Befolkningsprognose 2008-2020 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Modellen...5 3.1 Boligbyggeri...6 3.2 Demografiske bevægelser i kommunen...9 3.3 Fødselshyppighed (fertilitet)...12 3.4 Dødeligheden...17 4. Befolkningsfremskrivning 2008-2020: Resultater...19 5. Konsekvenser for Høje-Taastrup Kommune...27 Bilag. Bilag 1. Modelopbygning Bilag 2. Husstandsstørrelser pr. 31.12. i eksisterende boliger 2003-2007 Bilag 3. Boligbyggeprognose pr. april 2008 Bilag 4. Befolkningsudviklingen fordelt på aldersklasser og distrikter Bilag 5. Befolkningens bevægelser i 2007 fordelt på distrikter Dokument nr. 2071578 2
1. Indledning Formålet med at lave en langsigtet prognose for befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune er at skabe et grundlag for kommunens langsigtede planlægning inden for de enkelte sektorer samt kommunens overordnede økonomiske og fysiske planlægning. Prognoserne kan ikke med sikkerhed forudsige, hvordan befolkningsudviklingen vil forløbe i de kommende år. Befolkningsprognoserne bør betragtes som et kvalificeret skøn for den fremtidige befolkningsudvikling baseret på en række forudsætninger. For at prognosen på det helt korte sigt kommer så tæt på den faktiske udvikling som muligt, er der taget udgangspunkt i den faktiske opgørelse af befolkningen pr. 1. januar 2002-2007. Prognosen bliver rutinemæssigt genberegnet i løbet af året til brug for bl.a. udarbejdelse af kommunens budget. Således er befolkningsprognosen også anvendt som udgangspunkt for Høje-Taastrup Kommunes demografiske korrektioner til budget 2009. Befolkningsprognosen er den faktiske befolkningsudvikling i de seneste, historiske år korrigeret med forventninger om de kommende års udvikling for: Boligbyggeri Flyttemønster Fødselshyppighed Dødshyppighed I den sammenhæng kan specielt fødselshyppighed og flytninger udvise store udsving fra år til år, hvilket gør det vanskeligt præcist at forudsige det faktiske forløb. Denne usikkerhed øges betydeligt, når prognosen bevæger sig fra Høje-Taastrup Kommune total til planområder i kommunen, eksempelvis skoledistrikter. Byggeboligprognosen udarbejdes løbende af Teknik og Miljøcentret i samråd med Udviklingsafdelingen og består af to dele: 1. Forventede udvidelser af boligmassen, der er politisk vedtaget og fremgår af kommunens lokalplaner. 2. Boligbyggerier der endnu ikke er politisk vedtaget og dermed endnu har karakter af fremtidige visioner, der kan blive en realitet inden for en nær fremtid. Den forventede befolkningsudvikling 2008-2020 vil i det følgende blive præsenteret som resultater af et beregnet hovedforløb indeholdende de politisk vedtagne boligbyggerier. Derudover præsenteres et scenario med den fulde udbygning af Hedehusene Sydøst (Gammelsø), idet der henvises til bilag 2 Boligbyggeprognose. 3
Rapporten er opbygget som følger: I kapitel 2 beskrives den anvendte beregningsmodel KMD Opus Simulering Befolkning og dermed de centrale beregningsforudsætninger. Kapitel 3 beskriver de mest centrale demografiske forhold: 3.1 Udviklingen i boligbyggeriet. 3.2 Befolkningens bevægelser (herunder flyttemønstret), 3.3. fødselshyppigheden (fertilitet), og 3.4 dødeligheden. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af årets befolkningsfremskrivning og i kapitel 5 bliver de budgetmæssige konsekvenser kort præsenteret. 4
2. Modellen Høje-Taastrup Kommune har i år anvendt en nyudvikling af KMD s befolkningsprognosemodel Jeppe, som fremover har fået et mere moderne navn: KMD Opus Simulering Befolkning. Principperne i Jeppemodellen er uændrede. Modellen er beskrevet i nærmere detaljer i bilag 1. Modellens resultater bygger på en række bagvedliggende beregningsprincipper. De mest centrale af disse omfatter: Nedbrydningsprincippet Nedbrydningsprincippet består i, at der bliver lagt et loft over befolkningsudviklingen (Danmarks Statistiks befolkningsprognose), som kan beregnes med større sikkerhed end befolkningen inden for den enkelte kommune. Dermed sikres konsistens mellem kommunens totale befolkning og befolkningsudviklingen i kommunens delområder. Sammenhæng ml. befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune og de omkringliggende kommuner Modellen tager højde for det forhold, at der er en betydelig sammenhæng mellem den enkelte kommunes befolkningsudvikling og befolkningsudviklingen den region, kommunen ligger i. Beregningsgrundlaget omfatter dermed ikke kun demografiske data fra Høje-Taastrup Kommune, men også demografiske data fra de omkringliggende kommuner (det såkaldte arbejdskraftopland ). Der indregnes dermed en indbyrdes demografisk afhængighed inden for regionen og dermed også et element af konkurrence om regionens borgere. Sammenhæng mellem distrikterne inden for kommunen Ligesom der er en indbyrdes afhængighed mellem Høje-Taastrup Kommune og de omkringliggende kommuner, er der en