28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt salg af en eller flere Forsyningsvirksomheder, samt undersøgelse af muligheden for eventuelt salg af gadebelysningen. I dette notat er der kort redegjort for: 1. Status på undersøgelse af muligheder for salg af vejbelysning 2. Kommunes forsyningsvirksomheder der er samlet i koncernen Forsyning 3. Salg vs. fusion 4. Hvilke regler der gælder for kommuners provenu ved salg af forsyningsvirksomheder 5. Hvilke forhold der indledningsvist vil blive afdækket i forbindelse med undersøgelsen. 1) Status på undersøgelse af muligheder for salg af vejbelysning Der er den 6. november 2008 indgået en kontrakt mellem Kommune og EnergiMidt om leasing af vejbelysningsanlæg samt drift og vedligeholdelse af vejbelysning i perioden fra 1. december 2008 til 30. november 2012. Der er pt. en allonge til kontrakten under udarbejdelse på grund af Byråds beslutning om reduktion i vejbelysningen i forbindelse med budget 2011. En hurtig gennemførlig reduktion af driftsudgifterne og CO 2 -udledningen kunne med det eksisterende vejbelysningsanlæg på kort sigt kun ske ved at reducere tændtiden. For at kunne anvise en hensigtsmæssig langsigtet løsning på nedbringelse af energiforbruget har Teknik- og Miljøafdelingen ved ekstern rådgiver bestilt et notat omkring udfasning af lyskilder samt kortlægning af energibesparelser på gadelysområdet i Kommune. Notatet vil også indeholde beskrivelse af muligheder og konsekvenser ved evt. salg af vejbelysningen. Notatet vil blive forelagt Vej- og Trafikudvalget i foråret 2011, som input til de politiske drøftelser om det videre arbejde med udfasning af lyskilder, implementering af nye lyskilder og nyt udbud i 2012. Økonomi- og IT-staben Søvej 1, 8600 Sagsnr.:11/761 Søvej 1 8600 Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
2) Forsyning Kommunens forsyningsvirksomhed blev pr. 1. december 2008 selskabsgjort som følge af de politiske forlig i Folketinget om, at kommunerne skulle udskille de kommunale vand- og spildevandsforsyninger. Figur 1. Kommune Forsyning Fjernvarme Spildevand Vand Genbrug og Affald Forsyning Erhverv Kraftvarmeværk Kommune ejer i dag 100 % af aktierne i koncernen Forsyning, der igen ejer 100 % af aktierne i Vand, Spildevand, Fjernvarme, Genbrug og Affald og Forsyning Erhverv. Derudover ejede Kommune 100 % af aktierne i Kraftvarme, og i 2010 blev det besluttet at indfusionere Kraftvarme i Forsyning koncernen. På sigt er der planer om, at danne dels et varmeproduktionsselskab dels et varmedistributionsselskab. Kommune har ifbm. selskabsgørelsen i en 2-årig ejerstrategi præciseret kommunens ønsker og målsætninger for Forsyning. Udgangspunktet var at kommunen fortsat ønskede 100 pct. ejerskab og strategiens omdrejningspunkt er kommunens fire værdier samt forsyningssikkerhed og selskabets miljøprofil. Strategien slår fast, at kommunen udøver sit ejerskab i overensstemmelse med aktieselskabslovens armslængdeprincip. 3) Salg vs. fusion Hvis kommunen ikke længere ønsker at eje (hele) Forsyning og datterselskaberne, er der overordnet set to forskellige muligheder: a) Salg af aktierne b) Fusion med et eller flere lignende selskaber Side 2
Salg: Ved et salg af alle aktierne beslutter erhververen selv, om selskaberne blot skal føre uændret videre, eller om de f.eks. skal fusioneres med et eller flere lignende selskaber. Kommunen har ikke længere nogen indflydelse på eller ansvar for forsyningsselskaberne. Fusion: Kommunen og en eller flere eksterne parter samler deres aktiviteter, enten i nye selskaber eller i de eksisterende selskaber. Fælles ejerskab fremover. Kommunen har fortsat mulighed for indflydelse. Det kan dog ikke være 100 % indflydelse som i dag, da ejerne af det eller de andre forsyningsselskaber, som der fusioneres med, også får indflydelse. Der skal tages stilling til, hvilken konstruktion den nye, fusionerede koncern skal have i forhold til holdingselskab og datterselskaber, og hvilke bestyrelsesposter de respektive ejere skal have i de nye, fusionerede selskaber. Der er mange forskellige mulige konstruktioner, og dette vil derfor skulle overvejes nøje. 4) Regler for kommuners provenu ved salg af forsyningsvirksomheder Indtægter ved salg af Forsyning vil udløse modregning i kommunens bloktilskud det efterfølgende år på 60 % af det modtagne beløb, men hvis kommunen deponerer beløbet reduceres modregningen til 40 %, og deponeringen frigives med en tiendedel årligt. 