NOTAT Ishøj Kommune Industribuen Trafikanalyse NOTAT REV. NR. 2 18. oktober 2007 ph/ps 1 Indledning Ishøj Kommune har bedt Via Trafik udarbejde en analyse af de trafikale konsekvenser af en ændret arealanvendelse og nyanvendelse af de eksisterende industrigrunde langs Industribuen. Analysen er en opfølgning på et tidligere notat, hvori konsekvenserne af etableringen af et Bauhaus varehus blev vurderet. I nærværende notat er der endvidere set på følgevirkningerne på vejnettet af: 1.1 Forudsætninger En ændret arealanvendelse på det tidligere Carlsberg-depot, som i dag er udlagt til butikker for pladskrævende varegrupper. At Scania Danmark A/S etablerer nyt hovedsæde samt klargørings- og serviceringsfaciliteter på Industribuen 19. At Bilka og Føtex vil anvende det tidligere Netto centrallager til lager. Endvidere forventes Bilka Ishøj at flytte deres vareudlevering til denne lokalitet. Udgangspunktet for analysen er det tidligere udarbejdede notat om følgevirkningerne af etableringen af et Bauhaus varehus 1. I forbindelse med notatet om Bauhaus blev der udført maskinelle og manuelle trafiktællinger, som er genanvendt i udarbejdelsen af dette notat. Ligeledes er beregningerne af den forventede trafik fra et Bauhaus varehus genanvendt. Trafikstrømmene i området, som følge af etableringen af et Bauhaus varehus, fremgår af figur 1. 1 Notat: KPC Bauhaus Ishøj Trafikanalyse. Revisionsversion 3, d.2. april 2007
Spidstime - 2010 Hverdag 15-16: 33 Brentevej 50 Spidstime - 2010 lørdag kl. 12-13 33 Brentevej 50 1020 9 14 737 27 1129 1041 9 14 627 27 1120 360 Ishøj Stationsvej 10 1 Ishøj Stationsvej 22 1334 271 1036 316 418 1468 466 Ishøj Stationsvej 10 1 Ishøj Stationsvej 22 1255 881 352 405 538 1433 641 735 828 944 381 434 488 592 667 744 260 301 Industridalen 236 277 Industridalen 54 38 419 77 58 650 314 322 313 335 Industribuen Industribuen Figur 1 Beregnet spidstimetrafik i 2010 for hverdags eftermiddage og lørdage. Hverdagsspidstimen er i tidsrummet 15-16. Det bemærkes, at særligt den svingende trafik er størst i omfang og sammensætning i lørdagsspidstimen, hvorfor denne var dimensionsgivende i det tidligere notat. 2 Sammenfatning Den trafikale analyse viste, at gen- og nyanvendelsen af arealer i området omkring Industribuen vil medføre mere trafik til og fra området. Samlet set vil stigningen i trafikken være størst i den eksisterende hverdags eftermiddagsspidstime. Den største trafikintensitet er dog, i lighed med det foregående notats resultater, i lørdagsspidstimen, hvorfor denne har været dimensionsgivende. De afviklingsmæssige konsekvenser som følge af gen- og nyanvendelse af arealer i området er undersøgt i DanKap. Kapaciteten i vejkrydsene er beregnet med en generel vækst i trafikken på 2 % indtil 2017. Resultatet af kapacitetsberegninger på det eksisterende vejnet med de fremtidige trafikmængder viste, at begge de undersøgte vejkryds afvikler trafikken med meget stor forsinkelse*. Der er tale om et decideret trafikalt sammenbrud i spidstimen. I det signalregulerede vejkryds Ishøj Stationsvej/Industribuen er det særligt de venstresvingende fra øst på Ishøj Stationsvej samt den kombinerede ligeud- og højresvingsbane på Industribuen, som afvikles med meget stor forsinkelse. Herudover vil afviklingen af de venstresvingende fra Industribuen foregå med stor forsinkelse. *Serviceniveauet i kryds defineres i forhold til middelventetiden, hvor en middelventetid på 36-71,9 sek. benævnes som en stor forsinkelse. En forsinkelse større end 72 sek. benævnes som meget stor forsinkelse (sammenbrud). side 2
I det vigepligtsregulerede vejkryds Industribuen/Industridalen er det beregnet, at trafikken vil afvikles med meget stor forsinkelse for de venstresvingende på Industribuen samt de udkørende fra Industridalen. Der er givet to forskellige løsningsforslag på lokaliteten. Forslag 1 baserer sig på hvilke muligheder der er for at afvikle trafikken uden at bryde signalsamordningen på Ishøj Stationsvej, mens Forslag 2 belyser mulighederne såfremt signalsamordningen brydes. I dette notat anbefales Forslag 1, som ikke bryder samordningen, da det ikke er undersøgt om de øvrige kryds i signalsamordningen har fordel af en sådan ændring. Hvorvidt de øvrige kryds i signalsamordningen har fordel af denne ændring er pr. 17-10-2007 ved at blive undersøgt af Via Trafik i en anden opgave for Ishøj Kommune. Såfremt det i denne opgave konkluderes, at