Årsrapport 2011
Indhold 1. Introduktion... 3 2. Statistisk materiale... 3 3. Organisation, videndeling og kvalifikationer... 12 4. Synlighed... 13 5. Samarbejdsflader... 13 6. Kvalitetssikring... 15 7. Vejledningsfaglig udvikling... 18 8. Sammenfatning og fremadrettet strategi... 20 9. Bilag... 21 Årsrapport 2011 Side 2
1. Introduktion Denne årsrapport belyser etablering og udvikling af evejledning i 2011. evejledning startede 3. januar 2011, og det første år blev der vejledt 69.700 vejledningssøgende. evejledning er etableret som en national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer til vejledningssøgende og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv (Lov om vejledning om uddannelse og erhverv af LBK 671 af 21/6/2010 13a). evejledning indgår som et element i Ungepakke 2 (Aftale om flere unge i uddannelse og job), hvor det fremgår, at evejledning skal tilbyde ressourcestærke unge og deres forældre nem og hurtig afklaring på spørgsmål om uddannelsesvalg og uddannelsessystemets opbygning. Visionen for evejledning er beskrevet i Udviklingsplan for e-vejledningstilbud september 2010: E-vejlednings særlige bidrag til vejledningsindsatsen skal være at give de vejledningssøgende let adgang til uafhængig information og vejledning over telefon eller digitale medier i en stor del af døgnet. Henvendelsesmønstret viser, at evejledning har tre brugergrupper: Unge i grundskolen og deres forældre, der ønsker vejledning om valg af ungdomsuddannelse Ældre unge, der ønsker vejledning om valg af videregående uddannelse Voksne, der ønsker efter- og videreuddannelse, eller voksne, der skal til at starte et uddannelsesforløb, eventuelt med baggrund i en realkompetencevurdering Med evejledning er der skabt en ny type vejledning, der dækker over hele uddannelsesområdet i Danmark herunder både ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse. Dermed skabes et unikt overblik over uddannelseslandskabet. evejledning kan ses som et led i digitaliseringen mellem borgeren og det offentlige, og er som et nationalt vejledningstilbud unikt i Europa. evejledning er kendetegnet ved at tilbyde personlig og anonym vejledning via digitale medier. Der vejledtes fra begyndelsen på mail, chat, telefon og sms, og senest er vejledning via sociale medier, Facebook, påbegyndt pr. 1. december som et femte vejledningsmedie. evejledning er åben dag, aften og weekend. 2. Statistisk materiale evejledning benytter Statens Kommunikationsplatform (SKP), hvilket giver mulighed for at analysere antallet af henvendelser, karakteristika ved de vejledningssøgende samt henvendelsesmønstre. Vi har desværre nogle begrænsninger i adgangen til data, der gør, at vi endnu ikke har kunnet lave alle ønskelige analyser. 2.1. Antallet af vejledninger samt medievalg Samlet set gennemførtes knap 70.000 vejledninger i evejledning, som det fremgår af tabel 1. Fra åbningsdagen har der vist sig et mønster, hvor næsten halvdelen af alle vejledninger foregår på chatten (46 % jf. tabel 2). Chatten er efterspurgt som medie ikke kun af de unge vejledningssø- Årsrapport 2011 Side 3
gende, som vi havde forventet, men også af voksne vejledningssøgende. Mailvejledning- og telefonvejledning udgør cirka en fjerdedel af vejledningerne hver især. sms udgør 1-2 % og fylder ikke meget i det samlede billede. Tabel 1: Gennemførte vejledninger (fordelt på medier) 2011 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Telefon 5.600 6.109 4.800 3.354 19.863 Chat 8.373 7.931 7.901 8.052 32.257 Mail 4.630 4.407 3.731 3.775 16.543 Sms 308 261 252 216 1.037 I alt 18.911 18.708 16.684 15.397 69.700 Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, er der forskel i brugen af medier på forskellige tider af året. Chatten er det foretrukne medie i hele perioden, og det fremgår også, at andelen af mails og sms er meget stabil, hvorimod andelen af telefon og chatvejledninger svinger noget mere. I efteråret faldt andelen af telefonvejledninger til 22 %, hvorimod det i 2. kvartal udgjorde 33 % af vejledningerne. Tilsvarende steg chatvejledningerne i efteråret, og i 4. kvartal udgjorde de således 52 % mod kun 42 % i 2. kvartal. Årsagen til dette skal dels findes i, hvad der vejledes om, og dels hvem der vejledes. I perioder med mange faktaspørgsmål lige op til ansøgningsfristerne benyttes telefonen meget, hvorimod perioder med meget procesvejledning benyttes chatten i højere grad. 4. kvartal var endvidere meget præget af vejledninger af unge fra grundskolen og her foretrækkes chatten, hvilket bliver uddybet i afsnit 3.3.2. Tabel 2: Gennemførte vejledninger (procentvis) 2011 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Telefon 30 % 33 % 29 % 22 % 28 % Chat 44 % 42 % 47 % 52 % 46 % Mail 24 % 24 % 22 % 25 % 24 % Sms 2 % 1 % 2 % 1 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Det gennemsnitlige antal vejledninger pr uge i 2011 var 1.340 vejledninger. Dette tal dækker dog over meget store variationer fra uge til uge. De travleste perioder lå i 1. og 2. kvartal med ansøgningsfrist til ungdomsuddannelserne d. 1. marts og til de videregående uddannelser 15. marts og 5. juli, hvilket illustreres i figur 1. Sommerperioden var mere travl end forventet, og 3. og 4. kvartal gav også mange henvendelser med henholdsvis 24 % og 22 % af årets henvendelser. Da man traditionelt har færre vejledninger i efteråret tages det som udtryk for en generelt stigende interesse for vejledning via evejledning gennem 2011. Dette bekræftes også af, at der i januar 2012 var dobbelt så mange vejledninger som i januar 2011. Uge 16 og uge 52 var påvirket af helligdage, hvor evejledning var lukket. Årsrapport 2011 Side 4
