OMRÅDESTUDIE - KINA INKL. TAIWAN

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 Kaptajn K. Bengtsson Orlogskaptajn D. Jentoft Kaptajn J.Thorn Oktober 2003 OMRÅDESTUDIE - KINA INKL. TAIWAN På baggrund af en analyse af Kinas strategiske kapacitet og landets sikkerhedspolitiske situation vurderes Kinas fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.

INDHOLDSFORTEGNELSE Titelblad Indholdsfortegnelse Resumé...3 1. INDLEDNING... 4 1.1 PROBLEMFORMULERING... 4 1.2 OPGAVEDISKUSSION... 4 1.3 VÆGTNING... 5 1.4 AFGRÆNSNING... 5 1.5 METODE... 5 1.6 SVAGHEDER VED STUDIEN... 6 2. REDEGØRELSE... 7 2.1 DEN HISTORISKE FAKTOR... 7 2.2 DEN FYSISK- GEOGRAFISKE FAKTOR... 7 2.3 DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR... 8 Infrastruktur... 8 Telekommunikation... 8 2.4 DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR... 8 Befolkning... 8 Religiøse og etniske grupperinger... 8 Sociale forhold, herunder levestandard... 9 Kriminalitet... 9 2.5 DEN ØKONOMISKE VIDENSKAPELIGE FAKTOR... 9 Generelt... 9 Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourser... 10 Energiproduktion og ressourser... 10 Råvaremateriale til industrien... 10 Industriproduktion... 11 Handel... 11 Arbejdskraft... 11 Økonomisk struktur... 11 Finanser... 11 Den videnskapelige faktor... 12 2.6 DEN MILITÆRE FAKTOR... 12 Konventionel kapacitet... 12 Kernefysisk kapacitet... 13 Taiwan... 13 2.7 DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR... 14 Regering og administration... 14 Partiet og markante personer... 14 Menneskerettigheder... 14 2.8 DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR... 15 Generelt... 15 Forholdet til relevante eksterne aktører... 15 USA... 15 Taiwan... 15 Rusland... 16 Forhold til andre aktører i regionen og organisationer:... 16 3. ANALYSE... 17 3.1 DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR... 17 3.2 DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR... 17 3.3 DEN ØKONOMISKE - VITENSKAPELIGE FAKTOR... 19 3.4 DEN MILITÆRE FAKTOR... 21 3.5 DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR... 22

3.6 DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR... 23 3.7 ANALYSE AF SAMMENHÆNGE... 25 3.8 KONKLUSION... 26 4. VURDERING... 27 4.1 GENERELT... 27 4.2 SCENARIO 1 KINA FORTSÆTTER SIN NUVÆRENDE ØKONOMISKE UDVIKLING... 27 4.3 SCENARIO 2 KINA MAGTER IKKE AT FORTSÆTTE SIN ØKONOMISKE VÆKST... 28 4.4 KONKLUSION... 28 Tillæg Litteraturliste. Bilag 1. Kort over Kina 2. Økonomiske nøgletal 3. Den politiske organisation

RESUMÉ Kina gennemgår for tiden en stor udvikling på det økonomiske område. Overgangen fra planøkonomi til socialistisk markedsøkonomi har formået at skabe en stor vækst, som tilsyneladende vil kunne fortsætte mange år endnu. Helt afgørende for denne vækst er dog kravet om stabilitet, idet væksten er helt afhængig af fortsatte private og udenlandske investeringer. Landet er i dag meget skævt udviklet, idet de vestlige egne af landet er tilbagestående i forhold til de østlige. Der investeres derfor store summer i udbygning af infrastruktur som en forudsætning for økonomisk udvikling. Indenrigspolitisk synes det nuværende styre at være indstillet på at fortsætte de igangværende reformer, og vurderes overordnet set at have den fornødne vilje til at gøre de nødvendige tiltag, der skal sikre en fortsat økonomisk udvikling. På det udenrigspolitiske område synes regeringen frem for alt at vægte fredelige relationer, der kan give den nødvendige stabilitet. Dette gælder også i relation til den historiske strid med Taiwan. Kinas militær undergår for tiden en stor udvikling, der i højere grad satser på kvalitet frem for kvantitet. Militæret bliver til stadighed mere effektivt, og øger løbende de offensive og defensive kapaciteter. Kina er i dag kun i stand til at true Taiwan med missiler, men øger evnen til at gennemføre offensive operationer mod Taiwan, og vil indenfor overskuelig fremtid muligvis kunne forhindre USA i at gribe effektivt ind til fordel for Taiwan. Situationen i Kina i dag er vurderet som værende stabil trods problemer som stor arbejdsløshed, et manglende socialt sikkerhedsnet, HIV/AIDS og uroligheder i Xinjiang provinsen, der kæmper for selvstændighed. Af de identificerede fremtidige konfliktpotentialer vurderes en fortsat økonomisk udvikling at kunne holde de fleste nede gennem effekten af udviklingen eller hensynet til den nødvendige stabilitet. Disse områder udgøres af de ovennævnte problemområder samt et stigende energibehov (som forventes tilgodeset gennem fredelige midler), mulige territoriale stridigheder, herunder Taiwan samt en fortsat skævvridning af landet i udviklingsmæssig henseende. En forudsætning for at disse konfliktpotentialer holdes nede er selvsagt en fortsat økonomisk udvikling. Det er dog vurderet, at denne eventuelt kan kompromitteres på sigt såfremt den socialistiske markeds-økonomi kommer til kort, og regeringen ikke har viljen til at give markedskræfterne helt frit spil. Fremtidige konfliktpotentialer, der kun i mindre grad er afhængig af den økonomiske udvikling, udgøres af eventuelle folkelige krav om frihed og/eller demokrati samt en opblusning af konflikten i Xinjiang provinsen. I disse situationer er det vurderet, at regeringen vil være meget utilbøjelig til at give efter. Endeligt vil Kina ikke selv være fuldstændig herre over udviklingen på Taiwan. Det anses dog ikke for at være sandsynligt, at Taiwan vil provokere Kina til en væbnet konflikt. Kina vurderes i fremtiden at vægte den fortsatte økonomiske udvikling meget højt, og vil derfor være interesseret i stabilitet. Kina vurderes følgelig at forblive stabilt, idet der dog ligger et konfliktpotentiale i eventuelle folkelige krav om reformer og frihed samt det uløste problem i Xinjiang provinsen. 3