samordningen på Ishøj Stationsvej med fordel eller uden større konsekvenser kan brydes, er anbefalingen i stedet at etablere Forslag 2 i nærværende notat. Her opridses kort hvilke ændringer det anbefalede Forslag 1 vil medføre. Forslag 2 som bryder samordningen på Ishøj stationsvej er beskrevet andet steds i nærværende notat. Problemerne i det signalregulerede vejkryds Ishøj Stationsvej/Industribuen foreslås løst ved følgende ændringer: Der etableres yderligere et venstresvingsspor på Ishøj Stationsvej i vestgående retning. Der etableres særskilt signalfase til de venstresvingende på Ishøj Stationsvej i vestgående retning. Signalgruppeplanen justeres med henblik på at tilføje en venstresvingsfase, samt korrigere grøntiden for de ligeudkørende. Ingen ændringer har indflydelse på den eksisterende samordning. Der etableres yderligere et venstresvingsspor på Industribuen. Der etableres et ligeud spor på Industribuen Der etableres et shuntspor for de højresvingende på Industribuen Problemerne i det vigepligtsregulerede vejkryds Industridalen/Industribuen foreslås løst ved følgende ændringer: Der etableres signalregulering i vejkrydset Der etableres en breddeudvidelse af Industridalen for at imødekomme en tilfredsstillende magasinlængde i tilfartssporene. Der etableres en kombineret ligeud og højresvingsbane på Industribuen i nordgående retning, i tillæg til den eksisterende vejbane. Der er udarbejdet anlægsoverslag* på Forslag 1 & 2, jf. tabel 1. Tabel 1 Anlægsoverslag for Forslag 1 & 2 Forslag 1 Forslag 2 Sum af anlægsudgifter 5.430.000 3.630.000 Såfremt de fremtidige afviklingsproblemer i de to vejkryds ikke løses, vil en langt større del af den samlede trafik i stedet anvende Vejleåvej til ind- og udkørsel i området. Såfremt afviklingsproblemerne løses, som foreslået i dette notat, vurderes ændringen i trafikafviklingen til og fra Vejleåvej, at være af uvæsentlig karakter. *Anlægsoverslaget indeholder udgifter til: jord- og belægningsarbejder, bygningsværker o.l., afvanding, kørebaneafmærkning, signalanlæg samt andre arbejder. Herudover indgår også udgifter til oprettelse af arbejdsplads samt rådgivende ing. og landinspektører. Endvidere er der taget højde for uforudseelige udgifter. Anlægsoverslaget indeholder ikke udgifter til ekspropriation, og bør anses for et groft overslag idet der ikke foreligger et detailprojekt. side 3
3 Området Området som denne trafikanalyse behandler fremgår af figur 2. Der er tale om et større område, som afgrænses i syd og i øst af motorvej E20, i nord af Ishøj Stationsvej og i vest af Vejleåvej. Der er til og frakørsel på motorring 4 i både nordlig og sydlig retning, hvorimod der kun er tilkørsel i nordlig retning og frakørsel i sydlig retning på motorvej E20. Vest for området, jf. figur 2, er der ubebygget. Det vurderes derfor, at størstedelen af trafikken til og fra området benytter motorvej E20, motorring 4 og Ishøj Stationsvej. Trafikken vurderes primært at benytte disse veje idet kun få har fordel af at benytte Vejleåvej i deres rutevalg til området. Vejleåvej vurderes på baggrund heraf, at være af mere uvæsentlig karakter i forbindelse med en evt. trafikstigning til og fra området, som behandles i denne analyse. De signalregulerede vejkryds på Ishøj Stationsvej er samordnede med 60 sekunders omløbstid. Samordningen er dobbeltrettet og strækker sig fra Vejleåvej i vest til Ishøj Boulevard i øst. Figur 2 Området De oplyste bebyggelsesstørrelser på de nye virksomheder i området er præsenteret i tabel 2. Tabel 2 Oplyste bebyggelsesstørrelser Nye firmaer/virksomhedstyper i området Bebyggelsesstørrelse Bilka/Føtex lager og vareudlevering 32.600 m 2 Scania Danmark A/S 10.440 m 2 Butikker med pladskrævende varegrupper 3.050 m 2 På figur 3 fremgår de områder, hvor der sker en ændring i arealanvendelsen. side 4
Ishøj Kommune Figur 3 Nye firmalokaliseringer i området De nye firmaer/virksomhedstyper tilslutter sig alle Industribuen ved vigepligtsregulerede vejkryds. Tilslutningen af de nye butikker med pladskrævende varegrupper er særligt interessant, idet der er tale om et vigepligtsreguleret T-kryds, som har indkørsel blot 30-40 m. fra det signalregulerede F-kryds ved Ishøj Stationsvej, jf. figur 4. Figur 4 Tilkørselsforhold ved butikker for pladskrævende varegrupper. side 5