indbyrdes afhængighed mellem f.eks. skoledistrikterne inden for kommunen. Det er således vigtigt bl.a. planlægningsøjemed at følge dels den demografiske udvikling på skoledistriktsniveau, dels befolkningens interne bevægelser på tværs af skoledistriktsgrænserne. Indregning af forventet boligbyggeri En central egenskab ved den anvendte model er, at der tages højde for den forventede boligudvikling både internt i Høje-Taastrup Kommune og mellem kommunens planområder, og i de omkringliggende kommuner. Udvidelser af boligmassen i en kommune kan have betydelig indflydelse på befolkningens bevægelser. Modellen giver endvidere mulighed for at skelne mellem forskellige boligtyper, idet de enkelte boligtyper afhængig af størrelse tiltrækker forskellige aldersgrupper. Den forventede boligudvikling bygger dels på historiske data, dels på Høje-Taastrup Kommunes egen boligbyggeprognose. Modelberegningerne tager endvidere udgangspunkt i den faktiske befolkningsudvikling i de seneste år korrigeret med forventninger om de kommende års udvikling indenfor: boligbyggeri, befolkningens bevægelser, fødselshyppighed og dødelighed. Hver af de fire komponenter indgår i beregningsmodellen og bliver gennemgået i det efterfølgende. 5
3.1 Boligbyggeri Et af de væsentligste input til befolkningsprognosen er kommunens boligbyggeprognose. Befolkningsudviklingen er i høj grad afhængig af boligudviklingen både inden for kommunen og i kommunens arbejdskraftopland. Boligbyggeprognosen for 2008-2020 er vedlagt i bilag 3. Boligbyggeriet bidrager til befolkningens bevægelighed i form af flytninger såvel inden for kommunen som på tværs af kommunegrænsen. Boligbyggeriet på de enkelte skoledistrikter udgør en væsentlig faktor for de interne flytninger i kommunen. Befolkningsprognosens evne til at forudsige den faktiske befolkningsudvikling er dermed afhængig af i hvor høj grad de forventede byggerier realiseres, samt forudsætninger om hvorvidt nybyggeriet vil blive beboet af børnefamilier eller ældre, husstandsstørrelse, m.v. Det skal bemærkes, at udover boligbyggeriet vil en række andre forhold have betydning for mobiliteten i befolkningen. Helt overordnet kan nævnes de aktuelle økonomiske konjunkturer samt udbygning af infrastruktur m.v. mens det mere lokalt kan handle om f.eks. placering af børneinstitutioner. Høje-Taastrup Kommunes boligbyggeprognose, april 2008. I kommunens aktuelle boligbyggeprognose er der indarbejdet boligudbygningsplaner på i alt 504 boliger i perioden 2008-2020. Tabel 1. Boligbyggeprognose, hovedforløb, april 2008, Høje-Taastrup Kommune Byområde 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Total Hedehusene_Fløng 53 28 81 Høje-Taastrup 14 45 140 50 50 35 334 Reerslev_Stærkende 6 44 50 Sengeløse 35 35 Taastrup 0 4 4 Hovedtotal 108 121 140 50 50 35 504 Derudover er der foretaget beregninger på potentielle udbygninger af boligmassen på i alt 3.074 boliger i perioden 2008-2020, hvoraf størstedelen 2.130 boliger vedrørende Hedehusene Sydøst (Gammelsø). Det skal bemærkes at starttidspunktet for Hedehusene Sydøst er flyttet frem til 2009, mod sidste års senarieprognose, hvor starten lå allerede i 2007 med 360 boliger. Tabel 2. Boligbyggeprognose, scenario, april 2008, Høje-Taastrup Kommune Byområde 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Total Hedehusene_Fløng 51 415 400 400 400 330 240 2.236 Høje-Taastrup 26 343 165 100 634 Reerslev_Stærkende 19 31 50 Sengeløse 35 35 Taastrup 19 100 119 Hovedtotal 150 889 565 500 400 330 240 3.074 En detaljeret oversigt over kommunens boligudbygningsplaner fremgår af bilag 3. 6
Boligbestand I det omfang de vedtagne boligbyggerier gennemføres som forventet, vil udviklingen i boligbestanden få et forløb, som beskrevet i tabel 3 og 4. Der vil være en forholdsmæssig stor udbygning af etageboliger i perioden, hvorfor denne boligtype fortsat vil være den mest udbredte boligform i kommunen. Tabel 3. Boligbestand i hovedforløb Boligtype Boligart 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015-2020 Etage Eksiste rende 9.527 9.704 9.793 9.795 9.860 10.000 10.050 10.100 10.135 10.135 342 68 Etage Nye 188 89 2 65 140 50 50 35 Tæt/lav Eksiste 4.854 4.899 4.981 5.048 5.069 5.069 5.069 5.069 5.069 5.069 88 17 rende Tæt/lav Nye 50 82 67 21 Uoplyst Eksiste 51 48 50 73 73 73 73 73 73 73 23 5 rende Uoplyst Nye 2 2 23 Uoplyst Særlige 166 171 171 171 171 171 171 171 171 171 0 Åben Eksiste 5.709 5.769 5.861 5.877 5.912 5.912 5.912 5.912 5.912 5.912 51 10 rende Åben Nye 33 92 16 35 Resultat 20.580 20.856 20.964 21.085 21.225 21.275 21.325 21.360 21.360 21.360 504 100 Kilde: BBR-cpr om boligbestand samt boligprogram-fremskrivning. Hvis man vælger at udbygge de potentielle byggerier herunder bl.a. Hedehusene sydøst (Gammelsø) vil boligbestanden udvikle sig som vist i tabel 4. Pct. Tabel 4. Boligbestand i Senario Boligtype Boligart 