Uanmeldt tilsyn 2010

Relaterede dokumenter
Uanmeldt tilsyn tirsdag d. 2. december 2008 Trindvold

Uanmeldt tilsyn 2011

Uanmeldt tilsyn 2010

Uanmeldt tilsyn 2012

Uanmeldt tilsyn 2011

Uanmeldt tilsyn Autismecenter Holmehøj Holmehøjvej 2A, 5750 Ringe

Uanmeldt tilsyn Egely Den åbne afdeling Pugholmgård. J.nr. 08/7221. Uanmeldt tilsyn foretaget den 31. marts 2008, kl til 13.

Uanmeldt tilsyn 2010

Uanmeldt tilsyn 2008 Børnehusene, Billeshavevej 49, 5500 Middelfart

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn 2010

Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle

Uanmeldt tilsyn 2011

Uanmeldt tilsyn 2012

Psykiatri og Handicap

Uanmeldt tilsyn 2009 Bognæs Den 26. marts 2009

Uanmeldt tilsyn Jupitervej

Uanmeldt tilsyn 2012

Uanmeldt tilsyn 2012

Uanmeldt tilsyn Skovsbovej

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Uanmeldt tilsyn 2008 Møllebakken Møllebakkevej 6, Sdr. Højrup, 5750 Ringe

CVR-nr Boligfællesskaberne i socialpsykiatrien Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

Uanmeldt tilsyn 2008 Kingstrup bo- og beskæftigelsestilbud Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted.

CVR-nr Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

Uanmeldt tilsyn 2009 Røde kors, Dagcenter og inderhuset Sjællandsvej 3-7, 6000 Kolding.

TILSYNSRAPPORT: Bofællesskabet Løntoften, fra besøg den , kl

Uanmeldt tilsyn 2008 Teglgårdshuset, Teglgårdsparken 44, Middelfart

Uanmeldt tilsyn 2009

Uanmeldt tilsyn Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej i Odense

Uanmeldt tilsyn 2008 Holtegården

Psykiatri og Handicap

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 22/ på Områdecentret Trye

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 14. december 2011 på Solgården

Tilsynsrapport Holberghus Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet TAO

Uanmeldt tilsyn Center for Høretab Merkurvænget 2, 7000 Fredericia

Uanmeldt tilsyn 2009 ÆBLEHAVEN

Tilsynsrapport 2010 for bofællesskabet Bybæk

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Uanmeldt tilsyn Teglgårdshuset

Rapport for uanmeldt, begrænset tilsyn med

Uanmeldt tilsyn Bihuset Afdelingen Jagtvej

Uanmeldt tilsyn 2010

Uanmeldt tilsyn

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 1. november 2011 på Vibedal

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Holmelundsvej

Uanmeldt tilsyn den 26. juni 2013

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2013

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Uanmeldt tilsyn 2012

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet - handicap

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007

Dreyershus - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn 29. oktober 2015 på Dreyershus plejecenter.

Uanmeldt tilsyn 2010

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD

Uanmeldt tilsyn 2013

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet TAO

TILSYNSRAPPORT Jammerbugt Kommune

Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 11. september 2015 og den 14. september 2015 på Attendo Vonsildhave Kvarterets plejecenter.

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Dueslaget

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Uanmeldt tilsyn Fredericiaskolen

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn i Grøndalshusene den 17. juni 2013

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 5. december 2011 på Åbakken

Uanmeldt tilsyn på Kernehusene, Københavns Kommune Irlandsvej 39 AB og Røde Mellemvej 50. Tirsdag den 3. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn 2013

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Demensafsnit har et værelses lejlighed kunne godt ønske at soveværelse og stue var i hver sit rum. Bruger fællesområdet.