Ishøj Kommune Af figur 5 fremgår det, at Bilka/Føtexs lager og vareudlevering tilslutter sig Industribuen i et vigepligtsreguleret T-kryds. Scania Danmark A/S tilslutter sig Industribuen i et vigepligtsreguleret F-kryds, jf. figur 5. Figur 5 Tv. Tilkørselsforhold ved Bilka/Føtex lager og vareudlevering. Th. Scania Danmark A/S vil have indkørsel i den sydlige gren af et vigepligtsreguleret F-kryds. 4 Trafikprognose Trafikken er prognosticeret ved forskellige metoder for hvert af de tre nye områder. Der er tale om prognosticeringer på baggrund af tællinger, information fra de virksomheder, som etablerer sig i området samt fra Miljøstyrelsens turrater. I nogle tilfælde anvendes et gennemsnit af de forskellige prognosticeringsmetoder. Der vil totalt set forekomme mere trafik i området, som følge af de nye arealanvendelser, men den nye trafik vil i mindre grad være tidsmæssigt sammenfaldende. F.eks. vil Scania Danmark A/S primære funktioner være lukket i weekenden, hvorimod de særligt pladskrævende varebutikker vil have særligt mange kunder på netop dette tidspunkt. Derfor er der i trafikprognosticeringen taget højde for at de enkelte lokaliteter generer trafik på forskellige dage og på forskellige tidspunkter. 4.1 Trafikprognose for butikker med pladskrævende varegrupper Butiksområdet er i dag åbnet, hvorfor trafikken til og fra området i spidstimen er vurderet på baggrund af en hverdagstrafiktælling. Det vurderes, at størstedelen af trafikken til og fra butikkerne med pladskrævende varegrupper forekommer i eftermiddags- og lørdagsspidstimen. Kun få vil køre til og fra butiksområdet i morgenspidstimen. Ved prognosticering af trafikken i hverdagsspidstimen, er den talte trafik i tidsrummet 15-16 anvendt. Til vurdering af lørdagsspidstimetrafikken er butiksområdets hverdagsspidstime anvendt. Tabel 3 Opgørelse af timetrafik. Metode Tælling (15-16) Tælling (16:30-17:30) Eftermiddag 84 112 side 6
Det er skønsmæssigt vurderet, at der i en lørdagsspidstime kan forventes 20 %* mere trafik end sammenlignet med spidstimen på en hverdag, som var mellem 16:30 17:30. I denne periode konstateredes 112 ind- og udkørende, hvorfor der i lørdagsspidstimen er regnet med 134 ind- og udkørende. 4.2 Trafikprognose for Bilka/Føtex lager og vareudlevering Trafikken er prognosticeret ved brug af Miljøstyrelsens turrater, samt ud fra information fra Dansk Supermarked A/S og Bilka Ishøj. En transportvirksomhed generer ifølge Miljøstyrelsens turrater 12 bilture pr. 100 m 2, hvilket medfører en hverdagsdøgntrafik (HDT) på 3.912 køretøjer. På baggrund af denne HDT er trafikintensiteten i årets 30. største time** beregnet til en hverdagsspidstimetrafik på 469 køretøjer. Dansk Supermarked A/S har endvidere oplyst hvilken trafik der genereredes da Netto anvendte faciliteterne. Dette vurderes at være anvendeligt, idet Bilka og Føtex også planlægger at anvende faciliteterne til lagervirksomhed. Lageret genererede ca. 1.200 køretøjer i hverdagsdøgntrafik og heraf er det skønsmæssigt vurderet af Dansk Supermarked A/S, at 10 % af trafikken, svarende til 120 køretøjer forekom i eftermiddagsspidstimen. Nettos centrallager havde ikke vareudlevering til privatpersoner, hvilket Bilka Ishøj planlægger. Bilka Ishøj har oplyst, at de på travle eftermiddage og lørdage betjener omtrent 200-300 kunder over flere timer, hvorfor der er regnet med omtrent 100 kunder i vareudleveringen i spidstimen. 1 kunde er antaget at svare til to bilture. En til og en fra vareudleveringen. Bilka/Føtexs varelager forventes ikke at være åbent i weekenden, hvorfor der udelukkende vil forekomme trafik til og fra Bilka Ishøjs vareudlevering i lørdagsspidstimen. For eftermiddagsspidstimetrafikken er anvendt et gennemsnit af de to prognosticeringsmetoder. Tabel 4 Opgørelse af den beregnede spidstimetrafik. Metode Eftermiddag Gennemsnit Lørdag Turrater 469 395 200 Information 320 4.3 Trafikprognose for Scania Danmark A/S Trafikken er prognosticeret ved brug af Miljøstyrelsens turrater. En kontorvirksomhed genererer ifølge Miljøstyrelsens turrater 4,6 bilture pr. 100 m 2, mens en industrivirksomhed genererer 4,5 bilture pr. 100 m 2. Under antagelse af, at ¼ af områdets bebyggede areal anvendes til Scanias hovedsæde, og resten anvendes til klargørings- og serviceringsfaciliteter er hverdagsdøgntrafikken (HDT) beregnet til 472 køretøjer. På baggrund af * Er vurderet på baggrund af tidligere tællinger foretaget af Via Trafik ved lignende butikker. ** Årets 30. største time er for bolig-arbejdssted veje 12 %. side 7