1. INDLEDNING 1.1 Problemformulering På baggrund af en analyse af Kinas strategiske kapacitet og landets sikkerhedspolitiske situation vurderes Kinas fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 1.2 Opgavediskussion I problemformuleringen indgår følgende nøgle begreber, som skal defineres: Strategisk kapacitet og sikkerhedspolitik. Den strategiske kapacitet udgøres af følgende faktorer: Den historiske-, den fysisk-geografiske-, den kommunikationsmæssige-, den sociologiske-, den økonomisk-videnskabelige-, den militære-, den inderigspolitiske- samt den udenrigspolitiske faktor. De seks førstnævnte faktorer indeholder fysiske og menneskeskabte faktorer, mens de to sidste faktorer indeholder årsagerne til prioriteringen af ressourcerne. Sikkerhedspolitik: Sikkerhedspolitik omfatter de forholdsregler, som en stat træffer for at mindske eller afværge trusler mod statens indre eller ydre handlefrihed. Sikkerhedspolitik kan opfattes i en snæver eller bred forstand 1. I denne studie anvendes den brede definition af sikkerhedspolitik 2. Denne udgøres af fem dimensioner: Militær sikkerhed: Evnen til at handle med væbnet magt såvel offensivt som defensivt. Desuden er staters opfattelse af hinandens hensigter medindraget. Politisk sikkerhed: Organisationsmæssig stabilitet internt i landet, herunder opfattelsen blandt borgerne af om staten, regeringssystemet og den fremherskende ideologi er legitim. Økonomisk sikkerhed: Adgang til ressourcer, markeder og finansiering med henblik på at opretholde et bestemt niveau for velfærd. Samfundsmæssig sikkerhed: Betingelserne for at fastholde og udvikle samfundets sprog, kultur, religion etc. Miljømæssig sikkerhed: Muligheden for at beskytte og bruge den lokale og internationale biosfære, som danner grundlaget for de menneskelige handlemuligheder. Den stillede opgave er overordnet set inddelt i to dele. I den første del gennemføres en analyse af Kinas strategiske kapacitet og den sikkerhedspolitiske situation. I dette ligger dels en opgørelse af de væsentligste muligheder og begrænsninger i relation til de enkelte kapaciteter (evnen), men også i relevant omfang en analyse af viljen til at udnytte de muligheder, som kapaciteterne giver. Desuden skal præsente og potentielle problemstillinger identificeres og afvejes. Første del skal udmønte sig i en konklusion vedrørende graden af stabilitet i den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Anden den af opgaven tager sit udgangspunkt i ovenstående analyse, og har til formål at vurdere de fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 1 Den snævre forstand omfatter kun militære trusler. 2 Samfundsvidenskabeligt minilex, Gorm Bagger Andersen, Nordisk Forlag A/S, 1. udgave, 1. oplag, 1996. 4

1.3 Vægtning Arbejdet med studien har identificeret den økonomiske udvikling (i bred forstand) som værende af væsentlig betydning for problemstillingen. Forholdet er sammen med den udenrigspolitiske- og den militære faktor, som hver især spiller en væsentlig rolle for et lands sikkerhedspolitik, vægtet i studien. Studien centrerer sig følgelig i høj grad om den økonomiske udvikling samt dennes påvirkning- og styring af inderigs- og udenrigspolitiske forhold. Behandlingen af den militære faktor er fokuseret på relationerne til Taiwan, idet dette område vurderes at udgøre det største militære konfliktpotentiale. 1.4 Afgrænsning Henset til de fysiske begrænsninger på studien har det været nødvendigt at foretage en række afgrænsninger: Taiwan indgår i opgavens titel, men behandles jf. aftale med vejleder ikke selvstændigt. Kinas relationer til Taiwan ses i denne studie i et udenrigspolitisk perspektiv. Af hensyn til analysen af Kinas offensive potentiale i relation til Taiwan, er dennes militære forhold kort beskrevet under den militære faktor. Behandlingen af specifikke udenrigspolitiske relationer er begrænset til at omhandle USA, Taiwan og Rusland. Fravalget af specifikt at behandle andre lande begrundes i, at der enten ikke er set et større konfliktpotentiale, eller at relationen ikke er fundet meget dimensionerende for Kinas ageren, muligheder eller begrænsninger 3. Spratly- og Paracel Islands, Hongkong, Macao samt Tibet behandles kun perifert, idet der p.t. ikke ses noget større konfliktpotentiale heri. Falungong bevægelsen berøres ikke. SARS epidemien anses som værende under kontrol, og uden relevante konsekvenser. Miljøet indgår i den valgte definition af sikkerhed, men behandles ikke, idet Kinas belastning af miljøet ikke ses at have alvorlige konsekvenser i overskuelig fremtid. Desuden synes der heller ikke at være et pres på Kina på det miljømæssige område, der influerer på den sikkerhedspolitiske situation. Kildeindhentninger er afsluttet d. 2. oktober 2003. 1.5 Metode Analysen af den strategiske kapacitet og sikkerhedspolitiske situation gennemføres i to tempi. I den første del gennemføres en analyse af den enkelte faktor for sig, hvor der kun i begrænset omfang ses på sammenhænge med andre faktorer. Analysen af de respektive faktorer afsluttes med en sammenfatning, der dels vurderer om faktoren isoleret set (eller set i en snæver sammenhæng) kan betegnes som stabiliserende eller destabiliserende, og dels identificerer sammenhænge og/eller potentielle problemområder. Den sidste del analysen beskæftiger sig derimod specifikt med sammenhænge faktorerne imellem. På baggrund af disse analyser konkluderes det, om den nuværende situation er stabil hhv. ustabil. Vurderingen af de fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder gennemføres ved opstillingen af scenarier. Scenarierne opstilles med udgangspunkt i ovenstående analyse og på baggrund af en kortfattet diskussion af forhold, der vurderes at være af væsentlig betydning for fremtiden. 3 Herunder behandles forholdet til Indien ikke selvstændigt. Begrundelsen for dette ligger i den stadige bedring af forholdet mellem Kina og Indien, herunder Kinas distancering i forhold til Pakistan (Asien, mellem globalisering og regionalisering, Forsvarets Efterretningstjeneste, september, 2003). 5

Metoden til analyse af den strategiske kapacitet og den sikkerhedspolitiske situation, der er valgt af praktiske hensyn, kan medføre en vis redundans. Det må endvidere fremhæves, at det forekommer at forhold, der er nævnt under én faktor i redegørelsen, analyseres under en anden faktor. Denne situation opstår, hvor et forhold, der naturligt hører til under én bestemt faktor i redegørelsen, primært skal anvendes i analysen af en anden faktor. 1.6 Svagheder ved studien I analysen af den sikkerhedspolitiske situation og vurderingen af de fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder berøres følgende punkter: USA s udenrigspolitik i relation til Taiwan. Taiwans eventuelle fremtidige krav om selvstændighed. Verdenssamfundets reaktion på en eventuel intern magtanvendelse i Kina. Punkterne er fremkommet som en logisk konsekvens af analysen, og har indflydelse på den fremtidige stabilitet i Kina. Idet en egentlig analyse af disse punkter, grundet den kvantitative begrænsning, ligger udenfor studiens rækkevidde, vil man med rette kunne anføre, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag i opgaven til at vurdere disse aspekter. Af denne årsag må vurderingerne af disse forhold, som optræder i analysen af sammenhænge og i scenarierne, tages med forbehold. 6