Uge 1 Uge 3 Uge 5 Uge 7 Uge 9 Uge 11 Uge 13 Uge 15 Uge 17 Uge 19 Uge 21 Uge 23 Uge 25 Uge 27 Uge 29 Uge 31 Uge 33 Uge 35 Uge 37 Uge 39 Uge 41 Uge 43 Uge 45 Uge 47 Uge 49 Uge 51 Figur 1: Gennemførte vejledninger i 2011 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2.2. Henvendelsestidspunkter evejledning er kendetegnet ved at være et tilgængeligt vejledningstilbud med en meget udvidet åbningstid i forhold til andre offentlige vejledningstilbud. Således er der en åbningstid på 74 timer, der dækker over vejledning fra kl. 10-22 mandag-torsdag, kl. 10-20 fredag og kl. 12-20 lørdag og søndag. I runde tal er 40 % af åbningstiden inden for almindelige dagtimer, 40 % er åbningstid om aftenen i hverdagene, og 20 % er åbningstid i weekenden. Det har ikke været muligt at analysere henvendelserne for hele 2011 fordelt på henvendelsestidspunkt, da der pt. er usikkerhed om de data, vi kan trække for 1. og 2. kvartal. Vi har derfor belyst henvendelsesmønstret ud fra henvendelserne i 3. og 4. kvartal. Figur 2: Fordeling af henvendelser pr ugedag i 2. halvår 2011 1 240 220 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag i alt dag aften 1 Mandag til torsdag er en dagvagt 10-16 og en aftenvagt 16-22, fredag er en dagvagt 10-15 og en aftenvagt 15-20 og weekend er en dagvagt 12-16 og en aftenvagt 16-20. Årsrapport 2011 Side 5
I figur 2 skal der tages højde for, at fordelingen pr. ugedag er påvirket af særligt mange vejledninger mandag og tirsdag i forbindelse med ansøgningsfristen d. 5. juli samt svar på ansøgningerne d. 1. og 2. august. Men som det fremgår, er der tydeligt forskel i belastningen på ugedagene i evejledning. Således er mandag, tirsdag og onsdag klart de travleste dage, og så aftager belastningen henover ugen. Tabel 3 viser den procentvise fordeling af henvendelserne på dagvagter, aftenvagter og weekendvagter. Heraf fremgår det, at 57 % af henvendelserne falder i dagtimerne, 30 % i aftentimerne og 13 % i weekenderne. Mønstret følger ikke helt kapaciteten (målt på åbningstimer). Bemandingen på vagterne tilpasses selvfølgelig til de henvendelsesmønstre, der fremgår af figur 2 og tabet 3. Som minimum er der 3-4 på vagt en weekend, 4-6 på en aftenvagt og 6-9 på en dagvagt afhængigt af ugedagen. I travle perioder øges antallet af vejledere på vagt selvfølgelig markant. På den måde tilpasses kapaciteten i centret til efterspørgselsmønstret. Tabel 3: Vejledninger fordelt på dag, aften og weekend i 2. halvår 2011 Chat Telefon I alt Hverdag, dag 50 % 71 % 57 % Hverdag, aften 35 % 21 % 30 % Weekend 15 % 9 % 13 % I alt (%) 100 % 100 % 100 % I alt (antal) 15.546 7.867 23.413 I tabel 3 ses en stor forskel på, hvilke medier der benyttes på forskellige tidspunkter. 71 % af vores telefonvejledninger foregår således inden for en almindelig dagvagt, mens kun henholdsvis 21 % er om aftenen og kun 9 % er i weekenden. Telefonen er således at betragte som et traditionelt medie, der i høj grad benyttes i dagtimerne. Chatten er det foretrukne medie på alle tidspunkter, da den udgør næsten 50 % af alle vejledninger. Tabel 3 viser desuden, at 50 % af alle chats foregår udenfor almindelig åbningstid, hvilket ikke overrasker. Chatten som medie er meget anvendelig i en fritidskontekst, hvor evejledning kontaktes fra fx spisebordet eller sofaen. Der kommer tydeligvis en type henvendelser fra grupper af vejledningssøgende, som ikke opsøger vejledning indenfor almindelig åbningstid, og som måske netop opsøger evejledning på grund af mediet (chatten) og tilgængeligheden (åbningstid og via nettet). Mail og sms henvendelserne fremgår ikke af tabel 3, da de kommer løbende, og da der ikke føres statistik over henvendelses- og besvarelsestidspunktet. 2.3. Karakteristik af målgrupper Grundlæggende arbejder vi med to typer af statistik i forhold til, hvad vi vejleder om. Dels en statistik, der generes automatisk af SKP systemet for hver henvendelse, der behandles. Det registreres, hvilket medie der vejledes på, og ved adgangen til systemet vælger den vejledningssøgende, hvilket område han/hun ønsker vejledning om. Dels laver vejlederen selv en registrering af vejledningen og vejledningssøgende, hver gang en vejledning afsluttes. Her registreres forhold så som køn, alder, hvad der er vejledt om etc. Dette omtales som en wrap up. Nedenfor behandles de to typer af statistik adskilt. Årsrapport 2011 Side 6
2.3.1. Statistik baseret på SKP Når vejledningssøgende henvender sig til evejledning, skal de angive, hvilket område de ønsker vejledning om. Her kan de vælge mellem ungdomsuddannelse, videregående uddannelse, voksenuddannelse og generelle spørgsmål. Med i kategorien generelle spørgsmål går alle henvendelser på sms, samt alle mails sendt til kontakt@evejledning.dk. I tabel 4 nedenfor fremgår det, hvordan vejledningssøgende har kategoriseret deres vejledningsområde. Tabel 4: Vejledningssøgendes angivelse af vejledningsområde 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt I alt Generelt 33 % 21 % 22 % 26 % 26 % 17.797 Ungdom 16 % 12 % 17 % 21 % 17 % 11.533 Videregående 43 % 57 % 47 % 37 % 46 % 32.388 Voksen 7 % 10 % 14 % 16 % 11 % 7.982 I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 69.700 Som det fremgår af tabellen, fordeler vejledningerne i 2011 sig med 17 % på ungdomsuddannelse, 46 % på videregående uddannelse, 11 % på voksenuddannelse og 26 % på kategorien generelt. Andelen af vejledninger til ungdomsuddannelser og voksenuddannelser er steget i andet halvår (3. og 4. kvartal), hvorimod vejledninger om videregående uddannelser klart dominerede andet kvartal for så at falde andelsmæssigt i 3. og 4. kvartal. De vejledningssøgende har ofte svært ved at kategorisere vejledningsbehovet korrekt, ligesom der ofte vejledes om flere uddannelsestyper. Vejlederens registrering i wrap up en anses for mere korrekt og behandles i nedenstående afsnit, der af tekniske årsager dog kun omfatter telefon og chat. 2.3.2. Statistik baseret på wrap up (vejlederens registreringer) I den efterfølgende gennemgang skal det bemærkes, at tallene ikke giver et præcist billede af henvendelserne i 2011. Dels mangler wrap up en for 1. kvartal, da der frem til uge 8 var problemer med opsætningen i SKP systemet, og dels er der ikke lavet wrap up på mail og sms, da de ikke har været behandlet via SKP. Fra 1. januar 2012 laves der som nævnt i afsnit 2 en manuel wrap up af mail og sms vejledninger. Køn: De vejledningssøgende udgøres af cirka 40 % mænd og 60 % kvinder, hvilket fremgår af figur 3. Det er en fordeling, der følger mønstret fra andre vejledningsenheder, og som afspejler kønsfordelingen i uddannelsessystemet. Vi havde forventet, at chatten måske ville tiltale mænd i højere grad end de andre medier gør, men vi kan ikke spore nogen forskel der, som det fremgår af bilag 1. Årsrapport 2011 Side 7
