Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

Relaterede dokumenter
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås.

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Målrettet regulering!

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Målrettede efterafgrøder 2017

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder

Vandområdeplaner

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Vandområdeplaner for anden planperiode

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Danmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Målrettede efterafgrøder 2017

Rigsrevisionens notat om beretning om vandplaner

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Status for etablering af minivådområder i Danmark

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Aftale om målrettet regulering - Et nyt paradigme for miljøreguleringen af dansk landbrug

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Målrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 27. juli 2018

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Beregning af kvælstofskyggepris med udgangspunkt i Fødevare- og Landbrugspakken Jacobsen, Brian H.

Landbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne?

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Emissionsbaseret regulering

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

Velkomst og præsentation af projektets mål

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Indsatserne er endvidere i juridisk forstand, i forhold til habitatdirektivet, "kompenserende" og ikke "afværgende".

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Tilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

Transkript:

Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse af tilstanden for grundvand og kystvande i 2017 og 2018 som følge af initiativerne i Fødevare- og landbrugspakken. Dette notat beskriver det faglige datagrundlag og beregningsprincipper for det udmeldte indsatbehov i den målrettede efterafgrødeordning. For en beskrivelse af den administrative opsætning af ordningen henvises til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside: http://lfst.dk/landbrug/natur-og-miljoe/efterafgroeder/maalrettedeefterafgroeder/ Konsekvenser af Fødevare- og landbrugspakken Vandområdeplanerne baserer sig på et kvælstofregnskab ift. kystvande, som indeholder mål for den ønskede miljømæssige tilstand og fastlæggelse af indsatser for at nå målene. I regnskabet indgår en række forudsætninger om udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, herunder om strukturelle faktorers påvirkning af denne udvaskning i de kommende år (den såkaldte baseline ). Med Fødevare- og landbrugspakken blev der truffet en række beslutninger, som har konsekvenser for kvælstofregnskabet. Der blev samtidig foretaget en række justeringer i de forudsætninger, der ligger til grund for regnskabet. For nærmere beskrivelse af beregningen af kvælstofbelastningen til kystvande henvises til "Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner", der forefindes på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside: http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/fvm.dk/dokumenter/landbrug/indsats er/foedevare-_og_landbrugspakke/fagligt_grundlag_for_foedevare- _og_landbrugspakken/kvaelstof/teknisk_notat_om_kvaelstofudvalgets_korrekti oner.pdf Det bemærkes, at Aarhus Universitet i december 2016 har konstateret et behov for en mindre korrektion i de tidligere beregninger af merudvaskning af kvælstof til kystvande. Der er taget højde for konsekvenserne heraf i nye genberegninger af indsatsbehov, og nye kort over indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning er udmeldt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Fødevare- og landbrugspakken indeholder to initiativer, som medfører øget kvælstofbelastning til grundvand: Udfasning af reduktion af kvælstofnormerne (herefter kaldet normlempelsen) og justering af forbud mod jordbearbejdning. Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. 72 54 40 00 CVR 37606030 EAN 5798000860810 mst@mst.dk www.mst.dk

