Unge og regional identitet



Relaterede dokumenter
Unges valg af videregående uddannelse. Carsten Yndigegn

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Analysenotat fra Dansk Erhverv

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Forslag til forløb om ulighed

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

8. klasses projekt

Analyser af situationen i yderområderne

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning. Karin Topsø Larsen UTA-udvalg

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA JUNI Regional Udviklingsplan GRÆNSEPANEL

Modernitet, velfærd og solidaritet

Nordals Tæt på Befolkning, arbejdspladser og boliger

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE

Undervisningsbeskrivelse

GRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk

Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark.

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

TAL NO.23 SYDDANMARK I. Grænseløs tillid BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

4.4 Alternativ behandling

Beskrivelse af forløb:

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

1.1 Unge på videregående uddannelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

Demokrati og medborgerskab. Med fokus på integration SO. November 2017 H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Divercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

INTEGRATIONSPOLITIK

Undervisningsbeskrivelse

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

1.1 Børneforældre over 30

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

1.1 Modne fra lavere middelklasse

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Fremtidens Legeplads

Lyngallup: Unges valg af uddannelse

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

l. Hvad er problemstillingen (kort)

Undervisningsplan 1617

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

Undervisningsbeskrivelse

1.1 De unge børneforældre

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Fælles erklæring om fortsat regionalt samarbejde mellem delstaten Slesvig-Holsten og Region Syddanmark

Hvad køber danskerne på nettet?

Gunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter Bindi

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling

Frederiksbergs Kommunes handicappolitik

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE

SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET Publikation 149

Statistiske informationer

Notat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Projektets formål og baggrund... 15 1.1 Problemstilling... 15 1.2 Forskningsdesign og undersøgelsesvariable... 21 1.3 Hypoteser... 22 1.4 Afgrænsning og relation til anden forskning... 23 1.5 Om projektet og dets baggrund... 24 1.6 Det kvalitative datamateriale - sammensætning og analysemetode... 24 1.7 Survey-undersøgelsen - design og analysemetode... 25 1.8 Karakteristik af deltagergruppen i survey-undersøgelsen.. 27 1.9 Disposition... 34 1.10 Om terminologien... 35 2 Unge i det senmoderne samfund... 37 2.1 Modernitetsteori og ungdomsforskning... 37 2.2 Modernitet og senmodernitet... 42 2.3 Modernitetsteoriens hovedbegreber... 42 2.3.1 Livsplanlægning... 46 2.3.2 Refleksivitet og individualisering... 50 2.3.3 Tillid... 55 2.4 Senmoderne værdier og holdninger... 58 2.5 Livsstil... 64 2.6 Identitet i det senmoderne samfund... 66 2.7 Perspektivering... 75 3 Unges livsbetingelser i grænseregionen... 77 3.1 Grænseregionsbegrebet... 77 3.1.1 Grænser - definition og funktion... 78 3.1.2 Grænseregionen... 79 3.1.3 Grænser og kulturel adskillelse... 81 3.2 Grænseregionen som periferi... 84 3.3 Lokalsamfundet og hjemstavnsfølelsen... 86 3.4 Tilflytterne og lokalsamfundets sammenhængskraft... 92 3.5 De tilbageblevne - de marginaliserede unge?... 100 3.6 Grænseregionens socio-demografiske struktur... 105 3.7 Livsbetingelser og levevilkår i grænseregionen... 106 3.7.1 Uddannelse... 107 5