Figur 3: Fordeling af henvendelser på køn 2% 40% 58% Mand Kvinde Ubekendt Alder: Figur 4 nedenfor viser, hvem der har henvendt sig til evejledning i 2. 4. kvartal 2011 baseret på vejlederens registreringer af de vejledningssøgendes karakteristika. De unge udgør 25 % af de vejledte, gruppen ældre unge udgør 49 %, og de voksne udgør 21 %. Figur 4: Fordeling af henvendelser på målgruppe 21% 3% 2% 25% 49% Ung Ældre ung Voksen Forældre Vejleder Unge defineres som grundskoleunge, der typisk går på 8., 9. eller 10. klassetrin. Dertil kommer unge, der lige er startet i en ungdomsuddannelse og som genovervejer deres valg af ungdomsuddannelse. Aldersmæssigt er gruppen typisk mellem 14 til 16 år. Ældre unge defineres som unge i ungdomsuddannelserne samt unge, der har afsluttet en ungdomsuddannelse og i naturlig forlængelse af denne overvejer valg af videregående uddannelse. Gruppen er aldersmæssigt fra 16-17 år og op til 22-23 år. Voksne defineres ved at have forladt uddannelsessystemet og være påbegyndt et arbejdsliv men have overvejelser om uddannelse. Herunder hører efter- og videreuddannelse, valg af ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, hvis man ikke tidligere har gennemført en sådan, eller man ønsker at skifte karrierespor. Forældre defineres som voksne, der henvender sig med vejledningsspørgsmål vedrørende deres børns valg af uddannelse. Med i kategorien regnes også andre pårørende der henvender sig på fx søskendes vegne. Vejledere defineres som vejledere og andre professionelle, der kontakter evejledning for at få sparring. evejledning bliver i denne sammenhæng brugt som et ressourcecenter. Der er variation over året i forhold til, hvilke målgrupper der benytter sig af evejlednings tilbud. Det fremgår af figur 5, der viser fordelingen pr. måned. 2. kvartal er præget af, at vejledningen til ung- Årsrapport 2011 Side 8
domsuddannelserne var overstået. De fleste havde således søgt ungdomsuddannelse pr. 1. marts, og havde derfor ikke brug for yderligere vejledning i den periode. Derimod søgte mange optagelse på de videregående uddannelser med frist den 5. juli, og det gav mange henvendelser om dette område fra gruppen ældre unge, der typisk afslutter gymnasiet i maj/juni, og derfor har et vejledningsbehov frem til ansøgningsfristen i kvote 1. Perioden er også præget af, at der gives svar på ansøgningerne til de videregående uddannelser d. 30. juli. Det medfører i starten af august vejledninger om afslag samt ansøgninger om ledige pladser. I løbet af efteråret blev denne tendens udjævnet, og i fjerde kvartal var andelen af unge, der vejledtes, stort set på størrelse med andelen af ældre unge. I november var der endog flere vejledninger i gruppen unge end i gruppen ældre unge. Som det også ses, vejledtes der i andet halvår stadig flere voksne. Figur 5: Fordeling af henvendelser på målgruppe pr. måned 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 Ung Ældre ung Voksen Andre 1.000 500 0 Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Målgruppernes valg af medie: De tre målgrupper ung, ældre ung og voksen har forskellige fortrukne medier, hvilket fremgår af vejledernes registreringer. Det ses i tabel 5 nedenfor. Tabellen belyser dog kun forholdet mellem telefon og chat, idet registreringerne i 2011 ikke er foretaget på mail og sms. Tabel 5: Målgruppernes medievalg Chat Telefon Samlet Ung 75 % 25 % 100 % Ældre ung 57 % 43 % 100 % Voksen 40 % 60 % 100 % Forældre 18 % 82 % 100 % Vejleder 29 % 71 % 100 % Som det fremgår af ovenstående tabel, så foretrækker de unge klart chatten, som også er et medie, som de er fortrolige med fra deres sociale liv. Vejledningerne fordeler sig med 75 % på chatten og 25 % på telefonen. Gruppen ældre unge har samme tendens dog ikke så markant, hvorimod 60 % af de voksne foretrækker telefonen. Det er dog værd at bemærke, at det trods alt er 40 % af de voksne vejledningssøgende, der har foretrukket chatten, så denne gruppe har bestemt også taget Årsrapport 2011 Side 9
mediet til sig som vejledningsmedie. Mønstret blandt vejledere og forældre er meget klart, idet majoriteten foretrækker telefonen. Se også bilag 2. Karakteristika ved selve vejledningen: Ovenstående afsnit behandlede, hvem der søger vejledning ved evejledning. Dette afsnit ser på, hvad de bliver vejledt om. Der er voksne, der søger vejledning om ungdomsuddannelser, og der er unge, der søger vejledning om videregående uddannelse i forbindelse med deres valg af ungdomsuddannelse. Man kan derfor ikke sætte lighedstegn mellem målgruppe og uddannelsestype. Samlet set udgør vejledning om valg af ungdomsuddannelse 30 % de sidste tre kvartaler i 2011, vejledning om videregående uddannelse udgør 57 %, og vejledning om voksenuddannelse udgør 9 % jf. nedenstående figur. Figur 6: Fordeling af henvendelser på uddannelsestype 9% 5% 29% 57% Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Voksenuddannelse Generelt Lige som ved målgrupperne ovenfor er der store udsving over året i antallet af vejledninger inden for de tre uddannelsesområder. Figur 7: Fordeling af henvendelser på uddannelsestype pr. måned 6000 5000 4000 3000 2000 Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Voksenuddannelse Generelt 1000 0 Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Mønstret følger stort set mønstret fra målgruppeanalysen. I 2. kvartal var der primært fokus på valg af videregående uddannelse, hvorimod 3. og 4. kvartal i langt højere grad var præget af vejledning om valg af ungdomsuddannelse. Det er dog interessant at se, at selvom voksne fx i november/december udgjorde cirka 25 % af de vejledte, så var det kun cirka 10 % af vejledningerne, der Årsrapport 2011 Side 10