GEUS har fået til opgave at beregne effekten af disse to initiativer ift. merbelastning af grundvand. Ved beregningen er indregnet effekt fra 2013 og frem af de baselineelementer, der har en betydning i forhold til kvælstofpåvirkning af grundvand, herunder bl.a. ændringer i landbrugsarealet, ændringer i udbytter etc. Desuden er indregnet effekt af to kompenserende foranstaltninger: Skovrejsning og justering af regler om miljøfokusareal. Indsatsbehovet er opgjort ift. ca. 3.000 oplande, der i gennemsnit hver er ca. 15 km2 (de såkaldte ID15-oplande ). GEUS har opstillet en række scenarier, hvor effekten af lempelser, baselineelementer og kompenserende tiltag indregnes med forskellig effekt. Rapport om GEUS' projekt findes på GEUS' hjemmeside: http://www.geus.dk/cgi-bin/webbasen_nyt.pl?id=1480065571&cgifunction=form Det bemærkes, at den konstaterede fejl i Aarhus Universitets beregning af merudvaskning til kystvande, jf. ovenfor, ikke har betydning for opgørelsen af indsatsbehov for grundvand. Fastlæggelse af indsatsbehov i den målrettede efterafgrødeordning Formålet med efterafgrødeordningen er at neutralisere effekten af Fødevare- og landbrugspakken, således at lempelserne af kvælstofudvaskningen ikke giver anledning til en forringelse af hverken grundvandets eller kystvandenes tilstand. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor med afsæt i bl.a. Aarhus Universitets og GEUS beregninger fastlagt et indsatsbehov som skal hentes via efterafgrødeordningen. Ved fastlæggelsen af indsatsbehovet for grundvand er der taget afsæt i følgende forudsætninger: - alle grundvandsrelevante baseline-elementer er inddraget (Normtilbagerulning, Delvis ophør af forbud mod jordbehandling i visse perioder, Ændringer i landbrugsareal, Ændringer i udbytter, Energiafgrøder, Økologi, Miljøgodkendelser, Deposition, Biogas, Slæt i stedet for afgræsning) - der er lagt loft over indsatsen, så den beregnede indsats i hvert ID15-opland maksimalt svarer til merudvaskningen fra rodzonen som følge af landbrugspakkens lempelser i det pågældende ID15-opland. - det er lagt til grund, at landbruget i 2016 kun anvender 60 % af den ekstra tilgængelige gødning sfa. ophævelsen af de reducerede gødskningsnormer (denne forudsætning gælder kun for 2106, da landbruget i 2017 og 2018 kan modregne et lavere gødningsforbrug i et eventuelt obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder) I forhold til indsatsbehovet for kystvande er det ligeledes lagt til grund, at landbruget i 2016 kun anvender 60 % af lempelsen af gødskningsnormsreduktionen. Ud over de baselineelementer og kompenserende foranstaltninger, der indgår i forhold til grundvand, er også indregnet effekt af andre kompenserende foranstaltninger, f.eks. vådområder, minivådområder og udtagning af lavbundsjord (som ikke har effekt i forhold til grundvand). Desuden indgår merbelastning som følge af ophør med randzoner og udvidelse af 2

akvakultur. Indsatsbehov i forhold til kystvande er opgjort til de 90 kystvandoplande, der er beskrevet i vandområdeplanerne. Den indsats, som iværksættes for at opnå en effekt i forhold til grundvand, vil samtidigt have en effekt i forhold til belastning til kystvandene. I nogle tilfælde vil grundvandsindsatsen dække det fulde indsatsbehov til kystvande, i andre vil der være et resterende indsatsbehov. Et eventuelt resterende indsatsbehov til kystvande omregnes til, hvad dette indsatsbehov vil svare til i rodzonen, såfremt indsatsen sker jævnt fordelt på efterafgrødegrundarealet. Retention mellem kystvande og rodzone indgår i beregningen. På baggrund af ovenstående forudsætninger, blev det samlede indsatsbehov fastlagt til ca. 193.000 ha efterafgrøder i perioden 2017-2018. Der er derudover lagt et sikkerhedsnet ind svarende til ca. 59.000 ha i perioden, så den endelige indsats i alt svarer til ca. 252.000 ha. Med Fødevare- og landbrugspakken blev der afsat finansiering til i alt ca. 158.000 ha efterafgrøder. Ved Aftale om Naturpakke blev der afsat yderligere finansiering til i alt ca. 66.000 ha ekstra efterafgrøder. Hermed var der afsat finansiering til ca. 224.000 ha efterafgrøder i perioden 2017-2018. Den resterende finansiering er afsat på Finansloven for 2017. Den samlede indsats består således i indsats til grundvand, yderligere indsats til kystvande samt indsats på baggrund af dialog med EU kommissionen. Indsatsen i det enkelte ID15-opland omregnes til ha efterafgrøder og til procent efterafgrøder i forhold til efterafgrødegrundarealet. Der er i den forbindelse forudsat en landsgennemsnitlig effekt af efterafgrøder på 33 kg N/ha. Såfremt indsatsen for et ID15-opland er beregnet mindre end 1 ha efterafgrøder, udmeldes ikke et indsatsbehov i webgis. Det er desuden besluttet at undtage oplande med et landbrugsareal mindre end 50 ha og et efterafgrødegrundareal mindre end 75 % af landbrugsarealet for grundvandsindsats. Dette er valgt for at sikre, at der ikke stilles krav om målrettede efterafgrøder i områder, der er for små til, at der meningsfuldt kan udlægges efterafgrøder. Hvis indsatsen udgør mere end 25 % i forhold til efterafgrødegrundarealet (2016 opgørelse), er det besluttet at undtage indsats ud over de 25 %. Såfremt den undtagne indsats er rettet mod grundvand, overføres den manglende indsats til øvrige ID15-oplande inden for det pågældende kystvandopland, såfremt der er et indsatsbehov til kystvande. Såfremt indsatsbehov rettet mod kystvand overstiger 25 % af efterafgrødegrundarealet, udmeldes kun et indsatsbehov svarende til 25 % af efterafgrødegrundarealet. Dette er valgt af hensyn til, at kravet om målrettede efterafgrøder i et område ikke bør overstige effekten af de lempelser, som ordningen skal kompensere for, at der herved bl.a. tages højde for, at data om udvaskning baseret på afgrødefordelingen i 2011 sammenstilles med data for efterafgrødegrundarealet for 2016, og at kravet om målrettede efterafgrøder i et område vil kunne rummes inden for det tilgængelige efterafgrødegrundareal.. 3