6 3.7.2 Arbejdsløshed... 108 3.7.3 Indkomst... 110 3.7.4 Fritiden... 111 3.8 Perspektivering... 113 4 Forankring i lokalsamfundet... 116 4.1 Det lokale samfunds kvaliteter... 116 4.2 De lokale samfunds begrænsninger... 119 4.3 Lokalsamfundets problematiske sider... 124 4.4 Omkostninger ved ikke at bo i de større byer... 126 4.4.1 Tab ved fraflytning... 128 4.5 Regionale forskelle i den lokale forankring... 129 4.5.1 Geografisk tilknytning... 130 4.5.2 Regionale forskelle i holdningen til det lokale.. 134 4.6 Perspektivering... 137 5 Unges valg og fremtidsforventninger til uddannelse... 139 5.1 Valg af ungdomsuddannelse - beslutningsproces og overvejelser over alternativer... 139 5.1.1 Valget af teknisk faglig uddannelse... 139 5.1.2 Valget af HG... 142 5.1.3 Valget af htx... 147 5.1.4 Gymnasievalget... 149 5.2 Indflydelsespersoner i beslutningstagningen... 151 5.2.1 Forældrepåvirkning... 151 5.2.2 Søskendepåvirkning... 155 5.2.3 Kammerater som indflydelsespersoner... 156 5.2.4 Indflydelse i form af parasocial interaktion... 157 5.3 Regionale forskelle i unges værdier og holdninger til uddannelsesvalget... 158 5.3.1 Beslutningsprocessens modningsgrad... 159 5.3.2 Holdninger til uddannelse... 160 5.4 Perspektivering... 163 6 Unges forventninger til fremtidens arbejde... 165 6.1 Forventninger til arbejdsmarked og arbejdsliv... 165 6.2 Arbejdets og arbejdspladsens værdier... 167 6.2.1 Lønnens betydning... 168 6.2.2 Projektlivsformens manglende attraktivitet... 170 6.2.3 Det meningsfulde arbejde... 173 6.2.4 Prioritering af selvbestemmelse i arbejdet... 177 6.2.5 Selvstændig virksomhed som fremtidsperspektiv 180 6.2.6 Lederambitioner... 185

6.3 Globalisering og fremtidens arbejdsmarked... 188 6.4 Sammenfatning... 196 6.5 Regionale forskelle i unges værdier og holdninger til fremtidens arbejdsliv og erhvervsvalg... 197 6.5.1 Beslutningsprocessens modningsgrad... 198 6.5.2 Erhvervspræferencernes samspil... 202 6.5.3 Holdninger til erhverv... 208 6.6 Perspektivering... 214 7 Forventninger til det offentlige og private liv... 215 7.1 Politisk participation... 215 7.2 Fremtidsforventninger til det personlige liv... 219 7.3 Regionale forskelle blandt de unge i forventningerne til fremtidens familieliv... 223 7.4 Perspektivering... 226 8 Mode og kultur... 229 8.1 Det ambivalente forhold til mode... 229 8.2 Perspektiv på mode... 234 8.3 Musikvalg - mainstream eller avantgarde... 235 8.4 Perspektivering... 238 8.5 Regionale forskelle i unges kulturelle præferencer... 239 8.5.1 Tv-serier... 240 8.5.2 Forfattere... 242 8.5.3 Film... 245 8.5.4 Musik... 247 8.6 Sammenfattende om kulturelle favoritter... 247 9 Grænseregionen og de unges mobilitet... 250 9.1 Flytninger ind og ud af grænseregionen... 250 9.2 Rejse bort eller blive boende... 254 9.3 Livsplanlægning: Beslutningen om hvor man skal bo... 256 9.3.1 Flytning kan være en nødvendighed... 258 9.3.2 Flytte til København?... 259 9.3.3 Sammenfatning... 268 9.4 Regionale forskelle i kriterier bag fremtidens bosætning. 269 9.5 Flytte udenlands... 274 9.6 Regionale forskelle i ønsket om at rejse til udlandet... 278 9.7 Perspektivering... 281 10 Nationalfølelse og national identitet... 282 10.1 National identitet... 282 7

