Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård
Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag- eller institutvis 2
Program gang 1-3 1. Onsdag 22. august 9.00-12.00 (Dorte + Hanne) Læreprocesser og instruktorrollen Brug af studiegrupper 2. Onsdag 29. august 9.00-12.00 (Dorte) Undervisningsplanlægning 3. Onsdag den 12. september 9.00-12.00 (Gry) Dialogbaseret undervisning 3
Program i dag 1. Dybde- og overfladelæring 2. Læring og læringsorienteret undervisning 3. Instruktorrollen og samarbejdet med de faste lærere 4. De nye studerende 5. Brug af studiegrupper 4
Refleksionsøvelse Hvad er de største udfordringer ved at begynde at undervise? 3 min. individuel skrivning 5 min. diskussion to og to Præsentation af enkelte pointer i plenum 5
Metakommentar På 10 min. får man aktiveret hver enkelt skabt mulighed for at flere deltager i plenum sat fokus på helt centrale temaer mulighed for evt. at justere sit program efter deltagernes forventninger 6
Overflade vs. dybdelæring Overfladelæring Udenadslære Fragmenteret viden Ingen refleksion Viden, som ikke bringer teori og hverdagsliv sammen Dybdelæring Forståelse Refleksion Tidligere og ny viden bringes sammen Sammenhæng mellem teori og hverdagsliv
Dybdelæring Hvad de studerende lærer, hænger sammen med, hvordan de lærer det. God undervisning indebærer, at man kan engagere de studerende på måder, som er hensigtsmæssige for anlæggelse af dybdestrategier. (Paul Ramsden 1999)
Den didaktiske trekant STUDERENDE faglige forudsætninger studiekompetencer motivation læringsstrategier HVEM Relations akse: Hvordan skaber man positive relationer mellem underviser og studerende, som fremmer læringen?
Undervisning og læring Undervisning Den aktivitet, underviseren står for, og den tilrettelæggelse af læringen, som han/hun bidrager med Læring De ændringer, der sker i det enkelte individ (den studerende), som kan være et resultat af undervisning, dialog og samarbejde (Skaalvik og Skaalvik 2007)
11 Undervisning vs. læring
Undervisning vs. læring? Læring vs undervisning: Teaching may be compared to selling commodities. No one can sell unless someone buys. We should ridicule a merchant who said that he had sold a great many goods although no one had bought any. But perhaps there are teachers who think they have done a good day s teaching irrespective of what pupils have learned. John Dewey, am. pædagog, 1859-1952 Svend Brinkmann : John Dewey. En introduktion, 2006, Hans Reitzel 12
Læringsorienteret undervisning God undervisning er ikke fremlæggelse af fagligt stof (= salg) God undervisning er tilrettelæggelse af andres læreprocesser (= mulighed for køb) 13
Læringsorienteret undervisning Udgangspunkt: Den pædagogiske konstruktivisme: Enhver skal konstruere sin egen forståelse, for man kan ikke uden videre overtage andres forståelse. Det sker bedst, hvis man arbejder aktivt med stoffet og får lejlighed til selv at få mening ud af det nye stof (Dewey, Piaget, Vygotsky) 14
Kort sagt Det er den, der arbejder, der lærer noget 15
Cone of learning 16 http://www.wiete.com.au/journals/gjee/publish/vol9no1/krivick as.pdf
Den didaktiske trekant STUDERENDE faglige forudsætninger studiekompetencer motivation læringsstrategier HVEM Relations akse: Hvordan skaber man positive relationer mellem underviser og studerende, som fremmer læringen?