Datagrundlag og beregninger Datagrundlag for indsatsbehov til udmelding i den målrettede efterafgrødeordning som præsenteres i MiljøGIS på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside fremgår af regnearket "Datagrundlag målrettede efterafgrøder 2017_02_14.xlsx ", der forefindes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Regnearket består af følgende: Kolonne A-J: Grundlæggende oplysninger for ID15 oplandet Kolonne K-AD: Beregning af indsatsbehov til udmelding i den målrettede efterafgrødeordning. Nedenfor gives en beskrivelse af indhold i de enkelte felter: Tabel 1: Kolonneforklaring til regnearket Datagrundlag for den målrettede efterafgrødeordning 2017 Kystvandopland Henviser til de 90 kystvandoplande, der indgår i vandområdeplanerne Aar Aar År for opgørelse af indsatsbehov ID15 opland Id15_model Ident for ID15-opland Hovedvandopland Hovedvandopl Ident for hovedvandopland ifølge and Vandområdeplanerne ID15 opland, areal ha ID15_areal Oplandsareal af ID15-opland Retention fra rodzone til kyst, lokal Retention, gennemsnit for kystvandopland Retention for ID15 opland større end gns. eller mindre end gns. Landbrugsareal (2011 blok) Efterafgrødegrundareal ekskl. økologi Oplande undtaget for grundvandsindsats Indsatstype - oplande % Retention_pct Retention i pågældende ID15-opland ifølge retentionskortlægningen gennemført af GEUS og AU og præsenteret i rapporten "National kvælstofmodel - Kvælstofpåvirkning af grundvand" % ArealvRet Gns. retention på efterafgrødegrundarealet excl. økologi inden for kystvandoplandet. Beregnet som et arealvægtet gennemsnit. Angivelse af, om retention for ID15-opland er større end/lig med eller mindre end gennemsnit for kystvandoplandet ha Landbrugsarea Landbrugsareal pr. ID15-opland leveret fra l_ha DCA (2011 markblokareal) ha Efterafgrødegrundareal i 2016 (oplysning leveret fra LFST [tidligere NAER]) sbehovstatus FrivilligIndsats behovsamlet Markering af oplande, der er undtaget fra grundvandsindsatsbehov ud fra landbrugsareal <50 ha og efterafgrødegrundareal < 75% af landbrugsarealet Indsatstype i oplande: Grundvand: kun grundvandsindsats, Grundvand&Kystvand: Kombineret indsats til grundvand og kyst, Kystvand: indsats alene til kyst, Ingen indsats: Ingen indsats 4