5.1) Afdækning af lovgivningsmæssige forhold i forbindelse med salg af forsyningsvirksomhed mv. 5.1.1. Er der regler, som forhindrer et salg eller en fusion? I forhold til vandforsyning, elektricitetsproduktion og fjernvarme er der en lang tradition for, at rent private selskaber kan levere disse ydelser. Der er således ingen regler, som er til hinder for, at Vand, Fjernvarme og Kraftvarmeværk fusioneres eller sælges med den konsekvens, at selskaberne ikke længere er (100 %) ejet af kommunen. Efter vandsektorloven kan spildevandsforsyninger være organiseret som selskaber, der ikke er offentligt ejede. Der er således ingen regler, som er til hinder for, at Spildevand fusioneres eller sælges med den konsekvens, at selskabet ikke længere er (100 %) ejet af kommunen. Der er heller ingen regler, som er til hinder for, at Forsyning Erhverv fusioneres eller sælges. Side 3
Efter lovgivningen om renovation skal kommunen etablere ordninger for affald produceret af kommunens husholdninger og virksomheder 1. Dette skal forstås således, at kommunen blot skal etablere ordningerne. Kommunen kan så beslutte selv at drive ordningerne, lade et 100 % ejet kommunalt affaldsselskab drive dem eller indgå aftaler med andre eksterne parter om at drive dem (koncessionsaftaler). Der er således ingen regler, som er til hinder for, at Genbrug og Affald fusioneres eller sælges og således ikke længere ejes (100 %) af kommunen. 5.1.2. Generelt om forholdet mellem kommunen og forsyningsselskaberne På forsyningsområdet er der følgende hovedaktører: Forbrugere (herunder kommunen) Modtager ydelsen. Betaler til forsyningsselskabet Forsyningsselskab Leverer ydelsen eller køber den evt. ved tredjemand. Modtager betaling fra forbrugeren Kommunen Myndighedsansvar herunder evt. planlægningsansvar Evt. ansvar for, at ydelsen tilbydes forbrugeren Der er således to forskellige, mulige relationer mellem kommunen og forsyningsselskaberne: 1) Kommunen er forbruger og køber en ydelse af forsyningsselskabet 2) Kommunen giver forsyningsselskabet en ret til at sælge ydelserne til forbrugerne (koncession). Når et forsyningsselskab overgår fra at være 100 % ejet af kommunen til at blive fusioneret eller solgt, bør det overvejes, om det kan medføre pligt for kommunen til at gennemføre udbud af sit eget køb af ydelser fra forsyningsselskabet (pkt. 4.1.3) eller anden form for konkurrenceudsættelse af koncessioner på at levere ydelser til forbrugerne (pkt. 4.1.4). Dette spørgsmål er behandlet i de to efterfølgende afsnit. 5.1.3. Kan et salg eller en fusion udløse udbudspligt ved kommunens køb af ydelser fra forsyningsselskaberne? Det udbudsretlige udgangspunkt er, at hvis kommunen køber en ydelse fra en ekstern leverandør, og ydelsens værdi overskrider tærskelværdien i udbudsdirektivet, skal der ske udbud. 1 Bekendtgørelse nr. 1632 af 21. december 2010 om affald, 24 Side 4
En undtagelse herfra er, hvis den eksterne leverandør er meget tæt knyttet til kommunen ( den udvidede in house-regel ). Det er f.eks. tilfældet med Forsyning og dets datterselskaber. Hvis forsyningsselskaberne fusioneres med andre forsyningsselskaber vil denne regel næppe længere kunne bruges. Hvis kommunens helt frasælger forsyningsselskaberne, vil reglen med sikkerhed ikke længere kunne bruges. Det betyder imidlertid ikke noget, hvis der i forvejen er tale om en monopol-situation, hvor kommunen reelt ikke vil kunne købe ydelsen hos en anden leverandør. Vand og Spildevand : Efter vandforsyningsloven har de almene vandforsyningsanlæg, herunder Vand, et naturligt forsyningsområde. Kommunen vedtager en vandforsyningsplan, som fastlægger vandforsyningsanlæggenes pligt til at forsyne de ejendomme, som ligger inden for deres respektive forsyningsområder, og de har reelt et monopol på levering inden for dette område. Det er således ikke aktuelt for kommunen at konkurrenceudsætte kommunens køb af vand. Det samme gælder i forhold til spildevandsforsyning. Fjernvarme og Kraftvarmeværk (fjernvarmeproduktionen): Kommunen kan pålægge forbrugerne (herunder kommunen selv) tilslutningspligt til bestemte fjernevarmeforsyningsanlæg. Der eksisterer således også her reelt en monopolsituation, og bortfaldet af den udvidede in house-regel har derfor ingen betydning. Genbrug og Affald : Forbrugerne, herunder kommunen, har pligt til at anvende de affaldsordninger, som kommunen har anvist. Der eksisterer således også på dette område reelt en monopolsituation, og bortfaldet af den udvidede in house-regel har derfor ingen betydning. Kraftvarmeværk (el-produktionen) Kommunen køber i 2011 og 2012 elektricitet via EnergiMidt. Dette sker på en SKI-aftale. Så længe kommunen ønsker at købe el på en SKI-aftale, vil bortfaldet af den udvidede in house-regel ikke have nogen betydning. 