CVR-nr BO & AKTIV Seniorcenter Egebo Uanmeldt tilsyn Den 30. januar 2012

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 12. september 2014 på Friplejehjemmet i Bedsted I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Uanmeldt tilsyn d. 31/ på Vibedal beboerne og pårørende

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Uanmeldt tilsyn på Aabybro plejecenter, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 22. december 2011 fra kl

Tilpasset anmeldt tilsyn 2012 Lilleskov

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 12. september 2014 på Friplejehjemmet i Bedsted I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Gjeddesgaard

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Uanmeldt tilsyn. Børnehusene, Middelfart. Adresse: Billeshavevej 49, 5500 Middelfart. Dato: 14.november 2012

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

CVR-nr Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

Støberigården. November 2018

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Indhold. Uanmeldt tilsyn på Fanø Plejecenter, november 2016

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Transkript:

Område: Det sociale område Afdeling: Handicap- og socialpsykiatriafdelingen Journal nr.: 10/9497 Dato: 29. juni 2010 Udarbejdet af: Jan Bolvinkel E-mail: Jan.Bolvinkel@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631059 Uanmeldt tilsyn 2010 Trindvold Uanmeldt tilsyn foretaget den 17. juni 2010. Tilsynsførende: Socialfaglig konsulent Martin Rasmussen og tilsynschef Jan Friis Bolvinkel. 1. Kort om tilbuddet. Trindvold er et bo og aktivitetstilbud med 32 pladser i botilbuddet efter Servicelovens 108 samt 32 halvdagspladser i samværs og aktivitetstilbuddet, Aktiviteten, efter Servicelovens 104. Trindvolds mission er at yde omsorg og pædagogisk støtte til borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og med særligt speciale i aldring og demens. 2. Tilsynets generelle indtryk af tilbuddet. Tilsynet vurderer, at Trindvold er et særdeles veldrevet tilbud til målgruppen. Det var ikke muligt at tale med borgerne på grund af deres handicap, men tilsynet observerede en god aktivitet i Aktiviteten og en let, utvungen tone mellem personalet og borgerne. Samlet set er det tilsynets indtryk, at borgerne trives på Trindvold, og at de er glade for deres nye lejligheder. De ledelsesrepræsentanter, tilsynet talte med, fremtrådte tydeligt og velovervejet på det ledelsesmæssige og socialfaglige område, og tilsynet oplevede en let og humoristisk tone mellem centerlederen og personalet. Efter en periode, hvor personalet har skullet vænne sig til, at arbejdsindsatsen nu sker i borgernes lejligheder, og at afdelingslederne ikke længere er placeret i afdelingerne, er der efter tilsynets opfattelse god trivsel i personalegruppen. Der arbejdes på at finde frem til en fast model for supervision og for MUS/GRUS. Der bør fortsat gøres en indsats for at udnytte alle Bostedsystemets faciliteter. Trindvold har til huse i et meget flot nybyggeri, der blev taget i brug for ca. et år siden. 3. Anbefalinger til kvalitetssikring og udvikling. At der gøres en særlig indsats for at opnå en bedre udnyttelse af Bostedsystemets muligheder. 4. Evt. bemærkninger fra centerleder og driftschef, som ikke er indarbejdet. Fra Centerleder: Ingen. Fra driftschef: Ingen. 5. Fremsendelsesbemærkning til driftschefen. Rapporten fremsendes hermed til videre behandling, idet der herunder henvises til ovenstående anbefaling.

