StøjRisk. Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab. Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017

Relaterede dokumenter
Negative sociale relationer på arbejdspladsen

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Arbejdsmiljø, stress og risikoen for demens

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus. Introduktion

Særlige metoder i epidemiologiske studier inden for arbejds- og miljømedicin

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression?

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Støj og hørelse. Søren Peter Lund Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006

Fysisk aktivitet på arbejde og myokardie infarkt: foreløbige resultater af et DOC*X case studie

Udbrændthed og brancheskift

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie

Invitation og program. Arbejds og Miljømedicinsk Årsmøde. 29 februar. 2. marts 2012

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Risikoen for depression ved udsættelse for mobning i arbejdslivet

Ikke-høreskadende. støj (non-auditive. effekter) Jesper Kristiansen, Arbejdsmiljøinstituttet

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET

Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Confounding for viderekommende. Laust H Mortensen, Department of Social Medicine University of Copenhagen

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Arbejde, stress og kroppen

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præsentation. Individuel præsentation bordet rundt Navn Firma Branche, Baggrund for interesse i beskyttelse mod overeksponering af lyd

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Kvalitet og arbejdsmiljørigtig projektering i bygge- og anlægsbranchen

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi?

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Metode Artikeludvælgelse 4 trins metode

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Arbejdsmiljø og sunde børn

Et nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436)

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Epidemiology of Headache

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DI s Arbejdsmiljøkonference 2018

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts Erstatter At-meddelelse nr af september 1995

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Slutrapport Fysiologiske biomarkører for kronisk stress

! " # $ % # $!"#$%&'

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LÆRERPERSONLIGHEDENS BETYDNING FOR OPLEVELSEN AF ELEVERNES ADFÆRD

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

De seks guldkorn vejen til det gode job

Årsberetning Arbejdsmedicin Aarhus Universitetshospital. Palle Juul-Jensens Boulevard 99 Indgang C, Krydspunkt C107 DK-8200 Aarhus N

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

ZA5909. Flash Eurobarometer 398 (Working Conditions) Country Questionnaire Denmark

Hvad er støjgene? Trafikdage 2017 Per Finne og Torben Holm Pedersen

Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler

Gør det tunge let - En deltagerinvolverende intervention for bedre brug af hjælpemidler på danske hospitaler

Hvad er generende støj og er det overhovedet et problem?

Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj

Lufthavnskonference. Anne Helene Garde 5. december 2017

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Arbejdsbetinget høretab kan forebygges.

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

3.32 Stress. Baggrund

Longitudinale undersøgelser:

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG?

Tværgående forskningsområde Reproduktionsforskning

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet

Multipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model

Professionel støjservice

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Arbejdsmiljødag og Svejsekonference 27. og

MIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017

Work and Organisational Psychology - group members

April 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet

Arbejdsmedicinsk Klinik

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj

Epidemiologiske mål Studiedesign

Transkript:

StøjRisk Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017 Thomas Winther Frederiksen, Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Zara Ann Stokholm, Matias Brødsgaard Grynderup, Åse Marie Hansen, Søren Peter Lund, Jesper Kristiansen, Jesper Medom Vestergaard, Jens Peter Bonde, Henrik Albert Kolstad

Baggrund Støj som risikofaktor for hørelidelser er veldokumenteret Forebyggelse iværksat i DK og andre I-lande gennem flere årtier Fortsat behov for overvågning og opfølgning for at dokumentere evt. effekt Andre nylige studier begynder at vise tegn til en effekt, men visse brancher er fortsat bagud

Baggrund Udover støj er stress tillige mistænkt som mulig årsag til tinnitus Ganske få undersøgelser har undersøgt arbejdsrelateret stress som mulig risikofaktor Tidligere undersøgelse anvender selvrapporteret stress risiko for bias For at undgå reporting bias: Gruppebaserede niveauer eller biomarkører som fx kortisol