2006 2007 Eksiste Etage rende 9.527 9.704 9.793 9.812 10.451 10.896 11.276 11.556 11.766 11.886 2.093 68 Etage Nye 188 89 19 639 445 380 280 210 120 Eksiste Tæt/lav rende 4.854 4.899 4.981 5.034 5.180 5.260 5.340 5.420 5.500 5.580 599 19 Tæt/lav Nye 50 82 53 146 80 80 80 80 80 Eksiste Uoplyst rende 51 48 50 73 73 73 73 73 73 73 23 1 Uoplyst Nye 2 2 23 Særlig Uoplyst e 166 171 171 171 171 171 171 171 171 171 0 Eksiste Åben rende 5.709 5.769 5.861 5.916 6.020 6.060 6.100 6.140 6.180 6.220 359 12 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015-2020 Ændri ng fra 2008-2020 Pct. Ændring fra 2008-2020 Åben Nye 33 92 55 104 40 40 40 40 40 Resultat 20.580 20.856 21.006 21.895 22.460 22.960 23.360 23.690 23.930 23.930 3.074 100 Kilde: BBR-cpr om boligbestand samt boligprogram-fremskrivning. Gennemsnitlig husstandsstørrelse Befolkningsprognosens resultater er følsomme over for forudsætninger vedr. den gennemsnitlige husstandsstørrelse. 7
Boligbestanden opgjort på gennemsnitlige husstandsstørrelser fremgår af tabel 5. Tabel 5. Husstandsstørrelse efter boligtype og boligart, 2006-2007. Boligtype Boligart 2006 2006 2006 2007 2007 2007 Personer Boliger Personer Boliger Husstandsstørrelse Husstandsstørrelse Etage Eksisterende 17.285 9.527 1,8 17.683 9.704 1,8 Etage Nye 379 188 2,0 194 89 2,2 Tæt/lav Eksisterende 11.614 4.854 2,4 11.647 4.899 2,4 Tæt/lav Nye 146 50 2,9 164 82 2,0 Uoplyst Eksisterende 459 51 9,0 377 48 7,9 Uoplyst Nye 5 2 2,5 1 2 0,5 Uoplyst Særlige 166 171 Uoplyst Uoplyst 773 X 817 X Åben Eksisterende 15.727 5.709 2,8 15.957 5.769 2,8 Åben Nye 295 33 8,9 317 92 3,4 Resultat 46.683 20.580 2,3 47.157 20.856 2,3 Kilde: BBR-P-data over Husstandsstørrelser Der er interessant at følge om der sker ændring i husstandsstørrelsen i de nye boliger, som kommunen bygger, idet der kan kvalificere valgt af parametre i forhold til de standardparametre som befolkningsprognosemodellen indeholder. Netto er der ikke sket nogen ændring i den gennemsnitlige husstandsstørrelse. 8
3.2 Demografiske bevægelser i kommunen Befolkningens bevægelser Tabel 1 sammenfatter befolkningens bevægelser i perioden 2000 til og med 2007. Det kan fremhæves at fødselsoverskuddet er steget 8 pct. i perioden, tilflytninger til kommunen er faldet med 42 pct. Hvilket skal ses i lyset af de sidste års store tilflytninger. Antallet af nettotilflyttede er dog positiv og det skyldes et store procentandel af vandringer fra udlandet. Netto er befolkningstilvæksten kun 1 procent mod sidste år 2 procent. Tabel 1. Befolkningens bevægelser i 2000-2007 (Befolkningsregnskabet) 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Ændring 2006-07 (%) Befolkning primo perioden 45.948 45.892 45.948 45.754 45.556 45.553 46.257 46.649 392 1% Levendefødte 596 603 537 558 525 608 611 626 15 2% Døde 391 341 390 389 384 339 396 394-2 -1% Fødselsoverskud 205 262 147 169 141 269 215 232 17 8% Tilflytning fra kommuner 2.585 2.780 2.566 2.558 2.949 3.457 3.330 2.922-408 -12% Fraflytning til kommuner 2.931 2.941 2.906 2.902 3.095 3.079 3.115 2.798-317 -10% Nettotilflytning fra kommuner -346-161 -340-344 -146 378 215 124-91 -42% Vandringer fra udlandet 303 255 301 253 293 301 327 440 113 35% Vandringer til udlandet 208 265 294 299 285 254 334 285-49 -15% Nettovandringer fra - 2314 udlandet 95-10 7-46 8 47-7 155 162 % Nettotilflyttede i alt -251-171 -333-390 -138 425 208 279 71 34% Vækst (incl. korrektioner) -56 56-194 -198-3 704 426 509 83 19% Befolkning ultimo perioden 45.892 45.948 45.754 45.556 45.553 46.257 46.683 47.158 475 1% Kilde:DST tabel BEV107 Flyttemønstret i Høje-Taastrup Kommune deles op på interne flytninger og flytninger ind og ud af kommunen, jf. tabel 2. Fra 2004 til 2007 er nettotilgangen til kommunen steget med 71 personer. Antallet af flytninger indenfor kommunen er faldet fra 3.441 i 2006 til 3.136 i 2007 (-305 flytninger). Flytninger til andre kommuner er faldet fra 3.330 i 2006 til 2.922 i 2007 (-408 flytninger). Flytninger fra andre kommuner er ligeledes faldet fra 3.115 i 2006 til 2.798 i 2007 (317 flytninger) Der er sket en stigning i antallet af indvandrer fra 327 i 2006 til 440 i 2007. 9