omhandlede traditionel voksenuddannelse (efter- og videreuddannelse). Der er altså en stor andel af voksne, der søger vejledning om ungdomsuddannelse og om fx voksenlærlingeordningen. Sammenholdes tallene fra wrap up en med de vejledningssøgendes egne angivelser af, hvilket område de ønsker vejledning om, fremgår det, at der er store forskelle. Fx angiver 21 % i 4. kvartal, at de ønsker vejledning om valg af ungdomsuddannelse men i wrap up en er der registreret cirka 40 % vejledninger om ungdomsuddannelser. Dette skyldes dels, at vejledningssøgende har svært ved at gennemskue, hvilken kategori en uddannelse tilhører, men der kan også være nogle udsving, da wrap up en ikke dækker mail og sms vejledning, hvilket gør en direkte sammenligning ukorrekt. Vejledningstype: Endeligt laver evejlederne en vurdering af hvilken type af vejledning vedkommende har haft. Figur 8: Fordeling af type af vejledning 37% 63% Information Vejledning Som det fremgår af figur 8 kan 63 % af vejledningerne karakteriseres som egentlig vejledning. Vejledningen er her en del af en vejledningsproces, hvor den vejledningssøgende støttes og udfordres af vejlederen på sit valg af uddannelse. 37 % af vejledningerne har karakter af informationsvejledning. Som det fremgår af bilag 1 har denne fordeling også nogle udsving over året, idet vejledningerne lige op til ansøgningsfristerne mest har karakter af informationsgivning, og samtidig ser vi i de sidste uger op til ansøgningsfristerne, at medievalget ændrer sig således, at andelen af telefonvejledninger stiger især på bekostning af mailvejledningen, men også til dels på bekostning af chatten. Det handler om hurtigt at få nogle faktuelle svar, inden en ansøgning sendes af sted. 2.4. Konklusion vedrørende henvendelserne Sammenfattende kan det siges, at 70.000 vejledninger det første år vurderes som et tilfredsstillende antal. De vejledningssøgende har taget evejlednings digitale vejledningstilbud til sig og har chatten som det foretrukne medie. Den brede åbningstid benyttes, idet 43 % af henvendelserne ligger uden for almindelig åbningstid. Målgruppemæssigt dominerer vejledning af ældre unge vedrørende valg af videregående uddannelse. Der er flere årsager til dette. Særligt skal fremhæves, at gruppen for det første er rigtig stor, da den både omhandler nuværende elever på de adgangsgivende ungdomsuddannelser og elever, som har afsluttet deres adgangsgivende ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at gruppen i høj grad er vant til at benytte ug.dk, og derfor støder de ældre unge automatisk på evejledning. Gruppen af unge fra grundskolen udgør cirka 25 % af de vejledte i evejledning. Det var ikke muligt at markedsføre evejledning til forældremøder og kollektive arrangementer for eleverne i efteråret 2010, hvorfor kun få benyttede evejledning i forbindelse med valget af ungdomsuddannelse i vinte- Årsrapport 2011 Side 11
ren 2011. Til forældrearrangementer og kollektive vejledninger i efteråret 2011 lavede evejledning en række materialer, som UU vejlederne kunne benytte ved orienteringsarrangementerne. Således var der væsentlig større mulighed for at synliggøre evejledning i slutningen af 2011. Dette betød, at en del unge i de sidste måneder af 2011 benyttede sig af evejledning i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesplaner. Vi forventer en yderligere stigning i antallet af vejledninger fra denne målgruppe i 2012. 3. Organisation, videndeling og kvalifikationer evejledning er normeret til 23 årsværk, som er fordelt på 12 fuldtidsansatte medarbejdere, der arbejder med base i København. Af disse har to ledelsesmæssigt ansvar, en leder og en vejledningsfaglig koordinator. Dertil kommer ved udgangen af 2011 24 deltidsansatte medarbejdere, der er kombinationsansat frikøbt fra enten et UU center, et Studievalg eller et jobcenter. De deltidsansatte har en ansættelsesgrad på enten 40 % eller 60 % og arbejder fra en hjemmearbejdsplads. I løbet af det første år har der været en lille udskiftning af medarbejdere i evejledning, der har taget afsked med 3 deltidsmedarbejdere ud af de 34 medarbejdere, der var ansat fra starten. I efteråret blev et antal stillinger slået op og besat med en mindre udvidelse af gruppen. Med begrebet evejleder er der skabt en ny vejledertype. evejlederen dækker over hele uddannelsesområdet i Danmark herunder både ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse. Dermed skabes et unikt overblik over uddannelseslandskabet med mulighed for at vejlede. Fx inddrages mulighederne for videregående uddannelser i hovedparten af vejledningerne om valg af ungdomsuddannelse, lige som voksne vejledningssøgende ofte undersøger muligheder både i det ordinære uddannelsessystem og efteruddannelsessystemet. For at kunne varetage denne vejledning er det essentielt, at vejlederen besidder den fornødne vejledererfaring og vejlederuddannelse. Således har 25 ud af 35 vejledere en diplom- eller masteruddannelse i vejledning og yderligere fem er ved at tage en af uddannelserne. En gruppe på fem vejledere har anden uddannelse inden for området eller mange års solid erfaring, og der arbejdes på at disse medarbejdere realkompetencevurderes. Desuden er det opbygget et videndelingssystem i tæt samarbejde med UNI-C således, at viden kan opsamles og deles til brug i den daglige vejledning. Rent metodisk arbejdes der også systematisk med udvikling af vejledernes kompetencer således, at der også vejledningsfagligt opnås specielle kompetencer indenfor digital vejledning. Gennem det første år i evejledning er der udviklet en vejledningsmodel samt retningslinjer og metoder til vejledning på de forskellige medier, hvilket beskrives yderligere i afsnit 8. Der arbejdes løbende med supervision og sparring, som er den del af den interne kvalitetssikring, der beskrives i afsnit 7. På den måde sikres af vejledernes kompetencer til stadighed udvikles, ligesom både metode og fagligt indhold i vejledningerne fastholdes. Vejledernes primære opgave er vejledning, men dertil kommer, at vejlederne i varierende omfang tager del i udviklingen af evejledning. Der er mange forskelligartede opgaver varierende fra udvikling af vejledningsfaglig metode til udvikling af samarbejdsrelation, udvikling af tekniske løsninger, synlighedsarbejde, kvalitetssikring m.m. Dertil kommer, at den enkelte vejleder bruger tid på vidensopdatering og faglig udvikling. Ligeledes er der fire gange årligt medarbejderseminarer for alle medarbejdere for at koordinere og udvikle tiltagene. Det vurderes, at cirka 70-80 % af arbejdstiden bruges direkte på vejledning af de vejledningssøgende. Højest er andelen for de deltidsansatte, Årsrapport 2011 Side 12