10.2 Nation og folk... 286 10.3 National identitet som et forestillet fællesskab... 289 10.4 Fædrelandskærlighed... 290 10.5 En svindende nationalfølelse?... 292 10.6 National identitet i det moderne samfund... 294 10.7 Sprog og national identitet... 295 10.8 Regional identitet og nationale varianter... 297 10.9 Unges opfattelse af national identitet... 300 10.10Sammenfatning og perspektivering... 302 11 National identitet blandt grænseregionens unge... 304 11.1 Indkredsning af begrebet danskhed... 304 11.2 Relativering af nationalfølelsen: Negative sider ved Danmark og danskheden... 312 11.3 Sammenfatning af de sønderjyske unges syn på nationaliteten... 314 11.4 Regionale forskelle i holdningen til danskhed... 315 11.5 Kriteriet på at være dansker... 320 11.6 Stolthed over Danmark... 321 11.7 Sammenfatning af det regionale perspektiv... 326 11.8 Perspektivering... 327 12 Danskhed og det fremmede... 328 12.1 Fremmede... 328 12.2 Fremmede lande - holdninger og fordomme... 333 12.2.1 Erfaringer med fremmede lande... 333 12.2.2 Synet på fremmede lande... 338 12.3 Udfordringen fra det multikulturelle samfund og holdningen til etniske mindretal... 344 12.4 Forholdet til nabolandet... 346 12.5 Nationale stereotyper: danskhed contra tyskhed... 352 12.6 Det multietniske samfund - udfordring eller trussel?... 360 12.7 Regionale forskelle i synet på immigranter... 365 12.8 Perspektivering... 368 13 Europæisk identitet... 370 13.1 Men hvad skal forstås ved en europæisk identitet?... 370 13.2 Den europæiske integrationsproces som en rammebetingelse... 372 13.3 Mulighedsbetingelserne for en europæisk identitet... 375 13.4 Europæisk identitet blandt Europas unge... 382 13.5 Udfordringen fra den europæiske integration... 390 8

13.6 Regionale forskelle i synet på Europa og holdningen til udfordringen fra globaliseringen... 394 13.7 Sammenfatning... 397 14 Afslutning og perspektivering... 399 Referencer... 406 Bilag... 419 9

Tabelfortegnelse Tabel 1 Deltagernes fordeling på områder og gymnasier. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 27 Tabel 2 Deltagernes fordeling på områder og alder. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 28 Tabel 3 Deltagernes fordeling på områder og køn. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 28 Tabel 4 Deltagernes fordeling på områder og nationalitet. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 29 Tabel 5 Deltagernes fordeling på områder og geografisk mobilitet. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter. 30 Tabel 6 Deltagernes fordeling på områder og forældres uddannelse. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 31 Tabel 7 Deltagernes fordeling på områder og forældres erhverv. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter. 32 Tabel 8 Deltagernes fordeling på områder og forældrenes samlivsstatus. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 33 Tabel 9 Misztals tillidstaksonomi: Former og praksisser... 58 Tabel 10 Deltagelse i fritidsaktiviteter. Hele landet. 1993... 112 Tabel 11 Deltagernes holdning til geografisk tilknytning. Primær tilknytning. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 130 Tabel 12 Deltagernes holdning til geografisk tilknytning. Primær eller sekundær tilknytning. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 131 Tabel 13 Unge 18-25 åriges geografiske tilknytning. Hele landet... 133 Tabel 14 Deltagernes fordeling på områder og afklaring i forhold til uddannelsesvalg. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 159 Tabel 15 Deltagernes svar på spørgsmålet om de har gjort sig overvejelser om deres fremtidige erhvervsvalg. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 198 Tabel 16 Deltagernes holdning til en række mulige erhverv. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 200 Tabel 17 De seks mest populære og mindst populære erhverv blandt gymnasieeleverne i de tre geografiske områder... 201 10

Tabel 18 Arbejds- og familielivsorientering. Kvalitative interview blandt en gruppe af unge i Sønderjylland. Antal personer... 222 Tabel 19 Rangordning af favorit-tv-serier. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 241 Tabel 20 Rangordning af favorit-forfattere. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 243 Tabel 21 Rangordning af favorit-film. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 246 Tabel 22 Rangordning af favorit-musikere, orkestre og dirigenter. Alle genrer. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 248 Tabel 23 Unge 18-25 åriges nationale stolthed. Hele landet. 323 Tabel 24 18-25 åriges tilknytning til fremmede lande. Danske unge. Hele landet... 339 Tabel 25 Gymnasieelevers valg af lande hvor de gerne vil have venner. Mulighed for tre valg. To sønderjyske gymnasier. Gennemsnit over tre år... 340 Tabel 26 Gymnasieelevers grænsepassage efter formål gennem tre år. Hjemsted i Tønder og Sønderborg. 1998-2000... 347 11