Tabel 2. Flytninger samt ind- og udvandring 2004-2007 2004 2005 2006 2007 Ændring fra 2006-2007 % Flytninger indenfor kommunen 3.481 3.448 3.441 3.136-305 -9 Flytninger til kommuner 2.949 3.457 3.330 2.922-408 -12 -Inden for amtet/region 950 1.114 2.246 1.907-339 -15 -Uden for amtet/region 1.999 2.343 1.084 1.015-69 -6 Flytning fra kommuner -3.095-3.079-3.115-2.798 317-10 -Inden for amtet/region -725-692 -1.616-1.507 109-7 -Uden for amtet/region -2.370-2.387-1.499-1.291 208-14 Indvandrede 293 301 327 440 113 35 Udvandrede -285-254 -334-285 49-15 Nettotilgang til kommunen -138 425 208 279 71 34 Kilde: DST tabel van211,222,fly33,fly66 Boligbevægelser I 2007 blev 265 nye boliger taget i brug, hvoraf 92 var parcelhuse (åben), 82 rækkehuse (tæt/lav), 89 etageboliger og 2 uoplyst. En ny bolig defineres derfor som en bolig, der enten er nyopført eller blot ikke tidligere anvendt som bolig, mens en eksisterende bolig er defineret som en bolig, der tidligere har været beboet. Befolkningens (brutto) bevægelser i 2007 er beskrevet i tabel 3. De største bruttobevægelser sker inden for aldersgruppen 1-5 årige, hvor der er vækst med 3,1% og i aldersgruppen 65-99 årige, hvor der er en vækst på 5,2%. Den forholdsmæssigt største indflytning i nye boliger sker i aldersgrupperne 25-39 årige og 40-64 årige med hhv. 183 og 174 indflytninger i ny bolig. Tabel 3. Befolkningsbevægelser i 2007. Hele kommunen Primo befolkning Tilflyttede Fraflyttede Fødte Døde Ultimo befolkning Vækst i 2007 0 år - 0 år 637 70 63 630 3 631-0,9% 1 år - 5 år 3.127 590 503 3.224 3,1% 6 år - 16 år 6.736 685 706 1 6.747 0,2% 17 år - 24 år 4.172 1.360 1.444 1 4.195 0,6% 25 år - 39 år 9.639 2.151 1.847 6 9.615-0,2% 40 år - 64 år 16.545 1.308 1.334 106 16.614 0,4% 65 år - 99 år 5.827 315 306 277 6.131 5,2% 0 år - 99 år 46.683 6.479 6.203 630 394 47.157 1,0% Kilde: BBR/Pdata befolkningsbevægelser Befolkningens flyttemønster fordelt på skoledistrikter er sammenfattet i bilag 5. Her fremgår det, at Torstorp (6%) og Gadehave (5%) skoledistrikter har den forholdsmæssige største befolkningstilvækst, mens øvrige skoledistrikter har ingen eller en negativ befolkningstilvækst på ca. 1 procent. Beboede boliger Pr. 1. januar 2007 var der i alt 20.375 beboede boliger i Høje-Taastrup Kommune, hvoraf 10.989 var ejerboliger og 8.777 var lejeboliger, samt 609 uoplyst, jf. tabel 4. Ejerboligerne fordeler sig i 2006 på parcelhuse (5.241), rækkehuse/dobbelthuse (2.944) og lejligheder (2.670), mens langt størstedelen (74 pct.) af lejeboligerne er lejligheder (6.495). 10
Tabel 4. Beboede boliger efter område, udlejningsforhold, boligtype og tid Beboet af ejer Lejer af bolig Uoplyst 2005 2006 2007 2005 2006 2007 2005 2006 2007 Stuehuse til landbrugsejendomme 116 113 109 31 33 32 10 10 13 Parcelhuse 5.229 5.274 5.241 165 178 239 82 68 87 Række-,kæde- og dobbelthuse 2.918 2.932 2.944 1.702 1.852 1.842 75 49 92 Etageboligbebyggelse 2.641 2.658 2.670 6.159 6.386 6.495 216 261 334 Kollegier 1 1 1 14 15 15 1 12 11 Døgninstitutioner 0 0 0 50 52 82 34 69 35 Anden helårsbeboelse 11 10 10 49 61 67 32 42 31 Uoplyst 0 0 0 0 0 0 27 7 6 Beboede fritidshuse (2005-) 20 15 14 1 4 5 1 0 0 Hovedtotal 10.936 11.003 10.989 8.171 8.581 8.777 478 518 609 Kilde: DST tabel BOL44 11
3.3 Fødselshyppighed (fertilitet) I prognosens generelle forudsætninger for fertiliteten i Danmark forventes en stigning til 1,846 i 2007. På længere sigt forudsættes fertiliteten at stige til 1,90 i år 2030, hvorefter den holdes konstant i resten af fremskrivningsperioden. Antallet af fødsler i prognosen er bestemt af den forventede udvikling i antallet af kvinder i den fødedygtige alder og udviklingen i fertiliteten blandt disse kvinder. Fertiliteten i Høje-Taastrup Kommune er steget det seneste år, jf. figur 1. Figur 1. Fertilitet i Høje-Taastrup kommune sammenlignet med hele landet (2000-2007). 2150,0 2100,0 2105,9 2109 2075,0 2050,0 2000,0 1950,0 1900,0 1945,7 Samlet fertilitet Hele landet Samlet fertilitet Høje Taastrup 1874,8 1877,6 1850,0 1845,7 1850,0 1846,4 1800,0 1750,0 1772,0 1747,0 1787,7 1758,0 1778,0 1802,0 1724,0 1700,0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Siden slutningen af 1980 erne har der været tale om relativt store årgange såvel på landsplan som i Høje-Taastrup Kommune. Fødselstallet i Høje-Taastrup Kommune har fra 1980 til 2007 ligget på gennemsnitlig 600 børn årligt. Antallet af 0 årige pr. 1. januar 2006 var 633 og 631 pr. 1. januar 2007, hvilket tyder på nogen grad af stabilitet. Fordeling på skoledistrikter Som det fremgår af figur 2.1 er der stor forskel på fertiliteten i de enkelte skoledistrikter. Selv om der kan være betydelige udsving i enkelte år, er det typisk de samme områder, der er karakteriseret ved forholdsvis høje og hhv. lave fødselshyppigheder hen over årene. 12
Hovedforløb Figur 2.1 Antal 0-årige pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder (15-49 år) fordelt på skoledistrikt, 2008-2020 100 90 Antal 0-årige pr. 1000 kvinder 15-49 år 80 70 60 50 40 30 20 2008 2020 10 0 Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp skole Fertiliteten er stærkt stigende i Reerslev distriktet, og der er en mindre stigning i Fløng, Park, Borger, Grønhøj og Charlotte distrikterne. Der er fald i Hedehusene, Rønnevang, Selsmose, Gadehave og Torstop distrikter. Scenario Figur 2.2 Antal 0-årige pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder (15-49 år) fordelt på skoledistrikt, 2008-2020 100 90 Antal 0-årige pr. 1000 kvinder 15-49 år 80 70 60 50 40 30 20 2008 2020 10 0 Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp Skole 13
