersøgelsen har desuden til hensigt at afdække potentialet for at benytte undervisningen på landets ungdomsuddannelser som kanal til at oplyse eleverne om årsager til nedsat fertilitet. Undersøgelsen er gennemført af Advice Digital A/S i oktober 2014. Spørgeskema: Der er blevet udarbejdet et spørgeskema til målgruppen 15-25 år, som er distribueret ud i Epinions Danmarkspanel 1. Spørgeskemaets formål har dels været at afdække målgruppens karakteristika ift. viden samt interesse for emnet, dels viden om målgruppens medievaner. Der er i alt blevet indsamlet 1001 besvarelser. Der gøres opmærksom på, at kvinder er overrepræsenteret i undersøgelsen ligesom respondenter i alderen 20-25 år er overrepræsenteret. Telefoninterview: Der er i alt blevet gennemført 10 telefoninterviews med lærere, som repræsenterer forskellige uddannelser fra landets ungdomsuddannelser. Formålet var at belyse, om landets ungdomsuddannelser har interesse i og mulighed for at inddrage emnet i undervisningssammenhænge. Lærerne fungerer som gatekeepers og betragtes dermed som informationskanal, hvorfor indsigter fra interviewene bliver behandlet under anbefalinger og kanalstrategi. For yderligere indblik se afsnit 5.2 1 Epinions Danmarkspanel, består af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

2. Executive summary

2. Executive summary De 15-25-årige deler sig i to segmenter som målgruppe for oplysning om nedsat fertilitet: Der er signifikante forskelle i målgruppens vidensniveau, medievaner og livsanskuelser. Alderen er afgørende for vidensniveau og attitude. Segmenterne kan kategoriseres De uoplyste og De nysgerrige. Fertilitet har potentiale for at komme på dagsordenen: Begge segmenter udviser generel interesse i viden om nedsat fertilitet, og efterspørger generelt mere oplysning. Advice Digital anbefaler Miljøstyrelsen, at målrette ressourcer mod segmentet de uoplyste, dog skal det præciseres at begge segmenter udviser interesse for emnet. Oplysningsindsats om nedsat fertilitet kan med fordel fokusere på de De uoplyste : Segmentet har stort potentiale for at registrere en mærkbar effekt af oplysningsindsats, fordi målgruppen dels mangler viden, og og dels kan nås gennem formaliserede uddannelsesforløb. Klasseværelset rummer gode muligheder for at nå bredt og effektivt ud i målgruppen. Fokuser på gymnasiale uddannelser som første touchpoint: Underviserne på de gymnasiale uddannelser udviser interesse for at sætte nedsat fertilitet på skoleskemaet. Uddannelserne og lærerne kan derfor være en væsentlig indgang og gatekeeper for at få de uoplystes opmærksomhed. De øvrige kanaler til at nå ud til målgruppen er interessenter, som optræder som gatekeepers, video og web.

3. Målgruppens karakteristika

7 I det følgende afsnit vil målgruppens karakteristika blive gennemgået. Data tager afsæt i spørgeskema besvaret af målgruppen 15-25 år Afsnittet indeholder - segmenter i den overordnede målgruppe - viden om risiko for nedsat fertilitet - medievaner og informationskilder - forestillinger om at stifte familie - modtagelighed over for oplysning Data har vist signifikant forskel i målgruppens medievaner og vidensniveau, hvorfor der arbejdes med to segmenter i målgruppen: De uoplyste og De nysgerrige

8 3. Segmenter i overordnet målgruppe De uoplyste De nysgerrige Alder: 15-20 år Præferencer for kanaler: Oplysningskampagner, uddannelse, nyhedsmedier og sociale medier Vidensniveau: Mangler generelt faktuel viden på området Interesse i emnet: Målgruppen føler sig uoplyst og særligt pigerne efterspøger mere viden. Drengene er lidt mindre interesseret, og vurderer generelt ikke, at deres livsstil har lige så stor indflydelse på deres forplantningsevne, som pigerne gør Forplantningsevne: Optimistiske omkring egen fertilitet Alder: 21-25 år Præferencer for kanaler: Oplysningskampagner, nyhedsmedier, egen læge/sundhedsplejerske og uddannelse Vidensniveau: Har til dels viden om nedsat fertilitet, men efterspørger mere Interesse i emnet: Målgruppen er interesseret i emnet og har gjort sig tanker om, hvordan deres livstil påvirker deres evne til senere at få børn. Flere har aktivt ændret deres livsstil som følge heraf Forplantningsevne: Overvejende optimistiske, men mændene er langt mere selvsikre end kvinderne, som har en mindre tiltro til deres egen fertilitet

9 3.1 Målgruppens karakteristika: viden om risiko for nedsat fertilitet Målgruppen ved kun en smule om nedsat fertilitet: Majoriteten af de adspurgte kender til begrebet nedsat frugtbarhed, men det er kun 2 ud af 10, som føler, at de i høj grad er oplyst om emnet. Det er især de helt unge i alderen 15-20 år, som føler sig uoplyst. De fleste vil gerne viden mere om nedsat fertilitet: Der er generelt et ønske om mere viden, dog størst for kvinder: 28% af de unge kvinder vil i høj grad gerne vide mere og 48% i nogen grad. De tilsvarende tal for mænd er 15% og 48%.