denne HDT er trafikintensiteten i årets 30. største time beregnet til en hverdagsspidstimetrafik på 57 køretøjer. Tabel 5 Opgørelse af den beregnede spidstimetrafik. Metode Eftermiddag Turrater 57 4.4 Trafikkens rutevalg Trafikken til og fra området vil benytte forskellige ruter. De enkelte lokaliteters trafikale opland er vurderet. 4.4.1 Bilka/Føtex lager og vareudlevering For Bilka Ishøjs nye vareudlevering er samtlige kunder vurderet at komme fra Bilka Ishøj, hvor de har købt varen, hvorfor disse vil ankomme fra øst ad Ishøj Stationsvej og benytte Industribuen. Ud af området antages 20 % af trafikken at benytte Ishøj Stationsvej mod vest, mens de sidste 80 % returnerer ad Ishøj Stationsvej øst. Størstedelen af trafikken til og fra Bilka og Føtexs lager kommer fra motorvejen og motorringen. Placeringen af samtlige Bilka og Føtex i Storkøbenhavn er kortlagt og analyseret i forhold til rutevalg, og på baggrund heraf er det vurderet at trafikken vil fordele sig således, at 50 % vil ankomme til området fra øst ad Ishøj Stationsvej og benytte Industribuen. De øvrige 50 % vil ankomme til området fra vest ad Ishøj Stationsvej og benytte Industribuen. Mængden af trafik ind i området ad Vejleåvej er vurderet at være uden betydning. 4.4.2 Butikker med pladskrævende varegrupper I modsætning til Bilka/Føtexs lager og vareudlevering, hvis varekørsel vil foregå i det meste af Storkøbenhavn, er kundeoplandet for butikkerne med pladskrævende varegrupper vurderet at være mindre. På baggrund heraf er trafikken vurderet at være af lokal oprindelse. Således primært fra Ishøj, Hundige, Vallensbæk Strand og til dels Greve. Ligeledes kan forventes trafik fra Taastrup. Tællingen ved lokaliteten viste at 36 % af de udkørende kørte mod syd ad Industribuen enten til Vejleåvej eller til de øvrige butikker i området. 21 % af den udkørende trafik kørte ad Ishøj Stationsvej mod vest. De resterende 42 % kørte ad Ishøj Stationsvej mod øst. Til sammenligning var den indkørende trafik til lokaliteten fordelt således, at 51 % kom fra syd ad Industribuen, mens de resterende 49 % kom fra nord ad Ishøj Stationsvej. At der er færre udkørende, som benytter Industribuen mod syd end indkørende fra butiksområdet, indikerer at trafikken ikke stammer udelukkende fra Vejleåvej. At fordelingen af trafikken ikke er ligeligt fordelt imellem ind- og udkørende antyder, at en del af de indkørende kommer fra de side 8
øvrige butikker i området, samt at en del trafik kan komme fra f.eks. personer, som stopper indenfor butiksområdet på vej hjem fra deres arbejde. Mængden af trafik ind i området ad Vejleåvej er på baggrund heraf vurderet at være af uvæsentlig betydning. Der vil således primært være tale om kunder fra Hundige/Greve-området, som vil have fordel af dette rutevalg. 4.4.3 Scania Danmark A/S For Scania Danmark A/S er det vurderet, at trafikken fordeles ligeligt imellem de to motorvejstilslutninger. 4.5 Generel trafikvækst Infrastrukturanlæg dimensioneres ofte, så de har en 10-20-årig levetid. Det er derfor undersøgt, om der kan forventes en generel trafikvækst, der gør det nødvendigt at fremskrive de talte trafikmængder. Fra 1992 til 2004 viser periodiske trafiktællinger, at trafikmængden er steget med 2,6 % p.a. Der forventes en generel trafikvækst på det overordnede vejnet i Danmark i fremtiden. Vejdirektoratet forventer en trafikstigning på 2 % p.a. i perioden 2002-2015 på motorvejsnettet gennem Ishøj. Det antages, at der kommer en tilsvarende trafikvækst på Ishøj Stationsvej og Industribuen. Det eksisterende anlæg og nye løsningsalternativer er dimensioneret med en forventet levetid på ti år. Trafikken frem til 2017 forventes at stige med 14,9 %. 4.6 Dimensionsgivende trafik På baggrund af trafikprognosticeringerne i afsnit 4.1, 4.2, 4.3 og 4.5, samt rutevalgsvurderingerne i afsnit 4.4 vil trafikken i 2017 antage en størrelse og sammensætning, som vist i figur 6. side 9