Fertiliteten er stort set uændret fra den ene prognose til den anden. For at mindske betydningen af tilfældige udsving i enkelte år, tager prognosen udgangspunkt i et gennemsnit af fødselshyppigheden for de seneste tre år. Samtidig tages der højde for forventningen om en fortsat svagt faldende fødselshyppighed, som også kommer til udtryk i prognoserne på landsplan fra Danmarks Statistik. I prognosen forudsættes det derfor, at fertiliteten i de kommende år bliver en smule lavere end det har været tilfældet i de senere år. Dette betyder ikke nødvendigvis, at udviklingen i antallet af nyfødte vil følge samme udvikling, idet fødselstallet også afhænger af udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder. Udvikling i antallet af 15-49 årige kvinder i Høje-Taastrup Kommune Hovedforløb Figur 3.1 Antal 15-49 årige kvinder i Høje-Taastrup Kommune fordelt på skoledistrikter, 2008-2020 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 2008 2020 600 400 200 0 Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp Skole Figur 3.1 viser et minimal stigende i antal kvinder i Rønnevang og Reerslev områderne samt et faldende antal kvinder i næsten alle øvrige distrikter. 14
Scenario Figur 3.2 Antal 15-49 årige kvinder i Høje-Taastrup Kommune fordelt på skoledistrikter, 2008-2020 1.600 1.400 1.200 1.000 800 2008 2020 600 400 200 0 Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp skole Der er stadig en minimal stigning i Rønnevangskolens distrikt, og nu også en markant stigning i Charlotteskolens distrikt. Tallene viser, at der i Høje-Taastrup Kommune totalt set kan forventes et fald i antallet af kvinder i den fødedygtige alder fra år 2008 til 2020. I hovedforløbet forventes et samlet fald på 14 pct., mens der i scenariet kun forventes et fald på 5 pct. I hovedforløbet udgør andelen af 15-24 årige 24% og de 25-49 årige 76% i år 2008 og i år 2020 er der 28% i årgang 15-24 årige og 72% for de 25-49 årige. Det vil sige, at der er en aldersforskydning hen imod flere yngre fødedygtige og færre ældre. I Scenariet vil der i 2020 være 27% i aldersgruppen 15-24 årige og 73 % i aldersgruppen 25-49 årige. I 2008 er den procentvise fordeling af fødedygtige kvinder ens i hovedforløb og senario. 15
Hovedforløb 4.1 Kvinder i den Fødedygtige alder 15-49 årige fordelt på aldersgrupper (2008-2020) 6.000 5.000 4.000 3.000 15-19 årige 20-24 årige 25-34 årige 35-49 årige 2.000 1.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I scenariet er det samlede antal kvinder i den fødedygtige alder stigende og der er generelt en fladere udvikling end i hovedforløbet. Scenario 4.2 Kvinder i den Fødedygtige alder 15-49 årige fordelt på aldersgrupper (2008-2020) 6.000 5.000 4.000 3.000 15-19 årige 20-24 årige 25-34 årige 35-49 årige 2.000 1.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 16
3.4 Dødeligheden Dødelighedsforudsætningerne i prognosen tager udgangspunkt i overlevelsestavlen for årene 2004/2005. Der forudsætter, at middellevetiden for mænd er 76 år og 80 år for kvinder. Det forudsættes at dødeligheden falder gennem hele perioden 2006-2049, således at middellevetiden ved fremskrivningens sluttidspunkt er på 83 år for mænd og 86 år for kvinder. Der har i de seneste år været en tendens til, at de ældre lever længere end tidligere. Samtidig er årgangene af de ældste relativt små, og der kan derfor være betydelige udsving fra år til år. I prognosen for de 66-årige og herover er anvendt dødeligheden, som Danmarks Statistik har beregnet på landsplan. Dette giver en forventning om en fortsat stigning i gennemsnitslevealderen i de kommende år. Tabel 1. Antal døde i Høje-Taastrup Kommune 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Høje Taastrup Mænd 193 195 214 208 200 179 219 195 Kvinder 198 157 176 181 184 160 177 199 Indeks Mænd 100 101 111 108 104 93 113 101 Kvinder 100 79 89 91 93 81 89 101 Kilde: dst. Fod207 Billedet af den ældre generation viser en stor stigning i 60-69 årige frem til 2011 og derefter et fald. De 70-79 årige er jævnt stigende frem til 2014, hvorefter der er en noget kraftigere stigning. Der er jævn stigning i de ældre årgange. Hovedforløb Figur 1 Den ældre generation - Hovedforløb 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 60-69 årige 70-79 årige 80-89 årige 90-99 årige 2.000 1.000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 17
Scenario Den ældre generation - senarie 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 60-69 årige 70-79 årige 80-89 årige 90-99 årige 2.000 1.000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I scenariet er det samlede antal ældre stigende, men tendensen for de enkelte aldersgrupper er meget ens med hovedforløbet. Hvis man kigger på dødsårsag har Danmarks statistik oplysninger på amtsniveau og nedenfor vises de 10 hyppigste dødsårsag i Københavns amt. Årsag 2005 Iskæmiske hjertesygdomme 665 Karsygdomme i hjerne 533 Ond. svulst i anden lokalisation 522 Andre hjertesygdomme 503 Ond.svulst (strube/lunge/luftrør m.v.) 428 Bronkitis, udvidede lunger, astma 331 Mentale lidelser 287 Lungebetændelse 238 Ond. svulst, tarme ex endetarm 199 Sympt/mangelfuldt def. tilstande 191 18