10 3.1 Målgruppens karakteristika: viden om risiko for nedsat fertilitet Jo højere alder, desto mere ved målgruppen om nedsat fertilitet: Der er en sammenhæng mellem alder og vidensniveau. Det vil sige, at vidensniveauet er fragmenteret. De unge i aldersgruppen 15-20 år ved generelt mindre faktuelt om nedsat fertilitet end aldersgruppen 21-25 år. Alder og køn påvirker opfattelsen af hvilke faktorer, der har indflydelse på nedsat fertilitet: Aldersgruppen 21-25 år samt kvinderne generelt tror i højere grad end den yngre målgruppe og mændene, at livsstil har konsekvenser for nedsat frugtbarhed.

11 3.1 Målgruppens karakteristika: medievaner og informationskilder Nyhedsmedier er væsentlig kilde til viden: Den primære kilde til de unges nuværende viden om fertilitet er gennem nyhedsmedier. men alder påvirker oplagte kontaktpunkter i oplysningsindsatsen: Der er signifikant forskel på aldersgruppernes informationskilder. Aldersgruppen 15-20 år har deres primære informationskilde om emnet gennem undervisning, nyhedsmedier og sociale medier, hvorimod aldersgruppen 21-25 år angiver nyhedsmedier, undervisning og venner som deres primære kilde.

12 3.1 Målgruppens karakteristika: forestillinger om at stifte familie Mænd tror, det er lettere at få børn ved behandling end kvinder: De mandlige respondenter er mere fortrøstningsfulde, når det kommer til mulighederne for at blive behandlet for barnløshed. 46% af de mandlige respondenter tror, at sandsynligheden for graviditet ved første behandling ligger på mellem 30-100%, hvor det kun er 33% af de kvindelige respondenter, der har denne opfattelse. Ønsket om at få børn afhænger af køn og alder: Kvinder ønsker at få børn tidligere i livet end mænd og har gjort sig flere tanker om, hvordan deres livstil påvirker deres evne til at få børn. Den yngre målgruppe 15-20 år ønsker børn tidligere i livet end målgruppen 21-25 år.

13 3.1 Målgruppens karakteristika: modtagelighed over for oplysning Oplysningskampagner bliver modtaget positivt: Størstedelen af de adspurgte foretrækker at blive oplyst om emnet gennem kampagner. men via forskellige kanaler: Foretrukne kanaler afhænger af alder og køn. Aldersgruppen 15-20 år vil i langt højere grad oplyses gennem uddannelse og sociale medier end den øvrige aldersgruppe. Kvinder foretrækker i langt højere grad at få information gennem egen læge/ sundhedsplejerske end mændene.

4. Kanalstrategi og anbefalinger

15 Data fra spørgeskemaundersøgelsen har indikeret, at målgruppen 15-25 år bliver vanskelig at nå ud til som samlet gruppe qua forskelle i viden, medievaner og livsanskuelser Det følgende afsnit indeholder - anbefalinger til målgruppefokus og effektmåling - kanalstrategi for en kommende oplysningsindsats Anbefalinger og strategi er baseret på målgruppeanalysen samt uddybende interviews med lærere

4. Anbefalinger til fokuseret indsats Anbefalinger Advice Digital anbefaler på baggrund af resultaterne i nærværende undersøgelse, at Miljøstyrelsen i en kommende oplysningsindsats fokuserer på et segment som primær målgruppe: De uoplyste. Aldersintervallet 15-25 år rummer så signifikante forskelle i medievaner, livsanskuelser og erfaring, at det kan være vanskeligt at målrette kommunikation, budskaber og informationsniveau til hele målgruppen. Lærerne De unges vidensniveau om emnet er lavere end den øvrige målgruppes, og de udviser en generel interesse for viden om nedsat fertilitet. Samtidig ser undervisere på landets ungdomsuddannelser muligheder i at inddrage emnet i tværfaglige forløb. Lærernes positive indstilling samt de uoplystes eget ønske om at få information på uddannelserne gør, at uddannelsesinstitutionerne med fordel kan være omdrejningspunktet for en kommende oplysningsindsats. Advice Digital anbefaler, at fokus bør indsnævres fra alle ungdomsuddannelser til i første omgang kun at vedrøre de gymnasiale ungdomsuddannelser, da elevernes faglige niveau her kan sidestilles, og undervisningsmateriale anvendes uden markante justeringer. Desuden påbegynder ca. 60% af de som forlader grundskolen en gymnasial uddannelse. 1 Potentialet for at ramme målgruppen er derfor stort, når de gymnasiale uddannelser bruges som kanal. Interessenter Elever på gymnasiale uddannelser Web (kampagnesite) Video 1. Undervisningsministeriet: UddannelsesGuiden, Nøgletal om uddannelse

