Anlægsbeskrivelse. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Relaterede dokumenter
Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat, maj Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde

Høringsnotat. - Idefasehøring

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

ERTMS baserede signalsystemer på lille syd

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde Kværkeby-Ringsted Station Vendesporsanlæg i Roskilde

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark

SR - Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Status om Signalprogrammet November 2018

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

ERTMS introduktion. Den Danske Banekonference Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Idéfasehøring. - April Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Banedanmark elektrificerer

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Vejledning til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder

Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009

Ansøgning om statslige projekter på jernbane og VVM

Ansøgning om statslige projekter på jernbane og VVM

Banedanmark elektrificerer

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014

Køreledningsanlæg og Stærkstrømsanlæg

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

- Sammenligning af anlægspriser

Jernbanen nord for Århus

Redegørelse Traktor kørt ud foran tog i overkørsel ved Kliplev

S-bane CBTC, faktaindsamling ved uheld og sikkerhedsmæssige hændelser. Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Indtil BN er opdateret

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

S-bane CBTC, faktaindsamling ved uheld og sikkerhedsmæssige hændelser. Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Indtil BN er opdateret

Aflåsning af sporskifter med låsebolte

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden

Kravene til indholdet af den nationale implementeringsplan er angivet i TSI-OPE kapitel 7.1 Principper og 7.2 Retningslinier for gennemførelsen.

FORUNDERSØGELSE AF AUTO- TRANSFORMER SYSTEM

Arealbehov Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Signalprogrammets to jernbaner

Letbaner - i by og på eksisterende baner

Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet)

Studie vedrørende implementering af det fælleseuropæiske togkontrolsystem ETCS på de danske baner

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

FLN A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX

Arbejde i og ændringer til Infrastruktur eller Rullende Materiel på S-banen. Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Gyldig til: Se afsnit 3

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Jernbanen nord for Århus

Bestemmelser for Jernbane BJ

Arbejder på Kystbanen i 2017 & 2018

Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet

TSI erne: De første erfaringer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

Gyldig fra: Indtil ibrugtagning af hele ETCS-Vest. Normniveau: Journalnummer:

86 - Spærring af spor. AIS I 86 og 73 Spærring af spor I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, juni Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

banedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler

Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Indkaldelse af ideer og forslag

Afgørelse om at spormodernisering mellem Ringsted og Korsør ikke er VVM-pligtig

Hi01. SSB ORS 03/2017 Supplerende Sikkerhedsbestemmelser til Operationelle regler S-banen. banedanmark. Side 1 af

SIN-L Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad

Vejledning til indkøb af maskiner

Fundering af stillads for brostøbning. Med afsæt i Odins Bro

banedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler

1. Støjende arbejder jfr. beskrivelsen under oplysninger fra ansøger indenfor perioden uge uge i tidsrummet kl alle dage.

Elektromagnetisme. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Teknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal

Banedanmarks beslutningsoplæg på sporområdet mv

37 og 75 - Kørestrøm. AIS I 37 og 75 - Kørestrøm I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I

Bekendtgørelse om arbejdskørsel m.v. (BJ 5-08)

Teknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal

Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet 1)

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 234 Offentligt

Instruks. SI 5-06 Sikkerhedsinstruks. Ekstraordinære eftersyn. Rev.: 3. Dato: 25. november Kvalitetssikret af: Torben Landler

Servicestandard for højttalerudkald i tog. for lokomotivførere

Arealbehov Havbogårdsvej-Salbyvej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

SR-information. Banedanmark. Indførelse af daglig La. Gyldighed. Indmelding af La-forhold m.v. Udsendelse. Udgivet af Trafiksikkerhed

Udarbejdet af: FSP, lok Kontrolleret af: SKAK, lok Godkendt af: STHR, lok Gyldig fra:

Transkript:

Anlægsbeskrivelse Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 19. maj 2008