Figurfortegnelse Figur 1 Indstilling til lokalsamfundet. Waaras typologi... 102 Figur 2 Befolkningssammensætning. Grænseregionen sammenlignet med hele landet. 1998... 105 Figur 3 Elever på ungdomsuddannelserne fordelt på uddannelsestyper. Andel af 17-18 årige. 2000... 107 Figur 4 Ungdomsuddannelsesfrekvens på uddannelsestyper. Andel af 17-18-årige. Amter i Danmark. 2000... 108 Figur 5 Gennemsnitlig arbejdsløshedsrate blandt 16-24-årige. Grænseregionen sammenlignet med hele Danmark. 1981-2000... 109 Figur 6 Arbejdsløshed relativt til samlet befolkning. 16-24 årige. 1981-2000.... 109 Figur 7 Årlig indkomst. Grænseregionen og hele landet. 15-24-årige. 1988-1997... 110 Figur 8 Holdninger til forankring i det lokale. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 135 Figur 9 Holdninger til uddannelse. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 161 Figur 10 Syd-segmentets erhvervspræferencer. Proxscal-analyse... 204 Figur 11 Nord-segmentets erhvervspræferencer. Proxscalanalyse... 205 Figur 12 Øst-segmentets erhvervspræferencer. Proxscal-analyse... 206 Figur 13 Holdninger til erhverv (1). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 209 Figur 14 Holdninger til erhverv (2). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 211 Figur 15 Holdninger til samliv og familie. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 224 Figur 16 Indenlandske flytninger. Fordelt på aldersgrupper. 1997... 251 Figur 17 Flytninger ind og ud af grænseregionen. 1997... 252 Figur 18 Nettovandring ind og ud af grænseregionen. 1997 252 Figur 19 Nettovandring mellem Sønderjylland og landets andre amter. Fordelt på 18-25-årige og hele befolkningen. 1997... 253 Figur 20 Holdning til betydning af tryghed, naboer og naturadgang for valg af bosted i fremtiden. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 270 12

Figur 21 Figur 22 Figur 23 Figur 24 Figur 25 Figur 26 Figur 27 Figur 28 Figur 29 Figur 30 Figur 31 Figur 32 Figur 33 Figur 34 Figur 35 Figur 36 Figur 37 Figur 38 Figur 39 Holdning til betydningen af nærhed til familie, kulturelle tilbud og udbuddet af arbejdspladser for valg af bosted i fremtiden. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 272 Holdninger til unges muligheder. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 279 Holdninger til danskhed. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 316 Patriotisme-tilkendegivelse fordelt på køn. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 318 Holdninger til danskhed (2). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 319 Kriterier på at være dansk. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 320 Stolthed over Danmark. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 322 Stolthed over forhold i Danmark (del 1). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 324 Stolthed over forhold i Danmark (del 2). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 325 Andel af unge der ikke har besøgt et andet land inden for de seneste to år. 2001... 333 Lande som danske unge har besøgt inden for de seneste to år. 2001... 334 Europæiske unges holdninger til fremmede. Eurobarometer 55.1 (2001)... 345 1. g elevers vurdering af nabolandets politiske system og sociale velfærd. Udvalgte gymnasier i grænseregionen. 1998... 349 1. g elevers vurdering af nabolandets uddannelsessystem. Udvalgte gymnasier i grænseregionen. 1998 350 1. g elevers vurdering af nabolandets politiske system, sociale velfærd og uddannelsessystem. Udvalgte gymnasier i grænseregionen. 1998... 351 Synet på immigranter. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 365 Holdninger til immigration. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter... 367 Hvad danske og europæiske unge forstår ved EU. 1997 og 2001... 387 Betydningen af EU for unges forhold i de næste ti år. Danske og europæiske unge. 1997 og 2001... 388 13

Figur 40 Figur 41 Hvad det europæiske borgerskab skal omfatte. Danske og europæiske unge. 1997 og 2001... 389 Holdninger til udfordringen fra det senmoderne samfund. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter. 395 14