SUNDHEDSFAG PENSUMLISTE



Relaterede dokumenter
Gældende fra marts Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.

Struktur og indhold i Social og Sundhedshjælperuddannelsen i Vejle 2009 med start april 2009

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Opgave i notesbogen om resurser og krav i uddannelsen. Opgave i notesbogen om resurser og krav hos et andet menneske

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Modul 1: Basismodul. Mål C: Netværk Præsentation af målene + kernebegreberne: netværk og livsformer Faglige organisationer

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Modulbeskrivelse Trin 1

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Praktikvejledertræf 2018

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November Skoleperiode 2.

Nyt indhold i LUP for trin 1

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Praktikvejledertræf 2018

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Trin 1 Pleje og dokumentation / lof 2015

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage

Naturfag Trin 1. - Supplerende indhold i i-bogen. Introduktion til i-bogen. PowerPoint med figurer til kapitlet. Opgave om huskeråd

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktikken

Indhold af GF 2- Sosu

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

Generelt om overgangsforløb fra GF2 PAU til GF2 SOSU.

Skoleperiode 1 = 7 uger

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Læseplaner for grundforløbet:

Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød

Social og sundhedsuddannelsen. Skoleperiode 1 5 uger

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Underviser / Emne

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

INTEGRATIONSUDDANNELSE SOCIAL OG SUNDHED

Jammerbugt Kommune. Opgaver for ikke-sundhedsfaglig uddannet medarbejder

Undervisningsplan. Grundforløb. Sundhed, Omsorg og Pædagogik

Grundlæggende undervisningsmateriale

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

En værdig død. - pleje og omsorg for døende i eget hjem

Demensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom.

Praktikmål og eksempler på Læringsaktiviteter SSH Praktik 1 og Praktik 2

uddannelsesordningen

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering

Grundlæggende undervisningsmateriale

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1.

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Lokal undervisningsplan trin 1

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Læringsaktiviteter Sprog & kultur

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

info dag/rhe

Grundlæggende undervisningsmateriale

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Bedømmelseskriterier

Undervisningsplan. Grundforløb. Sundhed, Omsorg og Pædagogik

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedsuddannelsen

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Samlede praktikøvelser

Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag - Praktikmål trin 1

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Hverdagsrehabilitering

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Kvalitetsstandarder for Sundhed og omsorg 2017 afsnit 1 Indledning

Bedømmelseskriterier

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. For dig over 25 år (EUV) Social- og sundhedsuddannelsen

Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

MÅL FOR PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEVER

Transkript:

SUNDHEDSFAG PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: Lærebog for social- og sundhedshjælpere Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag København 2009 Hjælperleksikon Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag København 2009 Førstehjælp 5. Udgave Dansk Røde Kors PENSUM LÆREBOG Social- og sundhedshjælperuddannelse Hvorfor uddannelse? Side 35 38 Aldring Hvad sker der når vi bliver ældre? Side 178 179 Den nyeste ældreforskning Side 179 186 Sanser Sanser Side 187 188 Synssansen Side 189 191 Høresansen Side 191 193 Følesansen Side 193 194 Lugtesansen Side 195 196 Smagssansen Side 196 197 Balancesansen Side 197 198 Muskelhukommelsessansen Side 198