2. Redegørelse 2.1 Den historiske faktor I 1911 faldt det feudale kejserdømme under den republikanske revolution, som var optakten til årtiers indre stridigheder. Kommunistpartiet grundlagdes i 1921, og bekæmpede fra 1927 nationalistpartiet, Kuomintang under ledelse af general Chiang Kai-shek. Under kampene trådte Mao Zedong i karakter som kommunistpartiets ubestridte leder. En alliance blev indgået i 1936, da japanerne besatte Manchuriet. Efter Japans overgivelse i 1945, brød kampene igen ud mellem kommunisterne og Kuomintang. I 1949 flygtede Chiang kai-shek til Taiwan (Formosa) efter at være blevet slået på fastlandet af Maos kommunister, der udråbte Folkerepublikken Kina. Taiwan udråbtes som Republikken Kina. I slutningen af 1950 erne søgte Mao med reformen under navnet Det store spring, at udvikle Kina til en industrination på under 10 år. Reformen viste sig dog at være en fiasko, og udløste alvorlige konflikter i partiledelsen. Dette kulminerede fra 1966, hvor Mao under Kulturrevolutionen gennemførte udrensninger i partiet samt borgerlige elementer generelt. Mao regerede frem til sin død i 1976 Kina, der i denne periode var præget af kaos og stagnation. I 1971 overtog Folkerepublikken Kina Taiwans plads i FN s Sikkerhedsråd. Mao blev efterfulgt af Deng Xiaopeng, som gennemførte vellykkede reformer, der bl.a. omhandlede en liberalisering af de økonomiske strukturer. I 1989 opstod optøjer på Den Himmelske Freds Plads, da studenter og sympatisører demonstrerede mod korruption, nepotisme og manglende vilje til forandring. Indsættelsen af militæret mod demonstranterne fremkaldte fordømmelse fra flere lande. I 1995 gennemførte Kina missil tests i den østlige del af det Kinesiske Hav som en reaktion mod Taiwans præsidents besøg i USA. I 1996 førte en kinesisk flådeøvelse, indeholdende affyring af missiler tæt på Taiwan, til USA s indsættelse af to hangarskibe i regionen. 2.2 Den fysisk- geografiske faktor Kina er verdens tredjestørste land, kun overgået af Rusland og Canada. Arealet 4 er 9,596 960 km². Kina grænser op til 14 lande, herunder Rusland, Pakistan, Indien, Japan og Taiwan. Kina har i alt ca. 14 500 km kystlinie. Hovedstaden i Kina er Beijing. Kina er opdelt i 22 provinser og 4 storbyområder 5. Herudover er der 5 autonome 6 regioner (Tibet, Xinjiang, Indre Mongoliet, Ningxia og Guangxi) og 2 Særlige Administrative Regioner (Hongkong og Macao) 7. Taiwan nævnes som den 23 provins 8. 4 www.janes.com Country profile - at a glance, China posted 03-Jul-2003, hentet 2003-09-03. 5 Beijing, Shanghai, Tianjin og Chongqing. 6 Autonome sat i anførelsestegn, fordi det er en grad af selvstyre, men altid med Beijing udpeget ledelse. 7 Hongkong og Macao er indført i forfatningen, til at bevare deres nuværende kapitalistiske økonomi, samfundsindretning og alle de borgerlige friheder og rettigheder i mindst 50 år efter kinesisk overtagelse. 8 Behandles dog i studien i udenrigspolitisk henseende. 7

2.3 Den kommunikationsmæssige faktor Infrastruktur Kinas vejnet er under kraftig udbygning for at imødekomme et stigende behov for vare- og privat transport. Kina har et veletableret flodsystem, der varetager den tunge transport ind i landet. Havnebyerne er veludviklede, og er en væsentlig faktor for Kinas import og eksport. Indenrigsflyvningen i Kina er veludviklet, og de større selskaber råder over en moderne vestlig flyflåde 9. Telekommunikation Telekommunikationen udbygges voldsomt fortiden. Herunder er anvendelsen af mobiltelefoner og Internet i voldsom udvikling 10. Myndighederne forsøger at kontrollere brugen af nettet, og militæret har iværksat tiltag til at forhindre spionage og virus angreb mod Kina. 2.4 Den sociologiske faktor Befolkning 11 Kina er verdens folkerigeste land med 1,29 mia. indbyggere 12. Landet har siden 1979 haft en stram ét-barns program, som straffede forældre økonomisk, hvis de fik flere børn. Siden 1999 13 har Kina været nød til langsomt at forlade dette tiltag, idet det gav en kraftig forskydning af arbejdsstyrken 14. Kina forventer at have ca. 1,6 mia. indbyggere i 2050. Befolkningen er fordelt med ca. 1/3 i byerne og 2/3 på landet. Størstedelen af befolkningen bor i det østlige Kina. Ca. 92 % af befolkningen kalder sig kinesere. De resterende 100 mio. indbyggere er fordelt på 55 anerkendte mindretal, som fortrinsvis er grupperet i græn- seområderne mod vest og syd. Religiøse og etniske grupperinger Den traditionelle trosretning i Kina er Konfucianismen og Daoismen. Disse kan ikke helt karakteriseres som religioner i traditionel forstand, men er mere et sæt etiske leveregler. Desuden forekommer mere traditionelle religioner som kristendom, islam og buddhisme 15. Islam er mest udbredt i Xinjiang, hvor størstedelen af de 17 mio. indbyggere er tyrkisktalende muslimer. Ifølge Kinas forfatning af 1982 er der religionsfrihed i Kina, under forudsætning af at religionen er kinesisk funderet og fri for udenlandsk dominans 16. Denne paragraf kan anvendes til at kontrollere religiøs indflydelse. I Xinjiang regionen findes uiguerne, der er det største af de 55 anerkendte mindretal. Mindretallet i Xinjiang regionen kæmper (også væbnet) for selvstændighed, og er af regeringen i Beijing blevet benævnt terrorister. 9 Primær kilde for dette afsnit er: www.janes.com Infrastructure, China posted 19-nov-2002, hentet 2003-09-09. 10 Antallet af telefoner er steget fra 12,3 mio. i 190 til 256,1 mio. i 2000. Tallene for mobiltelefoner var 18 000 og 84,5 mio. i hhv. 1990 og 2000. Dette tal er muligvis fordoblet i dag. Antallet af internetbrugere var estimeret til 8,9 mio. i marts 2000. I juli 2002 var der 45,810 mio. internetbrugere. 11 Primær kilde for dette afsnit er Kina land i lomme format- Det utenrigspolitiske selskap 2003. 12 Svarende til 1/5 af verdens befolkning. 13 The Stateman s Yearbook 2004. 14 Desuden har ønsket om drengebørn medført en omfattende anvendelse af abort eller drab på nyfødte pigebørn. Dette betyder at antallet af ungkarle i Kina nu oppe på 70 mio. 15 Buddhisme praktiseres mest i Ningxia provinsen og Xinjiang regionen. 16 Kina land i lomme format- Det utenrigspolitiske selskap 2003. 8