4. Befolkningsfremskrivning 2008-2020: Resultater Dette års befolkningsfremskrivning dækker perioden 2008-2020. Hovedforløbet (stiplet grøn) viser, at den samlede befolkning forventes at stige frem til 2008, hvorefter den vil falde til under 2005-niveau i 2016, jf. figur 1. Scenariet (stiplet rød) inkl. Hedehusene Sydøst (Gammelsø) ligger forskudt af sidste års scenario, idet starten af projektet er udskudt til 2009. Figur 1: Udviklingen i de seneste års prognoser for hele kommunen. 52.000 50.000 48.000 46.000 Grundsenarie 2007 Senarieprognose 2007 Senarieprognose 2008 44.000 Grundsenarie 2008 42.000 40.000 38.000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Hovedforløb I perioden 2009 til 2020 er et fald på 3.249 fra 47.158 borgere til 43.909 borgere, svarende til et samlet fald på ca. 7 pct. Scenario Fra 2009-2020 forventes befolkningen at stige med i alt 1.290 personer, svarende til 3%. Fra 2009 til 2015 forventes befolkningen at stige med 3.237 indbyggere fra 47.118 borgere til 50.355 borgere. Dette svarer til en forholdsmæssig stigning på 7 pct., der skal ses i sammenhæng med boligudbygningsplanerne omkring Hedehusene Sydøst (Gammelsø). I perioden 2016 til 2020 er et fald på 1.522 fra 49.930 borgere til 48.408 borgere, svarende til et samlet fald på 3 pct. 19
Aldersklasser Hovedforløb Fordelt på aldersklasser er der stor variation på befolkningsudviklingen, jf. tabel 1.1 Tabel 1.1. Udvikling med befolkningstilbagegang i 2008 til 2020 Alder 2008 2020 Afvigelse % % samlet vækst 0-5 årige 3.853 3.166-687 -17,8% 21% 6-16 årige 6.749 6.139-610 -9,0% 19% 17-24 årige 4.193 4.297 104 2,5% -3% 25-39 årige 9.616 7.422-2.194-22,8% 68% 40-64 årige 16.616 14.745-1.871-11,3% 58% 65+ årige 6.131 8.141 2.010 32,8% -62% Hovedtotal 47.158 43.909-3.249-6,9% 100% Der er et samlet fald i hele perioden på 6,9 %. Fra 2008 til 2020 er der kun stigning i aldersgruppen 65+ årige med 32,8 pct. Antallet af borgere i de øvrige aldersgrupper falder 9-23 pct. i perioden. Der er dog en lille stigning i antallet af 17-24 årige svarende til 2,5 pct. Af den samlede befolkningstilbagegang er det aldersgruppen 25-39 årige som har størst tilbagegang med hele 68 pct. af den samlede vækst. Men også aldersgruppen 40-64 årige har stor tilbagegang med hele 58 pct. Scenario Fordelt på aldersklasser er der stor variation på befolkningsudviklingen, jf. tabel 2.1 Tabel 2.1 Udvikling med befolkningsfremgang i 2009 til 2015 Alder 2009 2015 Afvigelse % % samlet vækst 0-5 årige 3.848 3.890 42 1% 1% 6-16 årige 6.679 7.071 392 6% 12% 17-24 årige 4.335 4.929 594 14% 18% 25-39 årige 9.390 9.342-48 -1% -1% 40-64 årige 16.418 16.455 37 0% 1% 65+ årige 6.447 8.668 2.221 34% 69% Hovedtotal 47.118 50.355 3.237 7% 100% Der er en samlet befolkningsfremgang på 7 pct. i perioden. Fra 2009 til 2015 stiger befolkningen fortrinsvis i aldersklassen 65+ årige (34 pct.), hvilket svarer til en andel af den samlede befolkningstilvækst på 69 pct. For de 0-16 årige er der en samlet stigning på 7 pct. svarende til en andel af den samlede befolkningstilvækst på 13 pct. mens aldersgruppen 17-24 årige forventes en stigning på 14 pct. svarende til en andel af den samlede befolkningstilvækst på 18 pct. Der er et minimalt fald i aldersgruppen 25-39 årige på 1 pct. svarende til en andel af den samlede befolkningstilvækst på -1 pct. og stort set ingen forandring i aldersgruppen 40-64 årige. 20
Tabel 2.2 Udvikling med befolkningstilbagegang i 2016 til 2020 Alder 2016 2020 Afvigelse % % samlet vækst 0-5 årige 3.811 3.572-239 -6% 16% 6-16 årige 7.083 6.927-156 -2% 10% 17-24 årige 4.815 4.578-237 -5% 16% 25-39 årige 9.106 8.377-729 -8% 48% 40-64 årige 16.366 16.014-352 -2% 23% 65+ årige 8.750 8.941 191 2% -13% Hovedtotal 49.930 48.408-1.522-3% 100% For resten af analyseperioden, 2016-2020 er der et samlet fald på 3 pct. Der er fald i alle aldersgrupper fra 2-8 pct. i perioden undtagen for de 65+ årige som stiger 2 pct. i perioden. Aldersstrukturen Nedenfor ses de demografiske forskydninger mellem aldersgrupperne, jr. tabel 3. Hovedforløb Tabel 3. Ændring i aldersstrukturen, 2008-2020 Alder 2008 2020 Ændring (pct) 0-5 årige 8,2% 7,2% -0,8% 6-16 årige 14,3% 14,0% -0,8% 17-24 årige 8,9% 9,8% 1,1% 25-39 årige 35,2% 16,9% -3,7% 40-64 årige 35,4% 33,6% -2,0% 65+ årige 13,0% 18,5% 6,3% Hovedtotal 100,0% 100,0% 0,0% Konkret er der tale om, at andelen af 65+ årige i 2020 forventes at udgøre 18,5 pct. af befolkningen fra i 2007 at udgøre 13 pct. Dette svarer til en stigning på 6,3 pct. Andelen af befolkningen i alderen 17-24 år forventes at stige 1,1 pct. i perioden fra 8,9 pct. til 9,8 pct. Alle øvrige aldersgrupper forventes at ville udgøre en forholdsmæssig mindre andel af befolkningen i 2020 end i 2008. Scenario Tabel 4. Ændring i aldersstrukturen, 2008-2020 Alder 2008 2020 Ændring (pct) 0-5 årige 8,2% 7,4% -0,8% 6-16 årige 14,3% 14,3% 0,0% 17-24 årige 8,9% 9,5% 0,6% 25-39 årige 20,4% 17,3% -3,1% 40-64 årige 35,2% 33,1% -2,2% 65+ årige 13,0% 18,5% 5,5% Hovedtotal 100,0% 100,0% 0,0% Der er ikke de store afvigelser i aldersstrukturen fra hovedforløb til scenariet. 21