Den 27. juli 2010, JFB. 6. Tilsynsbesøgets forløb. Fokuspunkter. Tilsynet havde på forhånd fastlagt følgende fokuspunkter: Gennemsyn af to individuelle planer i Bostedsystemet set i sammenhæng med dagbogsnotaterne i Bostedsystemet. Hvilke typer af vold mod personalet registreres, og hvordan sker registreringen? Hvordan er pårørendesamarbejdet? Har der været brandøvelse, og i benægtende fald årsagen hertil? Hvad er årsagen til, at beboerne skal spise i egen lejlighed, og hvilke udfordringer indebærer det i forhold til beboere og personale? Hvordan har reaktionen været? Hvordan har beboerne reageret på flytningen? Er de faldet til? Har der været et fald i antallet af magtanvendelser siden flytningen? Evt. årsag hertil? Forløb. Tilsynet ankom til Trindvold ca. kl. 13.30 og traf centerlederen og stedfortræderen i administrationen. Der redegjordes for tilsynets formål og fokuspunkter, og det aftaltes at indlede tilsynsbesøget med en rundvisning ved centerlederen. Tilsynet så administrations - /aktivitetsbygningen, hvor der var aktivitet i de tre grupperum, og besigtede de to boliggrupper 15B og 15C. Tilsynet interviewede derefter en afdelingsleder og efterfølgende en medarbejder. Tilsynet afrundedes med centerlederen og sluttede ca. kl. 16. Deltagere. Centerlederen, afdelingslederen for afdeling 15C og 15D, der har været afdelingsleder i 3½ år, samt en medarbejder, der har arbejdet på Trindvold i ca. 20 år. Tilsynet hilste på flere borgere og medarbejdere under rundvisningen. 7. Tilbuddets aktuelle situation. Borgerne. Borgerne er i alderen 45 85 år. Gennemstrømningen er forholdsvis stor med en afgang på 4-5 borgere årligt pga. dødsfald. Centerlederen fortalte, at personalet er gode til at håndtere situationer med dødsfald, og at de ofte deltager i begravelserne. Boenhed 15B har hidtil været beboet af 8 demente borgere, men man søger nu at blande gruppen, fordi en ensidig demensgruppe kan være svær for medarbejderne, der let kommer til at arbejde i en pleje/passe-kultur, medens en blandet gruppe kræver flere forskellige indsatser og derfor giver en mere varieret arbejdssituation. Personalesituationen. Trindvold har to vågne nattevagter til de 32 borgere, hvilket bl.a. muliggøres af, at boafsnittene er forbundet ved et gennemgående gangforløb. Basisnormeringen er i øvrigt 2 medarbejdere til 8 borgere i tidsrummet fra kl. 7 22. Afdelingslederen, tilsynet talte med, gav udtryk for tilfredshed med arbejdspladsen, og at tingene kører fint også ledelsesmæssigt, og at man er god til at tage dialogerne. Tilsynet interviewede en medarbejder, der har været ansat på Trindvold i ca. 20 år, men som startede på området i Brejning. Medarbejderen så Trindvold som en god arbejdsplads med gode kolleger og en god ledelse. Det betonedes, at det er op til en selv at bidrage til at skabe en god arbejdsplads. Medarbejderen er ansat i afsnit 15B, men nævnte, at de to afsnit-- 15A og 15B er gode til at arbejde sammen. Medarbejderen synes, at afdelingslederen er kommet mere på afstand, og at det kræver en omstilling i forhold til før, hvor afdelingslederkontoret var på afdelingen det var nemmere, og nogle kolleger mener måske, at afdelingslederen er kommet for langt væk. Medarbejderen selv taler ikke så meget med afdelingslederen som tidligere, men har vænnet sig til det og mener, at det kører godt. I Side 2 af 5