Omsorg og samarbejde Hvad er omsorg? Side 2 4 Omsorgssvigt og overgreb Side 4-5 Hjælp til selvhjælp og egenomsorg Side 5 6 Sprogsvigt Hvad sker der når sproget svigter? Side 239 246 Aktiviteter og livsudfoldelse Hvad er Maslows behovspyramide? Side 251 255 Bevægeapparatet og aktivitet Hvad er bevægeapparatet Side 268 272 Smerter og livsudfoldelse Smerter og deres betydning for livsudfoldelsen Side 273 276 Personlig hjælp og pleje Personlig hjælp og pleje i hverdagen Side 320 Hvad er personlig pleje? Side 3 323 Borgerens normer og vaner i forbindelse med personlig pleje Side 323 328 Andre ting der indgår i den personlige pleje Side 328 337 Væskebalance og fordøjelse Hvorfor skal borgeren have væske? Side 338 344 Inkontinens Side 344 350 Fordøjelsen Side 350-352 Kredsløb og luftveje Hvordan kan du hjælpe borgeren med at styrke kredsløbet? Side 353-355 Hvordan kan du hjælpe borgeren med at Styrke luftvejene? Side 355-359 Hukommelsessvigt Hukommelse Side 396 Når hukommelsen svigter Side 397 414 Konfusion Side 414 416 Tab og død Pleje til det døende menneske Side 457 458 Hvilke tab oplever det døende menneske? Side 459 462 Døden før tiden Side 462 Døden nu Side 462 464 At se et dødt menneske for første gang Side 465 469 Obduktion Side 470 Plejeorlov til pleje af alvorligt syge Side 470 471 Hospice Side 471-472 Dødsattest Side 473-475

LEKSIKON Apopleksi Side 13 Bevægeapparatet Side 14-17 Blærebetændelse Side 18-20 Diabetes Side 20 - Fordøjelsen og fordøjelseskanalen Side 22-24 Forstoppelse Side 39 Hud, slimhinder og hår Side 43-45 Kredsløbet Side 64-68 Lammelser - lejring Side 68 Luftvejene Side 69-70 Medicingivning Side 71-72 Nervesystemet Side 72-74 Nyrer og urinveje Side 74-76 Tryksår Side 82-84 Øjenlidelser Side 85-86 Øret Side 86-87 ANDET Førstehjælp, Dansk Røde Kors

SOCIAL- OG SAMFUNDSFAG PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: Lærebog for social- og sundhedshjælpere Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag København 2009 Hjælperleksikon Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag København 2009 PENSUM LÆREBOG Etik, moral og menneskesyn Hvad er etik? Side 50 52 Hvad er moral? Side 52 53 Hvad er menneskesyn? Side 54 55 Normer og tiltaleformer Side 55-56 Hvad er tavshedspligt? Side 56 57 Hvad er aktindsigt og notatpligt? Side 58 Arbejdsmiljø Hvad er et godt arbejdsmiljø? Side 76 79 Hvordan er arbejdsmiljøet? Side 83 92 Vurdering af arbejdsmiljøet Side 92 93 Hvordan passer du på dig selv i dit arbejde? Side 93 97 Sundhedspolitik Sundhed tæt på borgeren Side 117 Hvilke aktiviteter har det offentlige sundhedsvæsen? Side 118 Hvordan har staten sat rammer for sundhedsarbejdet? Side 118-120 Hvad kan vi gøre i fællesskab? Side 120-1 Dit eget ansvar Side 1-122 Hvordan kan du arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme? Side 122-123 Politiske rammer i Danmark Hvad er demokrati? Side 124 126

Offentlige opgaver Stat Side 128 Region Side 129 Kommune Side 129-131 Hvad er grundtanken i dansk socialpolitik? Side 131-132 Ældrepolitik Ældrepolitikken i dag Side 133 137 Serviceloven Hvad siger lov om social service? Side 138 141 Hvem kan modtage hjemmehjælp? Side 141-143 Kvalitetsstandarder Side 143 Lejlighedsvis aflastning Side 143 Hjælpemidler Side 143-145 Forbrugsgoder Side 145-146 Boligændringer Side 146-147 Boligen Boligen Side 148 149 Boligen en del af os selv Side 149-150 Hvad siger loven? Side 150 Hvordan får man en handicapvenlig bolig? Side 151 152 Hvad betyder boligen for hverdagslivet? Side 152 Boligskift Side 153 Nærmiljøets betydning Side 154 Flytning til en anden kommune Side 154-155 Økonomisk hjælp til boligen Side 155 Varmetillæg Side 155-156 Kultur og værdier Kultur og værdier Side 157 Relevant viden om borgeren Side 157 161 Borgerens kulturelle sammenhæng Side 161 162 Hvad er et netværk? Side 162 163 At skærpe opmærksomheden mod menneskers forskellighed Side 163 164 Hverdagshistorien Side 165 170 Livshistorien Side 170 175 Generationshistorien Side 175 176 Hvordan kan de tre historier berige hinanden? Side 176-177 Tab og død Pleje til det døende menneske Side 457 458 Hvilke tab oplever det døende menneske? Side 459 462 Døden før tiden Side 462 Døden nu Side 462 464 At se et dødt menneske for første gang Side 465 469 Obduktion Side 470 Plejeorlov til pleje af alvorligt syge Side 470 471 Hospice Side 471-472 Dødsattest Side 473-475