4. Anbefalinger til effektmåling Advice Digital anbefaler, at Miljøstyrelsen opstiller mål for at vurdere oplysningsindsatsens effekt. Forslag til fokusområder for KPI er er: Målgruppens kendskab Målgruppens vidensniveau Målgruppens holdning og adfærd Antallet af gymnasiale uddannelser, som skal inddrage emnet i undervisningssammenhænge

4.1 Strategisk samspil mellem kanalerne Lærerne Lærerne fungerer som gatekeepers for at nå elever på uddannelserne og er afgørende, da de er den primære indgang til formidling Interessenter Et samarbejde mellem interessenter, vil bl.a. øge gennemslagskræften på uddanelserne Elever på gymnasiale uddannelser Video Video interesserer målgruppen og har potentiale til at skabe opmærksomhed og engagement Web Et kampagnesite vil potentielt skabe engagement og kendskab Afledt effekt af oplysningsindsats Presse Word of mouth Sociale medier Opmærksomhed i nyhedsmedier Interessant undervisningsmateriale har potentiale for at der skabes debat blandt de unge udenfor klasselokalerne Mulighed for at de unge berører emnet på kanalen, da det er et naturligt kommunikationsmedie for dem

4.2 Indgangsvinkel til de gymnasiale uddannelser Lærerne De gymnasiale uddannelser kan med fordel være omdrejningspunkt for en kommende oplysningsindsats om nedsat fertilitet. Interessenter Gymnasiale uddannelser Web (kampagnesite) Video For at øge gennemslagskræften anbefaler Advice Digital, at Miljøstyrelsen etablerer samarbejde med øvrige interessenter. Sandsynligheden for, at uddannelserne vil inddrage emnet i undervisningen er størst, hvis flere står bag initiativet og kan udbrede det. Overvej fx at involvere Sex og Samfund, da de allerede har ytret interesse for initiativet og i forvejen har en stærk relation til de gymnasiale uddannelser - og desuden nyhedsmedierne.

4.3 Lærerne som gatekeepers Interessenter Lærerne Gymnasiale uddannelser Video For at sikre at initiativet bliver en succes, skal lærerne kunne se muligheder for let at inddrage emnet i et undervisningsforløb. Derfor anbefaler Advice Digital, at Miljøstyrelsen udarbejder eksempler på tilgange til at inddrage emnet i undervisningssammenhænge. Web Tid er en knap ressource for lærerne. Undersøg derfor, hvordan emnet nedsat fertilitet komplementerer de enkelte uddannelsers læreplaner, og præsenter pointen direkte i undervisningsmaterialet. Det vil styrke mulighederne for, at emnet også i praksis bliver inddraget i undervisningen. * Se evt. afsnit 5.2 Orienter fagrepræsentanter om initiativet, og brug emu.dk til at distribuere undervisningsmaterialet.

4.4 Video i undervisningssammenhænge Lærerne Videoer har potentiale for at engagere de unge i selve undervisningen og fange deres opmærksomhed. Interessenter Gymnasiale uddannelser Video Advice Digital anbefaler, at Miljøstyrelsen udarbejder små videoklip, som kan bruges i undervisningssammenhænge, men som potentielt også kan benyttes i en større oplysningsindsats på tv. Web Videomaterialet skal være noget de unge kan spejle sig i. Fx små historier om personer, der minder om dem, men som har problemer med at få børn, fordi de eksempelvis ventede for længe. Materialet bør udarbejdes med særligt fokus på at fange de unge drenges opmærksomhed, da pigerne generelt har en naturlig interesse i emnet.

4.5 Webunivers til oplysning Interessenter Lærerne Gymnasiale uddannelser Video Web er en oplagt kanal at være til stede på. Miljøstyrelsen har mulighed for at opbygge et webunivers, som komplementerer øvrigt undervisningsmateriale og kampagnetilgang. Web (kampagnesite) Webuniverset skal være med til at engagere de unge og skabe opmærksomhed om emnet. Fx kunne Miljøstyrelsen gamificere universet for derved at øge de unges involvering

5. Bilag

5.1 Survey Målgruppe- og kendskabsanalyse 24

25 Om undersøgelsen Undersøgelsen har været gennemført i perioden 11. oktober 21. oktober 2014 Spørgeskemaet er blevet distribueret gennem Epinions Danmarkspanel, som består af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. I alt har 1001 personer i alderen 15-25 år besvaret spørgeskemaet, heraf er 57,6 % kvinder og 42,4% mænd

26 Demografi

27 Kvinder er overrepræsenteret i undersøgelsen Hvad er dit køn? 70% 60% 58% 50% 40% 30% 20% 10% 42% Ifølge Danmarksstatistik* er fordelingen af mænd og kvinder i alderen 15-25 år følgende: Kvinder 48,8% Mænd 51,2% 0% Kvinde Mand N=1001 *Tal fra Danmarksstatisk er fra 3. kvartal 2013

28 Aldersfordeling og region Hvilket årstal er du født? Har du børn? 40% 35% 30% 36% 29% 2,6 25% 23% 20% 15% 13% 10% 5% 97,4 0% 15-17 år 18-20 år 21-23 år 23-25 år Ja (angiv hvor mange): Nej N=1001

