Kornproduktion i Danmark - set i et globalt *47 perspektiv SAGRO 1. februar 2017 Henning Otte Hansen Københavns Universitet hoh@ifro.ku.dk Kornproduktion i Danmark - set i et globalt perspektiv * Det globale perspektiv: Er der fødevarer nok? * Hvem skal producere fremtidens fødevarer? * Er der landbrugsjord nok? * Udfordringerne for dansk planteproduktion * Markedsmuligheder for forædlet planteproduktion 1
Globale udfordringer i landbruget... Fordoble landbrugsproduktionen på 40 år Landbrugsarealet udvides ikke Stigende høstudbytter, mælkeydelse, produktivitet m.m. Balancer: Landbrug natur GMO økologi Miljø stigende produktion Food or fuel Flere i byer, færre landmænd. 10 mia. i alt 2 mia. ha. landbrugsjord er ødelagt eller udpint Kina opkøber landbrugsjord i Afrika, New Zealand m.m. Vand bliver en knap ressource (vanding) Klimaforandringer: Afrika under pres Befolkningstallet stiger... Flere munde at mætte... 2
Befolkningsudvikling, 1950-2100 Mia. mennesker 2015-50 12 11,2 11 9,7-4% 10 9 8 7,4 20% 7 Asien 6 Europa 5 23% 4 3 2 Amerika Afrika 109% 1 0 1950 1975 2000 2025 2050 2075 2100 Enhedens navn 3
Kan landbruget følge med befolkningsudviklingen? Indeks 1961 = 100 350 Global udvikling i befolkning og landbrugsproduktion 300 Landbrugsproduktion 250 Befolkning 200 150 Landbrugsproduktion pr. person 100 1960 1970 1980 1990 2000 2010 4
Fødevarer pr. indbygger i gennemsnit Kalorier pr. person pr. dag 4.000 Nordamerika 3.500 3.000 Verden ialt 2.500 Asien 2.000 Afrika (øst) 1.500 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Landmænd skal producere 5 F er i fremtiden: Food Feed Fuel Forest Fiber 5
Antal under-ernærede 1991-2024 Millioner 1 200 1 000 Sydamerika 800 Indien 600 Kina 400 Øv. Asien 200 Afrika syd for Sahara 0 Høstudbytter fordobles på 40 år? Økologi? Kornudbytter i USA 100 90 Hkg pr. ha Majs 80 70 60 50 40 30 Hvede 20 10 0 1850 1875 1900 1925 1950 1975 2000 Tabel. Relativt høstudbytte (%) Korn 79 Ris 94 Majs 89 Havre 85 Rug 76 Hvede 73 Byg 69 Andre afgrøder 74 Kartofler 70 Bælgplanter 88 Sojaønner 92 Solsikke 77 Ærter 85 Grøntsager ialt 80 Gulerødder 89 Salat 86 Frugt ialt 72 Total 80 Anm.: Baseret på 362 publikationer fra hele verden 6
Sult og overflod på én gang... 1,6 1,4 1,2 Mia. mennesker Der dør flere mennesker af overvægt end af sult... 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Sult "Fede" Overvægtige Nok landbrugsjord? Arealet med landbrugsjord i 2050 kun vil være udvidet med 5 pct. (70 mio. ha.) Mere end 2 mia. ha. landbrugsjord og skovarealer blevet helt eller delvist ødelagt (seneste 50 år) Klimaforandringerne vil reducere landbrugsproduktionen i Afrika med 15-30 pct. Der vil givetvis opstå flere alvorlige fødevarekriser inden for de næste 40 år Ifølge FN 7
Areal med landbrugsjord pr. indbygger Ha. pr. indbygger 0,8 0,7 0,6 0,5 I-lande 0,4 4.200 m 2 0,3 0,2 0,1 Hele verden U-lande 1.950 m 2 1.500 m 2 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 Landmænd skal producere 5 F er i fremtiden: Food Feed Fuel Forest Fiber 8
50 Pct. Majs til bioenergi i USA: % af samlet majsproduktion 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Verdens samlede produktion af biofuels Øvrig verden Europa og Eurasia Syd- og Central Amerika Nordamerika Mill tons olie-eqv. 9
Verdens produktion af ethanol 140 Mia. liter 120 100 80 60 40 20 0 400 350 300 $ pr. ton Verdensmarkedspris på hvede Lagrene er for små Ustabiliteten fortsætter 250 200 Nov. 2016 150 100 50 0 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 10
Globalisering og lokalisering på én gang 35 Pct. Global handel (i pct. af verdens samlede produktion) 30 25 Sojabønner 20 15 Gennemsnit* 10 5 Okse- og kalvekød Fjerkrækød Svinekød 0 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 * Gns. af 15 produkter 11