I Tibet forsøger Dalai Lama med en ikke voldelig kampagne, som dog betvivles af de yngre og mere aggressive tibetanere, at opnå en højere grad af selvstændighed 17. Parterne har i dag reelt accepteret Status Quo. Sociale forhold, herunder levestandard Traditionelt har størstedelen af arbejdsstyrken været statsansatte med et socialt sikkerhedsnet. I takt med ændringerne af samfundsstrukturen er dette system ved at forsvinde. Kina bevæger sig i dag i retning af en højere grad af brugerbetaling, som enten finder sted gennem sygeforsikring (20 % af befolkningen) eller ved en deling af udgifterne til sygdom mellem staten, arbejdspladsen og den ansatte. I landområderne kan syge og fattige få hjælp, mens ældre er afhængige af familie til at forsørge og pleje dem 18. HIV/AIDS/AIDS er et voksende problem, og det anslås at der er over 1 mio. smittede 19. Det forventes, at antallet af smittede vil stige med mellem 20 og 30 % per år 20, og dermed nå op på 20 mio. i 2020 21. Kriminalitet 22 Korruption og sort økonomi påvirker økonomien i en negativ retning grundet mindre skatteinddrivelse. Specielt korruption har fået stor opmærksomhed hos den nuværende ledelse, og der er slået hårdt ned på højtstående embedsmænd og partimedlemmer, der har deltaget i denne form for økonomisk kriminalitet 23. Nepotisme har sammen med korruption været medvirkende til at svække den kinesiske statsmagt anseelse samt den effektive drift af regionerne. Narkotikatrafikken fra den gyldne trekant går gennem Yunnan, Guangxi og Xinjiang. 2.5 Den økonomiske vitenskapelige faktor Generelt Gjennom siste del av 90-tallet og frem til i dag har Kinas brutto nasjonal produkt(bnp) steget med 7-8% årlig 24. Denne utviklingen henger sammen med de økonomiske reformer som Deng Xiaoping gjennomførte i slutten av 70-tallet og som de etterfølgende lederne har fulgt og videreutviklet. Disse reformene gikk bla ut på økonomisk liberalisering innenfor industri og jordbruk, åpne nye produktmarkeder, utvikle eksportindustrien og åpne opp for private foretak 25. Etter en grunnlovsendring i 1993 gikk landet fra planøkonomi til sosialistisk markedsøkonomi 26 Den økonomiske veksten har bidratt til vesentlig til bedre 17 Tibet ønsker demokratisering og accept af egen kultur. Beijing har udvist en imødekommenhed, der bl.a. har resulteret i genopbygningen af templer ødelagt under besættelsen af Tibet. 18 Det har ikke været muligt at bekræfte, om den fortsatte støtte til landregionerne er et bevidst forsøg på at begrænse migrationen til byerne. 19 FN estimat. 20 www.rand.com Op-Ed: China: Pitfalls on Path of Continued Growth, hentet 2003-09-03 21 Der er ingen klar politik på området. Der forventes en 1.8-2.2 % reduktion af BNP på grund af omkostninger til bekæmpelse af sygdommen samt faldende produktivitet 22 Primær kilde er: www.janes.com : Internal Affairs, China; posted 14-Aug-2003, hentet 2003-08-20 23 Den tidligere borgmester i Beijing blev i 1998 dømt for korruption til en værdi af 2,2 mia. US$. 24 www4.janes.com. main economic indicators dato 03-09-03 25 Current history, september 1999 China from communism to capitallism 26 www.nupi.no/ips/filestore/hhd9725.htm dato 22-08-2003. Side: 9 Sosilaistisk markedsøkonomi er hvor staten fremdeles regulerer noe av markedet gjennom store statlige foretak og politiske reguleringer, samtidig som en privatisering av økonomien finner sted. Ref Current history, september 1999 China from communism to capitallism side 271 og the statesman yearbook 2004 side 451 9

livsstandard. Parallelt med den økonomiske utvikling har de økonomiske forskjellene mellom de ulike regionene blitt større. Den økonomiske vekst har vært størst i de urbane strøk i de sydlige og østlige deler av Kina 27. Beijing forsøker derfor å få de rikere regioner til å investere i de fattigere for der igjennom å sikre stabilitet og utvikling i hele landet. Beijing ønsker imidlertid å bevare den sosialistiske stat etter egen modell hvor en liberalisering av økonomien gjennomføres parallelt med at kommunistpartiet forblir sterkt. Investeringene skal også sees som et forsøk på at styrke integrasjonen og infrastrukturen i landet for at den vestlige del skal få ta del i det økonomiske oppsving i øst og syd. Myndighetene er også interessert i å innlemme Taiwan i Kina, under samme vilkår som Hongkong. Konsekvensen av en fredelig innlemmelse av Taiwan ville vært en vesentlig forøkelse av BNP. Taiwan står allerede for stor del av de utenlandske investeringer i Kina. Likeledes forsøker myndighetene å stimulere den økonomiske vekst i landet, med lempelige skatteregler for utenlandske investorer og gjennom stimulans av det hjemlige marked. Fødevareproduksjon, produksjonsmidler og ressurser Kinesisk landbruk har til tross for begrensede arealer klart å holde tritt med befolkningsveksten og har inntil nå holdt Kina selvforsynt med fødevarer. Det viktigste produktet er ris som produseres i den sydlige del av landet hvor man kan høste 2-3 ganger i året 28. Selv om ca 50% av arbeidsstokken i arbeider i dag innen landbruket, bidrar til under 20% av BNP. Energiproduksjon og ressurser Energibehovet i Kina dekkes gjennom både egenproduksjon og import. Egenproduksjonen innbefatter kullkraftverk, oljeproduksjon, naturgass, atomkraftverk og vannkraft. Selv om Kina har verdens største potensiale for vannkraft, står vannkraft i dag bare for 6 % av den samlede energiproduksjonen. For å øke energi produksjonen holder Kina i dag på med å bygge verdens største damanlegg i ved Yangtzekiang elven 29. Likeledes har landet åpnet 2 nye atomkraft i 2002 30. Kina har ikke vært selvforsynt med olje siden 1993 31 og importerer i dag store mengder olje. Råvaremateriale til industrien Kina er et land med store naturressurser. Imidlertid er ikke landet selvforsynt alle typer råstoff til industrien. Landet importerer i dag bla annet olje og ulike typer metaller 32. De viktigste importland for olje er landene i midt-østen(50%), 33 samtidig som forholdet til Russland og de sentral asiatiske land utvikles med tanke på fremtidige oljeleveranser. Parallelt med dette driver Kina utstrakt oljeleting. 27 www4.janes.com. main economic indicators dato 03-09-03 28 Kina land i lomme format- Det utenrigspolitiske selskap 2003. 29 Kina land i lomme format- Det utenrigspolitiske selskap 2003. 30 The statesman s yearbook 2004, side 452. 31 Central Asian security side 156. 32 Kina land i lomme format- Det utenrigspolitiske selskap 2003. 33 Forsvarets Efterretningstjeneste: Asien -mellem globalisering og regionalisering s 12 10

Industriproduksjon I dag står industrien for ca 50 % av Kinas BNP. Industrien har utviklet seg fra bomull og silke via tungindustri til en industri som omfatter alle typer foretak 34. Industrien omfatter alt fra store statseide industriselskap, til større og mindre private virksomheter. Myndighetene bruker i dag store ressurser på å effektivisere de statlige foretak. En nytt vekstområde i Kina er service- og turist næringen. Industrien utvikles derved i en mer allsidig retning hvor primærnæring nedprioriteres, mens industri og servicenæring utbygges. Handel Handelen med utlandet anser de kinesiske myndigheter som viktig for fortsatt økonomisk vekst. I inneværende 5 årsplan (2001-2005) antydes det at Kina er avhengig av en årlig vekst i BNP på 7-8% for å kunne omstrukturere næringslivet. Selv om handelen med omverden har økt forsøker myndighetene også å stimulere til økt handel internt for å unngå deflasjon og stagnasjon ved bla økt lønn, forbedret infrastruktur og reduserte avgifter på forbruksvarer 35. Kina ble medlem av World Trade Organisation (WTO) desember 2001. I perioden 1978 1997 er både eksport og import tidoblet. Arbeidskraft Arbeidskraften i Kina er billig og relativt velutdannet. Den totale arbeidsstokken i Kina utgjør per 1998, ca. 743 36 mill mennesker. I 1998 arbeidet ca 70-100 mill personer i det private næringsliv 37. Andelen arbeidstaker i det private næringsliv antas å ha øket siden da. Antallet arbeidsledige ligger offisielt på om lag 4-7%, mens den i realiteten ligger et sted mellom 10% og 20 % 38. Etter hvert som rasjonaliseringen innen for landbruk og de store statseide foretak fortsetter kan arbeidsledigheten forventes å øke ytterligere innenfor disse sektorer 39. Myndighetene i Beijing håper at de pågående investeringer i nye virksomheter vil være i stand til å nyttegjøre seg denne arbeidsstyrken. Den økonomiske reform har også bidratt til en kraftig migration på opp mot 70 mil mennesker, som søker etter arbeid i byene og ved kysten 40. Økonomisk struktur Den økonomiske struktur i Kina er fremdeles preget av den tidligere planøkonomi med tunge statlige finansinstitusjoner som kanaliserer kapital til de prosjekt som myndighetene prioriterer. Kina har etablert 6 økonomiske soner 41 som er spesielt tilrettelagt for private/utenlandske investorer. Medlemskapet i WTO har medført ytterligere liberalisering av den økonomiske politikk. I 1997 utgjorde private selskap ca 40 % av verdiskapningen 42. Finanser Finansnæringen i Kina er basert på de store statseide bankene. Tidligere var deres primære mål og kanalisere finansmidlene til satsingsområdene som myndighetene 34 Industrien spenner fra gruvedrift, tungindustri, petroleumsindustri til produksjon av elektriske artikler og biler 35 OECD Economic Outlook volume 2002/2 no.72, desember 36 Landetall Geografisk statistikk 2000 37 www4.janes.com Main economic indicators datert 03-09-2003 38 www4.janes.com Main economic indicators datert 03-09-2003 39 www4.janes.com Main economic indicators datert 03-09-2003 40 www.janes.com : Internal Affairs, China. Posted 14-Aug-2003, hentet 2003-08-20 41 The statesman s yearbook 2004, side 454. 42 www4.janes.com. main economic indicators dato 03-09-2003 11