Spidstime - 2017 Hverdag 15-16: 44 Brentevej 66 Spidstime - 2017 Lørdag 12-13: 38 Brentevej 57 1328 10 16 847 31 1490 1240 10 16 720 31 1421 613 Ishøj Stationsvej 11 1 Ishøj Stationsvej 25 1613 1190 398 471 683 1874 670 Ishøj Stationsvej 11 1 Ishøj Stationsvej 25 1461 1012 423 510 743 1771 1022 1136 1105 1254 23 36 50 44 47 82 999 14 1100 29 Butikker med pladskrævende varegrupper 51 1061 34 1206 37 Butikker med pladskrævende varegrupper 81 1014 1129 1095 1243 446 515 590 705 792 893 567 614 Industridalen 391 451 Industridalen 74 44 490 101 67 771 642 657 Industribuen Industribuen 491 518 Figur 6 Dimensionsgivende trafikmængder i 2017 for hverdags eftermiddagsspidstimen og lørdagsspidstimen. 5 Kapacitetsberegninger Der er gennemført kapacitetsberegninger i vejkrydsene Ishøj Stationsvej/Industribuen og Industribuen/Industridalen. Kapacitetsberegningerne er udført i PC-programmet DanKap, og der er foretaget beregninger for hvorledes trafikken afvikles i 2017 med den samme udformning af vejanlæggene som i dag. Herudover er der foretaget kapacitetsberegninger af de foreslåede løsningsalternativer. Trafikafviklingen er beregnet på baggrund af lørdagstrafikken, idet denne har den største mængde svingende trafik. 5.1 Kapacitetsberegninger uden ændringer i trafiksystem 5.1.1 Ishøj Stationsvej/Industribuen Resultatet af kapacitetsberegningerne fremgår af tabel 6. Af tabellen fremgår det, at særligt de venstresvingende på Ishøj Stationsvej Ø og den kombinerede ligeud og højresvingsbane på Industribuen afvikles med meget stor forsinkelse. Endvidere vil de venstresvingende på Industribuen begynde at have stor forsinkelse i 2017. side 10
Ishøj Stationsvej V Brentevej Industribuen Ishøj Stationsvej Ø Tabel 6 Kapacitetsberegning af den nuværende vejudformning med 2017 trafik. Vejgren Bevægelse Middelforsinkelsen og kølængden i tilfartssporet B t [s/ktj] n5% Ishøj Stationsvej V Venstre 0,06 10 1 Ishøj Stationsvej V Ligeud 0,56 8 11 Ishøj Stationsvej V Ligeud 0,56 8 11 Ishøj Stationsvej V Højre 0,57 9 10 Ishøj Stationsvej Ø Venstre 2,27 2310 >170 Ishøj Stationsvej Ø Ligeud 0,4 6 8 Ishøj Stationsvej Ø Ligeud 0,4 6 8 Ishøj Stationsvej Ø Højre 0,04 4 1 Industribuen Venstre 0,88 40 17 Industribuen Ligeud+Højre 1,44 815 >170 Brentevej Venstre 0,07 31 1 Brentevej Ligeud+Højre 0,04 14 1 5.1.2 Industribuen/Industridalen Resultatet af kapacitetsberegningerne fremgår jf. tabel 7. Tabel 7 Kapacitetsberegning af det vigepligtsregulerede vejkryds Industribuen/Industridalen på en lørdag i 2017 Vejgren Bevægelse Middelforsinkelsen og kølængden i tilfartssporet B t [s/ktj] n5% Industribuen S Højre 0,06 3 1 Industribuen N Venstre 1,12 258 54 Industridalen Højre 1,1 223 54 Industridalen Venstre >10 >10000 >1000 Af tabellen kan det ses, at der, med undtagelse af ligeudkørende og den højresvingende trafik på Industribuen, er tale om et totalt sammenbrud i vejkrydset. 5.2 Kapacitetsberegninger med ændret trafiksystem 5.2.1 Forslag 1: Uden ændringer i omløbstiden Forslag 1 indeholder de anbefalede løsninger, som er nødvendige i området. Omløbstiden på 60 sekunder er fastholdt, således at samordningen på Ishøj Stationsvej ikke brydes. Forslaget fremgår af Tegning 1, jf. bilag. Med baggrund i de konstaterede afviklingsproblemer er det foreslået at indføre følgende ændringer i krydsudformningen på Ishøj Stationsvej/Industribuen. side 11
Der etableres yderligere et venstresvingsspor på Ishøj Stationsvej Øst. Der etableres særskilt signalfase til de venstresvingende på Ishøj stationsvej i vestgående retning. Signalgruppeplanen justeres med henblik på at tilføje en venstresvingsfase, samt korrigere grøntiden for de ligeudkørende. Ingen ændringer har indflydelse på den eksisterende samordning. Der etableres yderligere et venstresvingsspor på Industribuen. Der etableres et ligeud spor på Industribuen Der etableres et shuntspor for de højresvingende på Industribuen Med disse ændringer er kapaciteten i vejkrydset beregnet. Beregningsresultatet fremgår af tabel 8. Tabel 8 Kapacitetsberegning af den fremtidige foreslåede vejkrydsudformning i 2017 Vejgren Bevægelse Middelforsinkelsen og kølængden i tilfartssporet B t [s/ktj] n5% Ishøj Stationsvej V Venstre 0,07 14 1 Ishøj Stationsvej V Ligeud 0,63 13 12 Ishøj Stationsvej V Ligeud 0,63 13 12 Ishøj Stationsvej V Højre 0,65 14 11 Ishøj Stationsvej Ø Venstre 0,92 51 8 Ishøj Stationsvej Ø Venstre 0,92 51 8 Ishøj Stationsvej Ø Ligeud 0,47 10 9 Ishøj Stationsvej Ø Ligeud+Højre 0,48 10 9 Industribuen Venstre 0,74 41 10 Industribuen Venstre 0,74 41 10 Industribuen Ligeud 0,00 23 1 Industribuen* Højre* 0* 0* 0* Brentevej Venstre 0,07 31 1 Brentevej Ligeud+Højre 0,1 25 1 I 2017 vil der opstå afviklingsproblemer, som vil medføre en stor middelforsinkelse for de venstresvingende fra Ishøj Stationsvej (51 sek.) og Industribuen (41 sek.), jf. tabel 8. Det vil til den tid være fordelagtigt at