Ændringerne i aldersstrukturen 2008-2020 er endvidere illustreret i figur 2, hvor det bl.a. fremgår, at det faktiske befolkningstal for 2007 ligger tæt op af udgangspunktet for prognosens start år, som er 2008. Det fremgår også, at slutresultatet for prognoserne er forskellige alt efter, om man vælger hovedforløbet eller scenariet med Hedehusene Sydøst, idet befolkningsudviklingen vil være mere jævn ved valg af scenariet. Det skal dog bemærkes, at aldersgruppen 65+ årige er stigende under alle omstændigheder. Figur 2 : "Befolkningspyramiden", 2007-2020 65+ årige 2020 - Senarie 40-64 årige 25-39 årige 2020 - Grund 2008 2007 17-24 årige 6-16 årige 0-5 årige 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000 18.000 22
Befolkningsfremskrivning på skoledistrikter Nedenfor beskrives befolkningsudviklingen på skoledistrikter, jf. tabel 5. Hovedforløb Tabel 5 Befolkningsudviklingen fordelt på skoledistrikter (2008-2020) Skoledistrikter 2008 2020 Ændring fra 2008-2020 % 01 Fløng skole 2.997 2.694-303 -10% 03 Hedehusene skole 3.767 3.627-140 -4% 04 Parkskolen 4.070 3.495-575 -14% 05 Rønnevangsskolen 4.102 3.966-136 -3% 06 Reerslev skole 973 1.136 163 17% 07 Borgerskolen 5.061 4.398-663 -13% 08 Grønhøjskolen 3.455 2.893-562 -16% 09 Selsmoseskolen 4.671 4.204-466 -10% 10 Sengeløse skole 2.379 2.249-130 -5% 11 Gadehaveskolen 6.297 5.860-437 -7% 13 Charlotteskolen 4.999 4.847-152 -3% 19 Torstorp Skole 4.386 4.540 154 4% Hovedtotal 47.158 43.909-3.249-7% Befolkningsudviklingen i hovedforløbet er faldende i hele perioden. På skoledistriktsniveau er der imidlertid stor variation. I det samlede prognoseforløb er det kun i Reerslev skoledistrikt, hvor der sker en større befolkningstilvækst fra 2008 til 2020 på 17 pct. Torstorp skoledistrikt har en lille vækst på 4 pct. mens øvrige områder har negativ vækst fra -3 til -16 pct. Scenario Tabel 6 Befolkningsudviklingen fordelt på skoledistrikter (2008-2020) Ændring fra 2008- Skoledistrikter 2008 2015 2020 2015 % Ændring fra 2008-2020 % 01 Fløng skole 2.997 2.886 2.786-111 -4% -212-7% 03 Hedehusene skole 3.767 3.704 3.583-63 -2% -184-5% 04 Parkskolen 4.070 3.709 3.463-361 -9% -608-15% 05 Rønnevangsskolen 4.102 3.953 3.943-149 -4% -159-4% 06 Reerslev skole 973 1.070 1.125 97 10% 152 16% 07 Borgerskolen 5.061 4.670 4.364-392 -8% -697-14% 08 Grønhøjskolen 3.455 3.227 2.990-228 -7% -465-13% 09 Selsmoseskolen 4.671 4.412 4.156-259 -6% -514-11% 10 Sengeløse skole 2.379 2.321 2.229-59 -2% -150-6% 11 Gadehaveskolen 6.297 6.020 5.810-277 -4% -487-8% 13 Charlotteskolen 4.999 9.163 9.041 4.164 83% 4.042 81% 19 Torstorp skole 4.386 5.222 4.919 836 19% 533 12% Hovedtotal 47.158 50.355 48.408 3.197 7% 1.250 3% Befolkningsudviklingen i scenariet er positiv i perioden 2008-2015, derefter er befolkningstallet faldende. På skoledistriktsniveau er der imidlertid stor variation. I det samlede prognoseforløb er der størst befolkningstilvækst i Charlotteskolens distrikt, hvor der også er indregnet en stor boligudbygning af hele 23
Hedehusene Sydøst (Gammelsø). Men også Torstorp og Reerslev skoledistrikter har tilvækst, mens øvrige distrikter har negativ tilvækst på mellem 4-15 pct. Befolkningsfremskrivning på aldersgrupper i skoledistrikter I figurerne nedenfor er befolkningsudviklingen analyseret i forhold til det år, hvor væksten i aldersgruppen når sit maksimum. Det er 2008 for 0-5 årige i hovedforløbet og 2011 i scenariet. For de 6-16 årige er det 2008 i hovedforløbet og 2016 i scenariet. Det er i disse år, at der skal være maksimal kapacitet på hhv. børnepasningsområdet og skoleområdet. 0-5 årige Udviklingen af 0-5 årige, der repræsenterer den del af befolkningen, der trækker på kommunens daginstitutionstilbud (vuggestuer/dagpleje og børnehaver) varierer ligeledes mellem skoledistrikter. Figur 3: Skoledistrikter, 0-5 årige (max population) 700 600 500 400 300 max. grund 2008 max. senarie 2011 200 100 0 Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp Skole I hovedforløbet vil der være minimale stigninger i Hedehusene og Torstorp skoledistrikter, mens øvrige oplever fald. I scenariet er det især Charlotteskolen og Torstorp skoledistrikter, som har markante stigninger i forhold til niveauet i 2008. Se også bilag 5. 24