prioriterte. Dette medførte at krav til lønnsomhet for låntager ikke alltid ble vektlagt. I dag under endrede økonomiske vilkår og tilpasning til en internasjonal økonomi vektlegges omstrukturering av finansnæringen fra myndighetenes side 43. Utenlandske banker og finansieringsselskap kan nå etablere seg i landet. Den kinesiske valuta ( yuan) betraktes av flere utenlandske aktører som kunstig lav. Den vitenskapelige faktor Utdanningsnivået er generelt godt. Siden kommunistene overtok i 1949 og frem til i dag har antallet lesekyndige voksne økt til 84%. Til tross for stagnasjon i utdanningsnivået under kulturrevolusjonen(66-76) har Kina i dag et godt utbygd skolevesen hvor alle har 9 års skoleplikt og hvor antallet universiteter har passert 1000 44. Myndighetene har til hensikt å øke ressursbruken i utdanningssektoren fra 2,8% til 4% av BNR 45. I tillegg utdannes stadig flere ved private skoler og ved universiteter i utlandet 2.6 Den militære faktor 46 Konventionel kapacitet Kinas militær udgøres af Folkets befrielseshær (PLA) 47. Forsvarsbudgettet for 2002 var officielt angivet til 20 mia. $, men vestlige kilder anslår at det virkelige tal nærmere er 65 mia. $ 48. Militæret er siden 1980 erne blevet reduceret kraftigt i forbindelse med moderniseringen af de væbnede styrker. Dette sker med henblik på at opbygge en mere moderne og slagkraftig styrke, idet der generelt satses mere på kvalitet frem for kvantitet. Hæren (PLA) Flyvevåbnet (PLAAF) Personel 1.700.000 mand 49 420.000 mand 220.000 mand Væsentlige udviklingsområder 200-300.000 mand i hurtige reaktionsstyrker, som skal kunne indsættes overalt i Kina på 24 timer. Specialoperationsstyrker. Amfibiestyrker. Missiler (konventionelle og nukleare sprænghoveder; alle afstande) Offensiv og defensiv kapacitet. Herunder indkøb af russiske jager- og bombefly samt udvikling af egne flytyper. Søværnet (PLAN) Køb og egen udvikling af: Overfladeskibe, der kan operere på åbent hav. U-både (atomdrevne og konventionelle). Funktionelle områder (luftforsvar, missiler, ASW 50 etc.). 43 Current History: From communism to capitalism september 1999, s 273 44 Kina land i lomme format- Det Utenrigspolitiske selskap 2003. 45 www4.janes.com Main economic indicators datert 03-09-2003 46 Redegørelsen for den militære faktor baserer sig, såfremt andet ikke anføres, på følgende kilder: Jane s Intelligence Review, Vol 12, No. 6, juli, 2000; Jane s Sentinel Security Assessment - China and Northeast Asia -12, 19. november, 2002 (samt 21. maj, 2003, 13. juni, 2003 og 3. juli 2003); Jane s Intelligence Review 1. februar, 2003 (samt 1. april, 2003 og 1. juni, 2003); Jane s Asia-Pacific News, 5. august 2003; Jane s Intelligence Digest, 8. august, 2003; Jane s: Ballistic Missile Proliferation, march, 2000. Med undtagelse af den først angivne kilde er alle kilder fundet på WWW4.Janes.Com. 47 Peoples Liberation Army (flyvevåben: People s Liberation Army Air Force (PLAAF); flåden: People s Liberation Army Navy (PLAN). 48 Det anføres af Jane s, at Kinas våbenimport ikke belaster forsvarsbudgettet, men betales af andre budgetter. Ligeledes indgår udgifter til atomforskning heller ikke i forsvarsbudgettet (Lande i Lommeformat, 2003, p.37). 49 42 infanteridivisioner, 9 pansrede divisioner og 7 artilleridivisioner. 50 Anti Submarine Warfare. 12

Bemærkninger Hæren (PLA) Kina er i besiddelse af en meget stor kapacitet af missiler 51. Det vurderes, at tre divisioner p.t. er uddannet til amfibieoperationer. Den amfibiske kapacitet 52 (militære skibe) anslås dog til at være mindre. Flyvevåbnet (PLAAF) En forældet teknologi fra 50 erne og 60 erne samt manglen på eksempelvis tankfly og AWACS medfører, at PLAAF i dag ikke er i stand til effektivt magtprojektion. Søværnet (PLAN) Kina har længe haft ambitioner om at bygge eller erhverve sig hangarskibe. Der er dog ikke noget, der tyder på at denne ambition vil blive indfriet i den nærmeste fremtid. Moderniseringen omfatter såvel materiel, uddannelse, C 2 samt doktrinudvikling, herunder en vægtning af Joint Operations. Den teknologiske modernisering følger generelt to parallelle spor: Indkøb af avanceret teknologi fra primært Rusland samt en samtidig udvikling af tilsvarende kinesisk teknologi 53. Trods et stort økonomisk fundament forløber moderniseringen ikke uden problemer af økonomisk, teknisk og uddannelsesmæssig karakter. Det er med de til rådighed værende kilder ikke muligt præcist at vurdere forløbet af processen, men flere kilder angiver, at Kina fra 2005-07 effektivt vil kunne true Taiwan 54, og fra 2015-2020 vil være en regional konkurrent til USA. Herunder vil Kina være i stand til at gennemføre Sea Denial i tilslutning til kinesiske farvande, og vil kunne true amerikanske baser i regionen med en bred vifte af langtrækkende våben 55. Kernefysisk kapacitet Kina vurderes i dag at råde over 330-350 nukleare sprænghoveder, som kan fremføres med missiler 56 eller bombemaskiner. I lyset af USA s mulige udvikling af et missilforsvar, herunder evt. også et regionalt missilforsvar 57, har Kina tilkendegivet, at det vil styrke opbygningen af egne nukleare missiler med henblik på i givet fald at genskabe en terrorbalance. Herunder øger Kina angiveligt antallet at sprænghoveder, der kan nå USA 58. Trods Kinas tiltrædelse af ikke-spredningsaftalen (atomvåben) i 1992, har Kina ifølge amerikanske efterretninger leveret kernevåben- eller missilteknologi til lande som Pakistan, Iran og Libyen. 59 Taiwan Taiwans militær består af 291.500 veluddannede soldater, og råder over moderne våbensystemer og materiel, som især købes i USA. Det stærke militær har indtil nu været i 51 Fra krydsermissiler over mellemdistance ballistiske missiler til interkontinentale ballistiske missiler. 52 Mindst én division nævnes af Jane s. 53 For at sikre en relativt hurtig implementering, men samtidig mindske den fremtidige afhængighed af udlandet. 54 På baggrund af modernisering af flyvevåben og flåde samt via en øget kapacitet i form af missiler. 55 Desuden: Survival, Vol. 42, No. 1, forår 2000 samt artikel fra Rand ved Zalmay M. Khalizad: Sweet and Sour, Recipe for New China Policy, 1999. 56 Herunder U-båds baserede missiler. 57 Theatre Missile Defence. 58 Janes anfører, at der er indikationer på, at Kina vil tage forudsætningerne for anvendelse af nukleare våben op til overvejelse. Dette set i lyset af at Kina p.t. afskriver sig muligheden for at anvende våbnene som den første i en konflikt. 59 Desuden: Politikken, 6. marts, 2001, p. 34 ff. 13