PÆDAGOGIK MED PSYKOLOGI PENSUMLISTE MATERIALER: Bøger: Lærebog for social- og sundhedshjælpere Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag København 2009 Kompendium PENSUM LÆREBOG Introduktion til social- og sundhedshjælperfaget Introduktion til social- og sundhedshjælperfaget Side 19 20 Livsmønstre Side 20 Forskellige livsbetingelser Side 22 Hjemmet som arbejdsplads Side 22 24 Arbejdssammenhæng Side 24 26 Tilværelsessammenhæng Side 26 28 Etik, moral og menneskesyn Hvad er etik? Side 50 52 Hvad er moral? Side 52 53 Hvad er menneskesyn? Side 54 55 Normer og tiltaleformer Side 55-56 Samarbejde på arbejdspladsen Identitet Side 63-64 Grupper og roller Side 64-67 Hvordan tackler du konfliktsituationer? Side 71 75 Maj 10 Kultur og værdier At skærpe opmærksomheden mod menneskers forskellighed Side 163 164 Hverdagshistorien Side 165 170 Livshistorien Side 170 175 Generationshistorien Side 175 176 Hvordan kan de tre historier berige hinanden? Side 176-177 Aldring Hvad sker der når vi bliver ældre? Side 178 179 Den nyeste ældreforskning Side 179 186

Kommunikation Kommunikation Side 9 220 Alting hænger sammen med alt andet i verden Side 220 224 Hvad betyder sanserne for kommunikationen? Side 224 Envejskommunikation Side 225 Tovejskommunikation Side 225 Skriftlig kommunikation Side 225 226 Mundtlig kommunikation Side 227 Normalitet og afvigelse Normalitet og afvigelse Side 377 378 Normalitet? Side 378 379 Et afvigende liv Side 379 380 Handicap Handicapbegrebet Side 381 385 Holdninger til handicappede Side 385 395 Sindslidelse Hvad er en sindslidelse? Side 417 Hvad vil det sige at være psykotisk? Side 417 423 Hvad vil det sige at være angst? Side 423 425 Hvad vil det sige at være aggressiv? Side 425 428 Hvor møder du den sindslidende borger? Side 428 431 Sorg, Krise og mestring Sorg Side 443 445 Den normale sorgprocess Side 445 449 Hvad sker der hvis sorgen ikke bearbejdes? Side 449 Reaktioner hos pårørende til borgere med uhelbredelig sygdom Side 449-450 Krise og mestring Side 450 456 KOMPENDIUM Holdninger og fordomme Identitet Udviklingspsykologi Pædagogiske arbejdsmetoder Dokumentation og formidling