Frivilligt indsatsbehov, grundvand, GEUS Frivilligt indsatsbehov meldt ud. Ingen indsats i oplande undtaget for indsats. Frivilligt indsatsbehov, grundvand kg N kg N kg N/ha sbehovoprinde lig sbehov_k7 sbehov_ha_k8 Indsatsbehov til grundvand på ID15-niveau som beregnet af GEUS og præsenteret i rapporten "National kvælstofmodel - Kvælstofpåvirkning af grundvand" Indsatsbehov til grundvand på ID15, indsats på oplande undtaget for grundvandsindsats er sat til 0. Såfremt beregnet indsats overstiger 25 % af efterafgrødegrundarealet, er anført indsats svarende til 25 % Indsatsbehov til grundvand på ID15-niveau pr. ha efterafgrødegrundareal. Frivilligt indsatsbehov, grundvand, effekt til kyst Merudledning/indsatsbe hov til kyst. Indsatsbehov til kyst, rodzoneberegning, uden indregnet grundvandsindsats Frivillig indsats, reguleringsintensitet, excl. 29.304 ha Effekt til kyst af frivillig indsats, excl. 29.304 ha Frivillig indsats, grundvand, ha efterafgrøder, excl. 29.304 ha Frivillig indsats til kyst ud over grundvandsindsatsen, ha efterafgrøder 29.304 ha ekstra efterafgrøder fordelt på efterafgrødegrundareal, hvor der allerede er et indsatsbehov Frivillig indsats i alt, ha efterafgrøder Frivillig indsats grundvand incl. 29.304 ha kg N sbehovret_k7 kg N, kyst IndsBehKystUI ndregngrundv Inds_k10 kg N IndsBehKystUI ndregngrundv IndsRodz_k10 Effekt af frivillig indsats til grundvand beregnet til kyst ved indregning af retention: Indsats *(100-retention)/100 Merbelastning til kystvandområdet i pågældende år. Kolonnen kan ikke summeres. Indsats af hensyn til kyst omregnet til indsats i rodzonen, såfremt der ikke blev lavet nogen grundvandsindsats. Det antages, at indsatsen fordeles jævnt i forhold til efterafgrødegrundarealet kg N/ha k51 Reguleringsintensitet udtrykt i kg N/ha efterafgrødegrundareal. Der indgår frivillig indsats til grundvand og yderligere indsats til kyst, men ikke de "29.304 ha". kg N, kyst k52 Effekt af indsats beregnet med retention til kyst: k51*efterafgrødegrundareal*(100- Retention_pct)/100. ha k53 Grundvandsindsats omregnet til ha efterafgrøder: sbehov_k7/33. "29.304 ha" indgår ikke. ha k54 Indsats til kyst ud over grundvandsindsatsen omregnet til ha efterafgrøder. Der indgår ikke de "29.304 ha". ha k55 Ekstra indsats (29.304 ha) fordelt ud fra efterafgrødegrundareal på de oplande, hvor der i forvejen er et indsatsbehov > 1 ha. ha k56 Sum af indsats til grundvand, kyst og ekstra indsats omregnet til ha efterafgrøder: sum(k53+k54+k55). ha k80 k53 + k55*(k53/(k54+k53)) 5

Frivillig indsats til kyst ud over grundvandsindsatsen, incl. 29.304 ha Grundvandsindsats incl. 29.304 ha, % efterafgrøder/efterafgrø degrundareal Yderligere indsats til kyst incl. 29.304 ha, % efterafgrøder/efterafgrø degrundareal Samlet indsats incl. 29.304 ha, % efterafgrøder/efterafgrø degrundareal ha k81 k54 + k55*(k54/(k54+k53)) % k82 Procentdel af efterafgrødegrundarealet, der skal udlægges efterafgrøder på af hensyn til grundvandsindsats % k83 Procentdel af efterafgrødegrundarealet, der skal udlægges efterafgrøder på af hensyn til yderligere indsats til kyst % k84 Procentdel af efterafgrødegrundarealet, der skal udlægges efterafgrøder på af hensyn til samlet indsats 6