hvor de fleste vejleder cirka 90 % af deres arbejdstid, modsat de fuldtidsansatte, der har en større grad af udviklingsarbejde og dermed cirka 60-70 % vejledning. Der laves løbende medarbejdertilfredshedsundersøgelser, APV, ledelsesevaluering etc. Der er et særligt fokus på såvel det psykiske som det fysiske arbejdsmiljø. Psykisk kan det fx være belastende at skifte konstant mellem forskellige medier og forskellige målgrupper. Fysisk kan det fx være hårdt med meget skærmarbejde. 4. Synlighed evejledning har udarbejdet en synlighedsstrategi med en klar prioritering af indsatsen overfor de unge i grundskolen og deres forældre. Synliggørelsen af evejledning overfor disse grupper går primært gennem orienteringer foretaget af UU centrene. Således har evejledning udarbejdet en række materialer til brug ved arrangementer, hvor de unge og deres forældre orienteres forud for udarbejdelsen af uddannelsesplaner og ansøgningen om ungdomsuddannelse. Disse arrangementer afholdes typisk i det tidlige efterår og primo august 2011 udsendte evejledning en orienteringspakke med foldere til forældrene, en præsentationsvideo, PowerPoints etc. Sekundære målgrupper for synlighedsindsatsen er de ældre unge og de voksne. De generelle synlighedsaktiviteter har fokus på digital markedsføring, herunder bannere, bannerreklamer samt annoncer på Facebook og Google. Dertil kommer, at en væsentlig del af synlighedsindsatsen er et opsøgende arbejde overfor relevante samarbejdspartnere såsom UU centre, Studievalg centre, VEU centre, andre aktører på voksenområdet samt øvrige samarbejdsrelationer. evejledning er i sit synlighedsarbejde afhængig af, at andre vejledningsinstanser kender til os og henviser på behørig vis til vores vejledningstilbud. Denne afhængighed er særlig markant i forhold til målgruppen unge. I synliggørelsen af evejledning er de kombinationsansatte vejledere naturlige og gode ambassadører i UU og Studievalg regi. Synlighedsarbejdet indebærer også udvikling og ajourføring af vores hjemmeside, vores mobilapplikation, vores Facebook profil og udsendelse af nyhedsbreve og pressemeddelelser. Dertil kommer arbejdet med at sikre omtale i en række artikler i forskellige tidsskrifter og aviser. Endelig nyder evejledning godt af at være meget synlig på siderne Borger.dk, ug.dk og optagelse.dk. 5. Samarbejdsflader For at sikre et bredt samarbejde mellem udvalgte aktører på vejledningsområdet er der nedsat et samarbejdsforum for evejledning. Forum har til formål at medvirke til at sikre en høj kvalitet af de vejledningsydelser evejledning tilbyder samt at være sparringspartner for evejledning gennem udvikling af ideer og koncepter. Gennem dette arbejde bidrager samarbejdsforum til en øget sammenhæng i vejledningssystemet. Det er et væsentligt indsatsområde i evejledning at sikre gode samarbejdsrelationer med en række relevante aktører blandt andet for at udbrede kendskabet til vores vejledningstilbud til andre vej- Årsrapport 2011 Side 13
ledningsinstanser, men også for at medvirke til at vejledningssøgende orienteres om vores vejledningstilbud. I nedenstående oversigt gennemgås de væsentligste aktører og samarbejdsrelationerne: Aktør: Ungdommens Uddannelsesvejledning Studievalg Handlinger: Overordnet set er der etableret en arbejdsgruppe med tre repræsentanter for UU og tre repræsentanter for evejledning, hvor fokus er på at skabe sammenhæng mellem den vejledning, der tilbydes i UU, og den, der tilbydes i evejledning. Desuden skal det sikres, at evejlednings tilbud udbredes blandt UU s målgruppe på hensigtsmæssig vis. Dertil kommer: Kvartalsvise møder med lederforeningens bestyrelse Deltagelse i regionale ledermøder Deltagelse i årsmødet for ledere ved UU og Studievalg Kontakt direkte til alle UU centre herunder med kontaktperson udpeget for hvert UU center og besøgsrunde til centrene i løbet af 2011. I 2012 tages fat på næste besøgsrunde. Overordnet set er der forsøgt etableret en arbejdsgruppe med tre repræsentanter for Studievalg og tre repræsentanter for evejledning, hvor fokus er på at skabe sammenhæng mellem den vejledning, der tilbydes i Studievalg, og den, der tilbydes i evejledning. Desuden skal det sikres, at evejlednings tilbud udbredes blandt Studievalgs målgruppe på hensigtsmæssig vis. Der har været afholdt et enkelt meget konstruktivt møde, men Studievalg ønsker, at gruppen fortsætter som en ad hoc gruppe. Dertil kommer: Kvartalsvise møder med lederne af Studievalg Deltagelse i årsmødet for ledere ved UU og Studievalg Kontakt direkte til alle Studievalg centre herunder med kontaktperson udpeget for hvert center og besøgsrunde til centrene i løbet af 2011. I 2012 tages fat på næste besøgsrunde. Efterskoleforeningen Løbende dialog med Efterskoleforeningen herunder: Afholdt møde med Efterskoleforeningens sekretariat Artikel og annonce i Efterskolen august 2011, der er udsendt til alle efterskoleelevers forældre i august (ca. 30.000 eksemplarer) evejlederne har besøgt Efterskolernes sekretariat Oplæg på vejlederkonferencen i september 2011 Højskolernes Hus Løbende dialog med Højskolernes Hus herunder: Oplæg for evejlederne om højskolernes virke Deltagelse i vejlederdage i april for Studievalg, evejledning og højskolernes vejledere Schultz (ug.dk) Deltagelse i statusmøder mellem MBU, Schultz og evejledning hver 14. dag (fremadrettet månedlige møder) Deltagelse i samarbejdsmøder mellem ledelsen for UG.dk og evejledning Deltagelse i wokshops og evalueringer vedrørende UG.dk VEU centrene Møde med VEU centrenes kontakt i Undervisningsministeriet om samarbejdet med VEU centrene Oplæg i maj og august for sekretariatslederne i VEU centrene Udarbejdelse af notat om samarbejdsflader mellem evejledning og VEU centrene i juni Oplæg på hvert enkelt VEU center i oktober 2011 - februar 2012 Årsrapport 2011 Side 14