AKTIVITETS- OG PRAKTISK FAG PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: Lærebog for social- og sundhedshjælpere Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag København 2009 Hjælperleksikon Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag København 2009 Naturfag for social og sundhedshjælpere Henrik Andersen, Lene Shade Jensen og Ulla Larsen 2. Udgave Pjecer: Kostpolitik for Ældre Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen 2004 Hvorfor dyrke idræt? Lis Puggaard Ældreforum 1997 PENSUM LÆREBOG Arbejdsmiljø Hvordan er arbejdsmiljøet? Side 83 92 Vurdering af arbejdsmiljøet Side 92 93 Hvordan passer du på dig selv i dit arbejde? Side 93 97 Forflytning i samarbejde med borgeren Hvorfor forflytninger? Side 98 99 Forskellen på løfteteknik og forflytning Side 99-100 Grundprincipper i forflytningsteknik Side 100 103 Forflytningsskema Side 103-104 Hvordan udnyttes fordelene ved de fysiske love? Side 104-108 Eksempler på andre hjælpemidler ved forflytning Side 108 Hvordan lærer du forflytningteknik? Side 108 111 Forflytningsteknik i hverdagen Side 111 113

Kultur og værdier Kultur og værdier Side 157 Relevant viden om borgeren Side 157 161 Borgerens kulturelle sammenhæng Side 161 162 Hvad er et netværk? Side 162 163 At skærpe opmærksomheden mod menneskers forskellighed Side 163 164 Hverdagshistorien Side 165 170 Livshistorien Side 170 175 Generationshistorien Side 175 176 Hvordan kan de tre historier berige hinanden? Side 176-177 Aktiviteter og livsudfoldelse Hvad er aktiviteter? Side 247-250 Hvorfor er vi mennesker i aktivitet? Side 251 255 Hvordan arbejder du aktiverende? Side 255 258 Hvordan motiverer du tíl aktivitet? Side 258-264 Hvordan går du i gang med at arbejde aktiverende? Side 265-267 Bevægeapparatet og aktivitet Hvad er bevægeapparatet? Side 268 272 Smerter og livsudfoldelse Smerter og deres betydning for livsudfoldelsen Side 273 276 Ernæringen Ernæring Side 277-278 Borgerens normer og vaner i forhold til ernæring Side 278 288 Madlavning Normer og vaner ved madlavning Side 289 Hygiejniske regler ved madlavning Side 290 293 Tilberedning af morgenmad og frokost Side 293 Tilberedning af mad i mikrobølgeovn Side 293-294 Opbevaring af maden Side 294 Opbevaring af letfordærvelige fødevarer Side 294-295 Kosttilbud Side 296 298 Hjælp og støtte til praktiske opgaver Hvad er praktisk hjælp Side 304 307 Borgerens normer og vaner i forbindelse med rengøring Side 308 313 Borgerens normer og vaner med tøjvask Side 314 317 Borgerens normer og vaner ved indkøb Side 317 318 Ærinder i bank og posthus Side 319

Væskebalance og fordøjelse Hvorfor skal borgeren have væske? Side 338 344 Fordøjelsen Side 350 352 Hukommelsessvigt Når hukommelsen svigter Side 397 414 LEKSIKON Bevægeapparatet Side 14-18 Diabetes Side 20 - Forflytning, eksempler Side 24-38 Kostens næringsstoffer Side 48 53 Kostens sammensætning Side 58 59 Kost, speciel Side 59-64 Vaskemærker i tøj Side 84-85 NATURFAG Miljø spild eller ressource? Hvad er forurening? Side 107 114 Hvad er spildevand? Side 114 116 Hvad skal vi lægge mærke til? Side 117-120 ANDET Kostpolitik for ældre Hvorfor Dyrke Idræt?

DANSK PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: Dansk i rosenhaven Astrid Bojesen og Karin Eckersberg 1. Udgave Danskkompendium Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og Sundhedsskolen i KBH 2006 Redigeret Februar 2006 Tid til fortid Marianne Kjer Indblik 2003/4 4 sider Fru Poulsen får altid besøg John Nehm 1979 Fra Dansk for indgangsåret Munksgaard 2000 Redigeret af Anne Lise Skat Sørensen 8 sider Ahmets fødselsdag Marianne Schjøtt Arestrup Ældresagen Juni 2000 2 sider Dyrekredsen Vægten Kim Fupz Aakeson Tolv fortællinger Gyldendal 1996 9 sider Maj-10 Til mine forældre Carsten René Nielsen 1 side Til mine forældre Gustaf Munch-Petersen 1 side Noget om lige og skæve Halfdan Rasmussen 2 sider