29 Bopæl og beskæftigelse I hvilket postnummer er du bosat? Hvad laver du til daglig? 12% Elev/Studerende 81% 31% Funktion Faglært arbejde 4% 4% 27% Ufaglært arbejde 4% 9% Arbejdsløs 4% 21% Andet Leder 2% 0% Region hovedstaden Region Sjalland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Selvstændig 0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% N=1001

30 Uddannelse Hvilken uddannelse er du i gang med? Lang videregående uddannelse (5 år eller derover) 26% STX, HHX, HTX og HF 20% Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) 19% Erhvervsuddannelse (faglært, håndværker, HK eller lignende) 4% Folkeskole 4% Kort videregående uddannelse (1-2 år) 3% Andet 2% EFG/HG/Teknisk skole (1-årig ungdomsuddannelse) 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% N=1001

Kenskab til emne 31

Kvinder og mænd er overordnet på samme vidensniveau, når det kommer til kendskabet om begrebet nedsat frugtbarhed 80% 70% 72% 69% 60% 50% 40% Kvinde Mand 30% 24% 25% Total 20% 10% % Ja I nogen grad Nej 3% 5% N=1001 Spørgsmål: Ved du hvad begrebet nedsat frugtbarhed betyder?

33 Alderen har en afgørende betydning for vidensniveauet - særligt unge i alderen 15-17 år mangler viden om emnet 90% 80% 70% 72% 77% 69% 60% 55% 15-17 år 50% 18-20 år 40% 30% 20% 30% 25% 21% 27% 15% 21-23 år 23-25 år Total 10% % Ja I nogen grad Nej 3% 1% 3% N=1001 Spørgsmål: Ved du hvad begrebet nedsat frugtbarhed betyder?

34 De unges kilde til viden har primært været nyhedsmedier 70% 60% 50% 59% 54% 49% 49% 40% 30% 20% 33% 31% 24% 24% 27% 21% 21% 16% Kvinde Mand Total 10% 10% 8% 6% 5% 5% 5% 2% 4% 0% N=939 Spørgsmål: Hvor har du hørt om nedsat frugtbarhed?

35 Der er signifikant forskel på, hvor de unge har hørt om emnet - afhængigt af deres alder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 15-17 år 18-20 år 21-23 år 23-25 år Total % N=939 Spørgsmål: Hvor har du hørt om nedsat frugtbarhed?

36 Kun 2 ud af 10 føler sig, i høj eller meget høj grad, oplyst om emnet 60% 50% 50% 47% 40% Kvinde 30% 26% 24% Mand Total 20% 14% 15% 10% % 8% 4% 4% 5% 3% 1% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N=1001 Spørgsmål: I hvilken grad føler du dig oplyst om nedsat frugtbarhed?

37 Det er særligt de helt unge, som ikke føler sig oplyst om emnet 60% 50% 49% 49% 48% 48% 40% 30% 20% 14% 17% 14% 27% 27% 25% 23% 15-17 år 18-20 år 21-23 år 23-25 år Total 10% % 10% 9% 8% 5% 5% 5% 5% 3% 3% 2% 2% 2% 1% I meget høj grad I høj grad I mindre grad I nogen grad Slet ikke Ved ikke N=1001 Spørgsmål: I hvilken grad føler du dig oplyst om nedsat frugtbarhed?

Vidensniveau 38

39 Alder formodes blandt respondenterne at have den største indflydelse på nedsat frugtbarhed Alder 46,6 38,0 13,7 1,1,7 Kemikalier(hormonforstyrrende stoffer) 31,7 40,1 22,2 4,91,2 Overvægt 25,7 41,9 23,4 6,6 2,5 Kønssygdomme 25,6 34,6 27,4 8,8 3,7 Rygning 22,7 33,1 29,4 11,2 3,7 I meget høj grad Stress 22,1 37,4 30,0 8,4 2,2 I høj grad I nogen grad Euforiserende stoffer 20,1 30,7 32,6 13,3 3,4 I mindre grad Slet ikke Alkohol 18,9 31,7 32,7 12,7 4,1 Underlivsbetændelse 17,1 32,4 33,1 13,2 4,3 Kostvaner 8,7 27,7 41,3 18,0 4,4 Cykling 1,54,4 20,4 36,9 36,9 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% N=1001 Spørgsmål: I hvor høj grad tror du, følgende faktorer har indflydelse på nedsat frugtbarhed?

Kvinderne tror i højere grad end mændene, at eksterne faktorer har indflydelse på nedsat frugtbarhed 40 I meget høj grad 8,7 I høj grad I nogen grad 8,0 7,6 6,5 6,6 6,3 6,3 6,1 6,1 6,0 6,9 6,3 5,5 5,0 6,4 5,7 7,4 7,4 7,3 5,9 Kvinde Mand Total I mindre grad 2,1 2,0 Slet ikke N=1001 Spørgsmål: I hvor høj grad tror du, følgende faktorer har indflydelse på nedsat frugtbarhed?

41 De helt unge tror ikke de eksterne faktorer har lige så stor betydning som de øvrige aldersgrupper I meget høj grad I høj grad I nogen grad 15-17 år I mindre grad Slet ikke 18-20 år 21-23 år 23-25 år Total N=1001 Spørgsmål: I hvor høj grad tror du, følgende faktorer har indflydelse på nedsat frugtbarhed?

