Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen
Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets udledning af kvælstof et problem for miljøet? 2. Tilbagerulning af Normreduktionen 3. Målrettet regulering -Hvad betyder det i praksis? -Hvilke muligheder giver det for jordbrugssektoren? 4. Konklusion
Kvælstof deposition fra 1860 og frem til 2050 1860 1990 2050 =20-50 kg N/ha
N-overskud (kg N/ha) i forskellige EU-lande 1991-2005 Figure 3.4: Estimated cumulative N balance of European countries, 1991-2005 (Csathó and Radimszky, 2012). From 4th SCAR Foresight Exercise. Sustainable Agriculture, Forestry and Fisheries in the Bioeconomy - A Challenge for Europe.
Ændringer i N-overskud og udnyttelse over de sidste 20 år i Danmark - 70 kg N/ha/år + 50 % (Vinther og Olsen, 2012)
2. Ulemper ved nuværende N-regulering Stigning i økonomisk optimalt N-niveau ved lav (blå) og høj (rød) pris på korn Vinterhvede Vårbyg I dag er der brug for yderligere 10-30 kg N/ha i forhold til 1990 Tab: 3-5 hkg/ha(se notat fra DCA&IFRO juni 2013) (Analyser baseret på landsforsøgene, Kristensen et al. 2013)
Tilbagerulning af normreduktion Marginaludvaskning på landsplan ca. 1/5 91 deloplande: 11-28 % Afgrøder: 1-38 % Mere info på http://dca.au.dk (i alt 14 dokumenter)
Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets udledning af kvælstof et problem for miljøet? 2. Tilbagerulning af Normreduktionen 3. Målrettet regulering -Hvad betyder det i praksis? -Hvilke muligheder giver det for jordbrugssektoren? 4. Konklusion
Figur: Jens Chr. Refsgaard GEUS, NiCA, www.nitrat.dk Skitse over kvælstof kredsløbet på landskabsniveau Nuværende regulering Handelsgødning Husdyrgødning Valg af afgrøder Målrettet regulering
Målinger af kvælstof fra jord til fjord Ny viden omkring belastning og kvælstofs vej fra jord til fjord i de danske vandoplande: Supplerende målinger i form af ca. yderligere 100 målestationer. Målinger opstrøms i vandløbssystemet...ca. 95-100 målepunkter. Supplerende målestationer.finansieret af fx organisationer eller lodsejere. Drænmålinger til vidensopsamling og effektiv placering af virkemidler bl.a. minivådområder. Forskning i kvælstofomsætning på arealtyper, der i dag er ringe viden omkring, fx lavbundsarealer. Kilde Fødevare- og landbrugspakken, MFVM
Fordeling af indsatsbehov i 90-oplande ved målrettet kvælstofregulering 2020/21 Kilde Fødevare- og landbrugspakken, MFVM
N-retention fra rodzone til kyst i oplande på ca 1400 ha (ID15 oplande) National kvælstofmodel Revideret udgave september 2015 GEUS DCE DCA
Fordeling af indsatsbehov i 90 0plande ved målrettet kvælstofregulering 2020/21
Målrettet regulering giver en række nye muligheder 1. Væk fra en rigid kompliceret regulering. Baseret på input og hvor betydningen for N- udvaskningen er usikker, sfa vejrforholdene. 2. Valg af afgrøde og N-gødskning som optimer produktionen også under hensyn til N-udvaskningen. 3. Udvikling og anvendelse af nye miljøteknologier.
Nitrate leaching (kg N ha -1 ) N-udvaskning i forskellige afgrøder 150 125 100 Nitrate leaching 1.2 m (accumulated, 1 Apr 2013-1 Apr 2014) 75 50 25 0 * * Not calculated yet Kilde: Jørgensen et al 2015
Hvordan udpeger vi de sårbare arealer? Kendskab til strømningsveje fra mark til recipient Dræning Lavbundsarealer Figur: Jens Chr. Refsgaard, GEUS, NiCA, www.nitrat.dk
Eksempler på behov for ny viden Drænafstrømning, kortlægning, monitering Projekter idræn, GUDP (2010-2015) Dræn, VFL (2012-2014) Sorbicell, Højtek. (2013-2015) Soils2Sea, Bonus (2013-2017) Future Cropping (2015-2020) Trends (2015-2019) Danske drænafstrømningsdata idræn, GUDP Sorbicell, monitering
Eksempler på behov for ny viden Virkemidler/miljøteknologi målrettet næringsstoftab via dræn Drænfilterteknologier og konstruerede vådområder SupremeTech, DSF (2010-2016) idræn, GUDP (2011-2015) Monitering af konstruerede vådområder, NAER (2012-2016) Future Cropping (2015-2020) Kontrolleret dræning Kontrolleret dræning, GUDP (2012-2016)
Ny teknologi til at gøde/behandle efter afgrødens tilstand og jordens egenskaber Mere info i Future Cropping
Det nye er også digital kortlægning af: -jordens egenskaber -evne til at frigive kvælstof og -bevoksning om efteråret (efterafgrøder som virkemiddel) Kilde: Knadel et al 2013 og Gislum et al. 2013 GUDP projekt: Implementing soil spectra in the assessment of soil quality (SOIL-SPEC). Aarhus Universitet, FOSS og Patriotisk Selskab
Konklusion 1. Målrettet regulering er et paradigme skift i reguleringen som giver mindre udvaskning pr produceret enhed. 2. Stort behov for flere koordinerede målinger af N-udvaskning og N-balancer fra Jord Fjord for at identificere de mest sårbare arealer. 3. Behov for flere virkemidler/miljøteknologier til anvendelse via dræn. 4. Behov for ny teknologi som kan maksimere udnyttelsen af det anvendte kvælstof.
Udvaskning EfterMajs 2014-15 Bolderslev Løgumkloster Foulum Forfrugt Kløvergræs Majs Korn Periode 14.08 24.03 14.08 24.03 10.10 24. 03 Afgrøde Efterafgrø der Kg N/ha Kg N/ha Kg N/ha Majs Ingen 171 a 84 abc 39 bc Majs Alm. rajgræs 133 abc 95 ab 50 b Majs Hundegræs 142 ab 77 abc 41 bc Majs Cikorie 96 bc 100 a 32 c Vårbyg Ingen 116 abc 68 bc 76 a Vårbyg Alm. rajgræs 79 c 58 c 25 c LSD. 05 54 26 22 Efterafgrøde i majs sået 10.-12. juni 2014 Efterafgrøder i vårbyg sået 30. april 5. maj 2014 Kilde Hansen&Kristensen (2015) Oversigt landsforsøgene s. 193-7
NO3-N mg/l Bolderslev 2014-15 Forfrugt kløvergræs Majs uden efterafgrøde Grovsandet jord Majs med cikorie Vårbyg med efterafg. Vårbyg uden efterafg. Majs med græs-efterafgrøder Afstrømning, mm 23 Kilde Hansen&Kristensen (2015) Oversigt landsforsøgene s. 193-7 Mdr.