5.1.4. Kan et salg eller en fusion udløse pligt til konkurrenceudsættelse ved kommunens meddelelse af koncession? Som det fremgår af afsnit 4.1.3., så er der på de fleste forsyningsområder tale om, at forsyningsselskaberne har en eneret til at levere ydelser til forbrugerne og opkræve penge for ydelserne. Denne eneret kan man betragte som en form for koncession. Dette gælder i forhold til vand, spildevand, fjernvarme og affald. Men ikke i forhold til elektricitet, hvorfor Kraftvarmeværk (elektricitetsproduktionen) ikke er nævnt nedenfor. Kommunerne kan normalt ikke frit vælge, hvem de giver koncession. Selvom udbudsdirektivet ikke omfatter koncessionsaftaler, så anbefaler udbudsjurister normalt, at koncessionsaftaler konkurrenceudsættes på baggrund af de generelle konkurrenceregler i EU-retten. Side 5
Den udvidede in house-regel er udviklet i forhold til udbud, ikke konkurrenceudsættelser af koncessionsaftaler, men den må antages at gælde tilsvarende. Den nuværende ordning, hvor kommunen f.eks. har overladt koncessionen til at drive kommunens affaldsordninger til Genbrug og Affald, er derfor ikke i strid med EU s konkurrenceregler. Men spørgsmålet er, om det gør en forskel, hvis forsyningsselskaberne fusioneres eller sælges. Vand og Spildevand : Kommunen meddeler ikke udtrykkeligt en koncession. Men via vandforsyningsplaner og spildevandsplaner fastlægges forsyningsområdet for de eksisterende vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. Der sker ikke nogen konkurrenceudsættelse. Dette hænger sammen med, at der ikke er sket nogen reel liberalisering på vand- og spildevandsområdet, og det er således ikke aktuelt (eller for den sags skyld muligt) for kommunen at konkurrenceudsætte disse forsyningsselskabers ret til at levere vand og spildevandsafledning inden for bestemte forsyningsområder. Bortfaldet af den udvidede in house-regel som følge af en fusion eller et salg har derfor ingen betydning. Fjernvarme og Kraftvarmeværk (fjernvarmeproduktionen): Det samme gælder i forhold til fjernvarmeforsyning. Bortfaldet af den udvidede in houseregel som følge af en fusion eller et salg har derfor heller ingen betydning her. Genbrug og Affald : Kommunen kan, som nævnt ovenfor, beslutte at indgå aftale med eksterne leverandører om at drive affaldsordningen / affaldsordningerne. Dette er tilfældet i øjeblikket, hvor Genbrug og Affald driver affaldsordningerne i kommunen. På dette område opererer lovgivningen ikke med et naturligt forsyningsområde eller lign. I princippet vil hvem som helst kunne drive affaldsordningerne, da de ikke er bundet til bestemte rør i jorden som i forhold til vand, spildevand og fjernvarme. Bortfald af den udvidede in house-regel som følge af fusion eller salg vil derfor muligvis føre til, at der skal ske konkurrenceudsættelse af koncessionen på at drive affaldsordningerne. Dette spørgsmål bør undersøges nærmere. 5.2) Vurdering af markedet for salg eller fusion af forsyningsvirksomhed mv. Markedet for salg af forsyningsvirksomheder mv. skal undersøges nærmere. Umiddelbart kan der være mulighed for single forsyningsvirksomhed. Det vil sige, at en virksomhed/en koncern specialiserer sig i at eje og drive én slags forsyningsvirksomhed fx vandforsyning. Der er ikke kendskab til en sådan virksomhed/koncern i Danmark, bortset fra måske indenfor el-produktion. Der er flere eksempler på fusion mellem kommunalt ejede single forsyningsvirksomheder (indenfor vandsektoren). Side 6
Alternativt kan der være tale om en multiforsyningsvirksomhed. Antallet, omfanget og arten af sådanne koncerner skal undersøges nærmere. Der er intet der tyder på, at der er internationale koncerner på det danske forsyningsvirksomhedsmarked. Der er ikke umiddelbart tegn på, at internationale koncerner er på vej ind på det danske marked. Med henblik på at få en mere præcis vurdering af markedet vil der blive taget kontakt til rådgivningsvirksomheder med ekspertise på området. 5.3) Kommunale erfaringer med salg eller fusion af forsyningsvirksomhed mv. Andre kommuner bl.a. Frederikshavn og Faaborg-Midtfyn har overvejet salg af deres forsyningsvirksomheder, mens flere kommuner har solgt deres el-forsyningsvirksomheder. Faxe og Stevns kommuner har efteråret 2010 fusioneret forsyninger (vand og spildevand), og ligeledes har Nordfyn og Odense kommuner pr. 1. januar fusioneret deres spildevandsselskaber. Med henblik på at få afdækket andre kommuners erfaringer med salg af forsyningsvirksomheder mv. vil kommuner, der har erfaring med området, blive identificeret og kontaktet. Side 7