Jeres lærerrolle Facilitator-rollen: At facilitere de studerendes læring At tilrettelægge deres læreprocesser At få dem til at arbejde aktivt At stille gode spørgsmål At få dem til at stille gode spørgsmål Det er ikke jeres rolle at være svar-automater 18
Nye underviseres styrke Den korte tid, der er gået, siden du selv lærte stoffet, kan være en styrke i forhold til erfarne undervisere: du har selv været igennem læreprocessen for nylig du ved, hvad der er vanskeligt du ved, hvad det kræver for at forstå stoffet (Therese Huston: Teaching What You Don t Know, 2009) 19
Tænkepause 2 min: Læs dine noter igennem, overvej pointerne. 2 min: Formuler et spørgsmål om noget, du ikke forstår, eller er uenig i 20
De studerende Mange er ikke klar over, hvordan studiet er opbygget, hvad der kræves, og hvad de kan forvente Mange er ikke parate til den selvstændighed, der forventes på universitetet Mange har svært ved at få gjort det, de skal, fordi de ikke kan strukturere deres egen tid Mange ved ikke, hvordan man knækker koden på uni. (Dorte Ågård: Overgang fra gymnasiet til engelsk på universitetet, 2009)
Stor spredning! De studerende er meget forskellige: Forventninger Faglige forudsætninger Læringsopfattelser Læringsstile Adfærd Alder 22
Konsekvenser? Hvilke konsekvenser for undervisningen kan man tage af disse karakteristikker af de nye studerende? 23
Instruktoropgaven Organisering og udbredelse af de studerendes læringsrum Skabe sammenhæng mellem forelæsninger, øvelser, projekter, studiegruppearbejde osv. Samarbejde mellem VIP og instruktor 24
Oplæg Adjunkt Tina Thode Hougaard, Nordisk Sprog og Litteratur Instruktor Mai Kordelin Paulsen 25
Arbejde i studiegrupper Vend dig om til sidemanden i 5 minutter Hvad tænker du er det vigtigste udbytte, man får af at arbejde i en studiegruppe? Hvordan kan du som instruktor bedst støtte op om dine studerendes brug af deres studiegrupper? Hvad ville du ønske, at nogen havde lært dig om at arbejde i studiegrupper, da du begyndte på dit studie? 26
Arbejde i studiegrupper Proces Hvordan skaber man den gode studiegruppe? Indhold Hvad kan man foretage sig sammen i studiegruppen? 27
Arbejde i studiegrupper studiemetro.au.dk 28
Arbejde i studiegrupper studiemetro.au.dk 29
30 Arbejde i studiegrupper - proces
Arbejde i studiegrupper - proces 31 31
Arbejde i studiegrupper - proces Anerkendende kommunikation Alle gør altid deres bedste! Alle gør altid det, der giver mening for dem. Vær nysgerrig og respektér forskellighed. Udtryk hvad du gerne vil have fremadrettet. Ethvert problem er en frustreret drøm gå efter at få opfyldt drømmene 32
Arbejde i studiegrupper - proces Studiegruppen er først og fremmest et ARBEJDSFÆLLESSKAB Hold det sociale og det faglige adskilt Arbejd først og snak bagefter eller omvendt Respekter forskelligheder i ønsker og behov Vær professionelle i samarbejdet 33
Arbejde i studiegrupper - proces Møde i studiegruppen Metakommunikation Hvem er den i dag? Evt. opsamling fra sidst Hvad skal vi nå i dag? Indhold Faglig snak Faglig snak Faglig snak Faglig snak Faglig snak Faglig snak Faglig snak Timeout! Metakommunikation: Vi har mistet fokus hvordan kommer vi videre? Metakommunikation Hvordan er det gået i dag? Hvor og hvornår mødes vi næste gang? Forberedelse til næste gang hvad og hvordan? 34 34
Arbejde i studiegrupper Det er den, der arbejder, der lærer noget 35
Arbejde i studiegrupper - indhold 5 minutter til at læse handouts fra Studiemetroen: mundtlige og skriftlige øvelser Dernæst - vend dig om til sidemanden i 5 minutter 36 Kan du se dig selv bruge nogle af disse øvelser til dine studerende hvilke og hvordan? Har du andre gode ideer til øvelser, som de studerende kan arbejde med i deres studiegrupper?
Arbejde i studiegrupper På falderebet Spørgsmål? Kommentarer? Gode ideer? 37
5 min. individuel skrivning: Afslutningsøvelse 1. Hvad har jeg indtil nu lært, som jeg kan bruge i min fremtidige undervisning? 2. Hvad er stadig uklart for mig? Opsummer punkt 1 i én sætning og punkt 2 i én sætning på to post-it. Sæt dem på de to flip-over-ark. 38
Forberedelse til næste gang 1. Foreslå et møde med din VIP-underviser, så du får klarhed over semesterplanen og rollefordelingen mellem jer. Inviter til en diskussion af de pædagogiske pointer fra kurset. 2. Udvælg en undervisningsgang/et afgrænset emne fra din kommende undervisning, som du kan arbejde med at detailplanlægge næste gang. Lav notater om dine foreløbige ideer til, hvordan du vil gribe lektionen an, og hvilke tekster/empiri/eksempler/cases o.l., du vil bruge. 3. Læs Paul Ramsden Strategier for bedre undervisning s. 55-82. 39