Brande, 2012 november



Relaterede dokumenter
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Antimobbestrategi Gedved Skole

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Børne- og Ungepolitik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14. Velkommen på vores skole

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Gødvadskolens. Trivselspolitik

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Velkommen til Christiansfeld Skole. Inspirationsfolder fra forældre til forældre om den gode skolegang på Christiansfeld Skole

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Specialklasserne på Beder Skole

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Transkript:

Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende miljø. Præstelundskolens daglige arbejde sigter i mod at gøre børn og unge Parate til at mestre livet. 1

Præstelundskolens trivselspolitik På Præstelundskolen vægter vi trivsel højt, derfor har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra lærere, ledelse og skolebestyrelsen i 2012 udarbejdet denne trivselspolitik. Trivsel er mange ting: Meget af det vi gør og mange af de tiltag, der er sket og vil ske fremover, har børnenes/elevernes trivsel for øje. Vi begynder med skolens målsætning: Præstelundskolens målsætning: Præstelundskolen lægger overordnet vægt på, at børnene skal være glade for at gå i skole, samtidig med at de skal forberedes til at mestre livet. I den daglige undervisning er det pædagogiske mål at stimulere børnenes nysgerrighed og give dem glæde ved faglig læring. I undervisningssituationen lægges vægt på, at børnene lærer at samarbejde og tage ansvar for, at de selv og andre får udbytte af undervisningen. Igennem undervisningens forskellige elementer opbygges børnenes selvtillid/selvværd og forståelse af egne og andres evner og muligheder. En nødvendig forudsætning for at følge en god undervisning er, at omgangsformen på skolen er præget af gensidig respekt, tolerance og anerkendelse. Børnene skal have mulighed for at udvikle deres personlighed og opnå forståelse for andres liv og vilkår. Pejlemærker for trivselspolitikken: - Glade børn. - Glade voksne. - God kommunikation. Samarbejdet mellem skole/sfo og forældre: Grundlaget for et godt skole/hjem-samarbejde er, at der er en god kommunikation mellem skole/sfo og hjemmet. Den gode kommunikation bør bygge på gensidig tillid, respekt og anerkendelse. Skolebestyrelsen har i skoleåret 2011/2012 revideret retningslinjer for skole/sfo/hjem-samarbejdet, hvor rammerne for det gode samarbejde er beskrevet. Retningslinjerne kan findes på forældreintra. Skolens forældreintra er redskabet i den daglige kommunikation mellem skole/sfo og hjemmet. Her findes information om arrangementer, lektier, forældremøder, skole-hjemsamtaler, Præstelundskolens Venner m.m. 2

Forventninger: Skolen har følgende forventninger til forældre/elever, for at sikre en god skoledag for eleverne: - At børnene møder udhvilede og har fået morgenmad - At de møder til tiden og passer deres skolegang - At der er styr på deres sager, fx penalhus, idrætstøj og biblioteksbøger Forventningerne er gensidige. Forældre og elever kan ligeledes forvente, at lærerne er udhvilede og passer deres arbejde og har styr på deres sager. Fællesskab: Præstelundskolen vægter fællesskabet højt. Det er i fællesskabet, det enkelte barn lærer og udvikler sig til at kunne fungere i det samfund, det er en del af og som det skal kunne fungere i resten af livet. Det er i fællesskabet, det enkelte barn skal finde sit eget værd, men også her skal barnet lære at forstå og respektere andre. Desuden ser vi et godt og stærkt fællesskab som forebyggende mod mobning. Et stærkt fællesskab opbygges bl.a. ved, at forældrene bakker op om de traditioner og arrangementer, der arrangeres både i skolen og i SFO en. Her tænker vi bl.a. på sommerfest i SFO en, klassearrangementer og forældremøder. Desuden er det vigtigt at styrke fællesskabet i den enkelte klasse og på de enkelte torve, ved skolernes motionsdag, overnatningsture, lejrskoler, ture eller andre oplevelser der arrangeres for de enkelte klasser, eller ved skolens teatre, hvor eleverne optræder for hinanden. Elevrådets arbejde er også en vigtig brik i at skabe fællesskab årgangene imellem. God læring : Vi mener at følgende kan kendetegne god læring : - Klar organisering af undervisningen. - Klar struktur både på det ydre og indre plan. Det ydre plan her tænkes på tilrettelæggelse af det, som skal forgå og hvordan. Det indre plan at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs formåen og elevens måde af lære på. - Klare mål for undervisningen både lærere og elever skal være bevidste om målene for undervisningen. - Klasserumsledelse der skabes rammer for undervisningen via lærernes ledelse af klassen, sådan at børn, der ikke gider eller skaber uro, ikke kommer til at sætte dagsordenen for undervisningen. - Gode relationer mellem barn og voksen, og eleverne imellem bygger på gensidig respekt, ansvar og omsorg. - Metode-mangfoldighed variation i undervisningen. - Udarbejdelse af elevplaner. 3