ændre omløbstiden i krydset til 80 sekunder og derved bryde en del af samordningen på Ishøj Stationsvej i lørdagsmyldretiden. I vejkrydset Industribuen/Industridalen anbefales følgende ændringer: Der etableres signalregulering i vejkrydset Der etableres en kombineret ligeud og højresvingsbane på Industribuen S, i tillæg til den eksisterende vejbane. Med disse ændringer er kapaciteten i vejkrydset beregnet. Beregningsresultatet fremgår af tabel 9. * Ved at etablere shuntspor for de højresvingende på Industribuen vil der kun forekomme ophold i afviklingen når evt. fodgængere skal passere køresporet. Der er meget få fodgængere i det omtalte kryds, hvorfor afviklingen af de højresvingende vil være meget god. side 12
Tabel 9 Kapacitetsberegning af den fremtidige foreslåede vejkrydsudformning i 2017. Vejgren Bevægelse Middelforsinkelsen og kølængden i tilfartssporet B t [s/ktj] n5% Industribuen S Ligeud 0,55 25 8 Industribuen S Ligeud+Højre 0,59 26 8 Industribuen N Venstre 0,89 18 14 Industribuen N Ligeud 0,84 36 11 Industridalen Venstre 0,53 35 4 Industridalen Højre 0,81 13 17 Forslag 1 vurderes at være et robust løsningsforslag til at sikre en fremtidig afvikling til og fra området. Forslaget er endvidere kapacitetsberegnet med hverdagsspidstimetrafikken, hvor afviklingen ligeledes er tilfredsstillende. Kølængden i tilfartssporene vil i perioder overskride magasinlængden. Ved Ishøj Stationsvej/Industribuen gør dette sig gældende for de venstresvingende fra Industribuen. Problemstillingen vurderes at være af ringe betydning da de venstresvingende vil stuve tilbage i ligeud køresporet og derved ikke influere på afviklingen af de højresvingende, som har et langt tilfartsspor. Cyklistforholdene er problematiske i Forslag 1, hvor særligt overskueligheden og trygheden vil være utilfredsstillende for cyklister. Antallet af cyklister i de behandlede vejkryds er derimod meget få, hvilket baseres på observationer i forbindelse med trafiktællingen. Forslag 1 er det anbefalede løsningsforslag på lokaliteten og er skitseprojekteret på tegning 1. Der er udarbejdet anlægsoverslag på Forslag 1, jf. tabel 10. Forslag 1 har de største anlægsomkostninger i forhold til Forslag 2. Særligt etableringen af et shuntspor på Ishøj Stationsvej er dyrt i anlæg. Tabel 10 Anlægsoverslag for Forslag 1 Forslag 1 - Signalsamordningen bevares 1 Jord- og belægningsarbejde, bygningsværker ol. 2.000.000 2 Afvanding 70.000 3 Kørebaneafmærkning 70.000 4 Signaler Industribuen/Industridalen 500.000 5 Signaler Ishøj Stationsvej/Industribuen 870.000 6 Andre arbejder 120.000 SUM, ANLÆGSUDGIFTER 3.630.000 Uforudseelige udgifter 20 % 700.000 SUM 4.330.000 Rådg. Ing, landinspektør, arbejdsplads mm. 25 % 1.100.000 UDGIFTER I ALT 5.430.000 Kr. side 13
5.2.2 Forslag 2: Med ændringer i omløbstiden Forslag 2 indeholder de anbefalede løsninger, som er nødvendige i området. I forhold til forslag 1 er omløbstiden ændret fra 60 til 80 sekunder i krydsene, hvormed samordningen på Ishøj Stationsvej er brudt. Forslag 2 fremgår af tegning 2, der er vedlagt som bilag til denne rapport. Der etableres yderligere et venstresvingsspor på Ishøj Stationsvej Ø. Der etableres særskilt signalfase til de venstresvingende på Ishøj Stationsvej Ø. Signalgruppeplanen justeres med henblik på at tilføje en venstresvingsfase, samt korrigere grøntiden for de ligeudkørende. Der etableres yderligere et venstresvingsspor på Industribuen. Der etableres et ligeud spor på Industribuen Omløbstiden ændres til 80 sekunder, hvormed samordningen på Ishøj Stationsvej brydes i lørdagsspidstimen. Der etableres et almindeligt højresvingsspor på Industribuen og ikke et shuntspor. Med disse ændringer er kapaciteten i vejkrydset beregnet. Beregningsresultatet fremgår af tabel 11. Tabel 11 Kapacitetsberegning af fremtidig foreslåede vejkrydsudformning i 2017 Vejgren Bevægelse Middelforsinkelsen og kølængden i tilfartssporet B t [s/ktj] n5% Ishøj Stationsvej V Venstre 0,10 25 1 Ishøj Stationsvej V Ligeud 0,81 29 17 Ishøj Stationsvej V Ligeud 0,81 29 17 Ishøj Stationsvej V Højre 0,83 34 15 Ishøj Stationsvej Ø Venstre 0,76 26 11 Ishøj Stationsvej Ø Venstre 0,76 26 11 Ishøj Stationsvej Ø Ligeud 0,60 20 13 Ishøj Stationsvej Ø Ligeud+Højre 0,61 21 13 Industribuen Venstre 0,63 37 11 Industribuen Venstre 0,63 37 11 Industribuen Ligeud 0,00 25 1 Industribuen Højre 0,86 25 22 Brentevej Venstre 0,07 33 1 Brentevej Ligeud+Højre 0,05 25 1 Afviklingen af trafikken vil med de foreslåede ændringer være tilfredsstillende i 2017, jf. tabel 11. I vejkrydset Industribuen/Industridalen anbefales følgende ændringer: Der etableres signalregulering i vejkrydset med en omløbstid på 80 sekunder. side 14