forhold til tiden i Brejning har det også krævet tilvænning, at arbejdet nu foregår i borgerens lejlighed. Medarbejderen søger at holde sig orienteret om de forskellige ændringer og mål, der fremgår af borgerens bog, og ved referater fra MED-udvalg mv. Der er personalemøde for hele afdelingen hver 14. dag, og forinden er der møde i de to teams, der hvert dækker et hus med fire borgere. Hvis der opstår problemer, vil medarbejderen først tale med kollegerne og så med afdelingslederen. Der er klarhed over kompetencefordelingen i ledelsen, og medarbejderen føler sig hørt af ledelsen, der er gode til at korrigere i planlægningen. Som et særligt punkt fremsatte medarbejderen ønske om tilskud til kiropraktor og massage mv. som et personalegode. Det ville begrænse sygefraværet. Medarbejderen havde selv problemer med ryggen, der var erhvervet tidligere, hvor man ikke havde nutidens hjælpemidler. De fysiske rammer. Trindvold flyttede ind i et meget flot nybyggeri 1. juli 2009, beliggende ca. fire km. fra Kolding by. Tilbuddets 32 lejligheder er opdelt i fire boliggrupper, 15A D, som er bygget sammen i en lang bygning med gennemgående gang. Boliggrupperne er inddelt i to afdelinger: 15A og B, hhv. 15C og D. Aktiviteten og administrationen er placeret i en bygning parallelt med boligblokken, så de mobile borgere selv kan gå til og fra boenheden til Aktiviteten. Administrationsbygningen er lyst og let byggeri med kontorer, møderum og en samlingssal, som centerlederen fremhævede som et særligt aktiv. Salen giver mulighed for, at man selv kan huse f.eks. kurser for personalet, arrangementer med pårørende og særlige aktiviteter i Aktiviteten. Aktiviteten råder over tre grupperum, hvor fire borgere i hvert på tilsynsdagen hovedsageligt var beskæftiget med maleri. Der var ophængt beboermalerier i gangarealet. I Aktiviteten beskæftiges kun egne borgere. Centerlederen viste rundt i boliggrupperne 15B og C, hvor tilsynet efter tilladelse af borgeren så en lejlighed på 45 m2, bestående af gang med køkkenniche, stor lys stue, soveværelse og stort badeværelse med vaskesøjle. Alle lejlighederne har udgang til en stor, lys fællesstue. Centerlederen fortalte, at 13 af lejlighederne har loftlift i stue og bad. I de øvrige lejligheder anvendes badestole til kørestolsbrugere. Der var overalt rent og ryddeligt ifølge centerlederen anvendes rengøringsfirma både til fællesarealer og lejligheder for at sikre en stabil rengøringsstandard. Borgeren tilkendegav, at han var glad for at bo i lejligheden. Personalet råder over et kontor, der kan rumme eftermiddagsoverlappet på fire medarbejdere, og centerlederen fremviste endelig et pauserum, som skulle være fælles for alle medarbejdere, men det har vist sig, at medarbejderne helst vil holde pause i de enkelte boligenheder. Samlet set fremtræder de fysiske rammer som særdeles egnede til formålet. Driftsforhold. Afdelingslederen, tilsynet talte med, forklarede, at afdelingslederne deltager i alle handleplansmøderne, som ledes af centerlederen. Afdelingslederen bruger i gennemsnit to til tre timer i afdelingen om dagen, og arbejder i øvrigt fra sit kontor, der ligger separat i administrations- /aktivitetshuset. Det gør, at afdelingslederen ikke har fingeren på pulsen på samme måde som før, og at det er medarbejderne, der skal opsøge ledelsen. Ordningen med separate afdelingslederkontorer stammer fra Vejle amts tid og er begrundet i, at ledelsen vil få mere ro, og at ledelsen kommer tættere på hinanden og bedre kan afløse hinanden. Der gives udtryk for, at ordningen giver meget ledelsesmæssigt, men at der tabes i forhold til boliggrupperne, når kontoret ikke ligger der. Centerlederen bekræfter, at de separate kontorer skyldes, at afdelingslederne tidligere blev forstyrret meget, og oplyste, at ordningen har været drøftet indgående, bl.a. på personalemøde. Medarbejderne har lært at leve med det og har pligt til at holde afdelingslederne orienteret, hvorved de gøres Side 3 af 5

medansvarlige for trivslen. Centerlederen er samtidig kommet tæt på ledergruppen. Ordningen har således både plusser og minusser, konkluderer centerlederen. Centerlederen redegjorde for MED-strukturen. MED-udvalget består af tre ledere og tre medarbejdere, herunder tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, og holder kvartalsvise møder. Trindvold har netop haft APV og har lavet en handleplan med dialogbaseret APV, hvor emnerne bl.a. er sygefravær, hjælpemidler og enkelte problemstillinger vedr. samarbejde. Afdelingslederne/stedfortræderen fører MUS med medarbejderne, og centerlederen igen med stedfortræderen og de to afdelingsledere. Der er planer om at indføre GRUS, således at der hvert andet år er individuelle samtaler, og hvert andet år samtaler mellem centerlederen og stedfortræderen og hvert af de to teams med afdelingslederen som tilhører. Der findes ingen beskrivelse af brugen af supervision, som er ad hoc, og som dels omfatter faglig supervision især på særforanstaltningerne - hvor centerlederen deltager, og i enkelte tilfælde supervision på den personlige trivsel. Ifølge centerlederen er det planen at indføre fast supervision ud over ad hoc. Andet. Trindvold overgår til Kolding kommune pr. 1. januar 2011, og ledelsen har tilkendegivet en positiv, afventende holdning hertil, medens nogle medarbejdere og pårørende har ytret bekymring over udsigten til kommunale besparelser. 8. Fokuspunkter. Individuelle planer i Bostedsystemet: Afdelingslederen redegjorde for, at de individuelle planer ikke ligger i Bostedsystemet, som dog anvendes til dagbogsnotater, lommepengeregnskab og medicinhåndtering, men ikke til kvittering for udlevering af medicin det sker på indersiden af medicinskabene. Den begrænsede brug af Systemet skyldes en prioritering af tid i forbindelse med flytningen, men man vil nu gå i gang med at udvikle anvendelsen af Systemet. Afdelingslederen fandt en individuel plan på sin PC, som medarbejderne altså ikke har adgang til elektronisk, men som ligger i kopi på afdelingen. Planen indeholder basisoplysninger mv. og langsigtede mål, der revideres en gang årligt, samt delmål. Systemet viser ikke, når et delmål skal evalueres, men det skrives i Bostedsystemet, når der køres et projekt på de enkelte delmål. Vold mod personale: Afdelingslederen understregede, at vold ikke er et vilkår, og at al vold mod personalet registreres elektronisk. Specielt en borger har voldt vanskeligheder og har fået ekstra støtte. Der arbejdes meget struktureret omkring pågældende borger bl.a. med afkrydsningsskema for at minimere voldsproblemet, som ikke kan afskaffes helt. Der er ikke megen vold fra de øvrige borgere. Pårørendesamarbejdet: Afdelingslederen, tilsynet talte med, berettede, at der er et pårørenderåd, og at 20 pårørende deltog i et møde på Trindvold for nogen tid siden. Man mærker en ny målgruppe af borgere med mere aktive pårørende. Mange kommer uanmeldt på besøg. Graden af samarbejde er forskelligt, men alt i alt oplever afdelingslederen et godt samarbejde med de pårørende. Er borgerne faldet til efter flytningen? Det er tilsynets indtryk, at borgerne er faldet godt til i de nye rammer, se nedenfor under pkt. 9. Hvorfor skal beboerne spise i egen lejlighed? Afdelingslederen fortalte, at aftensmaden kommer udefra, medens den kolde mad tilberedes i lejlighederne. Det er en ledelsesmæssig holdning, at livet leves i lejlighederne konflikterne ligger i fællesområderne. At have sin egen lejlighed giver livskvalitet og gør det muligt at leve som enhver anden. Borgerne kan søge fællesarealet, hvis der Side 4 af 5