Jobcentrene De videregående uddannelser Det afsøges, hvordan der etableres formel kontakt til jobcentrene blandt andet gennem kontakt via beskæftigelsesregionerne Generel synliggørelse af evejlednings tilbud ved at opfordre til brug af evejlednings bannere og til at henvise til evejledning på institutionernes hjemmesider. Dertil kommer: Deltagelse i fælles mødefoum mellem Studievalg og universiteterne Oplæg for vejlederne på VIA University Oplæg på årsmødet for vejledere ved de videregående uddannelser Oplæg på diverse universiteter/vejledersamarbejder Ungdomsuddannelserne Optagelse.dk; efteruddannelse.dk, EMU, Skoleintra Uddannelses- og forskningsmiljøet Interesseorganisationer Desuden løbende erfaringsudveksling med Aarhus Universitet om udvikling af chatvejledning. Generel synliggørelse af evejlednings tilbud ved at opfordre til brug af evejlednings bannere og til at henvise til evejledning på skolernes hjemmesider. Dertil kommer netværksmøder blandt andet deltagelse i gymnasierektorernes årsmøde samt dialog med rektorforeningens sekretariat samt Danske Erhvervsskolers ledelse. Der er løbende dialog og erfaringsudveksling med andre områder i UNI-C. Væsentligst er samarbejdet med optagelse.dk, hvor evejledning bruges som sparring på vejledninger og udviklingsarbejde. Undervisning og oplæg på DPU samt på diplomuddannelserne Samarbejde med forskere fra DPU og Finland Skole og samfund Danmarks Vejlederforening FUE 6. Kvalitetssikring Der er udviklet et samlet kvalitetskoncept for evejledning med fire delelementer jf nedenstående oversigt: Måling 1: Kvantitativ måling Måling 2: Mindre brugertilfredshedsundersøgelser Måling 3: Større undersøgelser af evejledning Måling 4: Intern kvalitetssikring Der er udarbejdet månedsrapporter over antallet af henvendelser hver måned, som er sendt til MBU efterfølgende. Ligeledes laves der kvartalsvise rapporter med analyse af henvendelserne for det forgangne kvartal. De kvantitative målinger samlet for 2011 fremgår af afsnit 2 i denne rapport. Måling 2 er gennemført to gange i 2011 og resultaterne af dette er fremsendt i særskilt rapporter. Hovedresultaterne behandles desuden nedenfor. Mailadresser til brug ved måling 3 er indsamlet i juni og juli. Spørgsmålene til måling 3 er udarbejdet i samarbejde med evejledning og MBU. En pilotundersøgelse blev gennemført i august, og den første egentlige undersøgelse gennemføres i januar/februar 2012, og resultaterne af denne fremsendes i særskilt rapport. Der arbejdes løbende med den interne kvalitetssikring i evejledning. De væsentligste aktiviteter er: Systematisk supervision på chatvejledning. Der er desuden udpeget en række medarbejdere, der fremadrettet kan medvirke ved supervisionssamtalerne som observatør og som støtte i supervisionsprocessen Faglig sparring på mailvejledning MUS-/statussamtaler Årsrapport 2011 Side 15
Videndeling herunder udvikling af et nyt videndelingssystem, ugentligt nyhedsindlæg fra ledelsen etc. Måling 2 - Tilfredshedsundersøgelse Måling 2 er primært en tilfredshedsundersøgelse, der i vejledningsøjeblikket måler, hvor tilfreds den vejledningssøgende var med den service og den vejledning, vedkommende fik i evejledning. Måling 2 er gennemført to gange i henholdsvis maj og oktober. Begge gange var der stor tilfredshed med den vejledning, der blev givet af evejledning. 90 % angiver, at vejledningen kunne bruges fremadrettet, at de gerne bruger evejledning igen, og at de gerne anbefaler evejledning til andre. Tabel 6. Tilfredshedsundersøgelse, oktober Ja Nej Ved ikke Antal svar Forstod vejlederen dine spørgsmål? 95 % 3 % 2 % 315 Var vejledningen præcis og forståelig? 93 % 6 % 2 % 314 Har du fået hjælp til at gå videre med dine planer for uddannelse? 86 % 8 % 6 % 315 Ville du bruge evejledning igen? 91 % 3 % 6 % 314 Vil du anbefale evejledning til andre? 91 % 3 % 5 % 314 Ved første undersøgelse i maj erfarede vi, at der er forskel på evalueringen af vejledningen på de forskellige medier og chatmediet var det, der fik den laveste vurdering. Selve vurderingen af chatten var på et ganske pænt niveau, men det var beklageligt, at det medie vi vejleder mest på, fik den laveste evaluering. En af forklaringerne er, at mediet var det mest fremmede for alle vejledere, da vi startede. En anden forklaring kan findes i mediets karakteristika, der betyder, at vejledningsprocessen er anderledes. Vi igangsatte derfor en vejledningsfaglig udviklingsproces af chatten (se afsnit 8), og da anden måling 2 blev gennemført, så vi da også en væsentlig højere vurdering af chatten end ved første måling. Måling 3 - Brugerundersøgelse Måling 3 er en mere uddybende brugerundersøgelse, der skal belyse, hvorvidt vejledningen har flyttet den vejledningssøgende og hjulpet vedkommende videre i sin valgproces. Rent praktisk gøres det ved indsamling af mailadresser på de vejledningssøgende. Dette gøres i udvalgte perioder, og nogle måneder senere udsendes der et spørgeskema til dem. Her spørges de vejledningssøgende blandt andet om, hvad de laver nu i forhold til, hvad de lavede, da de søgte vejledning, hvilken type vejledning de har fået, hvorfor de valgte det medie, som de gjorde, og meget andet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de tre hovedområder, der vejledes om (ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelse). I august 2011 gennemførtes en pilotundersøgelse, og den første større undersøgelse gennemføres i foråret 2012. Som illustration på undersøgelsens karakter vises nedenfor et par af spørgsmålene: Tabel 7. Fik du svar på dine spørgsmål, da du kontaktede evejledning? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Antal svar Ungdomsuddannelse 8 % 0 % 23 % 69 % 13 Videregående uddannelse 2 % 5 % 31 % 63 % 62 Voksenuddannelse 0 % 25 % 50 % 25 % 4 Årsrapport 2011 Side 16