Særlige foranstaltninger: På skolen er der nogle foranstaltninger for de børn, der umiddelbart har svært ved at indgå i de rammer og relationer, barnet er en del af. Skolen har en AKT-funktion. AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. Skolens AKT-lærere og pædagoger deltager i indsatser for både den enkelte elev, grupper af elever eller hele klasser. Inklusion: På Præstelundskolen arbejder vi inkluderende, og ud fra denne udviklingsproces mener vi at understøtte alle elevers trivsel. I et inkluderende læringsmiljø øger vi mulighederne for at eleverne i højere grad deltager aktivt og udvikler stærke personlige, sociale og faglige kompetencer. I en inkluderende læreproces: - Tilpasses elevernes behov løbende i samspil med deres motivation og potentialer - Har skolens medarbejdere god energi og velvilje overfor nye ideer og refleksion over egen praksis - Udnyttes dynamikken i samspillet på skolen, så alle kan komme til orde, tage initiativer, ytre sig og blive hørt Omsorg: Vi anser det for vigtigt, at vi drager omsorg for hinanden det er særlig vigtigt, når der opstår situationer, hvor enkelte personer har det svært f.eks. på grund af skilsmisse eller dødsfald i familien. Skolen har en handleplan til brug i disse situationer. Sund Skole: Ikast-Brande Kommune har en skolepolitik med indsatsområder for bl.a. sund kost og motion. Disse indsatsområder er der blevet arbejdet seriøst med på Præstelundskolen igennem de seneste år. Dette har udmøntet sig i kontinuerlig fokus på sund kost på alle klassetrin, samt i SFO en. Vi anser det for vigtigt, at børnene får et godt morgenmåltid inden skoledagens start, og at børnene har en god og sund madpakke med til frokost. Der er også fokus på, at børnene i løbet af skoledagen, i SFO en og i fritiden bevæger sig mere. Børn bevæger sig mere, når de færdes udenfor. Der bliver derfor satset mere på udeliv. Skolen har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen aktiviteter i nærliggende naturcentre. Alle klassetrin gør brug af skolens bevægebånd mindst en gang om ugen. SFO en tilbyder aktiviteter en gang om ugen i svømmehallen. 4

Skole, SFO og skolebestyrelsen ønsker med dette værdiregelsæt, at sætte fokus på aspekter, som gør, at vi kan have en god skole/sfo, hvor børn og voksne fortsat kan udvikle sig. - Men vi kan altid blive endnu bedre, og den bedste skole skabes kun i en konstruktiv dialog mellem brugerne af skolen børn, forældre og ansatte. Trivselspolitik: Trivsel og forebyggelse af mobning skal være forankret i hele skolens miljø og virke. Når man taler om trivsel og forebyggelse af mobning i de enkelte klasser, lægger vi vægt på, at der arbejdes på at opbygge et godt og trygt miljø i klassen, hvor alle kommer til orde og respekteres trods forskelligheder. Det er vigtigt, at alle i klassen påtager sig et ansvar for det gode miljø, og at børnene tør sige fra overfor børn, der mobber andre. Hvis mobning opstår, er det vigtigt, at der hurtigt gribes ind her er det klasselæreren, der sammen med klasseteamet, er omdrejningspunktet. Det er vigtigt, at klassens forældre inddrages. Trivselspolitikken hænger i alle klasser og kan læses på skolens hjemmeside. 5