stand til at afholde Kina fra at anvende magt, idet evnen til at opretholde lokal luftoverlegenhed og kontrollere søvejene om øen har været tillagt meget høj prioritet 60. 2.7 Den indenrigspolitiske faktor Regering og administration Statsmagtens øverste organ udgøres af Den Nationale Folkekongres (se bilag 3), der har ca. 3000 medlemmer. Folkekongressen er det lovgivende organ, der udpeger præsidenten samt andre ledende beslutningstagere. Den stifter love, og vedtager finansloven og budgettet. Den udøvende magt ligger hos statsrådet. Den dømmende magt ligger hos domstolene. Kina har et justitsministerium, og der udpeges forsvarere i forbindelse med retssager. Disse regler kan dog tilsidesættes, og Kina har ikke et retssystem, der opfylder menneskerettigheder. Partiet og markante personer 61 Kina har i princippet ét parti: Kinas Kommunistiske Parti (KKP). Det styrende organ i KKP er Politbureauet, som består af 24 medlemmer. Statsoverhovedet i Kina er i dag Hu Jintao 62. Hu har en universitetsuddannelse, og har også været regional leder af Guizhou og Tibet. Kombinationen af universitetsuddannelse og regionale erfaringer vurderes at give ham en styrke i relation til de store opgaver, der ligger i udviklingen af de mere tilbagestående provinser. Den nærmeste ledelse omkring Hu har alle en højere uddannelse, og fem af medlemmerne i PBSU 63 har indtil for nylig arbejdet i provinserne. Dette indikerer at ledelsens fokus er rettet mod de indre og fattige provinser. Det politiske system i Kina er sådant indrettet, at konkrete beslutninger ikke kan tages uden at være forankret i KPP s forfatning. Dette har traditionelt vanskeliggjort reformer. Ved partikongressen i 2002 indførtes imidlertid de såkaldte tre repræsentationer 64. Disse har konkret muliggjort at erhvervsfolk kan være en del af partiet 65, men er samtidig så bredt formuleret, at der er skabt et stort potentiale for reformer. Så sent som den 1. oktober 2003 gav Hu en forelæsning 66, hvor nødvendigheden af at øge borgernes deltagelse i den politiske proces, med garantier for retten til at deltage i demokratiske valg og beslutninger, blev nævnt. Desuden nævnedes at regeringens politik skal tilgodese folkets interesser, og imødekomme behovet for økonomisk og social udvikling. Menneskerettigheder Kinas syn på menneskerettigheder er meget forskellig fra en traditionel vestlig opfattelse. Der er ikke frihed til at tale sine meninger. FN Human-rights og International Røde Kors 60 Jane s Sentinell Security Assesment - China and Northeast Asia, 21. maj, 2003, Jane s World Armies 11, 17. april 2002 samt Jane s executive summary, Taiwan, 13. juni, 2003. 61 Primær kilde er fokus nr. 2002/6, Vagtskifte i Kina -Konsekvenser og perspektiver, af Kjeld Erik Brødsgaard & Nis Høyrup, udgivet af DUPI 62 Hu Jintao tegner den 4. generation af ledere i Kina. Indsættelsen af Hu Jintao var planlagt lige siden 1982, hvor Hu i en alder af 39 år kom ind i KKP centralkomite. I 1992 blev Hu valgt ind i Politbureauets Stående Udvalg (PBSU). 63 Politbureauets Stående Udvalg. 64 Udviklingstendensen for Kina fremmeste produktivkræfter; orienteringen af Kina mest avancerede kultur; de fundamentale interesser for den overvejende majoritet af befolkningen i Kina. 65 Accept af kapitalister er ledelsens forsøg på at følge med udviklingen I Kina og derved fortsat styre alle samfundsgrupper. 66 Løfte om reformer, Erling Vester Jacobsen, Jyllandsposten, 2. oktober 2003. 14

har besøgt Kina, men der har ikke været indikationer på en opblødning af Kina syn på menneskerettigheder. Dog kan Hu s forelæsning (jf. forrige afsnit) evt. medføre et ændret syn på dette område. 2.8 Den utenrikspolitiske faktor Generelt Kinas behov for økonomisk utvikling er i dag en vesentlig faktor som påvirker landets utenrikspolitikk. Forholdet til relevante eksterne aktører USA I de siste 4-5 år har forholdet mellom USA og Kina vært stabilt. Landene har hatt diplomatiske forbindelser siden 1979. Forholdet har vært preget av dialog samtidig som det har vært motstridene interesser. Denne motsetning har både vært av økonomisk karakter hvor USA har kritisert Kinas beskyttelse av egen industri og landbruk gjennom importrestriksjoner til utenrikspolitiske uoverensstemmelser som eks feil bombingen av Kina sin ambassade i Beograd i 1999, ifm konflikten i eks Jugoslavia. Kina og USA har likeledes hatt interessekonflikter i Asia vedrørende støtte til andre naboland som eksempelvis Nord Korea, USAs rolle som supermakt i regionen og Taiwan spørsmålet. USA inngikk i 1979 den såkalte Taiwan Relations Act, som forpliktet USA til å hjelpe Taiwan i tilfelle av et militært angrep fra Kina. Den nåværende amerikanske administrasjon har tatt en mindre tvetydig stilling i Taiwans favør, noe som kulminerte med president Bush uttalelse om at USA vil gjøre det nødvendige for at hjelpe Taiwan med at forsvare seg om nødvendig 67. USA har likeledes vært kritisk til Kina sin håndtering av interne konflikter som eksempelvis håndteringen av studentopprøret på Den Himmelske fredsplass i 1989, behandlingen av politiske motstandere osv. Taiwan Konflikten mellom Taiwan og Kina har sitt utspring i Kinas oppfattelse av Taiwan som en rebelsk utbryterprovins og Taiwans ønske om selvstendighet. Valgseieren i 2001 til Taiwans president Chen Shui-Bians parti, DDP 68, som prinsipielt går inn for selvstendighet, førte til frykt for at situasjonen kunne tilspisse seg. Chen Shui-Bian har dog i det store og hele vært tilbakeholdende i relasjon til Kina, og han har ikke for alvor provosert Kina med konkrete planer for selvstendighet 69. Kina har formulert en idé om ét land, to systemer, noe som ikke tiltaler Taiwan grunnet en oppfattelse av at det ikke innebærer en likeverdig forening. Kina fastslo i 2000 70 en målsetning om forening og man slo videre fast, at en invasjon av Taiwan av fremmede makter, separation av landet fra Kina eller et avslag fra Taiwans regjering om en fredelig avtale om gjenforening gjennom forhandlinger, vil tvinge den kinesiske regjering til å ta alle midler i bruk, herunder anvendelsen av makt, for å beskytte Kinas suverenitet og territoriale integritet. Taiwan har på sin side erklært at det ikke vil erklære selvstendighet, 67 En uttalelse, som medførte en uttalelse fra Det Hvite Hus, om at USA s politikk ikke var endret. 68 Democratic People s Party. 69 Der har vært en del diplomatiske kriser og gjensidig posisjonering mellom Kina og Taiwan. En hyppig kilde til disse kriser er uttalelser fra især Taiwans side, som av Kina opfattes som undergravene for den ultimative forening af de to land. 70 I hvidbogen The One-China Principle and the Taiwan Issue. 15