Supermarkedskæderne vokser uden for landets grænser Detailkæders udenlandske salg (% af i alt) Pct. 90 80 70 60 50 40 30 Carrefour Delhaize Metro Auchan Tesco 20 10 Walmart 0 1995 2000 2005 2010 12
Også ønsker om mere lokale fødevarer.. Lokale fødevarer en ny trend? Boom i salg af lokale fødevarer giver flere blod på tanden DR Nordjylland, 20/9 2016 Detailhandlen kæmper om de lokale producenter FoodCulture 14/10 2014 Lokale fødevarer er både sundt for dig og godt for Danmark FoodCulture 14/10 2014 I Coop vil vi give dig lokale råvarer Coop 19/10 2016 Coop uddeler en pris for Årets Lokale Vare Coop 19/10 2016 = trussel mod dansk landbrug.... Vadehavslam: Forskel mellem store danske aktørers erklærede forkærlighed for danske egnsprodukter og den faktiske evne/vilje til at formidle en merpris... fremfor at måtte eksportere til Frankrig. Tidsskrift for Landøkonomi 2016/1 13
Lokale fødevarer en ny trend? En trussel mod dansk landbrug.... Supermarkederne: Profilering Unikke varer Flere leverandører -> forhandlingsstyrke Modreaktion mod globalisering og ensretning Tilbage til rødderne Forbliver en niche Verdens samlede areal med hhv. GMO-afgrøder og økologiske afgrøder Mill. ha. 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 GMO GM Økologisk 0 1996 2000 2004 2008 2012 2016 14
Globalisering Liberalisering Landbrugspolitik Pct. af BNP Landbrugsstøttens størrelse i OECD 15
Landbrugsstøttens udvikling i EU-28, 1986-2014 PSE, pct. 45 NAC og NPC 2,0 40 1,9 35 1,8 30 25 20 15 10 NPC PSE NAC 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 5 1,1 0 1,0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Eksportstøtte til dansk landbrug (% af tredielandseksport) 45 Pct. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 16
70 Miljøbetinget støtte til landbruget i EU Pct. af landbrugsstøtte ialt 60 50 40 30 20 10 0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Bliver landbrugene større overalt? 500 Ha. pr. bedrift - Indeks 1920 = 100 450 400 350 300 250 200 150 100 Canada Sverige Danmark 50 1920 1940 1960 1980 2000 17
Strukturudviklingen er global 500 Malkekøer pr. bedrift New Zealand 50 USA Danmark 5 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Antal svin pr. bedrift i Canada, Holland og Danmark Svin pr. bedrift Danmark 1.000 Holland 100 10 Canada 1 1920 1940 1960 1980 2000 18
Stigende polarisering (forskelle) Big business Stordrift Erhvervs-landbrug Produktion (80%) Afkastkrav Pleasure (fornøjelse) Small is beautiful Små afkastkrav Ekstensivt 80% af landbrugene Konklusioner det globale perspektiv Høstudbytter skal fordobles Befolkningstilvækst løser ikke dansk landbrugs problemer Maden skal fordeles bedre mellem Nord og Syd Landbrugsmarkeder under pres ustabile markeder Klimaforandringer presser markeder yderligere Liberalisering og globalisering er kommet for at blive Jord er og bliver en knap ressource kamp om jorden Landbruget og landmænd følger globale tendenser Udvikling kan være ulogisk og forskelligartet U-lande under pres: Klimaforandringer Små landbrug Faldende landbrugsareal pr. indbygger Manglende udvikling Stigende konkurrence mellem landmænd globalt set 19
Nye udfordringer for danske planteavlere Landbrugsstøttens størrelse i den vestlige verden 1,6 NPC 1,5 1,4 1,3 * Trump * Marie le Pen * Wilders * Putin * Alt. für Deutschland 1,2 1,1 0 Markedsstøtte 1,0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 20