3 Anlægsbeskrivelse Baneteknik Baneteknik Nybygningsløsningen af jernbanestrækningen København- Ringsted vil være en moderne jernbane med to elektrificerede spor, hvor der langs jernbanen ud over spordelen vil være en del jernbanetekniske anlæg. Signalanlægget vil være baseret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS, og der vil ikke være synlige signaler langs banen. Køreledningsanlægget Banen vil være bestykket med et køreledningsanlæg, hvor der ca. for hver 60 meter opsættes en ca. 7 meter høj mast på hver side af banen. For hver ca. 3 km vil der blive monteret sugetransformatorer, der har til formål at sikre, at køreledningsanlæggets elektriske strømme ikke forstyrrer omgivelserne. Køreledningsanlægget skal forsynes fra to forsyningsstationer, der forventes placeret ved Vejleåvej/Kappelevvej i Greve og nær Enghavevej i Bjæverskov. Forsyningsstationerne vil være bygninger på størrelse med et stort parcelhus på en ca. 600 m² grund. Transformerne, der skal forsyne køreledningsanlægget, opstilles på de arealer, som Dong/Energinet.dk allerede i dag har som transformerstationer. Ved selve forsyningsstationerne forventes der derfor ikke støj fra de elektriske anlæg i bygningen. Bygningerne vil dog være forsynet med ventilationsanlæg, som kan medføre begrænset støj. Adgangen til bygningerne vil være ad en asfalteret vej fra offentlig vej. Sikringsanlæg ERTMS-sikringsanlægget udføres i Level 2. Det betyder, at der vil være en del udstyr i sporet, specielt på stationer, hvor positioneringen af togene forsat skal ske med sporisolationer. På strækningen skal etableres akseltællere. Sporskifterne skal forsynes med drev. Lange sporskifter (1:19 og længere) skal forsynes med mindst tre tungedrev og to drev yderligere, hvis der vælges sporskifter med bevægeligt hjertestykke. Ved stationer skal der være et teknikhus med signalteknisk udstyr. Huset størrelse er ca. 250 m², og huset vil være forsynet med ventilations- og klimaanlæg. Adgangen til teknikhuset skal være via en asfalteret vej fra offentlig vej. Vejen vil blive benyttet i forbindelse med fejlretning og vedligeholdelses- og servicearbejder. Teleanlæg Kommunikationen langs jernbanen vil være med GSM-R (mobiltelefoni tilpasset jernbanens brug). For hver 6 km skal der opstilles mobilantennemaster. Masterne forventes at være 40 m høje. Ved hver mast vil der være en teknikhytte med teleudstyr. Herudover skal der opstilles en række telehytter med transmissionsudstyr. Disse hytter skal stå for hver 3 km. Teknikhytterne vil være ca. 10 m². Til hver teknikhytte skal der være en adgangsvej fra offentlig vej af hensyn til service- og vedligeholdelsesarbejder. Bygningen af de banetekniske anlæg Køreledningsanlægget består af stålmaster opstillet på betonfundamenter. Afhængigt af jordbundsforhold og den valgte anlægstype vil fundamenterne blive udført som borede eller rammede pæle. Pæleramningen forventes at ske i dagtimerne for de nybyggede dele af banen. Opstilling af master og montering af udstyr i masterne vil ske fra sporgående arbejdskøretøjer, hvor der anvendes trykluftsværktøj. Trækningen af bæretov og køreledning vil ske fra et sporgående specialtog, hvorfra anlægget monteres i en løbende proces. Der kan ideelt set ophænges ca. 5 km køreledningsanlæg per dag.

4 Anlægsbeskrivelse Baneteknik Sikringsanlægget vil være fuldelektronisk, og i sporet skal der monteres baliser og togdetekteringsudstyr. Ved sporskifter skal der desuden monteres sporskiftedrev og andet elektrisk udstyr (bl.a. sporskiftevarme). Opstillingen af telemaster vil ske fra mobilkran. Fundamenter til telemasterne vil blive støbt på stedet. Teknikhytter opstilles med mobilkran på standardfundamenter. Idriftsætning af banen I forbindelse med, at den ny bane skal tages i brug, vil der være en lang periode, hvor der udføres testkørsler på banen. Testkørslerne har til formål at kontrollere, at de tekniske anlæg fungerer, og dernæst vil der blive gennemført testkørsler i forbindelse med afprøvning af materiel og instruktion af lokomotivførere.

Anlægsbeskrivelse Udgiver: Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Baneteknik