så lenge Kina avholder seg fra at true landet med anvendelse av militær makt. Forholdet mellom de to land betegnes i dag offisielt: One China subject to different interpretations 71. Taiwan, som er den største eksterne investor i Kina, har en sterk og dynamisk økonomi. I dag utvikles stadig tettere økonomiske bånd til Kina, samtidig frykter Taiwan at en for stor økonomisk avhengighet kan svekke landets handlemuligheter, og eventuelt automatisk medføre en forening med Kina 72. I dag er det Kina som er internasjonalt anerkjent, mens Taiwans posisjon gradvis er blitt svekket. Kina har i dag fast sete i FN sikkerhetsråd, mens Taiwan er blitt mer isolert politisk 73. Russland Gjennom 90-tallet har Russland og Kina gjennomført flere toppmøter som har bidratt til å løse flere gamle grensetvister. I 2001 ble det underskrevet en vennskapsavtale mellom de to land som blant annet gir Kina adgang moderne våpenteknologi og mulighet for import av olje fra Russland. Forhold til andre aktører i regionen og organisasjoner: Kina har i dag fast sete sikkerhetsrådet i FN, samtidig spiller Kina en aktiv rolle i Sør Øst Asia. Det er i dag flere uløste grensetvister i regionen eks Spratly og Parcel Islands m/flere. Noen av disse områdene er interessante grunnet potensielle natur ressurser, primært olje. I erkjennelsen av at økonomisk vekst er et prioritert område for de fleste land i regionen har Kina forsøkt å sette en ny politisk dagsorden i regionen 74 : 1. Løse eksisterende konflikter og hindre nye i å oppstå 2. Foreslå regional rustningskontroll 3. Etablere bilaterale avtaler for å fremme fredelig sameksistens 4. Respektere hvert enkelt lands rett til å bestemme kurs vedrørende demokratisering som bidrag til politisk stabilitet 5. Foreslå regionalt økonomisk samarbeid og fremgang 6. Etablere regionale samtaler vedrørende sikkerheten i regionen 71 The 1992 consensus, som skulle sikre at forholdet mellom de to regjeringer fortsatt kunne udvikles uden at strande på spørsmålet om Taiwans suverenitet. 72 Jane s Sentinell Security Assesment - China and Northeast Asia, 21. maj, 2003, Jane s World Armies 11, 17. april 2002 samt Jane s executive summary, Taiwan, 13. juni, 2003. 73 Taiwan - Land i lommeformat - Det Utenrigspolitiske Selskap 1998 74 Strategic Studies Institute. Asia-Pacific Security: China s conditional Multilateralism and greatpower entente. January 2000 16

3. Analyse 3.1 Den kommunikationsmæssige faktor Landets enorme udstrækning stiller krav om en meget udbygget infrastruktur i relation til mulighederne for at føre opsyn med de fjerntliggende regioner samt mulighederne for at udnytte det økonomiske opsving i den østlige del af landet. En effektiv og veludbygget infrastruktur vil give virksomheder i øst mulighed for at etablere sig længere inde i landet, og vil forbinde nyetablerede virksomheder hér med den virksomme økonomi i øst. Endeligt må en veludbygget infrastruktur være en grundlæggende forudsætning for, at virksomheder overhovedet vil kunne trives i alle dele af landet, hvilket må vurderes at være en væsentlig forudsætning for at dæmme op for migrationen mod de store byer. Infrastrukturen er i dag ikke tilstrækkeligt udbygget, men arbejdet dermed er påbegyndt. Med den stærkt ekspanderende telekommunikation har Kina taget et stort skridt imod informationssamfundet. Dette vil have en positiv indflydelse på mulighederne for økonomisk udvikling. For det kinesiske styre rummer udviklingen dog også en række farer. De traditionelle muligheder for at ensrette befolkningen politisk gennem en stram kontrol med adgangen til kommunikation og information undergraves af især adgangen til Internettet, selvom denne søges kontrolleret. En øget oplysning af befolkningen gennem Internettet vil udhule den politiske propaganda, og kan medføre en øget utilfredshed og/eller krav om reformer. At der er et sådant potentiale tilstede antydes af urolighederne på Den Himmelske Freds Plads, hvor manglende demokratiske reformer fik de veluddannede universitetsstuderende til at demonstrere. Beijings fortsatte overvågning af Internettet for at forhindre spredning af statsfjendtlig propaganda vurderes at ville fortsætte med uformindsket styrke. Dette indikeres også ved forbudet mod at bruge krypterede internetforbindelser. Det kan konkluderes, at tiltag som disse er basale overgreb mod menneskerettighederne. Sammenfatning, den kommunikationsmæssige faktor Sammenfattende må udviklingen på det kommunikationsmæssige område vurderes at virke stabiliserende. Udbygningen af infrastrukturen må formodes at være en ganske bekostelig affære, hvorfor succes på dette område vil være helt afhængig af et fortsat økonomisk opsving. Da udbygningen af infrastrukturen skal skabe grundlag for et opsving inde i landet, må de nødvendige midler indledningsvis skabes af de eksisterende økonomiske strukturer, herunder også udenrigshandlen og udenlandske investeringer. Dette stiller krav om stabilitet. Udviklingen af telekommunikationen er uundgåelig og nødvendig selvom den også medfører en række ulemper for regeringens kontrol med befolkningen. En øget oplysning af befolkningen kan således virke potentielt destabiliserende, såfremt folkelige krav om reformer ikke imødekommes af regeringen. 3.2 Den sociologiske faktor Med den stramme ét-barns politik er det lykkes at dæmme op for en eksplosiv befolkningstilvækst, der ellers kunne være en trussel mod landets stabilitet. De indførte lempelser, må i lyset af skævvridningerne i befolkningen (alder og køn), vurderes at være nødvendige, selvom befolkningstilvæksten ikke bremses ligeså effektivt. Den fremtidige negative effekt af den en aldersmæssig skæv fordeling, hvor en mindre arbejdsstyrke skal forsørge et stigende antal ældre, vurderes at blive ophævet af den tilsvarende mindre ulempe i relation 17