Landbrugsstøttens størrelse, 2015 - EU s landbrugspolitik Japan har ændret sig meget gennem de seneste årtier. Norway Korea - Mens 1970 erne Switzerland og 1980 erne var præget af høj landbrugsstøtte, Iceland overskudsproduktion og smørbjerge, har man Indonesia siden starten EU-27 af 1990 erne reformeret landbrugspolitikken drastisk. Turkey China - Landbrugsstøtten Kazakhstan er faldet, og i dag spiller det fri verdensmarked Russia en langt større rolle. Mexico - Samtidig har Canada den tilbageværende landbrugsstøtte ændret karakter, således Israel at man i dag mere støtter miljø og USA landdistrikter. Brazil - Derudover South Africa er en større del af støtten nu renationaliseret. Chile - Det tyder Australia på, at den fælles landbrugspolitik i EU snart vil være et overstået Ukraine kapitel New Zealand 0 10 20 30 40 50 60 Pct. af produktionsværdien Kornpriser i EU og på verdensmarkedet - EU s landbrugspolitik har ændret sig meget gennem de seneste EURO årtier. (ECU) /100 kg 25 - Mens 1970 erne og 1980 erne var præget af høj landbrugsstøtte, overskudsproduktion og smørbjerge, har man siden 20 starten af 1990 erne reformeret landbrugspolitikken EU s interventionspris drastisk. - Landbrugsstøtten 15 er faldet, og i dag spiller det fri verdensmarked en langt større rolle. - Samtidig har den tilbageværende landbrugsstøtte ændret 10 karakter, således at man i dag mere støtter miljø og landdistrikter. - Derudover 5 er en større Verdensmarkedspris del af støtten nu renationaliseret. - Det tyder på, at den fælles landbrugspolitik i EU snart vil være et overstået kapitel 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 21
Landbrugsstøttens fremtid Pris- og markedsstøtten forsvinder Eksportstøtte, importtold m.m. forsvinder Brak, kvoteordninger m.m. forsvinder Miljøbetinget støtte stiger Støtte til Udkantsdanmark stiger Markedsstabiliserende tiltag Støtte til non-food, energi m.m. stiger D.v.s. støtte, som kræver mere bureaukrati Intet målet er nået Miljøpolitik Hvad erstatter EU s landbrugspolitik? Erhvervspolitik Fødevarekriser Andelsselskaber 22
400 $ pr. ton Verdensmarkedspris på hvede 350 300 250 200 Nov. 2016 150 100 50 0 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Landmænd har ingen fordel af en ny fødevarekrise... På langt sigt Slutter med endnu større prisfald Fristes til spekulation Medfører overinvesteringer Jord, bygninger, maskiner Medfører forkerte omlægninger Korn, markfrø, grøntsager m.m. 23
Grovvareselskaber kan komme i uføre.. SAB Aarhusegnens Andel Aller Mølle P. P. Hedegaard Nordjysk Andel Landmænd løste selv fødevarekrisen.. 24
Pris($/t) 255 Hvede: Pris og areal Areal (mio. ha.) 560 235 550 215 195 Areal Pris 540 175 530 155 135 520 115 510 95 75 500 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Realprisudvikling på hvede $ pr. ton 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 25
Landbrugets bytteforhold (Salgspriser / omkostninger) Indeks 1949 = 100 120 100 80 60 40 20 US Danmark Australien 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Mere spekulation på fødevaremarkeder 26
Fra finanskrise til fødevarekrise Nye spekulationsobjekter Ejendomme Råvarer (korn m.m.) Lagrene forklarer hvedeprisen 27
Kornpriser og -lagre 300 Pris ($/t) lagre (% af produktion) 40 250 200 lagre 35 30 25 150 20 100 50 Pris 15 10 5 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 0 Hvad betyder det for os?? 28
Priser på korn og brød i Danmark Landmandspris (brødkorn) 200 Indeks jan 2007 = 100 Detailpris (brød) 120 175 Kornpris 118 116 114 150 112 110 125 108 106 100 Brødpris 104 102 75 100 2007 2008 2009 2010 2011 2007 2008 2009 2010 Kornets andel af brødprisen Korn 29
Landbrugets trædemølle Kan man stoppe trædemøllen? Behov for stigende øget produktivitet Faldende rentabilitet indtjening Faldende Pris fald priser Teknologiske Anvendelse fremskridt af ny tages teknologi i anvendelse Øget Stigende produktivitet Bedre indtjening blandt de progressive de progressive landmænd Stigende Større udbud produktion Landbrugets trædemølle Hvad gør vi så? Behov for stigende øget produktivitet Alternativer for last-mover Faldende rentabilitet indtjening Ny viden Teknologiske Anvendelse fremskridt af ny tages teknologi i anvendelse Videnspredning Øget Stigende produktivitet Bedre indtjening blandt de de progressive Faldende priser progressive landmænd Pris fald Fjern vækstbarrierer Stigende Større udbud produktion 30