6-16 årige Udviklingen af 6-16 årige, dvs. børn i skolealderen, varierer ligeledes mellem skoledistrikter. Figur 4: Skoledistrikter, 6-16 årige (max. population) 1.400 1.200 1.000 800 max. grund 2008 max. senarie 2016 600 400 200 0 Fløng skole Hedehusene skole Parkskolen Rønnevangsskolen Reerslev skole Borgerskolen Grønhøjskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Gadehaveskolen Charlotteskolen Torstorp Skole I hovedforløbet forventes der være stigninger i Hedehusene, Sengeløse, Gadehave og Torstorp skoledistrikter. I scenariet med Hedehusene Sydøst er det netop i Hedehusene, Charlotteskolen og Torstorp, der forventes markante stigninger i forhold til niveauet i 2008. Se også bilag 4, hvor befolkningsudviklingen er fordelt på aldersklasser i distrikter. Erhvervsaktiv kontra udgiftskrævende grupper De mest udgiftskrævende befolkningsgrupper er de 0-16 årige og de 65+ årige, og den mest erhvervsaktive befolkningsgruppe er i gennemsnit i alderen 25-64 år. Hovedforløb For Høje-Taastrup Kommune som helhed vil antallet af udgiftskrævende personer pr. 1000. erhvervsaktive stige fra 775 i 2006 til 981 i 2020. Tabel 7 viser udviklingen i de mest udgiftskrævende grupper i forhold til udviklingen i den erhvervsaktive aldersgruppe. For udgiftskrævende aldersgrupper ser situationen således ud: For de 0-5 årige vil der være et fald fra 2012 pr. 1000 erhvervsaktive. For 6-16 årige er der en stigning frem til 2016, hvorefter niveauet er stabilt. For de 17-24 årige vil der være tale om en stigning frem til 2015, hvorefter niveauet er stabilt. I den ældre del af befolkningen forventes en jævnt stigning i de udgiftskrævende grupper i hele perioden. 25
Tabel 7. Beregning af personer i de udgiftskrævende grupper pr. 1000 erhvervsaktive (25-64 år)) HTK 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 0-5 år 142 144 147 149 150 152 150 148 145 144 143 142 142 142 143 6-16 år 256 257 257 259 263 263 269 273 274 276 278 277 278 277 277 17-24 år 160 159 160 168 175 184 189 194 197 198 196 197 196 194 194 I alt børn og unge 558 560 564 576 588 599 608 614 617 618 618 615 616 613 614 65-79 172 178 188 203 216 229 243 254 261 267 272 275 278 280 283 80-99 44 45 46 47 50 54 57 60 63 66 69 72 76 80 84 I alt ældre 217 223 234 250 266 283 300 315 325 333 341 346 354 360 367 I alt 775 783 798 826 854 882 907 929 941 951 959 962 970 973 981 Scenariet Tabel 8. Beregning af personer i de udgiftskrævende grupper pr. 1000 erhvervsaktive (25-64 år) 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 0-5 år 142 144 146 150 151 153 151 149 148 147 146 145 145 145 146 6-16 år 256 257 258 259 262 262 266 272 272 276 279 279 280 280 281 17-24 år 160 159 166 174 181 188 191 193 194 194 193 193 195 194 195 I alt børn og unge 558 560 570 582 594 603 609 614 615 617 619 618 620 619 621 65-79 172 178 191 207 222 236 248 258 264 269 274 276 279 281 284 80-99 44 45 48 51 56 60 65 68 70 73 76 79 83 87 91 I alt ældre 217 223 239 258 278 296 313 326 334 342 350 355 362 368 374 I alt 775 783 809 840 872 899 922 940 949 959 968 972 982 987 995 Tallet viser, at niveauet i scenariet for antal personer i de udgiftskrævende pr. 1000 erhvervsaktive er jævnt stigende i hele perioden både for børn og unge og for den ældre del af befolkningen. 26
5. Konsekvenser for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes befolkningsprognose danner grundlag for fremskrivning af ressourcetildeling for især børn, unge og ældreområdet. I nedennævnte tabel 1 kan man se betydningen af de kapacitetsfremskrivninger, som der er foretaget til og med 5. budgetprognose for 2009-2012. Tabel 1: Kapacitetsomkostninger i budget 2009-2012 Mio. kr. 08-pl 2009 2010 2011 2012 Daginstitutionsområdet 10,0 13,3 11,6 3,2 Klubområdet - - - - Skoleområdet - - - - Ældreområdet 1,5-0,7-2,3 Samlet marginalændring 11,5 12,6 9,3 3,2 Kilde: 5. budgetprognose for 2009-2012 Der forventes en stigning i antallet af 0-5-årige, hvilket resulterer i en marginaløkonomisk effekt på 10 mio. kr. på daginstitutionsområdet i 2009. Stigningen vedrører særligt de 0-2-årige børn, og berører dermed antallet af pladser i dagpleje og vuggestue. Sammenholdt med prognosen fra sidste år, forventes med den seneste prognose 75 flere 0-2-årige i 2009 og 116 0-2-årige i 2010. Stigningen må primært forklares med en øget tilflytning af småbørnsfamilier til Høje-Taastrup, men kan også skyldes en øget fødselsfrekvens i kommunen. For de 6-16-årige børn er der stort set ingen ændringer i antallet, og de marginaløkonomiske konsekvenser er derfor sat til 0 for skoleområdet og klubområdet. Den samlede marginaløkonomiske effekt af den demografiske udvikling er merudgifter for 11,5 mio. kr. Den demografiske udvikling har betydning for udviklingen i kommunens udgifter og de kommunale serviceområder og derfor er prioriteringen af kommunens boligudvikling et vigtigt parameter til at flytte på den forventede befolkningsudvikling. 27