til arbejdsløshed, idet dette problem vel næppe kan løses helt trods økonomisk fremgang. Stigende arbejdsløshed vil have en destabiliserende effekt på hele samfundet. Dette skyldtes delvist det manglende sociale sikkerhedsnet, der gør at arbejdsløse bliver nød til at finde andre måder at forsørge familien på. Eventuelt ved at begå kriminalitet. Det manglende sikkerhedsnet vil over tid også bidrage til den sociale uro, der igen kan skabe grundlag for ønsker om politiske reformer. Disse faktorer vil alle virke destabiliserende. Med undtagelse af Xinjiang vurderes de religiøse grupper eller etniske mindretal ikke at have en destabiliserende indflydelse på Kina. De politiske signaler fra Dalai Lama i Tibet indikerer, at der er tale om en ikke voldelig selvstændighedskamp. Tibet ønsker ikke uafhængighed fra Kina, men øget selvstyre. Med Beijing seneste tiltag til en opblødning af situationen, anses det for sandsynligt at fremtiden for Tibet vil indeholde eget sprog, religion og uddannelse, som dog vil være under kinesisk kontrol. Denne positive dialog vil på længere sigt virke stabiliserende, og vil fremme økonomisk velstand 75. Beijing ønsker af strategiske hensyn ikke Tibets løsrivelse, og begge parter har en stiltiende accept af Status Quo. Disse tiltag vil lægge en dæmper på den yngre generation af tibetanere, der ikke er overbevist om den ikke voldelige kampagne. Xinjiang er en etnisk krudttønde. Denne udvikling må vurderes at kunne fortsætte henset til den globale fremmarch af islam. Et andet problem i relation til provinsen er, at en stor del af narkotrafikken ud af den gyldne trekant går via Xinjiang. Dette øger separatistbevægelsens muligheder for at finansiere kampen. Regionen vurderes at være en destabiliserende faktor og et potentielt konfliktområde i Kina. Korruption samt nepotisme er fortsat udbredt trods forsøg på at begrænse den. Fjernelsen af korrupte politikere og embedsmænd vil på længere sigt dog være en stabiliserende faktor i kraft af en fornyet tillid til statsapparatet fra befolkningens side. HIV/AIDS har en destabiliserende effekt på økonomien. Mængden af penge, der skal bruges til behandling samt den faldende effektivitet på arbejdsmarkedet, når en del af arbejdsstyrken er sygemeldt, vil have en negativ effekt. Beijing mangler en klar politik på området, og det vurderes derfor at være et voksende problem i nærmeste fremtid 76. Sammenfatning, den sociologiske faktor Den voksende arbejdsløshed kombineret med et til dels manglende socialt sikkerhedsnet kan være potentielt destabiliserende i form af øget kriminalitet. Der kan desuden rejse sig krav om reformer, som kan virke destabiliserende, såfremt regeringen ikke kan eller vil imødekomme disse. HIV/AIDS/AIDS kan på sigt have en negativ effekt på økonomien, men virker umiddelbart ikke destabiliserende. Xinjiang ses som den alvorligste destabiliserende faktor på det sociologiske område, og vurderes at indeholde et stort fremtidigt konfliktpotentiale, såfremt parternes mål fortsat er uforenelige. 75 Tibetanernes levestandard er markant lavere end gennemsnits kineseren. 76 Nærmeste fremtid skal ses i lyset af SARS problematikken, for da den først var erkendt satte myndighederne effektivt ind for at stoppe epidemien. Da der ikke findes garanti for helbredelse, skal systemet satse på forebyggelse. 18

3.3 Den økonomiske - vitenskapelige faktor Den skjeve økonomiske veksten i Kina kan få alvorlige følger for de interne forhold på sikt. Økende misnøye blant store befolkningsgrupper grunnet den økonomiske ubalanse kan være en potensiell kime til interne uroligheter. Økonomisk vekst kan imidlertid også være verktøyet som stabiliserer situasjonen gjennom å etablere ny infrastruktur og ny aktivitet i de deler av Kina som så langt ikke nytt godt av veksten samtidig som disse områdene kan bidra positivt til utviklingen i de mer urbane strøk ved tilveiebringelse av råvarer og energi. Fortsatt økonomisk vekst kan gi grunnlag for generell levestandard heving, bedre utbygd helsevesen og skolevesen etc. Den økonomiske veksten er på den ene side avhengig av at Kina makter å eksportere sine varer, men også utvikling av hjemmemarkedet ansees som sentralt. Med en befolkning på ca 1,3 mrd er potensialet stort hvis forbruket internt i landet øker. Økt forbruk vil generere flere arbeidsplasser og investeringer. Etterhvert som det kinesiske samfunnet utvikles økonomisk vil behovet for energi øke. Energibehovet omfatter blant annet elektrisk kraft til nye virksomheter, like såvil større deler av befolkningen anskaffer forbruksvarer som eks vaskemaskin, data maskin osv. I dag nytter Kina kun 6% av tilgjengelige vannressurser til kraftproduksjon, potensialet er således stort. Landet er dette bevisst har startet utbygging av disse ressursene. Kraftutbyggingen i Yangtzekiang er et eksempel på dette. Behovet for olje vil også øke for å betjene den voksende industrien eller for å understøtte den voksende bilparken i landet. For å imøtekomme det økende oljebehovet vil inngåtte avtaler vedrørende oljeleveranser fra Russland og de sentral asiatiske land kunne avhjelpe situasjonen noe, samtidig som oljeletingen i Sør-Kina-havet intensiveres. Kinas økende behov for olje betyr at landet må tilstrebe et godt samarbeidsklima med oljeleverandørene. Dette kan resultere i et uønsket avhengighetsforhold til disse, men på den annen side kan oljespørsmålet også føre til at landet inntar en kvassere holdning til nabostatene ifm uløste grensespørsmål hvor potensielle oljeressurser er involvert. Oljespørsmålet kan derfor være både destabiliserende og stabiliserende alt etter hvilken strategi Kina legger opp til. Imidlertid vil Kinas evne til å imøtekomme det økende behovet for energiproduksjon og tilgang på olje vil være av stor betydning for landets evne til å fortsette sin økonomiske utvikling. Landbruket har alltid vært en viktig del av Kinas økonomi. Dog hemmes verdiskapningen ved at det er begrenset med nye velegnede landbruksområder og en dårlig infrastruktur som hemmer omsetting av landbruksprodukter. Omstruktureringen av landbruket siden tidlig 80-tall, har imidlertid vært en suksess med tanke på effektivitet, men den har medført at arbeidsledigheten på landsbygda har økt. Med tanke på at 2/3 av befolkningen bor på landsbygda er det alvorlig at en har problemer med å utvikle et bærekraftig næringsliv som kan absorbere den overflødige arbeidskraften i disse områdene. Per i dag kan en imidlertid ikke si at arbeidsledigheten i seg selv er økonomisk destabiliserende, dog kan den på sikt hemme den økonomiske vekst. Som følge herav forekommer der en stor migration fra land til by. Migrationen finner ikke nødvendigvis bare sted fordi der er mangel på arbeidskraft i byene, men også fordi det i befolkningen på landsbygda er et ønske om øket velstand og arbeid. Hvis reformpolitikken skal forløpe uten problemer, og hindre uro i disse befolkingsgruppene bør de nye virksomhetene være i stand til absorbere antallet av nye arbeidere. En mer åpen økonomisk politikk og medlemskap i WTO har ikke bare bidratt positivt. Tidligere mekanismer som beskyttet kinesisk næringsliv på hjemmemarkedet fjernes gradvis. Det har vist seg at mange av de store statseide foretakene ikke har maktet å 19