Alternativer til kornproduktion: Forædlet eller avanceret planteproduktion Frugt & bær Nicher trues af Polen m.m. Grønsager Nicher trues af Polen m.m. Dybfrosne ærter Discount, svag følgeindustri Markfrø Stærk, men vækst? Andre frø (spinat m.m.) Stærk, men vækst? Kartofler (industri) Stærk Økologi Stærk, men svag følgeindustri Enhedens navn Dybfrosne ærter et alternativ? 31
Optimale klimatiske områder til produktion af grønne ærter Enhedens navn 32
Enhedens navn Enhedens navn 33
Enhedens navn Enhedens navn 34
Enhedens navn Drivkræfter og livliner for dansk planteavl 35
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (I) Ingen nemme løsninger... Bevar og udbyg de styrker, som andelsselskaberne har de er beundret verden over! Aktivt ejerskab men ikke modarbejde Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (II) Vi skal hele tiden være foran konkurrenterne Forspringet skal bevares Nyudvikling, innovation, forskning Synliggør fordelene ved innovation Tag globaliseringen som en udfordring og mulighed! Vi har nok de mest globaliserings-positive landmænd i verden! 36
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (III) Tænk i markeder, globale kunder og globale løsninger Tænk ikke på, hvordan samfundet skal redde landbruget! Samfundets livline forsvinder... Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (IV) Brug forskning, udvikling og rådgivning til at give jer selv et forspring 37
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (V) Ingen simple løsninger eller Columbusæg Flerstrenget løsning Øget produktivitet Kvalitet, sporbarhed Innovation udvikle og producere nye egenskaber Stordrift Samarbejde i værdikæden Globalt udsyn m.h.t. muligheder Konkurrenceevne Opsøge og udvikle nye muligheder Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (VI) Vi lever i et velfærdssamfund Høje omkostninger Offentlige goder I skal producere til verdensmarkedspriser Omkostninger langt over verdensmarkedsprisniveau Politiske omkostninger Virker de? Brugerbetaling? Bagslag? 38
Politik 1995-2015 2025 Landbrugspolitik Handelspolitik Reformer og omlægning Landbrugspolitikken er død i 2020! Erhvervspolitik Fødevarepolitik Energipolitik Sundhedspolitik Miljøpolitik Regionalpolitik U-landspolitik Handelspolitik Velfærdspolitik Markeder 1995-2015 2025 Markedsordninger Intervention Eksportstøtte Importtold Kvoter, brak m.m. Frihandel (næsten) Ustabile markeder Markedsadgang Global arbejdsdeling Liberalisme Global konkurrence Ingen udbudsbegrænsning 39
Strukturer 1995-2015 2025 Styret udvikling Fortrinsstilling Kobling: Husdyr og jord Selveje Vækst via opkøb lokalt Mindre styring Ekstern kapital tillades Vækst via opkøb i udlandet Specialisering Rammevilkår 1995-2015 2025 Landbrugets særlige forhold Fokus på samfundsøkonomi Forsyningssikkerhed Understøtning af vækst Landbruget må selv klare sig Andelsselskaber vigtigere for landmænd Vilkår som andre erhverv Fokus på miljø og energi Miljødimension overalt 40
Høstudbytter skal fordobles Befolkningstilvækst løser ikke dansk landbrugs pro s fordeles bedre mellem Nord og Syd Landbrugsmarkeder under pres ustabile markeder Klimaforandringer presser markeder yderligere Liberalisering og globalisering er kommet for at blive Tak Jord er og bliver en knap ressource kamp om jorden Landbruget og landmænd følger globale tendenser Udvikling kan være ulogisk og forskelligartet U-lande under pres: Klimaforandringer Små landbrug Faldende landbrugsareal pr. indbygger Manglende udvikling Stigende konkurrence mellem landmænd globalt set 41