42 2 ud af 3 tror, at kvinder er mest frugtbare i alderen 20-24 år, mænd tror i højere grad, at alderen er højere 80% 70% 69% 60% 60% 50% 40% 30% Kvinde Mand Total 20% 16% 15% 14% 19% 10% % I en alder af 15-19 år I en alder af 20-24 år I en alder af 25-30 år 4% 1% % 1% 1% I en alder af 31-35 år I en alder af 36-40 år Ved ikke N=1001 Spørgsmål: I hvilken alder tror du, at kvinder er mest frugtbare?

43 De unge i alderen 15-17 år tror i højere grad, at frugtbarheden er bedst i alderen 25-30 år end de øvrige respondenter 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 15-17 år 18-20 år 21-23 år 23-25 år Total 10% % I en alder af 15-19 år I en alder af 20-24 år I en alder af 25-30 år I en alder af 31-35 år I en alder af 36-40 år Ved ikke N=1001 Spørgsmål: I hvilken alder tror du, at kvinder er mest frugtbare?

44 Kun 35,5% ved, at frugtbarheden falder markant i alderen 31-35 år 45% 40% 40% 35% 36% 34% 30% 29% 25% 20% 24% Kvinde Mand Total 15% 10% 10% 11% 13% 5% % 2% 1% % % I perioden 15-19 år I perioden 20-24 år I perioden 25-30 år I perioden 31-35 år I perioden 36-40 år I perioden fra 41 år N=1001 Spørgsmål: I hvilken aldersperiode tror du, at kvinders frugtbarhed begynder at falde markant?

45 Den faktuelle viden stiger med alderen 45% 40% 43% 41% 42% 40% 35% 33% 31% 34% 30% 28% 25% 24% 15-17 år 18-20 år 20% 15% 12% 13% 18% 14% 21-23 år 23-25 år Total 10% 5% % 2% 1% 1% 1% % 1% I perioden 15-19 år I perioden 20-24 år 7% 5% I perioden 25-30 år I perioden 31-35 år I perioden 36-40 år 9% I perioden fra 41 år N=1001 Spørgsmål: I hvilken aldersperiode tror du, at kvinders frugtbarhed begynder at falde markant?

46 Respondenterne har en opfattelse af, at flere, end den faktiske andel, har nedsat frugtbarhed 35% 32% 33% 30% 29% 29% 25% 20% 15% 18% 16% Kvinde Mand Total 10% 9% 11% 6% 6% 5% % 4% 3% 2% 2% % % 0-14 % 15-24% 25-34% 35-44% 45-54% 55-64% 65-74% 75-84% 85-100% N=1001 Spørgsmål: Hvor stor en procentdel af de par i Danmark, som gerne vil have børn, tror du har nedsat frugtbarhed?

47 Fordeling på alder 35% 30% 25% 20% 15% 15-17 år 18-20 år 21-23 år 23-25 år Total 10% 5% % 0-14 % 15-24% 25-34% 35-44% 45-54% 55-64% 65-74% 75-84% 85-100% N=1001 Spørgsmål: Hvor stor en procentdel af de par i Danmark, som gerne vil have børn, tror du har nedsat frugtbarhed?

48 De mandlige respondenter tror, at sandsynligheden for graviditet med hjælp er større end de kvindelige respondenter 35% 30% 29% 25% 24% 23% 20% 15% 14% 13% 18% 15% 19% 12% Kvinde Mand Total 10% 5% % 8% 6% 6% 5% 2% 2% 2% 1% 1% % 0-10 % 11-20% 21-30% 31-40% 41-50% 51-60% 61-70% 71-80% 81-90% 90-100% N=1001 Spørgsmål: Hvor stor sandsynlighed, tror du der er for, at et par, som gennemgår behandling for barnløshed, får barn efter den første behandling?

49 Fordeling på alder 35% 30% 25% 20% 15% 15-17 år 18-20 år 21-23 år 23-25 år Total 10% 5% % 0-10 % 11-20% 21-30% 31-40% 41-50% 51-60% 61-70% 71-80% 81-90% 90-100% N=1001 Spørgsmål: Hvor stor sandsynlighed, tror du der er for, at et par, som gennemgår behandling for barnløshed, får barn efter den første behandling?

50 De unges fremtidsudsigter for børn

51 Mænd er generelt mere optimistiske, når det angår deres egen fertilitet 70% 60% 60% 59% 50% 40% Kvinde 30% Mand 20% 21% Total 14% 10% 0% 3% 5% Den er meget bedre end gennemsnittet Den er bedre end gennemsnittet Den er gennemsnitlig 10% 5% Den er dårligere end gennemsnittet 3% 1% Den er meget dårligere end gennemsnittet 10,1% 9,2% Ved ikke N=1001 Spørgsmål: Hvordan tror du, din egen frugtbarhed er?

