LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12
PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose og behandling Patientforløb før, på og efter sygehuset Patientforløb på sygehuset: - Kerneydelse - Udredningsunderstøttende opgaver - Plejerelaterede opgaver - Øvrige organisatoriske opgaver Investering i kontinuerlig forbedring af patientforløb (uddannelse, forskning, kvalitetssikring)
PATIENTENS ROLLE Patient Empowerment Shared decision making
OVERLÆGENS ROLLE Høj uddannet akademiker Tager ansvar Stiller relevant diagnose Giver behandling af høj kvalitet Udvikler kerneydelsen (uddannelse, forskning, udvikling, kvalitetssikring) Udvikler løsninger for relaterede opgaver Deltager i varetagelsen af disse opgaver
KLYNGESTRUKTUR - DNV Akutafdeling Intensiv- og interventionsklynge Diagnostikklynge Thorax-, kredsløbs-, hormonog bevægeapparatklynge Kirurgiklynge Kræftklynge Neuroklynge Psykiatriklynge Familieklynge Fællesfunktioner Logistisk serviceklynge
BRED ELLER SPECIALISERET FAM: Speciallæge i front også om natten - speciallægen kan kun bruges engang Specialiserede afdelinger: Speciallæge i front også om natten - Speciallægen kan kun bruges engang Generalister: Hvor, hvornår, hvordan? Specialister (superspecialister): Hvor, hvornår, hvordan?
BREDE ELLER SPECIALISEREDE LÆGEKOMPETENCER Lægegeneralisterne skal kunne diagnosticere og behandle hovedparten af patienterne Lægespecialisterne skal kunne diagnosticere og behandle de særlige tilfælde Efterspørgsel af mange speciallæger med brede lægefaglige kompetencer Subspecialiserede speciallæger hvor meget skal man subspecialiser sig (kompetenceevaluering)
HVAD SKAL BÅDE LÆGEGENERALISTER OG LÆGESPECIALISTER KUNNE HÅNDTERE? Lægens rolle er mere end patientens behandling lægen koordinerer sundhedsvæsenets ydelser Målet er højere kvalitet, samt bedre og mere målrettet brug af ressourcer Stiller krav til øvrige personale, apparatur, IT og tilgængelig viden om sygdomme og behandling
OVERLÆGER OG OPGAVELØSNINGEN Hospitalsledelse Ledelse af klynger, afsnit eller forløb - Klyngeledelser (tværfaglige) - Afsnitsledelse - Forløbsledelse - (Specialeledelse) Ansvarsfordeling -Budget -Personale -Fagligt
OVERLÆGERS OPGAVER Diagnose og patientbehandling - Produktion - patientbehandling - Forløbsansvar Fagligt ansvar - Forskning - Udvikling og vidensdeling, vejledninger - Kvalitetsudvikling - Forløbsansvar - Forandringsledelse Uddannelsesopgaver - Uddannelse af yngre læger og øvrig personale - Deltagelse i og tilrettelæggelse af efteruddannelse Ledelsesopgaver - Personale - Budget - Forløbsansvar - Forandringsledelse
KERNEYDELSEN Drift med patientkontakter - Smidige forløb - Høj faglig kvalitet - Tidsoptimeret - Uddannelsesminded Dynamisk - tilpasses evidensbaserede forandringskrav løbende: forandringsledelse, teamledelse - kræver tilstrækkelige understøttende ressourcer
SPECIALISERING Udvikle/bruge generalister i f eks FAM Integrer specialister fra afdelingen kun 1 overordnet opgave ad gangen per speciallæge
LEDELSESOPGAVER Personale Budget Forløbsansvar Forandringsledelse
PERSONALE OG BUDGETANSVAR Ledende overlæger (overordnet ansvar, link til hospitalsledelsen) - Klyngestruktur Funktions/områdeansvarlige overlæger (daglige drift, også fagligt ansvar?) - Afsnit - Ambulatorie - Sengeafd. - Uddannelse - Forskning