Med disse ændringer er kapaciteten i vejkrydset beregnet. Beregningsresultatet fremgår af tabel 9. Tabel 12 Kapacitetsberegning af den fremtidige foreslåede vejkrydsudformning i 2017. Vejgren Spor Middelforsinkelsen og kølængden i tilfartssporet B t [s/ktj] n5% Industribuen S Ligeud 0,78 37 16 Industribuen S Højre 0,14 22 4 Industribuen N Venstre 0,89 19 19 Industribuen N Ligeud 0,68 25 14 Industridalen Venstre 0,62 52 5 Industridalen Højre 0,82 17 22 Kølængden i tilfartssporene vil i perioder overskride magasinlængden. Ved Ishøj Stationsvej/Industribuen gør dette sig gældende for de venstre- og højresvingende fra Industribuen. Det medfører at trafikken stuver tilbage til den ensporede strækning og blokerer for en hensigtsmæssig afvikling. Derved vil kapaciteten i krydset reelt være mindre og middelventetiden længere end det fremgår af tabel 11. Forslag 2 vurderes at være et robust løsningsforslag til at sikre en fremtidig afvikling til og fra området i weekenden. Kapacitetsberegninger i hverdagsspidstimen, hvor samordningen og dermed omløbstiden på 60 sekunder er bevaret, har derimod vist at særligt de højresvingende fra Industribuen ud på Ishøj Stationsvej vil afvikles uacceptabelt. For at undgå dette afviklingsproblem, vil det også være nødvendigt at bryde samordningen på Ishøj Stationsvej i hverdagsspidstimen. Samordnede signalanlæg er særligt gode til at afvikle den ligeudkørende trafik på en strækning. Dette kræver dog, at der ikke opstår nogen væsentlig kødannelse på ligeudsporene i de samordnede kryds, som følge af store mængder indsvingende trafik. Dette kan f.eks. medføre at køretøjer, som holder for rødt og får grønt endnu ikke er afviklet, når de køretøjer som befinder sig i bølgen ankommer til krydset, hvormed de er nødt til at bremse eller endog stoppe op. Endvidere kan opretholdelsen af samordningen forhindre en fornuftig afvikling af den indsvingende trafik. Der er i dag indikationer på at den grønne bølge forhindrer en fornuftig afvikling af den indsvingende trafik fra motorvejstilslutningerne, hvor der i dag kan observeres tilbagestuvning til motorvejen. Ligeledes dokumenterer dette notat, at den indsvingende trafik fra Industribuen vil stige væsentligt i fremtiden. Hvorvidt samordningen bør brydes er pr. 17-10-2007 ved at blive undersøgt af Via Trafik for Ishøj Kommune i en analyse af afviklingen i de samordnede motorvejstilslutninger. Det ligger udenfor nærværende notats opgavebeskrivelse at dokumentere at en ændring i omløbstiden er fordelagtig, hvorfor dette ikke er anbefalet i nærværende notat. side 15
På baggrund af dette er Forslag 1 det anbefalede løsningsforslag, idet muligheden for at afbryde samordningen på lokaliteten ikke er dokumenteret i dette notat. Såfremt det kan påvises at være anbefalelsesværdigt at bryde samordningen vil anbefalingen i stedet være at etablere Forslag 2. Forslag 2 er skitseprojekteret på tegning 2. Der er udarbejdet anlægsoverslag for Forslag 2, jf. tabel 13. Tabel 13 Anlægsoverslag for Forslag 2 Forslag 2 - Signalsamordningen brydes 1 Jord- og belægningsarbejde, bygningsværker ol. 880.000 2 Afvanding 60.000 3 Kørebaneafmærkning 70.000 4 Signaler Industribuen/Industridalen 500.000 5 Signaler Ishøj Stationsvej/Industribuen 810.000 6 Andre arbejder 110.000 SUM, ANLÆGSUDGIFTER 2.430.000 Uforudseelige udgifter 20 % 500.000 SUM 2.930.000 Rådg. Ing, landinspektør, arbejdsplads mm. 25 % 700.000 UDGIFTER I ALT 3.630.000 Kr. 5.3 Ind- og udkørselsforhold til nye områder 5.3.1 Butikker for pladskrævende varegrupper Den eksisterende ind- og udkørsel som er forbeholdt kunder til butikkerne med pladskrævende varegrupper anbefales lukket i både Forslag 1 & 2. Lukningen baseres på trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger, som følge af at den udkørende trafik med retning mod syd ad Industribuen skal krydse mindst 3 stærkt trafikerede vognbaner. Alternativt kan den eksisterende indkørsel lukkes for udkørsel, og den udkørende trafik må således have etableret en ny udkørsel. På Tegning 1 & 2 er udformningen skitseret med indkørsel tilladt og to alternative udkørselsruter. 