52 Aldersgruppen 15-20 år er mere selvsikre, når det drejer sig om egen fertilitet 70% 60% 50% 40% 30% 20% 15-17 år 18-20 år 21-23 år 23-25 år Total 10% 0% Den er meget bedre end gennemsnittet Den er bedre end gennemsnittet Den er gennemsnitlig Den er dårligere end gennemsnittet Den er meget dårligere end gennemsnittet Ved ikke N=1001 Spørgsmål: Hvordan tror du, din egen frugtbarhed er?

53 Hvorfor er den bedre end gennemsnittet? Fordi jeg stadig er ung samtidig med at jeg dyrker motion og holder mig forholdsvis sund Fordi jeg føler mig sund og frisk Fordi folk i min familie yngler som rotter... Gode kostvaner. God fysik Udvalg af citater fra de åbne svar

54 Hvorfor er den dårligere end gennemsnittet? Fordi der er en del i min familie der lider af barnløshed og dårlig frugtbarhed Alkohol og usund livsstil Har haft cyster på æggestokken Livsstil og har desuden ofte glemt P-piller, men aldrig været gravid Udvalg af citater fra de åbne svar

55 Kvinder tænker i højere grad over, at deres livsstil kan influere deres evne til at få børn senere i livet 45% 40% 39% 35% 32% 35% 30% 29% 25% 20% 15% 15% 11% 16% 22% Kvinde Mand Total 10% 5% % Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Kun i ringe grad Nej, slet ikke N=1001 Spørgsmål: Har du gjort dig tanker om, at din livsstil i dag kan påvirke din evne til at få børn i fremtiden?

56 Hver anden har gjort sig tanker om, at deres livsstil kan have indflydelse på deres evne til at få børn senere i livet 45% 40% 35% 30% 40% 38% 35% 34% 33% 31% 30% 34% 15-17 år 25% 23% 23% 18-20 år 20% 15% 10% 9% 16% 14% 12% 15% 12% 21-23 år 23-25 år Total 5% % Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Kun i ringe grad Nej, slet ikke N=1001 Spørgsmål: Har du gjort dig tanker om, at din livsstil i dag kan påvirke din evne til at få børn i fremtiden?

57 Hver femte har i høj eller nogen grad ændret deres livstil med henblik på senere at kunne få børn 60% 56% 56% 50% 40% 30% 26% 25% Kvinde Mand Total 20% 16% 15% 10% 2% 4% % Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Kun i ringe grad Nej, slet ikke N=1001 Spørgsmål : Har du ændret din livsstil med henblik på at påvirke din evne til at få børn i fremtiden?

58 Jo yngre man er, desto mindre ændrer man sin livsstil med henblik på senere at kunne få børn 70,0% 64,8% 60,0% 58,5% 53,9% 52,1% 50,0% 40,0% 30,0% 28,3% 26,0% 22,7% 23,6% 15-17 år 18-20 år 21-23 år 23-25 år Total 20,0% 10,0% 4,9% 3,1% 2,2% 2,2% 17,9% 15,7% 14,7% 9,4%,0% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Kun i ringe grad Nej, slet ikke N=1001 Spørgsmål :Har du ændret din livsstil med henblik på at påvirke din evne til at få børn i fremtiden?

59 Kvinderne ønsker børn tidligere end mændene 70% 60% 66% 62% 50% 40% 30% Kvinde Mand Total 20% 13% 14% 10% % 1% % I en alder af 15-19 år 8% I en alder af 20-24 år I en alder af 25-30 år 9% I en alder af 31-35 år % 1% 1% % I en alder af 36-40 år Jeg kan ikke få børn 7% 4% Jeg ønsker ikke at få børn N=1001 Spørgsmål : I hvilken alder vil du gerne have dit første/næste barn?

60 Majoriteten ønsker første/næste barn i en alderen af 25 30 år 80% 70% 60% 50% 40% 30% 15-17 år 18-20 år 21-23 år 23-25 år Total 20% 10% % I en alder af 15-19 år I en alder af 20-24 år I en alder af 25-30 år I en alder af 31-35 år I en alder af 36-40 år Jeg kan ikke få børn Jeg ønsker ikke at få børn Ved ikke N=1001 Spørgsmål : I hvilken alder vil du gerne have dit første/næste barn?

61 Kvinderne vil gerne have deres sidste barn tidligere end mændene 70% 60% 61,4% 53,1% 50% 40% 30% 28,9% 27,2% Kvinde Mand Total 20% 14,3% 10% 10,1% 0% I en alder af 15-19 år,6% 1,7% I en alder af 20-24 år I en alder af 25-30 år I en alder af 31-35 år I en alder af 36-40 år,7% 1,7% I en alder af 41 år eller ældre N=940 Spørgsmål : I hvilken alder vil du gerne have dit sidste barn?

62 Aldersgruppen 15-17 år ønsker at få deres sidste barn tidligere end de øvrige aldersgrupper 70% 60% 50% 40% 30% 20% 15-17 år 18-20 år 21-23 år 23-25 år Total 10% % I en alder af 15-19 år I en alder af 20-24 år I en alder af 25-30 år I en alder af 31-35 år I en alder af 36-40 år I en alder af 41 år eller ældre N=940 Spørgsmål : I hvilken alder vil du gerne have dit sidste barn?