Se nærmere til Family Planning News 2 sider En af dem fra øerne Fra: Hvis vi elskede mere Martha Christensen Fremad 19 sider Sørgmodig ældreblues Pernille Plaetner 2 sider Køkkenromantik Marit Walle Oliemaleri 1989 Et liv i bevægelse! Ferrosan Reklame Helse 6 2002 1 side Her er dælen duleme flot! Torgny Indblik 2003/4 3 sider Jan 07

ENGELSK PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: English for Care Workers Anna Adhémar 1. Udgave Maj-10

NATURFAG PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: Naturfag for social- og sundhedshjælpere Henrik Andersen m.fl. Køkkenhygiejne kompendium, med uddrag fra: Almen Fødevarehygiejne. Basisuddannelse 2000 Solvej Sørensen Erhvervsskolernes forlag Hygiejne Kirsten Grøn Erhvervsskolernes forlag PENSUM NATURFAG Jordens kredsløb er milliarder af usynlige atomer Jordens kredsløb er milliarder af usynlige atomer Side 15 Hvordan fungerer jordens kredsløb? Side 16 19 Hvad består vores mindste byggesten - atomerne - af? Side 19 32 Hvordan får du en kemisk reaktion til at stemme? Side 32 33 Syrer og basers kemi Hvad er en syre? Side 36 Hvorfor er nogle syrer stærke og nogle svage? Side 36 38 Hvad er en base? Side 38 40 Hvad er ph? Side 40 42 Hvad sker der hvis man blander en syre med en base? Side 42 Hvor anvender man syrer og baser? Side 42-44 Findes der syrer og baser i vores krop? Side 45 48 Jan 07 Energigivende næringsstoffer Hvad er energi? Side 49 51 Hvad bruges madens energi til? Side 51 53 Hvilke næringsstoffer giver energi? Side 53-57 Hvad er masseprocent? Side 57 58 Hvad er energiprocent? Side 59 63 Hvordan vurderes kostens sammensætning? Side 63 Hvad er vitaminer? Side 63 67

Nu 3-dobbelt enzymsystem! Hvad er et enzym? Side 68 69 Hvordan arbejder enzymer? Side 69 70 Hvad er enzymer afhængige af? Side 70 71 Navngivning af enzymer Side 71 Hvor bruges enzymer uden for kroppen? Side 71 73 Hvor bruges enzymer i kroppen? Side 73-76 Er rengøring kemi? Hvorfor gøre rent? Side 77 78 Hvad er det der skal fjernes? Side 78 79 Hvilke rengøringsmidler er der brug for? Side 79 Er vand et rengøringsmiddel? Side 80 82 Hvad gør rengøringsmidlerne? Side 82 83 Hvad indeholder rengøringsmidlerne? Side 83 84 Er rengøringsmidler sure eller basiske? Side 84 85 Er rengøringsmidler sundhedsskadelige? Side 85 87 Mikroorganismerne og smittevejene Hvor findes mikroorganismer? Side 88 89 Hvilke mikroorganismer findes der? Side 89 96 Hvad er smitte, og hvordan bringes den videre? Side 96 106 Miljø spild eller ressource? Hvad er forurening? Side 107 114 Hvad er spildevand? Side 114 116 Hvad skal vi lægge mærke til? Side 117 120 Kraft og arbejde Mål Side 1 Hvor sker de fleste forflytningsulykker? Side 1 122 Hvad er kraft og arbejde? Side 122 124 Hvordan bruger du de fysiske love ved forflytninger? Side 124 127 Hvad er sammenhængen mellem muskelarbejde og moment? Side 127 129 KOMPENDIUM Køkkenhygiejne (kompendium) Almen Fødevarehygiejne Side 9 11 Side 16 17 Side 20 24 Side 29 Hygiejne Side 19 Side 37 Side 43-46 Jan 07