Tre studier Studie I: Noise Induced Hearing Loss a preventable disease? Results of a 10-year longitudinal study of occupationally noise exposed workers Studie II: Occupational Noise Exposure, Psychosocial Working Conditions and the Risk of Tinnitus Studie III: Salivary Cortisol and Tinnitus

Materiale og metode 2001-3 (baseline) 819 workers (12 industries) 2009-10 (follow-up) 756 workers re-identified 202 not contacted (at random) 554 283 non-responders 271 participating in both surveys 394 workers recruited de novo 665 workers in 2nd survey

Materiale og metode 2001-3 (baseline) 2009-10 (follow-up) Pure tone audiometry Individual noise dosimetry Questionnaire Ear disease Tinnitus HPD Pure tone audiometry Individual noise dosimetry Saliva cortisol 24 h blood pressure Blood lipids Glycosylated hemoglobin Weight and height Questionnaire Ear disease Tinnitus HPD Psychosocial working conditions

Resultater studie I (branchestøjniveauer)

Resultater studie I (brug af høreværn)

Resultater studie I (støj 2001-10/høretærskler)

Resultater studie I (første støjexpo/høretab)

Resultater studie II

Resultater studie III (kortisol/tinnitus)

Sammenfatning Studie I Øget beskyttelse, faldende støjniveauer og tilsyneladende ingen sammenhæng mellem aktuelle industrielle støjniveauer og høretab Studie II Ingen sammenhæng mellem hverken arbejdsstøj eller psykosocialt arbejdsmiljø og tinnitus Studie III Ingen sammenhæng mellem kortisol-variable og tinnitus

Diskussion Effekt af forebyggende tiltag? Selektions-bias? Misklassifikation af reelle støjniveauer der når trommehinden grundet HPD anvendelse? Manglende eksponerings-kontrast? Power? Andre studier: Studie I: samstemmende, men fortsat problematiske brancher (bygge-anlæg, militær) Studie II: Andre studier finder signifikante sammenhænge, men anvender ofte selvrapporteret støj- og stress-niveau Studie III: Observationelle ingen sammenhæng Interventions signifikant ændret kortisol-sekretion blandt individer med tinnitus

Konklusion Faldende industrielle støjniveauer Øget anvendelse af høreværn Ingen indikationer af skadelig effekt på hørelsen Ingen sammenhæng mellem industristøj, psykosocialt arbejdsmiljø, kortisol-sekretion og tinnitus i vores kohorte

Job eksponerings matrice for støj (DOC*Noise) Vi ønskede at oprette en kvantitativ job eksponerings matrice (JEM) for arbejdsrelateret støj, som kombinerer personlige støjmålinger med ekspertmålinger Oprettet ved hjælp af danske version af den internationale standardklassifikation for beskæftigelse (ISCO 88) 373 D-ISCO-koder (9 hovedgrupper)

DOC*Noise Ekspert bedømmelser: 4 specialister i arbejdsmedicin ratede 338 D-ISCO 88 grupper (ikke, lav eller højt eksponeret) 1343 målinger indenfor 100 jobgrupper (373 i alt) Mixed regression model, som prædikterer estimater for de resterende 273 jobgrupper Stokholm Z.A., Erlandsen M., Schlünssen V., Basinas I., Bonde J.P, Brandt J., Vestergaard J.M., Kolstad H.A.

DOC*Noise De 5 højeste eksponerede jobgrupper i den prædikterede model D-ISCO 88 Jobgruppe Fagkoder Mean eksponerings niveau db(a) 7224 Polerings- og slibearbejde i metal Metalsliber, metaltrykker 89.2 8123 Støberiarbejde Hærdemester, støberiarbejder 89.1 7411 Slagtearbejde og behandling af fisk og skaldyr 8275 Betjening af maskiner ved produktion af frugt- og grøntkonserves 8240 Betjening af maskiner indenfor træindustrien, eksklusive selvstændig opstilling Pølsemager, røgemester, slagter, tarmrenser 88.3 87.1 Savværksmedhjælper, træarbejder 86.6

Tak for jeres opmærksomhed