63 Ønsket om mere oplysning

64 Der generelt et ønske om mere viden, dog er interessen størst hos kvinderne 60% 50% 48% 44% 40% Kvinde 30% 28% 25% Mand Total 20% 15% 17% 16% 10% 7% 0% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Kun i ringe grad Nej, slet ikke N=1001 Spørgsmål: Kunne du tænke dig at få mere viden om, hvordan du undgår nedsat frugtbarhed?

65 Der er interesse for mere viden blandt alle aldersgrupper 60% 52% 50% 43% 45% 40% 38% 15-17 år 18-20 år 30% 20% 23% 24% 22% 21% 23% 22% 17% 23% 16% 21-23 år 23-25 år Total 10% 11% 9% 11% 0% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Kun i ringe grad Nej, slet ikke N=1001 Spørgsmål: Kunne du tænke dig at få mere viden om, hvordan du undgår nedsat frugtbarhed?

66 De helt unge vil gerne oplyses gennem undervisning 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 15-17 år 18-20 år 21-23 år 23-25 år Total 10% 0% N=893 Spørgsmål: Hvordan vil du foretrække at få mere viden om emnet?

67 Kvinder vil i højere grad end mænd informeres af egen læge/sundhedsplejerske 80% 70% 72% 65% 60% 50% 51% 49% 48% Kvinde 40% 30% 41% 38% 29% 27% 33% Mand Total 20% 10% 5% 6% 8% 7% 4% 2% 2% 2% 0% N=893 Spørgsmål: Hvordan vil du foretrække at få mere viden om emnet?

Dybdegående interviews

69 5.2 Dybdegående interviews

Fakta om undersøgelsen FORMÅL OG FOKUSOMRÅDER Undersøgelsen har haft til formål at afdække om man på landets ungdomsuddannelserne vil være interesseret i at benytte et kort undervisningsforløb, der oplyser unge om nedsat fertilitet - og hvad man som ung selv kan gøre for at forebygge det. Undersøgelsen har særligt haft fokus på lærernes: Personlige holdning til initiativet Behov og barrierer for at benytte undervisningen til oplysning af de unge Lærernes indgangsvinkel og inputs til at initiativet realiseres

Fakta om undersøgelsen DELTAGEROVERSIGT Deltager Uddannelse Profil Holdning til emnet Kvinde 41 år HTX, HHX, HG Undervist siden 2003. Fag: filosofi, samfundsfag og mediefag Positiv Kan se potentialet i et tværfagligt samarbejde. Mand 51 år EUD Undervist siden 1998. Fag: Tømmerfaget Positiv Kan se potentialet i fag der relaterer sig til de mere teoretiske dele af undervisningen fx i forbindelse med arbejdssikkerhed og miljøfarlige stoffer. Kvinde 39 år STX, HF Undervist siden 2004. Fag: Dansk og samfundsfag Positiv Kan se potentialet i et tværfagligt samarbejde, men også som en del af samfundsfagsundervisningen Mand 61 år HHX, HTX Undervist siden 1989 Fag: Samfundsfag og samtidshistorie Skeptisk Kan være i tvivl om de unge finder emnet relevant ligesom han påpeger, at det kan være vanskeligt at finde ressourcer til det Kvinde 58 år HHX Undervist siden 1985 Overvejende positiv: Ser emnet egne sig i samfundsfag og økonomifag, dog påpeger hun, at det kræver godt materiale

Fakta om undersøgelsen DELTAGEROVERSIGT Deltager Uddannelse Profil Holdning til emnet Kvinde 31 år STX Undervist siden 2011. Fag: Samfundsfag og Tysk Positiv -finder det oplagt som et tværfagligt AT-forløb. Kvinde 59 år Prod Undervist siden 2010. Fag: Pædagogik og sundhed Positiv Ser det som et mindre forløb, hvor de øvrige linjer deltager evt. på en temadag Kvinde 40år EGU vejleder Vejleder unge mellem 16-30 år, som alle har en eller anden form for problemer, som gør, at de ikke er i stand til at tage en uddannelse Skeptisk - Ser målgruppen på EGU som en klar udfordring for emnet. Mand 49 år EUD Undervist siden 2007. Fag: Logistik og transport Positiv - Er ikke afvisende overfor emnet, har dog svært ved at se det koblet til sit eget felt, kan se det indgå i faget arbejdsmiljø Kvinde 29 år HHX Undervist siden foråret 2014. Fag: biologi og erhvervsøkonomi Positiv: Ser et stort potentiale i at inddrage det i et tværfagligt forløb

Findings 73

74 Overordnet feedback fra lærere Grundlæggende Den generelle opfattelse af at inddrage emnet i undervisningssammenhænge modtages positivt af lærerne, som gerne vil bringe nye emner ind i undervisningen. Lærerne ser primært emnet blive eksekveret i tværfaglige forløb Det ligger lige til højrebenet i et AT-forløb Største problematikker og udfordringer Lærerne har en travl arbejdsdag, hvor tid er en knap ressource, deres forberedelsestid er ikke gearet til at lave omfattende research om nye emner, hvorfor lærerplaner fra tidligere år derfor til tider bliver genbrugt Uddannelsesinstitutionerne bliver jævnligt kontaktet af eksterne aktører med initativer om at inddrage specifikke emner i undervisningen, dette stiller krav til, at Miljøstyrelsen har den rette indgangsvinkel og hjælper lærerne med at se muligheder i materialet Den knappe ressource på tid, stiller krav til at materialet skal være nemt at gå til og information skal være let tilgængelig