LÆGELIGE SPECIALER PÅ TVÆRS - DNV Akutsenge Stat. Senge Amb Intervention
FORLØBSANSVAR Diagnose og patientbehandling den daglige drift Fagligt ansvar udviklingsopgaver, f eks kliniske vejledninger, kvalitetsmål, vidensdeling Koordinering af opgaver, inklusive forsknings- og uddannelsesforpligtelser Mødefora og faglig udveksling Tilstedeværelse af speciallæger
FORANDRINGSLEDELSE Tværfagligt samarbejde, teams: ledet af overlæger - Patientforløb i centrum - Identificer barrierer - Forventningsafstemme - Kompetenceudvikling af forandringsledere
FAGLIGT ANSVAR Forskning Udvikling og vidensdeling, vejledninger Kvalitetsudvikling Forløbsansvar Forandringsledelse
FORSKNING Lægelige specialer Organisationsformer (f eks Klynger, FAM, forløb)
UDVIKLINGSOPGAVER Kliniske vejledninger Systematisk udarbejdede anbefalinger, der beskriver diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering for en afgrænset patientgruppe Udarbejdes og anvendes af klinikere, patienter og øvrige interessenter i samarbejde, når de træffer beslutninger om den sundhedsfaglige indsats i kliniske situationer
NATIONALE OG LOKALE KLINISKE RETNINGSLINJER Samme høje standard overalt, evidensbaseret Vidensdeling i sundhedsvæsnet Lokal tilpasning Kliniske retningslinjer skal være anvendelige: Være tilgængelige i det daglige kliniske arbejde Understøttes af IT, der gør dem lette at bruge Et arbejdsredskab i det daglige arbejde
KVALITETSMONITORERING Kvalitetsarbejdet kommer ikke af sig selv, men skal understøttes ved styring og finansiering Lægerne ønsker ansvaret for den faglig kvalitetsudvikling og opfølgning, men det kræver: - At data og viden bliver brugt - Uddannelse - Smart IT - Tid til opgaveløsningen Forudsætning for at kunne flytte sig er, at man ved, hvor man befinder sig: Faglige indikatorer, er helt centrale i udvikling af kvaliteten For at kvalitetsmål bliver brugbare skal kvalitetsmålene give mening i det kliniske arbejde Tid til kvalitetsarbejdet skal prioriteres.
SMART IT IT skal være mere end papir på en skærm understøtte det kliniske arbejde og kvalitetsudviklingen ved at der sker reel databehandling afspejle den kliniske virkelighed ved at give overblik over patientforløbet ikke kun patientkontakten data på tværs af forløbene fange og bruge data, så dobbeltregistreringer og opslag undgås
UDDANNELSESOPGAVER Uddannelse af yngre kollegaer - Studenter - Yngre læger Sygeplejekollegaer Øvrige faggrupper Efteruddannelse Investering i fremtiden
SPECIALLÆGERNES KOMPETENCER Speciallægernes kompetencer bør vedligeholdes og udvikles systematisk for at støtte overlægens rolle Den enkelte speciallæges kompetenceudvikling bør målrettes den enkelte læges og afdelingens behov, alt efter Specialiseringsgrad Funktion Karriereplaner Målet med systematisk kompetenceudvikling af specialisterne er at bidrage til bedre kvalitet i behandlingen gavner patienterne
KONKLUSION Diagnose og behandling placeres centralt Struktur og ressourcer skal understøtte opgaveløsningen Kompetencerne skal målrettet udvikles Forandringsledelse skal prioriteres Kommunikation og information skal være på plads alle aktører skal kende sin og de andres rolle Apparatur, IT og viden om sygdomme og behandling skal løbende tilpasses og understøtte lægens rolle som koordinator, lægens behandling af patienten og patientens håndtering af egen sygdom