Langt hovedparten fik svar på de spørgsmål de havde, da de henvendte sig til evejledning. Det kan forekomme, at evejledning som en del af den pågældende vejledning henviser til uddannelsesinstitutionernes vejledere. Dette kan fx være ved spørgsmål om realkompetencevurdering. En sådan henvisning vil betyde, at der vil være en gruppe, der ikke får svar på deres spørgsmål hos evejledning, men de hjælpes hen til den instans, der kan svare. Denne procedure kan forklare nogle af de negative svar. Tabel 8. I hvor høj grad synes du, at evejledning har hjulpet dig med at blive afklaret om din uddannelsessituation? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Antal svar Ungdomsuddannelse 7 % 0 % 29 % 64 % 14 Videregående uddannelse 6 % 5 % 37 % 52 % 62 Voksenuddannelse 25 % 25 % 25 % 25 % 4 Af tabel 8 fremgår det, at cirka 90 % af de vejledningssøgende, der søgte vejledning om ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, blev hjulpet med at blive afklaret om deres uddannelsessituation (i høj grad og i nogen grad). Tallet for voksengruppen er noget lavere, men da der kun er fire besvarelser, er det svært at konkludere på denne baggrund. Dog stiller mange voksne spørgsmål om økonomiske forhold, og disse spørgsmål kan evejledning ofte ikke besvare, da svarene berører forsørgelsesgrundlaget. Tabel 9. I hvor høj grad synes du, at det fungerede at blive vejledt via dit valgte medie? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Antal svar Ungdomsuddannelse 0 % 0 % 25 % 75 % 12 Videregående uddannelse 2 % 3 % 24 % 71 % 62 Voksenuddannelse 0 % 0 % 25 % 75 % 4 Tabel 9 viser, at næsten 100 % er tilfredse eller næsten tilfredse med vejledningen på det digitale medie, de har valgt. Måling 4 Intern kvalitetssikring Intern kvalitetssikring er en meget væsentlig del af den samlede sikring af kvaliteten i evejledning. For til stadighed at sikre, at kvaliteten af den vejledning der ydes er tilfredsstillende arbejdes der i den daglige vejledning både med sparring og supervision. Sparring er sikring af den faktuelle viden og det rette vidensniveau. Sparring pågår løbende på vagterne, hvor der udveksles viden gennem en intern chat, ved gennemlæsning af mails før de sendes til vejledningssøgende etc. Supervision i evejledning har fokus på vores chatvejledning, hvor vejlederne parvis superviserer på udvalgte chatsessioner. I dette arbejde er der fokus på selve vejledningsprocessen og på strukturen i samtalen med henblik på at sikre en struktureret og reflekteret tilgang i vejledningssamtalen. Sparrings- og supervisionsaktiviteterne er implementeret i organisationen. Der er således blevet arbejdet med både sparring og supervision på interne seminarer og på særlige regionale temamø- Årsrapport 2011 Side 17
der. Aktiviteterne er derved blevet introduceret og implementeret, sådan at medarbejderne selv varetager sparrings- og supervisionsarbejdet som en naturlig del af det daglige vejledningsarbejde. 7. Vejledningsfaglig udvikling evejledning tilbyder som nævnt i introduktionen vejledning på fem medier: Mail, sms, telefon, chat og Facebook. Der er i afsnit 3 statistik materiale redegjort for antallet af vejledninger, for medievalget og for karakteristika ved den vejledningssøgende. Dette afsnit vil fokusere på, hvordan indholdet i vejledningen har udviklet sig i 2011, og på hvordan et eksternt samarbejde om den vejledningsfaglige tilgang til digital vejledning er ved at komme i gang. Indholdet i vejledningen evejlednings tilbud er et rent digitalt vejledningstilbud. Styrken ved den digitale vejledning skal ses i dens anonymitet og det nærvær, som skabes derved. Derved kommer vejledningen i meget høj grad til at være personlig. Den digitale vejledning er uafhængig af sted og har en uforpligtende karakter. Dertil kommer, at de vejledningssøgende føler, at de har kontrol over vejledningssamtalen. De kan afbryde samtalen, uden at det virker påfaldende, og de kan undlade at svare på vejlederens spørgsmål, hvis de ikke bryder sig om det. Desuden er det fremmende for vejledningen, at de vejledningssøgende selv har opsøgt vejledning. De er både vejlednings- og valgparate. Endelig er særligt de unge vant til digital kommunikation fra deres sociale liv, og derfor virker det naturligt for dem at opsøge vejledning via nettet. For alle medier undtagen Facebook gælder, at evejledning i starten af 2011 udarbejdede retningslinjer for, hvordan vejledningen varetages på de enkelte medier. Retningslinjer for Facebook udarbejdes i starten af 2012. Retningslinjerne betyder, at en henvendelse til evejledning for så vidt muligt betjenes ens, uanset hvilken vejleder der modtager henvendelsen. Her tænkes på, at der er enighed om formen, om strukturen og om sproget. Retningslinjerne er løbende blevet evalueret og korrigeret, så de passer ind i evejlednings praksis. Dertil kommer, at evejledning har udarbejdet en samtalemodel kaldet 4K modellen se bilag 4. Samtalemodellen er blevet tilpasset de enkelte medier og skal sikre, at den vejledningssøgende får en vejledning, der indeholder en kontaktfase, en kontraktfase, en kommunikationsfase og en konklusionsfase. Formålet med samtalemodellen er at sikre, at de vejledningssøgende tilbydes kompetent og handlingsanvisende procesvejledning. Samtalemodellen giver den enkelte vejleder redskaber til, hvordan de forskellige faser kan formuleres eller gribes an. Derved sikrer evejledning, at samtalemodellen bliver direkte anvendelig for den enkelte vejleder. Der er nedsat arbejdsgrupper, som hver i sær arbejder med de forskellige medier med henblik på at evaluere praksis og videreudvikle medierne. Arbejdsgrupperne mødes jævnligt, og dermed sikres der et vedvarende arbejde med medierne. Status på de forskellige medier er: Sms: Der har i 2011 været fokus på i overensstemmelse med sms ens karakteristika at få svaret så hurtigt som muligt og på at begrænse tekstmængden. Mediet benyttes af ganske få, hvilket bl.a. kan tilskrives den voksende mængde af smart phones. Fra en smartphone kan der både sendes sms og chattes, hvoraf sidstnævnte klart foretrækkes af brugerne. Trods den begrænsede mængde af sms er er der ingen planer om at gå bort fra tilbuddet Årsrapport 2011 Side 18