ønskes socialt samvær, men det kan lige så godt opnås ved at besøge hinanden, er synspunktet. Trindvold oplever ikke borgere, som er utilfredse med ordningen, hvorimod det kræver omstilling af de medarbejdere, der er vant at arbejde i grupper fra tidligere. Der lægges vægt på, at arbejdet i lejlighederne er en anden måde at arbejde på, som gør, at man ikke kan have et øje på borgerne på samme måde som før. Tilsynet ville gerne vide, hvordan arbejdsplanen hænger sammen, når der er to medarbejdere til otte borgere, og der skal spises i egen lejlighed? Afdelingslederen forklarede, at personalenormeringen i afsnit 15C er suppleret med en medarbejder i flexjob om morgenen, medens der om morgenen er fire medarbejdere i afsnit 15D, der er den afdeling, hvor der bor en borger med en særforanstaltning. Afdelingslederen giver udtryk for, at der er fart på, men at opgaven løses fint i et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Opgaveløsningen kan evt. revurderes, hvis det bliver nødvendigt. Centerlederen bekræftede efterfølgende holdningen om, at borgerne nu bor i deres egen lejlighed, og at fællesskabet kan vælges til, de kan også invitere gæster eller selv blive inviteret. Nogle af borgere har samtidig fået forskellige opgaver, de ikke havde før, f.eks. opvask og tøjvask. Magtanvendelser er der sket et fald siden flytningen? Trindvold har ifølge afdelingslederen ikke mange magtanvendelser, men har haft en stigning i forbindelse med en ny borger. På grund af de få magtanvendelser, har man ikke kunnet registrere et forventet fald efter flytningen til de nye rammer, hvor borgerne er mindre sammen som gruppe end før. Brandøvelse: Centerlederen redegjorde for, at Trindvold har et godt alarmsystem med dect. telefon, der bl.a. kan vise, hvor der er brand. Der er udarbejdet beredskabsplan, og alle medarbejdere har været på førstehjælpskursus. Til næste år skal alle medarbejderne deltage i brandøvelse det overvejes, hvordan borgerne bedst muligt kan indgå heri. 9. Brugertilfredshed. Tilsynet talte ikke med borgerne grundet deres handicap, men tilsynets observationer under rundgangen - herunder af en god, let tone mellem borgerne og personalet - og gav indtryk af, at borgerne trives i tilbuddet og i de nye lejligheder. Side 5 af 5