5.3.2 Bilka/Føtex lager & Bilka Ishøj vareudlevering Der foreligger ingen information om, hvorvidt Bilka Ishøjs vareudlevering i fremtiden vil have samme ind- og udkørsel som Bilka/Føtexs lagerfunktion. En overslagsmæssig kapacitetsberegning på baggrund af trafikprognosticeringen i dette notat påviste ingen væsentlige afviklingsproblemer i hverdags eftermiddags- og lørdagsspidstimen. Der kan opstå en uhensigtsmæssighed i at den nuværende adgang er placeret så tæt på det foreslåede signal i krydset Industribuen/Industridalen. Når der holder flere biler for rødt i signalreguleringen, er det ikke muligt at svinge til venstre fra området. En lastbil der svinger til venstre mens der er rødt i side 16
signalreguleringen vil blokere for det sydgående spor på Industribuen. Problematikken anbefales vurderet, når der foreligger information om hvorledes Bilka/Føtex ønsker at anvende indkørslen. 5.3.3 Scania Danmark A/S Scania Danmark A/S får ind- og udkørsel i et vigepligtsreguleret vejkryds. Der har tidligere ligget et byggemarked på lokaliteten. Disse generer erfaringsmæssigt mere trafik end Scania Danmark A/S prognosticeres at gøre. Det er på baggrund heraf vurderet, at der ikke vil forekomme afviklingsmæssige problemer i forbindelse med etableringen af nyt hovedsæde samt klargørings- og serviceringsfaciliteter for Scania Danmark A/S. 5.4 Vurdering af konsekvenserne på Vejleåvej Trafikprognosticeringen og rutevalgsvurderingerne i dette notat anser ikke Vejleåvej for at have væsentlig indflydelse på trafikken til og fra de områder, som er undersøgt. 5.4.1 Begrundelse Trafiktællingen ved butikkerne med pladskrævende varegrupper viste at den indkørende trafik til butiksområdet var ligeligt fordelt imellem trafik fra Ishøj Stationsvej og trafik fra syd ad Industribuen. Til gengæld kørte kun en tredjedel af den udkørende trafik fra butiksområdet mod syd ad Industribuen. Dette indikerer, at trafikken består af en del, som kommer fra de øvrige butikker i området, samt en del, som ikke er hjembaseret. F.eks. at en person, som arbejder i industriområdet stopper indenfor butiksområdet på sin vej hjem. Ligeledes vil en del af den udkørende trafik fra butiksområdet, som kører i sydlig retning ad Industribuen have ærinde ved de øvrige butikker i området, og vil derfor ikke nødvendigvis anvende Vejleåvej. Således vil trafikken fra butiksområdet og ud til Vejleåvej være af uvæsentlig karakter, set i forhold til den trafikmængde, som butikkerne med pladskrævende varegrupper genererer. Denne trafik vil formentlig komme fra Hundige/Greve-området, som har størst fordel af et rutevalg via Vejleåvej. For de øvrige nye arealanvendelser (Bilka/Føtex & Scania) ses der ikke nogen fordele for trafikanter at anvende Vejleåvej. Bilka/Føtexs lager vil primært servicere hovedstadsområdet, hvorfor trafikken hertil benytter motorvejstilslutningerne og dermed Ishøj Stationsvej. Dette gør sig ligeledes gældende for Scania Danmarks klargørings- og serviceringsfaciliteter, som har et større opland, men hvis trafik i højere grad benytter motorvejene. Det anses for usandsynligt at andet end evt. bolig-arbejdssted trafik fra Hundige/Greve-området til Bilka/Føtex og Scania vil generere trafik på Vejleåvej. Bilka Ishøjs vareudlevering anses ligeledes for at have ringe indflydelse på trafik til og fra området via Vejleåvej. Således vil langt størstedelen af trafikken komme ad Ishøj Stationsvej fra Bilka Ishøj, hvor varen er købt. Således vil kun den udkørende trafik evt. anvende Vejleåvej. Den udkørende side 17
trafik fra Bilka Ishøjs vareudlevering ad Vejleåvej anses for meget lille idet det primært er folk i Hundige/Greve-området, som har fordel af denne rute. Idet der eksisterer et Bilka i Hundige, må trafikken fra Bilka Ishøjs vareudlevering til Hundige/Greve-området være af ubetydelig karakter. En væsentlig forudsætning for vurderingen af trafikmængderne til og fra Vejleåvej baseres på, at de afviklingsmæssige problemstillinger løses. De kapacitetsproblemer, som er dokumenteret i dette notat, er af en sådan størrelsesorden at trafikkens rutevalg i området kan ændre sig markant, hvis ikke problemstillingerne løses ved en ændret udformning af vejkrydsene. At der i dette notat er vurderet at komme meget lidt yderligere trafik til Vejleåvej, som følge af de nye arealanvendelser, er således baseret på den forudsætning at afviklingsproblemerne i den nordlige del af området løses. side 18