om vejledning via sms. Det kræver ingen ekstra ressourcer for evejledning at tilbyde vejledning via sms. Mail: Der har i 2011 været fokus på udarbejde en fælles standard for, hvordan en mailbesvarelse ser ud. Denne standard er blevet opnået ved brug af de udarbejdede retningslinjer og ved systematisk sparring på mails som led i den interne kvalitetssikring jævnfør afsnit 7. Dermed har kvaliteten af mailbesvarelserne fået et væsentligt løft i løbet af 2011. Telefon: Alle evejledere var fra start vant til at vejlede via telefonen, hvilket har betydet en høj standard i telefonvejledningen hele året igennem. Chat: Efter at have varetaget chatvejledning siden 3. januar 2011 er evejlederne blevet professionelle chattere. De udnytter mediets evne til at skabe fortrolighed og er bevidste om mediets naturlige brug af refleksionspauser. Det har vist sig, at chatten som vejledningsværktøj er yderst anvendelig til at bedrive procesvejledning, hvor den vejledningssøgende udfordres på sine uddannelsesønsker og gennem en vejledningsproces ledes på vej til at kunne træffe et uddannelsesvalg. Chatten åbner mulighed for processuel refleksion og giver samtidig mulighed for, at den vejledningssøgende kan gemme sin vejledningssession, printe den ud og senere vende tilbage fx til relevante links indsat af vejlederen. Med chatten nås vejledningssøgende, som måske ellers ikke ville have opsøgt vejledning. Facebook: 1. december åbnede evejledning sin officielle Facebook side. Siden blev til i løbet af efteråret 2011, og fokus har gennem hele forløbet været at skabe en professionel side, hvor evejledning modsat de andre medier kan være udfarende i kontakten med de vejledningssøgende. På Facebook får vi mulighed for at praktisere vejledning i fællesskaber. Vi kommer til at vejlede på andre måder end den traditionelle en-til-en samtale. På Facebook vil vi være med til at aktivere fællesskabets ressourcer og lade de vejledningssøgende støtte hinanden. De vejledningssøgende kan se, at de ikke er alene i deres overvejelser, hvilket mange vejledningssøgende frygter. Brugerne på Facebook kan komme til at reflektere over og få blik for andre ting, end de måske selv ville være kommet frem til. evejledning ser i Facebook en mulighed for at udvikle vejledningsbegrebet, for at eksperimentere med vejledning på de sociale medier og for at være med til at flytte den traditionelle forståelse af digital vejledning. Eksternt samarbejde omkring den vejledningsfaglige tilgang til digital vejledning Foruden intern udvikling af vejledningsmedierne, pågår et eksternt samarbejde. evejledning har således fået tilknyttet en specialestuderende fra it-didaktisk design, vi har en løbende dialog med forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet, og vi har holdt oplæg på masteruddannelsen i vejledning. Alle steder mærker vi en stor nysgerrighed på, hvad digital vejledning er, hvad digital vejledning kan, og hvordan vi er kommet frem til det vejledningsfaglige ståsted, som vi har. De forskellige samarbejdsflader forventer vi vil inspirere os i 2012, og vil være med til at sikre, at evejledning fortsat er et flagskib inden for digital vejledning. Den samme interesse for vores digitale vejledningstilbud mærker vi fra udlandet, hvor det er tydeligt, at evejledning med sit nationale brede vejledningstilbud er unikt. Årsrapport 2011 Side 19
8. Sammenfatning og fremadrettet strategi På et enkelt år er det lykkedes at skabe en vejledningsenhed, der ud over at have vejledt 70.000 vejledningssøgende på nye digitale medier også fremstår som et anderledes vejledningstilbud, der har udviklet en unik vejledningspraksis. De vejledningssøgende har taget evejledning til sig ikke mindst på grund af de digitale mediers og den store tilgængelighed. Vejlederverdenen har også grundlæggende taget godt imod evejlednings koncept og således er der stor interesse i de erfaringer, evejledning har gjort og de metoder, vi udvikler. I nogen sammenhænge er det dog stadig en udfordring at forklare, at digital vejledning i høj grad er personlig vejledning. Organisatorisk er evejledning blevet forankret i UNI-C og som en selvstændig enhed med en etableret organisation. Der arbejdes fortsat på at udvikle og tilpasse organisationsstrukturen, videreudvikle organisationskulturen og beskrive arbejdsgangene. Selve vejledningen på digitale medier er udfordrende, men også krævende for medarbejderne, og det er meget vigtigt at holde fokus på arbejdsmiljøet i arbejdet som evejleder. Dette gøres ved at sikre den rette ressourcetildeling, så evejledning fortsat kan servicere de vejledningssøgende med korte svartider og vejledninger af høj kvalitet. I 2012 fokuseres der i evejledning på implementeringen af de aktiviteter, der blev sat i gang i 2011: Yderligere fokus på kontakten til ungegruppen og deres forældre. Dette gøres blandt andet ved besøg på alle UU centre i sommeren 2012 med henblik på at øge kendskabet til de vejledningsfaglige muligheder, der ligger i den digitale vejledning. Dertil kommer tæt dialog med UU ledernes organisation, udarbejdelse af opdaterede materialer, deltage i messer etc. Den fortsatte vejledningsfaglige udvikling af vores medier dels gennem yderligere arbejde med 4K modellen, men også især vejledningen på sociale medier (Facebook), som først rigtigt forventes at tage fart i løbet af 2012. I den sammenhæng overvejes udvikling af nye medier i efteråret 2012, herunder afprøvning af vejledning som webinars. Deltagelse i udviklingsarbejder sammen med andre aktører. Der er særlig fokus på to projekter i ministerielt regi, hvoraf det ene vedrører realkompetencevurdering og det andet vedrører blindes tilgang til vejledning herunder evejledning. Årsrapport 2011 Side 20
9. Bilag Bilag 1: Wrap-up for chat og telefon samlet per måned Årsrapport 2011 Side 21
Bilag 2: Wrap-up for april december 2011 medieopdelt Chat Telefon Samlet Mand 8.494 60% 5.652 40% 14.146 100% Kvinde 12.113 59% 8.319 41% 20.432 100% Ubekendt 618 95% 31 5% 649 100% 21.225 14.002 35.227 Ung 7.247 83% 1.514 17% 8.761 100% Ældre ung 10.108 60% 6.857 40% 16.965 100% Voksen 3.027 42% 4.211 58% 7.238 100% Forældre 220 19% 963 81% 1.183 100% Vejleder 173 30% 407 70% 580 100% 20.775 13.952 34.727 Ungdomsuddannelse 7.030 68% 3.279 32% 10.309 100% Videregående uddannelse 11.748 59% 8.231 41% 19.979 100% Voksenuddannelse 1.178 39% 1.857 61% 3.035 100% Andet 1.130 66% 582 34% 1.712 100% 21.086 13.949 35.035 Information 7.620 58% 5.452 42% 13.072 100% Vejledning 13.194 61% 8.422 39% 21.616 100% Udvidet vejledning 355 63% 207 37% 562 100% 21.169 14.081 35.250 Årsrapport 2011 Side 22
Bilag 3: Vejledningsmodel 4K Årsrapport 2011 Side 23