75 Faglige teams Lærerne mødes i fagråd: På de gymnasiale uddannelser mødes underviserne jævnligt i faglige teams, hvor spændende nye emner til fx tværfaglige forløb bliver bragt op til diskussion. På flere af uddannelsesinstitutionerne har de faglige teams en fagrepræsentant, som screener materiale der kommer fra eksterne aktører, inden det bliver præsenteret for de faglige teams. Distribution af potentielt undervisningsmateriale Det fremhæves, at det vil være oplagt at sende eventuelt materialet til repræsentanter fra de faglige teams, da de så vil videredistribuere det til relevante parter. Muligheden for at sende materiale til rektor nævnes også, dog med en bekymring for at evt. materiale forsvinder i mængden.

76 Planlægning og inspiration Orientering i portaler og på Intranet Flere nævner portalen www.emu.dk, som et sted, hvor de aktivt søger inspiration til undervisningen. På de fleste skoler kommer inspiration gennem fagråd eller faglige teams. Det er bedst at tage kontakt til os inden sommerferien Planlægning af undervisningsforløb Majoriteten af de adspurgte planlægger større forløb i undervisningen inden sommerferie. Ofte mødes de inden ferien i lærergrupper og udvælger de emner, som skal indgå i de tværfaglige forløb det kommende skoleår. Tidspunkterne for et projektforløb afhænger af den enkelte institution: Gymnasier har to studieforløb om året (AT), men den enkelte skole planlægger selv, hvornår forløbene ligger. Produktionsskolen har en fællessamling en gang om ugen, mens EGU har et fællesmøde en gang om måneden. På tømreruddannelsen er der fire skoleperioder, hvor der også ligger nogle teoretiske timer.

77 Forberedelse og undervisningsmateriale Forberedelsestiden er knap Et gennemgående tema er, at lærerne er pressede på tiden, og har vanskeligt ved at tage flere emner ind i undervisningen, når det ikke er i forbindelse med et tværfagligt forløb. Ofte er det de samme emner/ problemstillinger, som underviserne genbruger fra år til år, da de ikke har tid til at lave væsentlige ændringer eller tage nye emner ind. Det er vigtigt at nye emner er til at gå til, vi har simpelthen ikke tid til for meget research Materialet skal være lettilgængeligt Der er få ressourcer til forberedelse, hvilket stiller krav om, at et emnet skal være let at gå til for underviserne, så der ikke er for meget forberedelsestid i det fra deres side. Lærerne udtaler selv, jo mere gennemarbejdet materialet er desto større er sandsynligheden for, at de kan inddrage emnet. Muligheden for her at hente allerede tilrettelagte forløb tiltaler dem meget. Lærerne vil gerne selv undervise i emnet, men det kræver at de har materiale, som tilegner dem viden, som gør dem i stand til det.

78 Undervisningsmateriale Lærerne vil inspireres Lærerne ønsker, at materialet introducerer en række relevante perspektiver på emnet. Perspektiverne skal tage udgangspunkt i de fag, som potentielt kan indgå i et tværfagligt samarbejde. Det er ikke sikkert, at alle fag nødvendigvis inddrages, men underviserne vil inspireres. Det skal være tilgængeligt online Materialet skal være tidssvarende Materialet skal være tidssvarende, og flere efterspøger onlinemateriale. Det bliver ligeledes pointeret, at materialet skal være opdateret, da det ellers vil gøre emnet uaktuelt og uvedkommende for de studerende, hvorfor underviserne vil finde det svært at undervise i.

79 Undervisningsmateriale til målgruppen Online og videoer fanger de unge Der er fra flere et ønske om, at materialet gerne må bestå af en blanding mellem tekst og video. Flere nævner at små film er med til at fange og fastholde de unges opmærksomhed. De unge bruger konstant de digitale medier, hvorfor flere nævner dette som et oplagt sted at publicere indhold, som skal fange de unges opmærksomhed. De unge skal have det serveret i en kontekst de kender De unge skal kunne spejle sig i materialet Lærerne nævner, at det til tider kan være vanskeligt at fange de unges opmærksomhed. De få lærere, som har en skeptisk indstilling overfor initiativet, bygger det primært på, at emnet vil have svær gennemsalgskræft overfor de unge, da de ikke tror, at de unge kan se, hvorfor emnet er relevant for dem i deres livsstadie. Flere nævner, at de bl.a. indenfor andre sundhedsrelateret emner har haft stor succes med bruge unge eksterne oplægsholdere, som selv har oplevet temaet på egen krop. Dette fanger de unges opmærksomhed og skærper konventrationen.

ak Rådgiver Partner Anja Thrane Thilde Egvang at@advicedigital.dk te@advicedigital.dk